Inspirationslister og guides

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

bedste bøger der kommer til efteråret

Bladene skifter farve, temperaturen sænkes, og hyggen trækker indenfor. Efteråret står snart for døren, og den nye årstid betyder også spritnye bøger på bogreolen. Her får du masser af inspiration til, hvilke bøger du skal bruge tiden med i efteråret. Scroll ned og se de 20 bedste bøger der kommer til efteråret.

Kortfattet og bevægende roman af Thomas Korsgaard

Thomas Korsgaard Mente I det interview

“For et stykke tid siden blev han udsat for et overfald.

Nej.

Stop. Stands.

Det var mig. Det var i går.”

Thomas Korsgaard har skrevet en kortroman om en ung mand og om de psykiske følger, han oplever i tiden efter et overfald. Med præcise, ordknappe og indfølte linjer giver bogen et indblik i oplevelsen af stigmatisering og diskrimination – og hvordan det er ikke altid at kunne føle sig tryg i verden.

Thomas Korsgaard er den yngste vinder af De Gyldne Laurbær og forfatter til Tue-trilogien, novellesamlingen Tyverier samt forfatter til flere børnebøger i samarbejde med Frida Brygmann.

Du kan købe Mente I det online fx hos Saxo.com eller hos din nærmeste boghandler.




Ny roman af Paul Auster

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Første roman fra Paul Auster i 6 år og Baumgartner udkommer helt særligt med verdenspremiere i Danmark.

★★★★★ “De mange krydsklip mellem nu og før giver læseren nogle vældige luftture og horisontudvidelser” – Kristeligt Dagblad

Midt i en sætning om Kierkegaards pseudonymer går det op for den 71-årige filosofiprofessor Seymour Baumgartner, at han har glemt en bog nede i stuen. Her rammes han af en brændt lugt fra køkkenet, hvor en kasserolle fra morgenmaden er efterladt på komfuret. Kasserollen minder ham om Anna. Fra de mødtes som unge studerende i New York, over fyrre års passioneret ægteskab til den dag for ni år siden, hvor Anna blev taget fra ham. Siden den dag har hans liv været styret af minderne, men en brændt kasserolle bliver vendepunkt, der igen giver hans tilværelse retning.

Paul Austers roman Baumgartner kan købes online fx hos Bog&idé eller i den lokale boghandel.


Unik læseoplevelse: Ingen skriver som Margaret Atwood

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Medrivende, skøre og rørende historier fra fortællingens mester, Margaret Atwood. 

Min onde mor består af femten historier, som alle dykker ned i familiedynamikker, ægteskab, savn og hukommelse – og ikke mindst hvad det betyder at leve et helt liv sammen.

Centralt i syv af historierne følges Nell og Tig gennem deres årtier lange ægteskab, både de store øjeblikke og de små, som tilsammen danner et helt liv med usædvanlig kærlighed.

Margaret Atwood er en af verdens bedst sælgende forfattere og står bl.a. bag nyklassikeren Tjenerindens fortælling som mange kender som udgangspunktet for den anmelderroste og prisbelønnede serie The Handmaid’s Tale på HBO.

Du kan købe Min onde mor online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.


Ny medrivende roman af Mich Vraa

I et skur på en havnekaj i Hongkong får den unge Ritou en dyster spådom: Du skal forsvinde fra verden uden at dø. Først mange år senere giver den kinesiske shamans ord mening. Som gammel mand fortæller han sin historie til en ung kvindelig kok, som han møder, mens han samler trøfler på et bjerg i Sydfrankrig. I Ritous sidste sommer opstår et umage venskab. 

”Dit liv har været som et eventyr. Men snart er det ovre. Du vil få pligter, uendelig rigdom, store glæder og dybe skuffelser. Og en dag vil du gøre oprør fordi du er blevet i tvivl. Men da vil det være for sent. Da vil du være en olding. Og du skal dø under en anden himmel.” 

Du kan købe Under en anden himmel online fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Endnu et fantastisk bind i Vølvens vej

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

❤️❤️❤️❤️❤️❤️ – Politiken

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “En vildt brændende nordisk mytefortælling … Det nye bind i Anne-Marie Vedsø Olesens mægtige fembindsserie ”Vølvens vej” er fænomenalt”  – KRISTELIGT DAGBLAD

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Blændende … sprudler af påhitsomhed” – JYLLANDS-POSTEN

⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Dramatisk og stærkt underholdende” – BERLINGSKE

“Som læser har jeg bare lyst til at klappe” – WEEKENDAVISEN

I Ulvegabet har Fenrisulven sprængt sin lænke og udrydder alt på sin vej. Vølven Snehild må drage til dværgenes underjordiske rige og få smedet en ny lænke. Her forelsker Snehild sig i den kraftfulde dværgekonge Fafner, men det viser sig at være en farlig kærlighed. I kongebyen Himlinge forsøger den nye hersker Roald at samle til kamp mod Fenris, men Snehilds ærkefjende, den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid, er atter på spil.

Anne-Marie Vedsø Olesen lader i hver Vølvens vej-bog en af de mest betydningsfulde nordiske myter være omdrejningspunkt. I Ulvegabet er det myten om Fenrisulven.

Du kan købe Ulvegabet online hos fx Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.


Ny psykologisk thriller af Stefan Ahnhem

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

★★★★ “Intet er, hvad det udgiver sig for at være i denne svindler-krimi” – Jyllands-Posten

Stefan Ahnhem, som står bag de bedstsælgende krimier om Fabian Risk, har skrevet en psykologisk thriller om parforhold i opløsning.

Carl og Helene har brug for en lang ferie, hvor de har tid til at finde hinanden igen. De har fundet et drømmehus i Californien og har derfor byttet deres hjem med et amerikansk par, som skal tilbringe sommeren i deres villa i Stockholms skærgård. Men så snart Carl og Helene lander i Santa Cruz er der noget, som føles forkert. Så huset virkelig sådan ud på billederne? Og hvad har det andet par egentlig gang i i deres hjem? Byttet beskæftiger sig med, hvordan vores drømme og fantasier kan vendes imod os, så vi i sidste ende ikke tør tro på os selv..

Du kan købe Byttet online fx hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.


En storslået debut fra Margaret Meyer

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

“En fundamentalt spændende historisk roman” – Weekendavisen

East Anglia, 1645. Martha Hallybread, jordemor, healer og tyende, har levet et fredsommeligt liv i mere end fire årtier i sin elskede landsby Cleftwater.

Alle kender Martha, men ingen kan huske hendes stemme mere, for hun har ikke talt i årevis. Da heksejagten kommer til Cleftwater, bliver Martha hvervet til at undersøge de anklagede kvinders kroppe for beviser. For at beskytte sig selv og sine venner, genopliver Martha i desperation en heksedukke, i håbet om at den vil bringe hende beskyttelse. Men snart vender tidevandet; tiden løber ud. 

Hekseflod udforsker emner som skyld, synd og samvittighed, har et levende og lyrisk sprog, og er inspireret af virkelige historiske hændelser. En storslået debut fra Margaret Meyer. 

Du kan købe Hekseflod online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandler.


Niels Hausgaaard om at fortælle historier

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Historiefortælling har lige fra barndommen haft en særlig betydning for Niels Hausgaard, og gennem et halvt århundrede har han underholdt med historier på sin helt egen facon.

Sammen med journalist Dorthe Løwendahl Bomann udforsker han historiefortællingens betydning for mennesker, og hvorfor nogle historier er bedre end andre.

“Vi skal fortælle historier, finde vores fælles materiale. Når vi tør blotte os, være selvironiske og forlade tomgangssnakken, viser vi hinanden tillid, så berører vi hinanden. Og så ånder vi i takt.”, siger Hausgaard og deler ud af historier fra sit eget lange liv.

Du kan købe Når vi ånder i takt online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


Ny roman af Malte Tellerup

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Nomineret til DR Romanprisen.

“Et fint, rørende, meget gennemreflekteret portræt af forfatteren som ung sportsmand” – Information

★★★★★ “Fremragende” – Jyllands-Posten

★★★★★ Kristeligt Dagblad

Mestrene er en autobiografisk roman om at vokse op i et sportsmiljø. Det er en roman om familie, håndbold, halkultur, om at være queer i et maskulint domineret fællesskab og om vindermentalitet i 00’erne. Malte er en forfatter sidst i 20’erne. Han er vokset op i ”en rigtig håndboldfamilie” og bliver i en ung alder en del af en gylden årgang i håndboldklubben Bolbro. Men da han som 17-årig står over for muligheden for en professionel karriere som håndboldspiller, smuldrer det hele mellem fingrene på ham. Men hvad skete der? Malte går på opdagelse, ikke bare i sin egen fortid, men også i håndboldspillets historie og i de danske håndboldklubbers udvikling.

Du kan købe Mestrene online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Årets smukkeste coffee-table bog

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Smuk coffee-table bog, som tager læseren med tilbage til dansk stumfilms storhedstid i begyndelsen af det 20. århundrede. Dengang idérige iværksættere så muligheder i et nyt medie og skabte internationale succeser fra en kolonihavegrund i Valby. Hvor skuespillere som Asta Nielsen og Valdemar Psilander gjorde kometkarriere og blev verdenskendte superstjerner. En spændende tid, hvor kreativitet og skabertrang var i højsædet, og hvor publikum konstant var sultent efter mere.

Bogen er rigt illustreret med et fantastisk billedmateriale fra stumfilmens guldalder. Mange af stumfilmene er først blevet restaureret for nyligt, dermed indeholder bogen billedmateriale, som ikke har været vist i over hundrede år. Bogen giver et unikt tilbageblik til en tid, hvor dansk film var i absolut særklasse og stod bag nogle af de største nyskabelser og landvindinger inden for filmkunst.

Du kan købe coffee-table bogen Dansk stumfilm online fx Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 1. november.


Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Andreas Kraul folder sin kærlighed ud til 100 ikoniske arenaer, som har lagt græstæppe til de største fodboldkampe eller de mindste lokalopgør.

Han tager os med bag kulisserne og fortæller sjove anekdoter, ligesom han kommer med tips til området omkring stadionerne, hvis man får lyst til selv at besøge dem. Han tager os fra Eidi Stadium på Færøerne, der kan rumme omkring 500 tilskuere, til Rungrado 1st of May Stadium i Nordkoreas hovedstad Pyongyang med hele 114.000 sæder. 

Du kan købe 100 ikoniske fodboldstadioner online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.


Nemme og velsmagende Middelhavsretter fra Jamie Oliver

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Endnu en uundværlig kogebog fra Jamie Oliver. Med 5 ingredienser: Middelhavsmad bliver det ikke nemmere at lave lækre og velsmagende retter, der emmer af Middelhavets sol og varme. Med over 120 opskrifter med kun 5 ingredienser udover de 5 basisvarer (olivenolie, ekstra jomfruolivenolie, rød vineddike, havsalt og sort peber) i hver, får du et udvalg af hverdags- og gæstemad både med og uden kød, med skemaer over næringsindhold og ekstra simple fremgangsmåder. Fra salater til seafood og søde desserter, handler det om kvalitet og stor smag i så få ingredienser som muligt, så både nybegynderen og stjernekokken kan bringe Middelhavet hjem i hverdagskøkkenet.

Du kan købe 5 ingredienser – Middelhavsmad online fx hos Bog&idé eller i den nærmeste boghandel.


Uforglemmelig roman om venskab, kærlighed og tab under 80’ernes AIDS-epidemi

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “En gribende læseoplevelse” – Jyllands-Posten

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Kristeligt Dagblad

❤️❤️❤️❤️ “Velresearchet, velfortalt, godt skruet sammen, sine steder mesterligt” – Politiken

Boystown (eng. The Great Believers) er en Makkais prisvindende og anmelderroste roman om venskab, kærlighed og tab under 80’ernes AIDS-epidemi i USA.

Yale Tishman har en strålende karriere i Chicagos kunstverden, men omkring ham begynder AIDS-epidemien at tage til i styrke. En efter en bliver hans venner syge og dør, og sygdommen kommer helt tæt på Yale. Tredive år senere søger Nicos lillesøster, Fiona, efter sin datter i Paris. Her bliver hun konfronteret med de katastrofale følger, sygdommen fik for hendes eget liv.

Yales og Fionas historier væves ind i hinanden og skildrer sygdommens rasen, den moderne verdens kaos og de menneskelige omkostninger epidemien havde for dem begge.

Du kan købe Boystown online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Masser af hæsblæsende spænding fra Guillaume Musso

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Nu kommer endelig en ny roman fra spændingens mester, Guillaume Musso. Det er ikke uden grund af Musso er Frankrigs bedstsælgende forfatter. Han leverer nemlig hæsblæsende spænding fyldt med plot twists som garanterer underholdning til sidste side.

I denne roman reddes en ung, nøgen kvinde op af Seinen. Hun lever, men kan ikke huske, hvem hun er. Hun bringes på hospitalet, men få timer senere stikker hun af. En DNA-analyse viser, at kvinden er den berømte pianist, Milena Bergman. Men det er umuligt, for Milena døde i et flystyrt et år tidligere. Politiinspektør Roxane Montchrestien bliver besat af sagen og det umulige spørgsmål: Hvordan kan man være både død og i live? Sammen med Milenas tidligere forlovede, Raphaël, indleder hun en menneskejagt gennem Paris fuld af mysterier, løgne og intriger. 

Du kan købe Den ukendte kvinde fra Seinen online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.


En af landets mest succesrige topchefer fortæller

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Kåre Schultz – en af landets mest succesrige topchefer fortæller for første gang om sin karriere i det danske og internationale erhvervsliv.

Tilnavnet “Hard-Kåre” har Kåre Schultz fået for sin indstilling til at møde udfordringer, løse problemer og skabe vækst. Som han selv siger: “Der er masser af ordentlige mennesker, der ikke får tingene gjort. At være Hard-Kåre handler om at sige tingene, som de er, og handle på dem.” Han er derfor blevet kendt som en konsekvent problemknuser, der har skabt opsigtsvækkende resultater hos medicinalgiganterne Novo Nordisk, Lundbeck og senest israelske Teva. 

Biografien giver et interessant og åbent indblik i skabelsen af en stålsat kapitalist og liberalist, der under jakkesættet rummer stor nysgerrighed og flere nuancer. Det er en fascinerende historie om rejsen fra en lokal kro til direktionsgangen i globale virksomheder. Kåre Schultz fortæller blandt andet om afgørende øjeblikke i sin karriere, markante beslutninger som leder og intense møder med statsoverhoveder. 

Bogen indeholder også de regler og råd, der har formet ham og givet ham succes som erhvervsleder.

Hard-Kåre kan købes online fx. Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


Kathrine Lilleør om livet, døden og kærligheden

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

En tankevækkende bog om livets store spørgsmål fra en af landets mest fremtrædende præster, der er en kendt stemme i den offentlige debat og blandt andet holdt talen ved Lise Nørgaards bisættelse.

Med udgangspunkt i konkrete spørgsmål, som Kathrine Lilleør er blevet stillet i sit virke som sognepræst, funderer hun i bogen over sine svar med inspiration fra fortællinger i Bibelen, litteraturen og oplevelser fra eget liv. I Sankt Pauls Kirke møder Kathrine Lilleør mennesker i alle aldre. Nogle af dem til en hurtig hilsen, andre til private samtaler i hendes meget personlige præsteværelse. Her vender de eviggyldige temaer som tilgivelse, svigt, håb, tvivl, liv, død og kærlighed og spørgsmål, som mange mennesker vil kunne relatere sig til. Bl.a.: Hvordan kan jeg være ligeglad med, hvad andre siger om mig? Hvordan skal jeg leve op til alle forventningerne? Hvordan kommer man sig hurtigt over svigt? Hvordan tilgiver jeg mig selv? Er der et liv efter døden? Hvad er tro?

Præsteværelset af Kathrine Lilleør kan købes online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


Kevin Magnussen om de mest ikoniske baner i Formel 1

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

I denne medrivende og billedrige bog fortæller Danmarks motorsportsstjerne nummer 1, Kevin Magnussen, om de mest ikoniske baner i Formel 1. Der er både historiske gadeløb og store anlæg. Hver med deres specielle kendetegn.

Det er baner, hvor hestekræfter og teknologi ikke altid er nok til at vinde, for det kræver også noget særligt af køreren at få bilen gennem samtlige omgange af et løb. Det kan Kevin Magnussen i den grad tale med om.

Bogen er skrevet af Danmarks førende motorsportsekspert, Peter Nygaard. Han har dækket Formel 1 siden 1982. Peter Nygaard folder hæsblæsende historier om banerne ud med sans for dramatiske hændelser, vigtige detaljer, historiske nedslag og afgørende øjeblikke.  

Du kan købe Ikoniske formel 1 baner online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Ny opdateret og gennemskrevet udgavet af Flugtrute Østersøen

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Under Den Kolde Krig og frem til Murens fald forsøgte tusindvis af borgere at undslippe diktaturet i DDR via Østersøen. Mange forsøgte på dramatisk vis at krydse åbent hav for at nå friheden. Langt de fleste blev dog afsløret af Stasi og endte i fængsel, og op mod 200 personer mistede livet. Næsten 1000 mennesker klarede den farefulde færd, og for mange af dem blev danske kyster og danske søfolk deres redning. Flugten over Østersøen i perioden 1949 til 1989 er et stykke verdenshistorie med Danmark i en central rolle.

Flugtrute Østersøen bringer læseren tæt på en række skæbner, der satte deres liv på spil for en bedre tilværelse. Det er dramatiske fortællinger med forskellige udfald – fra de lykkelige til de tragiske. 

Historien blev første gang fortalt i 2012, og bogen blev belønnet med prisen som Årets Historiske Bog. Den udkommer nu i en opdateret og gennemskrevet udgave, fordi nye oplysninger, nye personlige beretninger og nye perspektiver gør det relevant med en markant opdatering og udvidelse af denne bemærkelsesværdige historiske dokumentar.

Du kan købe Flugtrute Østersøen online fx Bog&idé eller i nærmeste boghandel.


En overraskende fortælling om Danmark

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme.

Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.

Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.

Du kan købe Danmark: De første 1000 år online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


Spændende bog om Danmarks indsats i rumforskningen

De 20 bedste bøger der kommer til efteråret. Inspiration til din læsning

Tina Ibsen og Anders Høeg Nissen fortæller levende om Danmarks indsats i rumforskningen og interviewer forskere, ingeniører, forretningsfolk og en enkelt astronaut.
Danmark har været langt fremme inden for astronomi, siden Tycho Brahe etablerede sit forskningscenter på Hven i 1500-tallet. Og vi har leveret både teknologi og forskning til en lang række videnskabelige missioner.
DTU Space har udviklet og leveret teknologi til James Webb-teleskopet, der blev opsendt i december 2021, og som leverer billeder af universet for 13 milliarder år siden.
Forskere på Niels Bohr Institutet har bygget instrumenter, som kører rundt på Mars, installeret på NASA’s rovere.

Du kan købe Danmark i rummet online, fx hos Bog & Idé, eller i din nærmeste boghandel.


bedste bøger til efteråret

Har du brug for mere inspiration til hvad du skal læse i efteråret? Se også: Hvad skal I læse i læseklubben? Her er 20 oplagte bøger