I Vejen til Wembley tager fotograf Anders Kjærbye dig med helt tæt på Landsholdets største øjeblikke under EM 2020. Smugkig i bogen herunder.
I Vejen til Wembley kan du genopleve den fodboldfeber, som rasede over Danmark i sommeren 2021. Landsholdet viste et mageløst sammenhold, et kæmpestort mod, og ikke mindst et fantastisk spil helt frem til turneringens semifinale. De skrev sig dybt ind i hjerterne på danskerne, og skabte en stemning, der ikke er set siden EM-triumfen i 1992.
Fotograf Anders Kjærbye og forfatter Ole Sønnichsen går bag om den forunderlige fodboldsommer og fortæller i billeder og ord om forvandlingen fra kollaps og chok til jubel og folkefest. Kjærbye var som den eneste fotograf inviteret bag kulissen, da Landsholdet forberedte sig på de altafgørende kampe, fejrede sine sejre i omklædningsrummet og støttede hinanden i turneringens op- og nedture.
Vejen til Wembley er en unik og personlig skildring af Landsholdet og de store opgør mod Finland, Belgien, Rusland, Wales, Tjekkiet og England. Undervejs finder du interviews med blandt andet Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Michael Laudrup og Peter Schmeichel.
Forordet er skrevet af landstræner Kasper Hjulmand.
”TAK”. Det er det ord, jeg oftest er blevet mødt med i ugerne efter EM-slutrunden. Børn og voksne, piger og drenge, unge og gamle er kommet hen til mig og har sagt: ”Tak”, og nogle har tilføjet noget om tak for oplevelserne, tak for fællesskabet og tak for en helt speciel sommer 2021.
Som landstræner har det være en enestående oplevelse at mærke danskernes opbakning til holdet hele vejen igennem sommeren 2021. Vi har oplevet opbakningen fra de mange hundrede fans, der mødte op ved Marienlyst Strandhotel og langs vejene i Helsingør. Vi har set den på tv-skærme og sociale medier med hilsner, fodboldfest og en masse glæde og begejstring. Og vi – både spillerne og jeg – har mødt den hos danskerne i sommerlandet i ugerne efter selve EM-slutrunden.
Som landstræner har jeg haft to overordnede ambitioner og drømme: Vi skal vinde landskampe – for at skabe resultater og opbakning hos danskerne. Og vi skal inspirere og begejstre danskerne – fordi fodbold kan skabe noget helt særligt. I sommeren 2021 er vi lykkedes rigtigt meget med begge dele. Vi har vundet vigtige kampe og er nået til en EM-semifinale for første gang siden 1992. Og vi har mærket, at vi har skabt begejstring og givet inspiration.
Sommeren 2021 har været noget særligt for rigtigt mange danskere. Mange har oplevet begejstring over spillet på banen. Men mange har også oplevet spillernes lyst til at komme tæt på fans i interviews, på sociale medier og andre steder. Vi har skabt et fællesskab, som er helt særligt for et fodboldlandshold. Fællesskabet, de mange oplevelser og hele sommeren 2021 er temaet i denne fotobog, som forhåbentlig kan genskabe minder og oplevelser fra kampene på banen, men i lige så høj grad fra det kæmpe arbejde og engagement hos frivillige, fans og mange andre.
Derfor er mit svar også til de mange, der har opsøgt mig i sommer: Selv tak. Selv tak for det fantastiske fodboldeventyr, I har været med til at skabe. En oplevelse for livet.
Kasper Hjulmand Landstræner for det danske herrelandshold
Kapitel 1. En del af noget større
Hvor skal vi tage hul på fortællingen om det fodboldeventyr, landsholdet så bjergtagende og inspirerende foldede ud under EM-slutrunden i sommeren 2021, mens en hel nation så med og skabte en fodboldfeber, der ikke er set siden 1992?
Begynder det med nedturen og chokket lørdag den 12. juni klokken 18.43, da Christian Eriksen faldt livløs om i Parken og skubbede både fodboldfans og folk, der ikke havde skænket den runde kugle mange tanker, ud på kanten af en kollektiv afgrund med bevidstheden om, at livet er forgængeligt og kan rives fra os, når vi mindst venter det?
Begynder det med Martin Braithwaite, der i aftenluften foran 51.700 tilskuere på Aviva Stadium i Dublin den 18. november 2019 svævede ind i et perfekt indlæg fra Henrik Dalsgaard og med tåspidsen bragte Danmark foran med det mål, der endte med at sikre EM-billetten?
Begynder det måske allerede i 2015, da Pierre-Emile Højbjerg, kun 20 år gammel, nærmest profetisk forudsagde, at Danmark gik en lys fodboldfremtid i møde? ”Jeg tænker på alle de spillere, der gør det så godt på udenlandske klubhold og på U21-landsholdet og snart kan blive noget på A-landsholdet, og som meget sandsynligt topper sammen om fem-seks år. Jeg har da hørt nogen vurdere, at Danmark i 2020 kan have et landshold, som kan blive et af de bedste, vi har haft nogensinde,” erklærede han dengang.
Begynder det snarere et års tid senere, under Danmarks Radios sportsgalla i Boxen i Herning i januar 2017, da Kasper Schmeichel blev kåret som Årets Fodboldspiller og benyttede muligheden for at tale direkte til alle fodboldfans ude ved tv-skærmen?
”Lige p.t. går vi igennem en lidt svær periode med det danske landshold, og det gør rigtig, rigtig ondt på mig. For også her har jeg store ambitioner. Vi er en ung spillertrup, som har brug for jeres opbakning, jeres kærlighed og ikke mindst jeres tålmodighed. Jeg har spillet i rigtig mange talentfulde trupper igennem min karriere, men sjældent har jeg været en del af en trup, som jeg tror så meget på som denne her. Og hvis vi nu alle sammen tror på det, så kan vi opnå noget rigtig stort sammen,” konkluderede han.
Eller begynder det i virkeligheden, da Hjulmand hev en helt særlig ting frem, da spillerne mødte op i træningslejren forud for EM-slutrunden? Et foto af Wembley. ”Her skal vi tilbage til,” erklærede han foran hele flokken. Men henvisning til, at Danmark vandt over England på Wembley i efteråret 2020 i Hjulmands kun femte kamp som landstræner. Og som en rettesnor for ambitionsniveauet under EM, hvor både en semifinale og finalen skulle spilles på det legendariske stadion.
Vælg selv et startsted.
Sommeren 2021 står under alle omstændigheder som symbolet på, at selv de største nedture kan ændres til gigantiske opture med medvind og succes i fællesskabets ånd. EM-slutrunden på dansk jord var en mulighed for at slippe corona-åget og endelig have lov til at samles om noget uden at være bekymret. Og så kom kollapset, der kunne have fået den danske EM-deltagelse til at slutte, før den overhovedet var kommet rigtigt i gang.
Men i stedet skabte det et sammenhold og en opbakning, der gav en endnu større forløsning, fordi vi havde været helt ude at røre ved mørket, før vi fandt tilbage til lyset, glæden og jublen.
”Vi danskere så om nogen fodbold fra spillets smukkeste side under EM. Fodbold er det globale sprog, som man kan tale uden at bruge ord. Det kan samle og inspirere en nation på tværs af alder, indkomst og politisk ståsted. Det kan føre til fællesskab i en time eller to på en sommerferie mellem små børn, som aldrig ser hinanden igen. Det er klodens største kulturinstitution, som landstræner Kasper Hjulmand ynder at sige,” skrev Søren Lissner i Politiken.
Landstræneren havde uddybet netop den pointe i flere interviews op til slutrunden; at fodbolden kan noget på tværs af samfundslag og landegrænser, som ikke særlig meget andet kan. ”Jeg har kæmpestor respekt for det spil, det indeholder så mange aspekter af livet. Det er både supersimpelt og superkompliceret. Der er en dybde i selve spillet, som vi stadig har svært ved at begribe. Samtidig har det så stor kraft på så mange mennesker i hele verden. Det er det største sociale fænomen i verden. Jeg har rejst meget, og jeg har selv børn, der har fundet et fælles sprog med andre børn gennem fodbolden. Fodbolden står for mange af de værdier, jeg vægter højest. Det bryder grænser mellem mennesker. Man er ens på en fodboldbane. Ingen er mere værd end andre, om man er millionærens søn eller den fattige knægt. Man er afhængig af hinanden, det er en holdsport, og man kan ikke gøre noget alene. Man er kun noget i kraft af hinanden. Man vinder og taber sammen,” forklarede han i et portræt i magasinet Ud & Se op til slutrunden.
”Spillet rummer så meget, der er smukt, samtidig med at det er en leg. Det engelske ord play indeholder både leg og spil, hvilket er fundamentalt for vores udvikling. Einstein har sagt: ’Play is the highest form of research.’ Det er det samme med matematik og alt muligt andet, hvor indholdet er læremesteren, mens man leger det. Fodbold er på den ene side bare et spil, men samtidig indeholder det så mange facetter af livet, som jeg godt kan lide,” tilføjede han.
Det er ingen hemmelighed, at båndet mellem fodboldlandsholdet og befolkningen var tyndslidt i en årrække. Spillet på banen haltede i perioder, og tilskuerne begyndte at blive væk. Derfor blev der grinet i krogene, da DBU lancerede landsholdets nye slogan: ”En del af noget større”.
Men både spillerne, Hjulmand, den nye fodbolddirektør Peter Møller og hele staben omkring holdet ville det anderledes, og de insisterede på at vinde befolkningens gunst tilbage og igen fylde lægterne i Parken. Landstræneren brugte endda månederne inden sin officielle tiltræden på at rejse rundt i Danmark for at møde danskerne og forstå, hvem vi er som folk. Han talte med erhvervsledere, kulturpersonligheder og politikere i sin jagt på dansk identitet og lærte, at vi er funderet i pålidelighed, respekt, åbenhed og ærlighed, og at vi bruger tillid som omdrejningspunktet for vores måde at være sammen på.
”For mig er det vigtigt, at vi på landsholdet arbejder med den tillid – og med generøsitet. Vi skal give noget til andre og give noget til hinanden. Det snakker jeg meget med anførergruppen om. Gode ledere er ikke nogle, der puster sig op med autoritet og en udstråling af at være mere end andre. Gode ledere er generøse. Det er derfor, man vil følge dem,” sagde han i magasininterviewet.
”Målet er at røre den danske befolkning. Både gennem sejre og gennem vores udtryk på banen og ved at kommunikere og vise, hvem vi er. De her drenge kommer fra vidt forskellige steder rundtom i landet. Små foreninger, der repræsenterer piger og drenge derude. Det er ikke bare noget, jeg siger, fordi jeg skal. Det er ikke kun mit landshold eller DBU’s landshold, det er vores alle sammens landshold. Jeg vil have, at folket kan mærke dem, så de bliver stolte,” tilføjede han.
Hændelsen med Eriksen rev et filter væk, brød barrierer ned og slettede afstanden mellem en flok professionelle fodboldspillere og de almindelige danskere. Vi græd. De græd. Og alle turde stå ved det. Landsholdet var pludselig en del af noget større og bar på en fortælling, som folk kunne spejle sig i. En enkelt mands kollaps blev en hel nations genoprejsning og skabte en historie om sammenhold og mental råstyrke, der trak overskrifter over hele verden.
”Lige i det øjeblik blev spillerne tvunget til i fuld offentlighed at træde frem med deres sårbarhed. De står og græder for åben skærm, og efterfølgende taler de om kærlighed og taknemmelighed til hinanden, og det er, som om det uforvarende kommer til at forløse noget, der har ligget i tiden. En ny måde at være sportsmand på, som ikke er hård og lukket, men åben og sårbar, og som resonerer helt vildt i befolkningen. Ikke bare i forhold til os danskere, men til alle andre også. Det resonerer helt vildt, at de tør være sårbare,” mente forfatteren Kaspar Colling Nielsen i Politiken.
Samtidig kulminerede spillet på banen. Det havde været der i store og små glimt under VM i Rusland i 2018, hvor landsholdet kun var en straffesparkskonkurrence fra at nå kvartfinalen, det dukkede op i flere kampe i kvalifikationen til EM og blomstrede helt i de kvalifikationskampe til VM, der var placeret i foråret 2021, før spillerne kunne koncentrere sig om EM.
Pludselig var der en fornyet tro på landsholdet, og det smittede af på spillerne, meddelte de samstemmende fra landsholdslejren i Helsingør. Befolkningens opbakning var med til at bære dem gennem nederlagene mod Finland og Belgien og ind i sejrsstimen, der gik ud over Rusland, Wales og Tjekkiet, før England – på Wembley, som Hjulmand havde sat retning mod fra begyndelsen – blev stopklodsen i semifinalen.
Det blev en forunderlig fodboldsommer, ikke så krølfri som et klassisk Hollywood-manuskript, men med store forhåbninger til de kommende år. Som en journalist konkluderede i den engelske avis The Guardian: ”Billedet af deres talisman, Christian Eriksen, liggende livløs på plænen vil blive ved med at hjemsøge dem. Og hans bevægende restitution og bedring vil blive ved med at løfte dem. På bemærkelsesværdig vis kom de videre i turneringen efter at have tabt de to første kampe. På trods af alting forlader Danmark Wembley med en usvækket tro på mirakler.
Med flot spil, mageløst sammenhold og kæmpestort mod skrev fodboldlandsholdet sig under EM 2021 dybt ind i hjertet på danskerne og skabte en fodboldfeber, der ikke er set siden EM-triumfen i 1992.
Vejen til Wembley går bag om fodboldsommeren og fortæller i billeder og ord om forvandlingen fra kollaps og chok til jubel og folkefest. Anders Kjærbye var som den eneste fotograf sammen med landsholdet alle timer i døgnet, og det er hans unikke billeder, der tager dig med til landsholdslejren, på træningsbanen og i omklædningsrummet.
Kom helt tæt på de store opgør mod Finland, Belgien, Rusland, Wales, Tjekkiet og England. Læs interviews med bl.a. Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Michael Laudrup og Peter Schmeichel, samt et forord skrevet af landstræner Kasper Hjulmand.
Du kan finde Vejen til Wembley på dit nærmeste bibliotek.
I Vejen til Wembley tager fotograf Anders Kjærbye dig med helt tæt på Landsholdets største øjeblikke under EM 2020. Smugkig i bogen herunder.
I Vejen til Wembley kan du genopleve den fodboldfeber, som rasede over Danmark i sommeren 2021. Landsholdet viste et mageløst sammenhold, et kæmpestort mod, og ikke mindst et fantastisk spil helt frem til turneringens semifinale. De skrev sig dybt ind i hjerterne på danskerne, og skabte en stemning, der ikke er set siden EM-triumfen i 1992.
LÆS OGSÅ: Hyldest til dansk fodboldtriumf: EM 1992
Fotograf Anders Kjærbye og forfatter Ole Sønnichsen går bag om den forunderlige fodboldsommer og fortæller i billeder og ord om forvandlingen fra kollaps og chok til jubel og folkefest. Kjærbye var som den eneste fotograf inviteret bag kulissen, da Landsholdet forberedte sig på de altafgørende kampe, fejrede sine sejre i omklædningsrummet og støttede hinanden i turneringens op- og nedture.
Vejen til Wembley er en unik og personlig skildring af Landsholdet og de store opgør mod Finland, Belgien, Rusland, Wales, Tjekkiet og England. Undervejs finder du interviews med blandt andet Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Michael Laudrup og Peter Schmeichel.
Forordet er skrevet af landstræner Kasper Hjulmand.
Du kan købe Vejen til Wembley online, fx. hos Gucca.dk, eller i din nærmeste boghandel fra d. 20 oktober.
Vejen til Wembley
Af Anders Kjærbye og Ole Sønnichsen
Forord. En oplevelse for livet
”TAK”. Det er det ord, jeg oftest er blevet mødt med i ugerne efter EM-slutrunden. Børn og voksne, piger og drenge, unge og gamle er kommet hen til mig og har sagt: ”Tak”, og nogle har tilføjet noget om tak for oplevelserne, tak for fællesskabet og tak for en helt speciel sommer 2021.
Som landstræner har det være en enestående oplevelse at mærke danskernes opbakning til holdet hele vejen igennem sommeren 2021. Vi har oplevet opbakningen fra de mange hundrede fans, der mødte op ved Marienlyst Strandhotel og langs vejene i Helsingør. Vi har set den på tv-skærme og sociale medier med hilsner, fodboldfest og en masse glæde og begejstring. Og vi – både spillerne og jeg – har mødt den hos danskerne i sommerlandet i ugerne efter selve EM-slutrunden.
Som landstræner har jeg haft to overordnede ambitioner og drømme: Vi skal vinde landskampe – for at skabe resultater og opbakning hos danskerne. Og vi skal inspirere og begejstre danskerne – fordi fodbold kan skabe noget helt særligt. I sommeren 2021 er vi lykkedes rigtigt meget med begge dele. Vi har vundet vigtige kampe og er nået til en EM-semifinale for første gang siden 1992. Og vi har mærket, at vi har skabt begejstring og givet inspiration.
Sommeren 2021 har været noget særligt for rigtigt mange danskere. Mange har oplevet begejstring over spillet på banen. Men mange har også oplevet spillernes lyst til at komme tæt på fans i interviews, på sociale medier og andre steder. Vi har skabt et fællesskab, som er helt særligt for et fodboldlandshold. Fællesskabet, de mange oplevelser og hele sommeren 2021 er temaet i denne fotobog, som forhåbentlig kan genskabe minder og oplevelser fra kampene på banen, men i lige så høj grad fra det kæmpe arbejde og engagement hos frivillige, fans og mange andre.
Derfor er mit svar også til de mange, der har opsøgt mig i sommer: Selv tak. Selv tak for det fantastiske fodboldeventyr, I har været med til at skabe. En oplevelse for livet.
Kasper Hjulmand
Landstræner for det danske herrelandshold
Kapitel 1. En del af noget større
Hvor skal vi tage hul på fortællingen om det fodboldeventyr, landsholdet så bjergtagende og inspirerende foldede ud under EM-slutrunden i sommeren 2021, mens en hel nation så med og skabte en fodboldfeber, der ikke er set siden 1992?
Begynder det med nedturen og chokket lørdag den 12. juni klokken 18.43, da Christian Eriksen faldt livløs om i Parken og skubbede både fodboldfans og folk, der ikke havde skænket den runde kugle mange tanker, ud på kanten af en kollektiv afgrund med bevidstheden om, at livet er forgængeligt og kan rives fra os, når vi mindst venter det?
Begynder det med Martin Braithwaite, der i aftenluften foran 51.700 tilskuere på Aviva Stadium i Dublin den 18. november 2019 svævede ind i et perfekt indlæg fra Henrik Dalsgaard og med tåspidsen bragte Danmark foran med det mål, der endte med at sikre EM-billetten?
Begynder det måske allerede i 2015, da Pierre-Emile Højbjerg, kun 20 år gammel, nærmest profetisk forudsagde, at Danmark gik en lys fodboldfremtid i møde? ”Jeg tænker på alle de spillere, der gør det så godt på udenlandske klubhold og på U21-landsholdet og snart kan blive noget på A-landsholdet, og som meget sandsynligt topper sammen om fem-seks år. Jeg har da hørt nogen vurdere, at Danmark i 2020 kan have et landshold, som kan blive et af de bedste, vi har haft nogensinde,” erklærede han dengang.
Begynder det snarere et års tid senere, under Danmarks Radios sportsgalla i Boxen i Herning i januar 2017, da Kasper Schmeichel blev kåret som Årets Fodboldspiller og benyttede muligheden for at tale direkte til alle fodboldfans ude ved tv-skærmen?
”Lige p.t. går vi igennem en lidt svær periode med det danske landshold, og det gør rigtig, rigtig ondt på mig. For også her har jeg store ambitioner. Vi er en ung spillertrup, som har brug for jeres opbakning, jeres kærlighed og ikke mindst jeres tålmodighed. Jeg har spillet i rigtig mange talentfulde trupper igennem min karriere, men sjældent har jeg været en del af en trup, som jeg tror så meget på som denne her. Og hvis vi nu alle sammen tror på det, så kan vi opnå noget rigtig stort sammen,” konkluderede han.
Eller begynder det i virkeligheden, da Hjulmand hev en helt særlig ting frem, da spillerne mødte op i træningslejren forud for EM-slutrunden? Et foto af Wembley. ”Her skal vi tilbage til,” erklærede han foran hele flokken. Men henvisning til, at Danmark vandt over England på Wembley i efteråret 2020 i Hjulmands kun femte kamp som landstræner. Og som en rettesnor for ambitionsniveauet under EM, hvor både en semifinale og finalen skulle spilles på det legendariske stadion.
Vælg selv et startsted.
Sommeren 2021 står under alle omstændigheder som symbolet på, at selv de største nedture kan ændres til gigantiske opture med medvind og succes i fællesskabets ånd. EM-slutrunden på dansk jord var en mulighed for at slippe corona-åget og endelig have lov til at samles om noget uden at være bekymret. Og så kom kollapset, der kunne have fået den danske EM-deltagelse til at slutte, før den overhovedet var kommet rigtigt i gang.
Men i stedet skabte det et sammenhold og en opbakning, der gav en endnu større forløsning, fordi vi havde været helt ude at røre ved mørket, før vi fandt tilbage til lyset, glæden og jublen.
”Vi danskere så om nogen fodbold fra spillets smukkeste side under EM. Fodbold er det globale sprog, som man kan tale uden at bruge ord. Det kan samle og inspirere en nation på tværs af alder, indkomst og politisk ståsted. Det kan føre til fællesskab i en time eller to på en sommerferie mellem små børn, som aldrig ser hinanden igen. Det er klodens største kulturinstitution, som landstræner Kasper Hjulmand ynder at sige,” skrev Søren Lissner i Politiken.
Landstræneren havde uddybet netop den pointe i flere interviews op til slutrunden; at fodbolden kan noget på tværs af samfundslag og landegrænser, som ikke særlig meget andet kan. ”Jeg har kæmpestor respekt for det spil, det indeholder så mange aspekter af livet. Det er både supersimpelt og superkompliceret. Der er en dybde i selve spillet, som vi stadig har svært ved at begribe. Samtidig har det så stor kraft på så mange mennesker i hele verden. Det er det største sociale fænomen i verden. Jeg har rejst meget, og jeg har selv børn, der har fundet et fælles sprog med andre børn gennem fodbolden. Fodbolden står for mange af de værdier, jeg vægter højest. Det bryder grænser mellem mennesker. Man er ens på en fodboldbane. Ingen er mere værd end andre, om man er millionærens søn eller den fattige knægt. Man er afhængig af hinanden, det er en holdsport, og man kan ikke gøre noget alene. Man er kun noget i kraft af hinanden. Man vinder og taber sammen,” forklarede han i et portræt i magasinet Ud & Se op til slutrunden.
”Spillet rummer så meget, der er smukt, samtidig med at det er en leg. Det engelske ord play indeholder både leg og spil, hvilket er fundamentalt for vores udvikling. Einstein har sagt: ’Play is the highest form of research.’ Det er det samme med matematik og alt muligt andet, hvor indholdet er læremesteren, mens man leger det. Fodbold er på den ene side bare et spil, men samtidig indeholder det så mange facetter af livet, som jeg godt kan lide,” tilføjede han.
Det er ingen hemmelighed, at båndet mellem fodboldlandsholdet og befolkningen var tyndslidt i en årrække. Spillet på banen haltede i perioder, og tilskuerne begyndte at blive væk. Derfor blev der grinet i krogene, da DBU lancerede landsholdets nye slogan: ”En del af noget større”.
Men både spillerne, Hjulmand, den nye fodbolddirektør Peter Møller og hele staben omkring holdet ville det anderledes, og de insisterede på at vinde befolkningens gunst tilbage og igen fylde lægterne i Parken. Landstræneren brugte endda månederne inden sin officielle tiltræden på at rejse rundt i Danmark for at møde danskerne og forstå, hvem vi er som folk. Han talte med erhvervsledere, kulturpersonligheder og politikere i sin jagt på dansk identitet og lærte, at vi er funderet i pålidelighed, respekt, åbenhed og ærlighed, og at vi bruger tillid som omdrejningspunktet for vores måde at være sammen på.
”For mig er det vigtigt, at vi på landsholdet arbejder med den tillid – og med generøsitet. Vi skal give noget til andre og give noget til hinanden. Det snakker jeg meget med anførergruppen om. Gode ledere er ikke nogle, der puster sig op med autoritet og en udstråling af at være mere end andre. Gode ledere er generøse. Det er derfor, man vil følge dem,” sagde han i magasininterviewet.
”Målet er at røre den danske befolkning. Både gennem sejre og gennem vores udtryk på banen og ved at kommunikere og vise, hvem vi er. De her drenge kommer fra vidt forskellige steder rundtom i landet. Små foreninger, der repræsenterer piger og drenge derude. Det er ikke bare noget, jeg siger, fordi jeg skal. Det er ikke kun mit landshold eller DBU’s landshold, det er vores alle sammens landshold. Jeg vil have, at folket kan mærke dem, så de bliver stolte,” tilføjede han.
Hændelsen med Eriksen rev et filter væk, brød barrierer ned og slettede afstanden mellem en flok professionelle fodboldspillere og de almindelige danskere. Vi græd. De græd. Og alle turde stå ved det. Landsholdet var pludselig en del af noget større og bar på en fortælling, som folk kunne spejle sig i. En enkelt mands kollaps blev en hel nations genoprejsning og skabte en historie om sammenhold og mental råstyrke, der trak overskrifter over hele verden.
”Lige i det øjeblik blev spillerne tvunget til i fuld offentlighed at træde frem med deres sårbarhed. De står og græder for åben skærm, og efterfølgende taler de om kærlighed og taknemmelighed til hinanden, og det er, som om det uforvarende kommer til at forløse noget, der har ligget i tiden. En ny måde at være sportsmand på, som ikke er hård og lukket, men åben og sårbar, og som resonerer helt vildt i befolkningen. Ikke bare i forhold til os danskere, men til alle andre også. Det resonerer helt vildt, at de tør være sårbare,” mente forfatteren Kaspar Colling Nielsen i Politiken.
Samtidig kulminerede spillet på banen. Det havde været der i store og små glimt under VM i Rusland i 2018, hvor landsholdet kun var en straffesparkskonkurrence fra at nå kvartfinalen, det dukkede op i flere kampe i kvalifikationen til EM og blomstrede helt i de kvalifikationskampe til VM, der var placeret i foråret 2021, før spillerne kunne koncentrere sig om EM.
Pludselig var der en fornyet tro på landsholdet, og det smittede af på spillerne, meddelte de samstemmende fra landsholdslejren i Helsingør. Befolkningens opbakning var med til at bære dem gennem nederlagene mod Finland og Belgien og ind i sejrsstimen, der gik ud over Rusland, Wales og Tjekkiet, før England – på Wembley, som Hjulmand havde sat retning mod fra begyndelsen – blev stopklodsen i semifinalen.
Det blev en forunderlig fodboldsommer, ikke så krølfri som et klassisk Hollywood-manuskript, men med store forhåbninger til de kommende år. Som en journalist konkluderede i den engelske avis The Guardian: ”Billedet af deres talisman, Christian Eriksen, liggende livløs på plænen vil blive ved med at hjemsøge dem. Og hans bevægende restitution og bedring vil blive ved med at løfte dem. På bemærkelsesværdig vis kom de videre i turneringen efter at have tabt de to første kampe. På trods af alting forlader Danmark Wembley med en usvækket tro på mirakler.
Med flot spil, mageløst sammenhold og kæmpestort mod skrev fodboldlandsholdet sig under EM 2021 dybt ind i hjertet på danskerne og skabte en fodboldfeber, der ikke er set siden EM-triumfen i 1992.
Vejen til Wembley går bag om fodboldsommeren og fortæller i billeder og ord om forvandlingen fra kollaps og chok til jubel og folkefest. Anders Kjærbye var som den eneste fotograf sammen med landsholdet alle timer i døgnet, og det er hans unikke billeder, der tager dig med til landsholdslejren, på træningsbanen og i omklædningsrummet.
Kom helt tæt på de store opgør mod Finland, Belgien, Rusland, Wales, Tjekkiet og England. Læs interviews med bl.a. Kasper Schmeichel, Simon Kjær, Pierre-Emile Højbjerg, Mikkel Damsgaard, Michael Laudrup og Peter Schmeichel, samt et forord skrevet af landstræner Kasper Hjulmand.
Du kan finde Vejen til Wembley på dit nærmeste bibliotek.
Andre læste også: