Putins hær er i “moralsk forfald”, mener den prisbelønnede historiker Antony Beevor, der er aktuel med bogen Rusland — Revolution og borgerkrig 1917 – 1921.
Verdens bedst sælgende historiske forfatter, Antony Beevor, har skrevet et storværk om den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig, som varede mere end 3 år, strakte sig over tusindvis af kvadratkilometer blodige landområder, og som slog op mod 12 millioner mennesker ihjel.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og omfattende research i de russiske arkiver giver Antony Beevor et gribende og sammenhængende billede af borgerkrigen, som den blev oplevet af krigens aktører: arbejderen på gaden i Petrograd, kavaleriofficeren på slagmarken, den kvindelige læge på et improviseret hospital og mange andre på alle niveauer i det russiske samfund.
Hør Antony Beevor fortælle om Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921
Da Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 for et par måneder siden udkom til strålende anmeldelser i Antony Beevors hjemland, var der mange britiske journalister, som hæftede sig ved bogens bemærkelsesværdige timing.
Da bogen udkom i England, var det kun ganske få måneder siden, Putins russiske hær havde indledt offensiven i Ukraine, og den brutale krig hærger som bekendt fortsat. Vi har spurgt Antony Beevor om bogens ubehagelige aktualitet, om hvordan han har skaffet sig adgang til de righoldige russiske arkiver, og hvad man kan lære af tidligere krige.
Forfatter Antony Beevor. Foto: Bjarke Ørsted.
Bogens ubehagelige aktualitet
”Jeg har villet skrive den her bog siden 1988, da det er den vigtigste konflikt i det 20. århundrede. De fleste historikere er enige om, at Første Verdenskrig er den originale katastrofe, urkatastrofen, men den russiske borgerkrig med den store splittelse mellem de røde og de hvide, mellem nationalister og fascister var det, der ledte frem til først Den Spanske Borgerkrig og senere til Anden Verdenskrig og faktisk også til krigen lige nu i Ukraine”, siger Beevor.
Det var Beevors forlægger, som nægtede at udgive bogen på det tidspunkt og i stedet sendte forfatteren i andre retninger:
”Det har jeg af flere grunde mange gange været ham meget taknemmelig for ”, smiler Antony Beevor og forklarer:
”Som historiker var jeg endnu ikke klar til den enorme opgave, og den anden grund er, at de russiske arkiver ikke var åbnede på det tidspunkt. Som idé kan man altså sige, at bogen har været særdeles længe undervejs, og det har mange fordele”, fortæller Beevor.
Vidnesbyrd fra borgerkrigens ragnarok
Ifølge forfatteren er det vitale element i en hver bog om historie de menneskelige aspekter. Især i disse dage.
”Historien har ændret sig. Før i tiden var historiebøger altid ret samlede fremstillinger, som var skrevet fra toppen af samfundet. Der var tale om politikernes historie, generalernes historie og ofte var det sejrherrenes fortælling. Hvad jeg har brug for fra arkiverne, er alle de menneskelige detaljer”, siger Beevor og uddyber:
”Hvordan krigen blev oplevet af ambulanceføreren, af den menige soldat ved fronten og af officeren, som måtte dulme nerverne med alkohol for at holde det ud, og alle de andre vidner, som stod midt i borgerkrigens ragnerok. Det er den eneste måde, jeg kan få en bog som denne til at leve og vise, hvordan det var, mens det foregik”.
Når man skal have de menneskelige historier og vidnesbyrd, må man selvfølgelig bevæge sig ind i arkiverne, og det var i Beevors tilfælde ikke helt enkelt.
Fordi han i tidligere bøger har beskrevet sovjetiske soldaters systematiske voldtægter, og fordi han i det hele taget har skrevet om Den røde hær på en måde som ”af den russiske regering bliver betegnet som fornærmende, står jeg i dag til op til 5 års fængsel, hvis jeg nærmer mig Rusland”, fortæller Beevor, der i stedet har fået hjælp til arkivadgangen af sin nære ven og researcher Lyuba Vinogradova.
De russiske arkivers skatkamre
En af nøglerne til Antony Beevors succesfulde forfatterskab er, ifølge ham selv, hans opdagelse af de tyske og især de russiske arkiver. I 1995 blev størstedelen af de gigantiske russiske arkiver åbnet for udenlandske forskere, og de forblev åbne helt indtil Putin kom til magten i 2000.
”Hvis du var så heldig at få adgang i det relativt korte tidsrum, var det muligt at gøre nogle helt utrolige fund”, fortæller Beevor.
Stalins daglige rapporter
Da forfatteren researchede til sin bestseller Stalingrad havde han observeret, at de bedste kildedokumenter ofte var skrevet af læger og præster, som ikke var distraheret eller påvirket af det militære hierarki. Den kommunistiske Røde Hær havde ikke præster, men Beevor gjorde en helt anden opdagelse, som var meget bedre:
”Stalin stolede ikke på sine egne generaler” fortæller Beevor, ”Stalin anede ikke om de var ved at miste Stalingrad, så derfor blev der hver eneste aften fløjet en rapport tilbage til Stalin i Moskva, og den rapport var til gengæld helt blottet for propaganda-bullshit”, fortæller forfatteren.
Beevor og hans researcher kastede sig over fundet af de rapporter direkte til Stalin og havde stor glæde af dem.
Lyubas hemmelige våben
Beevor har dedikeret sin nye bog Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 til sin ven og researcher Lyuba Vinogradova. De begyndte deres samarbejde i 1994 i Volgograd (Stalingrad), da hun var i gang med sin doktordisputats om botanik. Det var altså langt fra en konventionel vej ind i historisk research.
”Jeg begyndte at indse, at ikke bare var hun russisk og pokkers kvik, men hun havde også et helt utroligt instinkt – eller næse om man vil – for at stille de helt rigtige spørgsmål,” forklarer Beevor, der har som et af sine grundprincipper, at krig er meget mere end mekanik, og at følelser spiller en utroligt stor rolle, når man skal forklare krige og deres udfald.
Det både han og Lyuba begge gerne ville vide var; ”Hvordan var det for dem der deltog i krigen. Hvordan oplevede de det på den tid”, slår Beevor fast og fortæller at Lyuba havde et særligt hemmeligt våben overfor de gamle, gnavne og ofte modvillige officerer, som bevogtede arkivernes hemmeligheder:
”Lyuba stammede. Hendes øjenbryn begyndte at flakse, når hun prøvede at få ordene ud, og det fik de fleste af de bryske oberster i de russiske militærarkiver til at smelte og give hende adgang til det hun pegede på”, griner Beevor.
Forfatter Antony Beevor.
Krigens tabere har de bedste kilder
De skatte Lyuba og Antony har gravet frem fra de russiske arkiver er dagbøger, breve, vignetter, tegninger, fotografier, biografier og små sedler med beskeder, men der er også et stort materiale, som har været konfiskeret i alle årene, hvor Sovjetunionen havde sænket jerntæppet og lukket for alle informationer.
”Det kunne for eksempel være komponisten Prokofievs dagbog fra 1917, men i det hele taget fik vi historien fortalt fra både hvide og røde kilder i konflikten.
Jeg har også fundet mange af de hvide kilder i både New York i Stanford-arkiverne, og det var selvfølgelig fra de hvide som måtte flygte for livet og som altså endte i USA”, fortæller Beevor, som mener, at der ligger et stort paradoks i det gamle credo om, at det altid er vinderne som fortæller historien:
”Jeg oplever det faktisk omvendt”, siger Beevor og fortæller, at ”de bedste kilder til stort set alle krige jeg har beskæftiget mig med, hvad enten det er Den Spanske Borgerkrig eller Den Russiske Borgerkrig eller andre krige, er dem, der er skrevet af krigens tabere. Det er taberne, som har de bedste personlige beretninger, de bedste skildringer af personlige erfaringer.
Vinderne har en tendens til bare at reflektere de vedtagne politiske eller allerede socialt accepterede fortællinger. Vinderne stiller ikke de samme påtrængende spørgsmål til krigens ømme punkter, som taberne ofte gør det, men er optaget af at bekræfte og genbekræfte deres egen storhed”, fortæller Beevor.
Mangfoldigheden af kilder
Lyuba og Antony begyndte researchen til Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 for mere end 5 år siden. Den russiske revolution er relativt velbeskrevet og veldokumenteret, men netop fordi de to revolutioner i 1917, februarrevolutionen og oktoberrevolutionen, foregik på en så kaotisk baggrund er der kommet mange helt nye kilder til syne.
Et imponerende aspekt ved bogen er mangfoldigheden af kilder, som strækker sig fra hidsige mødereferater fra medlemmer af Lenins inderkreds i det bolshevistiske parti til dagbøger fra kokainsniffende officerer i den hvide hær. Den mangfoldighed af kilder tilskriver forfatteren helt og aldeles Lyuba:
”Det er derfor jeg har dedikeret bogen til hende. Uden hendes kæmpe indsats ville den simpelthen ikke have eksisteret”, slår Beevor fast.
Forfatter Antony Beevor.
Et læservenligt greb på borgerkrigens kaos
Det er en højkompleks periode, bogen beskriver. Revolutionshistorien er velkendt, men historikere har ofte haft det svært, når den efterfølgende borgerkrig skulle udlægges. Beevors læservenlige greb på borgerkrigens kaos ligger i den struktur, han giver historien.
Hver af konfliktens faser indeholder adskillige bemærkelsesværdige subplots og dramaer, som geografisk strækker sig over 11 tidszoner.
Begrebet ”borgerkrig” er lige så rædselsfuldt og komplekst som det lyder. Den hvide hær fik assistance fra ikke mindre end 11 udenlandske stater fra USA til Japan og med briterne i en absolut hovedrolle på flere fronter.
Beevor deler bevidst det store drama op i korte kapitler for at gøre dem spiselige for læseren og for at ”skabe en sti gennem det tågede morads af en brutal borgerkrig”, som han siger.
I løbet af bogens første 100 sider står det klart, at netop det geografiske område, der strækker sig vest for det sydlige Rusland og ind til de områder, som på ny er kommet på alles læber, Donbas, Odessa og Kiev, også var præcis de nøgleområder Trotsky’s røde hær havde brug for at kontrollere for at sikre bolshevismen og revolutionen sejren.
Hære er styret af følelser
Beevor har i sine unge år studeret under den navnkundige militærhistoriker på Sandhurst, John Keegan, men han har også tjent 5 år i den britiske hær og her var der noget som gik op for den unge løjtnant:
”Jeg begyndte at forstå, hvorfor hære opfører sig, som de gør, og at de langt fra er de mekaniske enheder, de ligner fra lang afstand. Jeg forstod pludselig, at hære i helt overvældende grad er styret af følelser”, fortæller Beevor og peger på den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine som eksempel.
”Der er en kæmpe forskel i moralen hos den mindre, men patriotiske ukrainske hær, som kæmper for deres frihed og så den enorme russiske hær, som for flere soldaters vedkommende ikke aner, hvorfor de pludselig er i rigtig krig”, siger Beevor og vurderer samtidig, at netop dét, netop den følelsesmæssige side af sagen godt kan påvirke krigens udfald.
Kampen om Krim kan blive fatal
”Putins hær er, som jeg vurderer det, i et stort moralsk forfald efter den seneste ukrainske offensiv. Den ligner på afgørende punkter de hvide hære under den russiske borgerkrigs slutfase.
Moralen er i bund, det militære isenkram er nedslidt og korruptionen er eskalerende. Putin er i store problemer, men det er særdeles vigtigt, at Zelenskyij ikke overspiller sine kort”, siger Beevor og forklarer, at han er historiker og ikke spåmand, men at det gør ham meget nervøs, hver gang Zelenskyj åbent erklærer, at Ukraine også vil have Krim tilbage.
”Jeg er nervøs for planerne om generobringen af Krim. Det er efter min mening en særdeles farlig mission. Jeg er helt sikker på, at Putin aldrig vil give slip på Krim frivilligt, og jeg er nervøs for, at han vil være parat til at aktivere taktiske atomvåben for at beholde halvøen på russiske hænder”, siger Beevor.
Dette interview er fra september 2022, og afspejler Antony Beevors vurdering af krigen mellem Ukraine og Rusland på det tidspunkt.
Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium.
Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.
Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
Putins hær er i “moralsk forfald”, mener den prisbelønnede historiker Antony Beevor, der er aktuel med bogen Rusland — Revolution og borgerkrig 1917 – 1921.
Verdens bedst sælgende historiske forfatter, Antony Beevor, har skrevet et storværk om den russiske revolution og den efterfølgende borgerkrig, som varede mere end 3 år, strakte sig over tusindvis af kvadratkilometer blodige landområder, og som slog op mod 12 millioner mennesker ihjel.
Med udgangspunkt i den nyeste forskning og omfattende research i de russiske arkiver giver Antony Beevor et gribende og sammenhængende billede af borgerkrigen, som den blev oplevet af krigens aktører: arbejderen på gaden i Petrograd, kavaleriofficeren på slagmarken, den kvindelige læge på et improviseret hospital og mange andre på alle niveauer i det russiske samfund.
Hør Antony Beevor fortælle om Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921
Da Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 for et par måneder siden udkom til strålende anmeldelser i Antony Beevors hjemland, var der mange britiske journalister, som hæftede sig ved bogens bemærkelsesværdige timing.
LÆS OGSÅ: Antony Beevor – Verdensmester i Verdenskrigen
Da bogen udkom i England, var det kun ganske få måneder siden, Putins russiske hær havde indledt offensiven i Ukraine, og den brutale krig hærger som bekendt fortsat. Vi har spurgt Antony Beevor om bogens ubehagelige aktualitet, om hvordan han har skaffet sig adgang til de righoldige russiske arkiver, og hvad man kan lære af tidligere krige.
Bogens ubehagelige aktualitet
”Jeg har villet skrive den her bog siden 1988, da det er den vigtigste konflikt i det 20. århundrede. De fleste historikere er enige om, at Første Verdenskrig er den originale katastrofe, urkatastrofen, men den russiske borgerkrig med den store splittelse mellem de røde og de hvide, mellem nationalister og fascister var det, der ledte frem til først Den Spanske Borgerkrig og senere til Anden Verdenskrig og faktisk også til krigen lige nu i Ukraine”, siger Beevor.
Det var Beevors forlægger, som nægtede at udgive bogen på det tidspunkt og i stedet sendte forfatteren i andre retninger:
”Det har jeg af flere grunde mange gange været ham meget taknemmelig for ”, smiler Antony Beevor og forklarer:
”Som historiker var jeg endnu ikke klar til den enorme opgave, og den anden grund er, at de russiske arkiver ikke var åbnede på det tidspunkt. Som idé kan man altså sige, at bogen har været særdeles længe undervejs, og det har mange fordele”, fortæller Beevor.
Vidnesbyrd fra borgerkrigens ragnarok
Ifølge forfatteren er det vitale element i en hver bog om historie de menneskelige aspekter. Især i disse dage.
”Historien har ændret sig. Før i tiden var historiebøger altid ret samlede fremstillinger, som var skrevet fra toppen af samfundet. Der var tale om politikernes historie, generalernes historie og ofte var det sejrherrenes fortælling. Hvad jeg har brug for fra arkiverne, er alle de menneskelige detaljer”, siger Beevor og uddyber:
”Hvordan krigen blev oplevet af ambulanceføreren, af den menige soldat ved fronten og af officeren, som måtte dulme nerverne med alkohol for at holde det ud, og alle de andre vidner, som stod midt i borgerkrigens ragnerok. Det er den eneste måde, jeg kan få en bog som denne til at leve og vise, hvordan det var, mens det foregik”.
LÆS OGSÅ: Antony Beevor er aktuel med nyt historisk storværk. Læs i bogen Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921 her
Når man skal have de menneskelige historier og vidnesbyrd, må man selvfølgelig bevæge sig ind i arkiverne, og det var i Beevors tilfælde ikke helt enkelt.
Fordi han i tidligere bøger har beskrevet sovjetiske soldaters systematiske voldtægter, og fordi han i det hele taget har skrevet om Den røde hær på en måde som ”af den russiske regering bliver betegnet som fornærmende, står jeg i dag til op til 5 års fængsel, hvis jeg nærmer mig Rusland”, fortæller Beevor, der i stedet har fået hjælp til arkivadgangen af sin nære ven og researcher Lyuba Vinogradova.
De russiske arkivers skatkamre
En af nøglerne til Antony Beevors succesfulde forfatterskab er, ifølge ham selv, hans opdagelse af de tyske og især de russiske arkiver. I 1995 blev størstedelen af de gigantiske russiske arkiver åbnet for udenlandske forskere, og de forblev åbne helt indtil Putin kom til magten i 2000.
”Hvis du var så heldig at få adgang i det relativt korte tidsrum, var det muligt at gøre nogle helt utrolige fund”, fortæller Beevor.
Stalins daglige rapporter
Da forfatteren researchede til sin bestseller Stalingrad havde han observeret, at de bedste kildedokumenter ofte var skrevet af læger og præster, som ikke var distraheret eller påvirket af det militære hierarki. Den kommunistiske Røde Hær havde ikke præster, men Beevor gjorde en helt anden opdagelse, som var meget bedre:
”Stalin stolede ikke på sine egne generaler” fortæller Beevor, ”Stalin anede ikke om de var ved at miste Stalingrad, så derfor blev der hver eneste aften fløjet en rapport tilbage til Stalin i Moskva, og den rapport var til gengæld helt blottet for propaganda-bullshit”, fortæller forfatteren.
Beevor og hans researcher kastede sig over fundet af de rapporter direkte til Stalin og havde stor glæde af dem.
Lyubas hemmelige våben
Beevor har dedikeret sin nye bog Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 til sin ven og researcher Lyuba Vinogradova. De begyndte deres samarbejde i 1994 i Volgograd (Stalingrad), da hun var i gang med sin doktordisputats om botanik. Det var altså langt fra en konventionel vej ind i historisk research.
”Jeg begyndte at indse, at ikke bare var hun russisk og pokkers kvik, men hun havde også et helt utroligt instinkt – eller næse om man vil – for at stille de helt rigtige spørgsmål,” forklarer Beevor, der har som et af sine grundprincipper, at krig er meget mere end mekanik, og at følelser spiller en utroligt stor rolle, når man skal forklare krige og deres udfald.
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Det både han og Lyuba begge gerne ville vide var; ”Hvordan var det for dem der deltog i krigen. Hvordan oplevede de det på den tid”, slår Beevor fast og fortæller at Lyuba havde et særligt hemmeligt våben overfor de gamle, gnavne og ofte modvillige officerer, som bevogtede arkivernes hemmeligheder:
”Lyuba stammede. Hendes øjenbryn begyndte at flakse, når hun prøvede at få ordene ud, og det fik de fleste af de bryske oberster i de russiske militærarkiver til at smelte og give hende adgang til det hun pegede på”, griner Beevor.
Krigens tabere har de bedste kilder
De skatte Lyuba og Antony har gravet frem fra de russiske arkiver er dagbøger, breve, vignetter, tegninger, fotografier, biografier og små sedler med beskeder, men der er også et stort materiale, som har været konfiskeret i alle årene, hvor Sovjetunionen havde sænket jerntæppet og lukket for alle informationer.
”Det kunne for eksempel være komponisten Prokofievs dagbog fra 1917, men i det hele taget fik vi historien fortalt fra både hvide og røde kilder i konflikten.
Jeg har også fundet mange af de hvide kilder i både New York i Stanford-arkiverne, og det var selvfølgelig fra de hvide som måtte flygte for livet og som altså endte i USA”, fortæller Beevor, som mener, at der ligger et stort paradoks i det gamle credo om, at det altid er vinderne som fortæller historien:
”Jeg oplever det faktisk omvendt”, siger Beevor og fortæller, at ”de bedste kilder til stort set alle krige jeg har beskæftiget mig med, hvad enten det er Den Spanske Borgerkrig eller Den Russiske Borgerkrig eller andre krige, er dem, der er skrevet af krigens tabere. Det er taberne, som har de bedste personlige beretninger, de bedste skildringer af personlige erfaringer.
Vinderne har en tendens til bare at reflektere de vedtagne politiske eller allerede socialt accepterede fortællinger. Vinderne stiller ikke de samme påtrængende spørgsmål til krigens ømme punkter, som taberne ofte gør det, men er optaget af at bekræfte og genbekræfte deres egen storhed”, fortæller Beevor.
Mangfoldigheden af kilder
Lyuba og Antony begyndte researchen til Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921 for mere end 5 år siden. Den russiske revolution er relativt velbeskrevet og veldokumenteret, men netop fordi de to revolutioner i 1917, februarrevolutionen og oktoberrevolutionen, foregik på en så kaotisk baggrund er der kommet mange helt nye kilder til syne.
LÆS OGSÅ: 25 bøger der gør dig klogere på historien
Et imponerende aspekt ved bogen er mangfoldigheden af kilder, som strækker sig fra hidsige mødereferater fra medlemmer af Lenins inderkreds i det bolshevistiske parti til dagbøger fra kokainsniffende officerer i den hvide hær. Den mangfoldighed af kilder tilskriver forfatteren helt og aldeles Lyuba:
”Det er derfor jeg har dedikeret bogen til hende. Uden hendes kæmpe indsats ville den simpelthen ikke have eksisteret”, slår Beevor fast.
Et læservenligt greb på borgerkrigens kaos
Det er en højkompleks periode, bogen beskriver. Revolutionshistorien er velkendt, men historikere har ofte haft det svært, når den efterfølgende borgerkrig skulle udlægges. Beevors læservenlige greb på borgerkrigens kaos ligger i den struktur, han giver historien.
Hver af konfliktens faser indeholder adskillige bemærkelsesværdige subplots og dramaer, som geografisk strækker sig over 11 tidszoner.
LÆS OGSÅ: 21 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Begrebet ”borgerkrig” er lige så rædselsfuldt og komplekst som det lyder. Den hvide hær fik assistance fra ikke mindre end 11 udenlandske stater fra USA til Japan og med briterne i en absolut hovedrolle på flere fronter.
Beevor deler bevidst det store drama op i korte kapitler for at gøre dem spiselige for læseren og for at ”skabe en sti gennem det tågede morads af en brutal borgerkrig”, som han siger.
I løbet af bogens første 100 sider står det klart, at netop det geografiske område, der strækker sig vest for det sydlige Rusland og ind til de områder, som på ny er kommet på alles læber, Donbas, Odessa og Kiev, også var præcis de nøgleområder Trotsky’s røde hær havde brug for at kontrollere for at sikre bolshevismen og revolutionen sejren.
Hære er styret af følelser
Beevor har i sine unge år studeret under den navnkundige militærhistoriker på Sandhurst, John Keegan, men han har også tjent 5 år i den britiske hær og her var der noget som gik op for den unge løjtnant:
”Jeg begyndte at forstå, hvorfor hære opfører sig, som de gør, og at de langt fra er de mekaniske enheder, de ligner fra lang afstand. Jeg forstod pludselig, at hære i helt overvældende grad er styret af følelser”, fortæller Beevor og peger på den aktuelle krig mellem Rusland og Ukraine som eksempel.
”Der er en kæmpe forskel i moralen hos den mindre, men patriotiske ukrainske hær, som kæmper for deres frihed og så den enorme russiske hær, som for flere soldaters vedkommende ikke aner, hvorfor de pludselig er i rigtig krig”, siger Beevor og vurderer samtidig, at netop dét, netop den følelsesmæssige side af sagen godt kan påvirke krigens udfald.
Kampen om Krim kan blive fatal
”Putins hær er, som jeg vurderer det, i et stort moralsk forfald efter den seneste ukrainske offensiv. Den ligner på afgørende punkter de hvide hære under den russiske borgerkrigs slutfase.
Moralen er i bund, det militære isenkram er nedslidt og korruptionen er eskalerende. Putin er i store problemer, men det er særdeles vigtigt, at Zelenskyij ikke overspiller sine kort”, siger Beevor og forklarer, at han er historiker og ikke spåmand, men at det gør ham meget nervøs, hver gang Zelenskyj åbent erklærer, at Ukraine også vil have Krim tilbage.
”Jeg er nervøs for planerne om generobringen af Krim. Det er efter min mening en særdeles farlig mission. Jeg er helt sikker på, at Putin aldrig vil give slip på Krim frivilligt, og jeg er nervøs for, at han vil være parat til at aktivere taktiske atomvåben for at beholde halvøen på russiske hænder”, siger Beevor.
Dette interview er fra september 2022, og afspejler Antony Beevors vurdering af krigen mellem Ukraine og Rusland på det tidspunkt.
Rusland – Revolution og borgerkrig 1917 – 1921
Antony Beevor, den største nulevende militærhistoriker, trækker på arkiver og nyeste forskning, når han samler de mange tråde i et af de mest rædselsvækkende kapitler i moderne tid. Mellem 1917 og 1921 blev der udkæmpet en bitter og blodig borgerkrig i kølvandet på den russiske revolution i 1917 og sammenbruddet af det russiske imperium.
Terror affødte terror, som førte til stadigstørre grusomhed mod den civile befolkning. Borgerkrigen blev til en slags verdenskrig, da USA og flere europæiske lande blandede sig i konflikten.
Gennem arbejderen på gaden i Petrograd, soldaten på slagmarken og lægen på et improviseret felthospital kommer vi via øjenvidneskildringer helt tæt på krigen og dens ofre.
Du kan købe Rusland – Revolution og borgerkrig 1917-1921 online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Du kan også læse andre spændende artikler her på bog.dk. Læs eksempelvis om Anne Franks dagbog.
Andre læste også: