Sammen har cykelikonerne Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen skrevet Verdens 100 bedste cykelryttere 2021. Efter en tragisk ulykke i efteråret 2021, hvor Chris Anker omkom, har Ritter skrevet en tilføjelse til deres fælles forord.
Det oprindelige forord til Verdens 100 bedste cykelryttere 2021 blev skrevet af både Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen.
Efter en tragisk ulykke i Belgien i september 2021, hvor Chris Anker Sørensen desværre afgik ved døden, skrev Dennis Ritter en tilføjelse til forordet, som er dedikeret til Chris Anker Sørensen.
Begge forord – det oprindelige og forordet til minde om Anker Sørensen – kan læses herunder.
Verdens 100 bedste cykelryttere 2021 er udgivet med samtykke fra Chris Anker Sørensens familie.
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
Verdens 100 bedste cykelryttere 2021
FORORD
TOTALCYKLINGENS TID
Velkommen til den anden udgave af denne bog. Vi har glædet os til endnu en gang at give jer vores version af, hvem der er de 100 bedste cykelryttere i verden. Og til endnu en gang at debattere det med jer. Diskutere det. ”Hvorfor synes I, at X er bedre end Y?” … ”Er det ikke større at vinde løb XX end at vinde løb YY?? …”Og ”Har I ikke glemt (indsæt selv navn)?” … Vi har valgt at kalde dette indledende kapitel for ”Totalcyklingens tid”. Et begreb, vi stødte på under sommerens Tour de France, hvor den franske sportsavis L’Equipe havde det på forsiden efter en af de mange fantastisk underholdende etaper i Touren.
Begrebet refererer selvfølgelig til det velkendte ”totalfodbold”, som det hollandske landshold og Ajax Amsterdam opfandt i 1970’erne. I korte træk gik det ud på, at alle skulle kunne spille alle pladser på banen, og at alle i enhver situation skulle tænke offensivt, angrebsorienteret.
Sammenligningen med de cykelløb, vi har set i 2021, er efter vores mening fuldkommen oplagt. Det har været totalcykling og tju-bang-derudad lige fra sæsonstart og til denne bogs deadline. Der er ikke megen konservativ kørsel tilbage. Det slog os efter sommerens Tour de France, da vi nåede Paris og skulle evaluere det hele: Det havde nærmest ikke været et roligt moment! Der skete ting og sager hele tiden. Hver etape blev kørt som en klassiker. Offensivt, aggressivt og fantasifuldt. Som om der ikke var noget i morgen.
Og dertil skal selvfølgelig lægges, at vi endnu en gang har set de nye, moderne multikunstnere i sporten vise deres magi. Folk som Wout van Aert, Mathieu van der Poel, Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe og Kasper Asgreen, der ikke kan sættes i bås. De kan køre i næsten alle tænkelige terræner og vinde på næsten alle tænkelige måder.
Tag bare Wout van Aert, der i Touren vandt både en benhård bjergetape (Mont Ventoux), en ad enkeltstart (20. etape) og en massespurt dagen efter i Paris. Det er totalcykling i sin fineste form!
Og det er naturligvis også en væsentlig del af forklaringen på, at Wout van Aert for andet år i træk er nummer 1 på vores liste. Og at alle de føromtalte har fundet vej til vores top-10.
Man kunne også have betegnet 2021 som ”Talenternes tid”. For de bliver ved med at dukke op og være fyvefærdige nærmest direkte fra juniortiden, som vi så det for et par år siden med Remco Evenepoel.
Det er bemærkelsesværdigt, så mange der så hurtigt indfinder sig i verdenseliten efter enten at være kommet op fra juniorklassen eller at være skiftet fra andre cykelsports-discipliner, som tilfældet er med eksempelvis Thomas Pidcock.
At det er nye og spændende tider i cykelsporten, understreges også af den store bredde, og at der ikke er det samme skarpe hierarki, som vi kendte tidligere. Det var bemærkelsesværdigt at se i både Giro d’Italia og Tour de France, at næsten halvdelen af etaperne blev vundet fra et udbrud, der holdt hjem.
Der er ikke længere et hold – eller flere – der ”ejer” løbene og demonstrerer sin magt med en jernnæve.
Der er åbent skydetelt, og alle har chancen for at få en bid af kagen.
Det giver underholdende, uforudsigelige cykelløb. Set med danske øjne har det været et vidunderligt år. Ikke alene har vi haft historisk mange ryttere med på det højeste niveau. De har også vundet, præget og animeret løbene. Det hører til sjældenhederne, at der har været et løb i 2021, hvor ikke mindst én rytter med dansk pas har figureret blandt forhåndsfavoritterne, og hvor de har leveret og indfriet forventningerne.
Selvfølgelig står Jonas Vingegaards sensationelle 2.-plads i Tour de France som noget helt særligt i den sammenhæng. Og det samme gør naturligvis Kasper Asgreens mesterværk af en Flandern Rundt-sejr. Men der er mange højdepunkter – mange ting at glæde sig over.
Igen i år er denne bog et resultat af en inspireret, begejstret debat mellem os. Vi har ikke formelle, statiske kriterier, vi udvælger efter. Ikke et pointsystem eller en formel. Vi vælger meget med maven, og så kigger vi selvfølgelig på forskellige faktorer i processen:
• Antallet og karakteren af sejre. Et monument som Flandern Rundt vægter naturligvis højere end en etape i Vuelta a Valenciana. Og måden, sejren bliver vundet på, er heller ikke uvæsentlig.
• Vi kigger på rytterens værdi for sit hold. En teamplayer er mere værd end en, der ikke rigtig yder noget for andre. Og bag enhver stor sejr står et godt stykke arbejde fra en holdkammerat.
• Stabilitet hen over sæsonen. Det er ikke nok at dukke op til Tour de France og køre stærkt, hvis man er væk resten af året.
• Rytternes historik betyder også noget. Selvfølgelig er bogen et øjebliksbillede, men vi kigger også tilbage og ser på, hvad rytterne har præsteret og givet til sporten. Det er blandt andet forklaringen på, at Chris Froome er taget med. Man kunne sagtens argumentere for, at han ikke er blandt de 100 bedste i verden lige nu. Men han har en tung historik, og han er fortsat en rytter, vi alle sammen taler meget om.
• Evnen til at begejstre og underholde. Den er vigtig for os. I tvivlstilfælde mellem to ryttere stiller vi os selv det helt grundlæggende spørgsmål: Hvem ville vi helst se i et cykelløb, A eller B? Og så lader vi svaret være afgørende. Dem, der kører med hjerte, instinkt, mod og karakter, dem belønner vi!
Vi håber, at I vil tage godt imod bogen, ganske som I gjorde sidste år.
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
København, august 2020
Da vi havde sat det sidste punktum, og bogen var på vej i trykken indtraf den mest forfærdelige ulykke, man kan tænke sig. Min vidunderlige ven og kære, kære kollega Chris blev dræbt i en trafikulykke i Belgien, mens han var ude for at teste enkeltstartsruten til VM på cykel. Disse linjer er skrevet gennem tårer og voldsomt savn. Men bogen skal ud, for det ville Chris insistere på. Han elskede at fortælle historier om sin elskede sport.
Jeg dedikerer bogen til Chris, til hans efterladte familie og særligt til Michelle, Lærke og Laura, som han elskede højere, end ord kan beskrive.
Sammen har cykelikonerne Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen skrevet Verdens 100 bedste cykelryttere 2021. Efter en tragisk ulykke i efteråret 2021, hvor Chris Anker omkom, har Ritter skrevet en tilføjelse til deres fælles forord.
Det oprindelige forord til Verdens 100 bedste cykelryttere 2021 blev skrevet af både Dennis Ritter og Chris Anker Sørensen.
Efter en tragisk ulykke i Belgien i september 2021, hvor Chris Anker Sørensen desværre afgik ved døden, skrev Dennis Ritter en tilføjelse til forordet, som er dedikeret til Chris Anker Sørensen.
Begge forord – det oprindelige og forordet til minde om Anker Sørensen – kan læses herunder.
Verdens 100 bedste cykelryttere 2021 er udgivet med samtykke fra Chris Anker Sørensens familie.
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
Verdens 100 bedste cykelryttere 2021
FORORD
TOTALCYKLINGENS TID
Velkommen til den anden udgave af denne bog. Vi har glædet os til endnu en gang at give jer vores version af, hvem der er de 100 bedste cykelryttere i verden. Og til endnu en gang at debattere det med jer. Diskutere det. ”Hvorfor synes I, at X er bedre end Y?” … ”Er det ikke større at vinde løb XX end at vinde løb YY?? …”Og ”Har I ikke glemt (indsæt selv navn)?” … Vi har valgt at kalde dette indledende kapitel for ”Totalcyklingens tid”. Et begreb, vi stødte på under sommerens Tour de France, hvor den franske sportsavis L’Equipe havde det på forsiden efter en af de mange fantastisk underholdende etaper i Touren.
Begrebet refererer selvfølgelig til det velkendte ”totalfodbold”, som det hollandske landshold og Ajax Amsterdam opfandt i 1970’erne. I korte træk gik det ud på, at alle skulle kunne spille alle pladser på banen, og at alle i enhver situation skulle tænke offensivt, angrebsorienteret.
Sammenligningen med de cykelløb, vi har set i 2021, er efter vores mening fuldkommen oplagt. Det har været totalcykling og tju-bang-derudad lige fra sæsonstart og til denne bogs deadline. Der er ikke megen konservativ kørsel tilbage. Det slog os efter sommerens Tour de France, da vi nåede Paris og skulle evaluere det hele: Det havde nærmest ikke været et roligt moment! Der skete ting og sager hele tiden. Hver etape blev kørt som en klassiker. Offensivt, aggressivt og fantasifuldt. Som om der ikke var noget i morgen.
Og dertil skal selvfølgelig lægges, at vi endnu en gang har set de nye, moderne multikunstnere i sporten vise deres magi. Folk som Wout van Aert, Mathieu van der Poel, Tadej Pogacar, Julian Alaphilippe og Kasper Asgreen, der ikke kan sættes i bås. De kan køre i næsten alle tænkelige terræner og vinde på næsten alle tænkelige måder.
Tag bare Wout van Aert, der i Touren vandt både en benhård bjergetape (Mont Ventoux), en ad enkeltstart (20. etape) og en massespurt dagen efter i Paris. Det er totalcykling i sin fineste form!
Og det er naturligvis også en væsentlig del af forklaringen på, at Wout van Aert for andet år i træk er nummer 1 på vores liste. Og at alle de føromtalte har fundet vej til vores top-10.
Man kunne også have betegnet 2021 som ”Talenternes tid”. For de bliver ved med at dukke op og være fyvefærdige nærmest direkte fra juniortiden, som vi så det for et par år siden med Remco Evenepoel.
Det er bemærkelsesværdigt, så mange der så hurtigt indfinder sig i verdenseliten efter enten at være kommet op fra juniorklassen eller at være skiftet fra andre cykelsports-discipliner, som tilfældet er med eksempelvis Thomas Pidcock.
At det er nye og spændende tider i cykelsporten, understreges også af den store bredde, og at der ikke er det samme skarpe hierarki, som vi kendte tidligere. Det var bemærkelsesværdigt at se i både Giro d’Italia og Tour de France, at næsten halvdelen af etaperne blev vundet fra et udbrud, der holdt hjem.
Der er ikke længere et hold – eller flere – der ”ejer” løbene og demonstrerer sin magt med en jernnæve.
Der er åbent skydetelt, og alle har chancen for at få en bid af kagen.
Det giver underholdende, uforudsigelige cykelløb. Set med danske øjne har det været et vidunderligt år. Ikke alene har vi haft historisk mange ryttere med på det højeste niveau. De har også vundet, præget og animeret løbene. Det hører til sjældenhederne, at der har været et løb i 2021, hvor ikke mindst én rytter med dansk pas har figureret blandt forhåndsfavoritterne, og hvor de har leveret og indfriet forventningerne.
Selvfølgelig står Jonas Vingegaards sensationelle 2.-plads i Tour de France som noget helt særligt i den sammenhæng. Og det samme gør naturligvis Kasper Asgreens mesterværk af en Flandern Rundt-sejr. Men der er mange højdepunkter – mange ting at glæde sig over.
Igen i år er denne bog et resultat af en inspireret, begejstret debat mellem os. Vi har ikke formelle, statiske kriterier, vi udvælger efter. Ikke et pointsystem eller en formel. Vi vælger meget med maven, og så kigger vi selvfølgelig på forskellige faktorer i processen:
• Antallet og karakteren af sejre. Et monument som Flandern Rundt vægter naturligvis højere end en etape i Vuelta a Valenciana. Og måden, sejren bliver vundet på, er heller ikke uvæsentlig.
• Vi kigger på rytterens værdi for sit hold. En teamplayer er mere værd end en, der ikke rigtig yder noget for andre. Og bag enhver stor sejr står et godt stykke arbejde fra en holdkammerat.
• Stabilitet hen over sæsonen. Det er ikke nok at dukke op til Tour de France og køre stærkt, hvis man er væk resten af året.
• Rytternes historik betyder også noget. Selvfølgelig er bogen et øjebliksbillede, men vi kigger også tilbage og ser på, hvad rytterne har præsteret og givet til sporten. Det er blandt andet forklaringen på, at Chris Froome er taget med. Man kunne sagtens argumentere for, at han ikke er blandt de 100 bedste i verden lige nu. Men han har en tung historik, og han er fortsat en rytter, vi alle sammen taler meget om.
• Evnen til at begejstre og underholde. Den er vigtig for os. I tvivlstilfælde mellem to ryttere stiller vi os selv det helt grundlæggende spørgsmål: Hvem ville vi helst se i et cykelløb, A eller B? Og så lader vi svaret være afgørende. Dem, der kører med hjerte, instinkt, mod og karakter, dem belønner vi!
Vi håber, at I vil tage godt imod bogen, ganske som I gjorde sidste år.
Chris Anker Sørensen og Dennis Ritter
København, august 2020
Da vi havde sat det sidste punktum, og bogen var på vej i trykken indtraf den mest forfærdelige ulykke, man kan tænke sig. Min vidunderlige ven og kære, kære kollega Chris blev dræbt i en trafikulykke i Belgien, mens han var ude for at teste enkeltstartsruten til VM på cykel. Disse linjer er skrevet gennem tårer og voldsomt savn. Men bogen skal ud, for det ville Chris insistere på. Han elskede at fortælle historier om sin elskede sport.
Jeg dedikerer bogen til Chris, til hans efterladte familie og særligt til Michelle, Lærke og Laura, som han elskede højere, end ord kan beskrive.
Æret være Chris Ankers minde. Vi savner dig!
Dennis Ritter
København, 20. september 2021
Find Verdens bedste cykelryttere 2021 her
Andre læste også: