Interview | Hella Joofs ny bog Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle handler om englene iblandt os – de personer, der gør en forskel i nødens stund.
”Helt overordnet er det en bog, der handler om, at det nok skal gå,” siger Hella Joof:
”Rundt omkring findes der nogle, som er parat til at gribe os, når vi er ved at falde, og som hjælper os tilbage på sporet, når livet er helt fucked.”
I Hella Joofs nye bog Hjemmehjælperen Ramona og andre englelige væsener og væsentlige engle møder læseren et mildest talt spraglet galleri af mennesker. Eller væsner er mere korrekt at sige.
Ud over hjemmehjælperen Ramona med vinger på hælene fra bogens titel kan man blandt andet høre historien om Pejse-Carsten, den omsorgsfulde pædagogmedhjælper Bente, Bjarne fra IT, parkeringsenglen Vagn, hunden Darwin med de helende egenskaber, en nisse i en vaskekælder og en alvidende skytsengel.
Alle er væsner, som Hella Joof har mødt, eller ville ønske, hun havde mødt på afgørende tidspunkter i sit liv.
Hjælpere i nødens stund
Den umage flok har mere til fælles, end man lige tror. Det er nemlig de, der gør en forskel i nødens stund, dem man kunne kalde englene iblandt os. Og man møder dem alle mulige steder: i skolen, i hjemmeplejen, på biblioteket, efter et cykelstyrt eller på en bænk, hvor man har sat sig for at tænke og prøve at forstå.
”De stiller sjælen til rådighed, som en af karakterne i bogen siger. De fornemmer, når der er brug for dem og træder så til med en hjælpende hånd. At gøre noget for andre mennesker ligger i naturlig forlængelse af deres personlighed og er ikke noget, de forventer at få ros eller anerkendelse for. De gør det bare”, siger Hella Joof, der udover at lave film, tv og teater også er forfatter til sin nu ottende bog.
”De mennesker findes alle steder, og man møder dem, hvis man kigger efter. Især, hvis man godt ved, at man ikke skal klare alting selv. Alle har en receptor for at tage imod de her mennesker, men ikke alle bruger den. Det skyldes, at mange af os har en ka’-selv-periode, som for nogen varer hele livet, andre kommer ud af den, når de opdager, at man ikke skal klare alting selv.”
“Personligt har jeg fundet ud af, at jeg er dybt afhængig af andre mennesker og har erkendt, at jeg ikke kan eller skal klare alting selv. Jeg ved, at jeg har brug for noget, der er større end mig selv.”
Elsker Astrid Lindgren
Historierne i bogen er fiktion, men ofte inspireret af situationer eller hændelser, som Hella Joof selv har oplevet i virkeligheden og digtet videre på. For eksempel har hun faktisk mødt en venlig parkeringsvagt, der holdt øje med hendes bil på Værnedamsvej, en ”vidunderlig oplevelse”, som hun siger.
Tonen i bogen er eventyrlig og blandt andet inspireret af Astrid Lindgren.
”Jeg har altid læst meget Astrid Lindgren både som barn og som voksen, og en gang om året skal jeg læse Emil fra Lønneberg.
Jeg elsker Lindgrens måde at tale til børn på, den måde hun tager læseren i hånden. Sådan vil jeg gerne selv tales til. Personligt, menneske til menneske,” siger Hella, der indleder sit første kapitel sådan:
”Nu skal jeg fortælle dig noget, som jeg ellers har holdt for mig selv i næsten 25 år.”
Jeg vil inderligt gerne forstå andre mennesker
Man fornemmer, at bogen er skrevet af et menneske, der har fundet en ro og som har fremelsket en åbenhed og nysgerrighed over for verden og andre mennesker. Kunne Hella Joof have skrevet denne bog for 10-20 år siden?
”Nej, det kunne jeg ikke. Ikke før nu. Måske ikke engang for et år siden og slet ikke, da jeg var ung. Det her er noget, jeg har erfaret nu. Det er det, som gør, at jeg føler mig ret tryg i verden nu.”
“Nu bliver jeg snart 59 år, og jeg er kommet dertil, hvor det inderligt interesserer mig at prøve at forstå andre mennesker. Der er ikke nogen, som jeg ikke gerne vil sidde og tale med og høre på. Jeg vil gerne se folk ind i øjnene og prøve at forstå.
For eksempel havde jeg Rasmus Paludan (islam-kritisk politisk aktivist, red.) i sommerfugleterapi ovre på Folkemødet på Bornholm, og når jeg ser de der Taliban-krigere, så vil jeg da også gerne sidde på en måtte og ryge noget opium og få en god snak. Altså, nu er det jo ikke sikkert, at de gider snakke med mig,” som hun siger:
”Og det er det, jeg gerne vil formidle: prøv at holde muligheden åben for, at tingene måske ikke er, som du troede, og at andre måske ikke er alt det, du læser ind i dem.nAt nogle af dem, du prøver at undgå, måske har noget at tilbyde, som kan udvide dit liv. Ingen vågner jo om morgenen og tænker, at i dag vil jeg være et kæmpe røvhul.”
“Jeg har ikke skrevet bogen, fordi folk skal gøre noget specielt. Folk må gøre, som de har lyst. Men hvis folk kan bruge den til at udvide deres blik på andre på og sig selv, så vil det da være godt.”
I sit liv har Hella Joof mødt mange mennesker, som er kærlige, generøse, storsindede og uselviske – ofte på trods af egen modgang. Hjemmehjælperen Ramona er en samling af livskloge historier om forskellige mennesker, som alle har gjort englelige ting. Eller er der i virkeligheden tale om engle, der gør menneskelige ting?
De englelige væsener gemmer sig mange steder. Det kan være i hjemmeplejen, på biblioteket, i folkeskolen eller på din egen vej, og ofte er det dem, der har fået flest knubs på livets landevej.
I fortællingen møder man bl.a. hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er englelig i sit arbejde, men faktisk også har en lille vinge på anklen. Man møder også Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Det er tydeligt, at de englelige væsener findes overalt, og Hella Joof introducerer læseren for en bred vifte af særlige engle.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

LÆS OGSÅ: 20 bøger du ikke vil gå glip af til efteråret
”De stiller sjælen til rådighed, som en af karakterne i bogen siger. De fornemmer, når der er brug for dem og træder så til med en hjælpende hånd. At gøre noget for andre mennesker ligger i naturlig forlængelse af deres personlighed og er ikke noget, de forventer at få ros eller anerkendelse for. De gør det bare”, siger Hella Joof, der udover at lave film, tv og teater også er forfatter til sin nu ottende bog.
”De mennesker findes alle steder, og man møder dem, hvis man kigger efter. Især, hvis man godt ved, at man ikke skal klare alting selv. Alle har en receptor for at tage imod de her mennesker, men ikke alle bruger den. Det skyldes, at mange af os har en ka’-selv-periode, som for nogen varer hele livet, andre kommer ud af den, når de opdager, at man ikke skal klare alting selv.”
LÆS OGSÅ: “Han tillader katastrofen uden at svælge i den” – Hella Joof om Hemingway
“Personligt har jeg fundet ud af, at jeg er dybt afhængig af andre mennesker og har erkendt, at jeg ikke kan eller skal klare alting selv. Jeg ved, at jeg har brug for noget, der er større end mig selv.”
Elsker Astrid Lindgren
Historierne i bogen er fiktion, men ofte inspireret af situationer eller hændelser, som Hella Joof selv har oplevet i virkeligheden og digtet videre på. For eksempel har hun faktisk mødt en venlig parkeringsvagt, der holdt øje med hendes bil på Værnedamsvej, en ”vidunderlig oplevelse”, som hun siger.
Tonen i bogen er eventyrlig og blandt andet inspireret af Astrid Lindgren.
LÆS OGSÅ: Hør forfattere som Sebastian Klein, Jacob Riising og Hella Joof læse lydbøger til børn
”Jeg har altid læst meget Astrid Lindgren både som barn og som voksen, og en gang om året skal jeg læse Emil fra Lønneberg.
Jeg elsker Lindgrens måde at tale til børn på, den måde hun tager læseren i hånden. Sådan vil jeg gerne selv tales til. Personligt, menneske til menneske,” siger Hella, der indleder sit første kapitel sådan:
”Nu skal jeg fortælle dig noget, som jeg ellers har holdt for mig selv i næsten 25 år.”
Jeg vil inderligt gerne forstå andre mennesker
Man fornemmer, at bogen er skrevet af et menneske, der har fundet en ro og som har fremelsket en åbenhed og nysgerrighed over for verden og andre mennesker. Kunne Hella Joof have skrevet denne bog for 10-20 år siden?
”Nej, det kunne jeg ikke. Ikke før nu. Måske ikke engang for et år siden og slet ikke, da jeg var ung. Det her er noget, jeg har erfaret nu. Det er det, som gør, at jeg føler mig ret tryg i verden nu.”
LÆS OGSÅ: 12 dejlige bøger du skal læse
“Nu bliver jeg snart 59 år, og jeg er kommet dertil, hvor det inderligt interesserer mig at prøve at forstå andre mennesker. Der er ikke nogen, som jeg ikke gerne vil sidde og tale med og høre på. Jeg vil gerne se folk ind i øjnene og prøve at forstå.
For eksempel havde jeg Rasmus Paludan (islam-kritisk politisk aktivist, red.) i sommerfugleterapi ovre på Folkemødet på Bornholm, og når jeg ser de der Taliban-krigere, så vil jeg da også gerne sidde på en måtte og ryge noget opium og få en god snak. Altså, nu er det jo ikke sikkert, at de gider snakke med mig,” som hun siger:
”Og det er det, jeg gerne vil formidle: prøv at holde muligheden åben for, at tingene måske ikke er, som du troede, og at andre måske ikke er alt det, du læser ind i dem.nAt nogle af dem, du prøver at undgå, måske har noget at tilbyde, som kan udvide dit liv. Ingen vågner jo om morgenen og tænker, at i dag vil jeg være et kæmpe røvhul.”
LÆS OGSÅ: En uforglemmelig kærlighedshistorie under Anden Verdenskrig. Smuglæs i De elskende fra Prag
“Jeg har ikke skrevet bogen, fordi folk skal gøre noget specielt. Folk må gøre, som de har lyst. Men hvis folk kan bruge den til at udvide deres blik på andre på og sig selv, så vil det da være godt.”
I sit liv har Hella Joof mødt mange mennesker, som er kærlige, generøse, storsindede og uselviske – ofte på trods af egen modgang. Hjemmehjælperen Ramona er en samling af livskloge historier om forskellige mennesker, som alle har gjort englelige ting. Eller er der i virkeligheden tale om engle, der gør menneskelige ting?
De englelige væsener gemmer sig mange steder. Det kan være i hjemmeplejen, på biblioteket, i folkeskolen eller på din egen vej, og ofte er det dem, der har fået flest knubs på livets landevej.
I fortællingen møder man bl.a. hjemmehjælperen Ramona, som ikke alene er englelig i sit arbejde, men faktisk også har en lille vinge på anklen. Man møder også Pejse-Carsten, der engang reddede sin mor ud af et brændende hus. Det er tydeligt, at de englelige væsener findes overalt, og Hella Joof introducerer læseren for en bred vifte af særlige engle.
Køb Hjemmehjælperen Ramona online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmest boghandel.
Besøg Hella Joofs hjemmeside her
Andre læste også: