Aktuelt Indefra

Forlagets medarbejdere anbefaler: De bedste lande litteraturen har taget os hen

Solen skinner, vi har fundet sandalerne frem, og snart er det sommerferie. Men coronakrisen har sat en stopper for mange af vores rejseplaner. Det er heldigvis ikke ensbetydende med, at du ikke kan rejse til nye og spændende steder denne sommer – for du kan da bare læse dig langt væk i litteraturen.


Her giver forlagets medarbejdere deres bud på bøger, der kan tage dig med til helt nye lande – uden at du overhovedet behøver rejse dig fra liggestolen.


Tina-Marie Kragh, pressekoordinator

ISLAND. Hvis man kan være afstandsforelsket i et land, så er jeg det i Island, hvor jeg desværre aldrig har været. Det er litteraturens skyld, at jeg har det på den måde, for landet er tilsyneladende en uendelig varm kilde af fremragende historiefortællere, hvis bøger heldigvis oversættes i stor stil til dansk. På den måde har vi fået lov til at læse bøger af fx Auður Ava Ólafsdóttir, Bergsveinn Birgisson, Jón Kalman Stefánsson, Sjón, Hallgrímur Helgason og Einar Már Guðmundsson. Det, som jeg selv er faldet for ved den islandske litteratur, er den store menneskelighed, varme humor og de brogede historier. Jeg anbefaler at læse Hallgrímur Helgasons Kvinden ved 1000 grader. Det er en vanvittig veloplagt roman med en ret så usædvanlig hovedperson: Hera er 80 år og ligger for døden i en garage og har bestilt tid til sin egen kremering. Mens hun venter på døden, chatter hun med mænd på nettet, er bitter og vred, mens hun opruller sit vilde liv i tilbageblik. Det er en rørende, bidsk og vildt sjov bog.



Julie Nellemann Jakobsen, redaktionsassistent

PARIS. Hvad rimer på Paris? Måske ikke kærlighed, men det burde det! Med Anna og det franske kys af Stephanie Perkins får man sig et ordentlig skud af begge dele, og jeg får altid en trang til croque monsieur på en lille fortovscafé i Paris, når jeg genlæser den. Som amerikansk kostskoleelev i Paris bliver Anna kastet ud i både sprog- og geografilektioner, og det hele bliver bare det mere fabelagtigt, da hun møder den charmant Étienne … I denne sødmefulde første bog ser man Paris fra Annas øjne, når hun bliver introduceret for byens flotte arkitektur og finurlige gemmesteder. Det er lige så det hviner i kinderne af den søde unge romantik, men jeg er vild med det! De næste to bind i trilogien foregår i San Fransisco og New York; steder som jeg endnu har til gode – måske i 2021?



Martine Gjede, Digital Marketing Specialist

MICHIGAN. Den onde søster af Karen Dionne gav mig en rejse til Upper Peninsula i Michigan, USA. Det er ikke et område jeg nogensinde har haft lyst til at udforske. Men det har jeg nu. I bogen flytter hovedpersonerne ud i en stor, afsides bjælkehytte i et område med mørke, dybe skove og bjørne, langt fra byer og mennesker. Byen Marquette, som er den nærmeste by og vejen derhen, bliver beskrevet malerisk. Jenny og Peter kører sammen med deres datter over Mackinacbroen, der med sin 8 km er en af de længste hængebroer i verden. Jeg blev nysgerrig og afbrød læsningen for at slå det op på Google Maps og se billeder. Straks var jeg solgt. Hyggelige fiskerbyer, blåt roligt vand, charmerende bygninger og spektakulær natur, gav mig “en på opleveren” og meget mere lyst til at se det med mine egne øjne en dag.



Ole Sønnichsen, redaktør hos Lindhardt og Ringhof

AUSTRALIEN. Den britiske journalist og forfatter Bruce Chatwin var i årtier en rastløs, næsten manisk, globetrotter med et skarpt øje og en blændende pen. Han rejste verden tynd på noget, der mindede om klassiske ekspeditioner og skrev et utal af rejsebøger om sine oplevelser og tanker. Mange nævner klassikeren I Patagonien, når de skal vælge fra Chatwins værk, men hos mig har Drømmespor lagret sig dybest. Bogen beskriver en rejse i det centrale Australien, hvor englænderen rejser langs den oprindelige befolknings mytiske drømmespor, der danner deres eget usynlige vejnet på kontinentet og samtidig binder aboriginernes fortid, nutid og fremtid sammen. Det er en fascinerende beretning om aboriginernes skabelsesberetning og samtidig et trist blik ind undertrykkelsen af et helt folk, hvis stolte traditioner og skikke nok er knægtet, men stadig fremstår så interessante og vedkommende, at man får lyst til at rejse til det støvede, varme land.



Mia Spuur Drehling, pressekoordinator

NORGE. Et land jeg fik lyst til at besøge var Norge, efter jeg havde læst Voksne mennesker af Marie Aubert. Bogen handler om søskendejalousi og kærlighed, og selvom jeg ikke misunder de to søstre og deres forhold, så misundede jeg deres sommerhytte. Aubert beskriver et perfekt sommerhusområde: Hytten ligger placeret tæt på skov og natur, og ikke langt fra dem er det klare, varme vand. Her har de endda en båd! De spiser friske rejer og tager lure i hængekøjer, og selvom luften til tider er fyldt med usagte meninger og stjålne blikke, skaber Aubert et fortryllende univers. Det kunne lyde som en dansk sommer – men naturen virker bare mere vild og uforstyrret hos vores skandinaviske nabo.



Julie Marstrand, Content Manager

IDAHO. Dét USA man møder i erindringsromanen Oplyst af Tara Westover, er noget af det mest barske og øde, jeg kan huske at have læst om. Westover vokser op i bjergene i Idaho i en ekstremt religiøs familie, hvor faderen tyranniserer børneflokken og undertrykker alle sin datters forsøg på at finde sig selv om menneske. Den voldsomme natur og det at bo “in the middle of nowhere” understreger Tara Westovers ensomhed og kamp for retten til at leve. Det er virkelig en stærk bog og et indblik i et USA, der ligger langt væk ­– både fysisk og mentalt.



Søren Anker Madsen, pressechef

CUBA. En af de største rejseoplevelser, jeg har haft i mit liv, var da jeg for ca. ti år siden var på Cuba med min familie. Men i god tid inden var jeg allerede blevet forelsket i Havana og resten af øen og dens historie. Det hele er så dramatisk, så eksotisk. Først havde jeg læst På udkig efter Hemingway af Leif Davidsen, hvor gymnasielæreren John tager til Cuba efter sin kones død. Her bliver han selvfølgelig involveret i et hæsblæsende og kompliceret plot, som bringer ham rundt i landet på en rute, der næsten var identisk med den, vi foretog. Jeg læste også Hemingways posthume roman Øen og havet, som rummer sansemættede passager af høj klasse fra mesterens hånd. Men man skal selvfølgelig også læse lokale forfattere for helt at forstå mindsettet i sådan et kommunistisk frilandsmuseum, som både har det hele og ingenting. Det er frodigt, smukt og pivfattigt. Derfor læste jeg krimien Forårsblæst over Havana af Leonardo Padura – et bind i serien om kriminalkommisær Mario Conde, der skal opklare mordet på en ung lærerinde i Havana. Her er man inde i hjemmene på nutidens cubanere, som tilsyneladende har ubegrænset adgang til rom, cigarer og sex. Og ellers ikke rigtigt andet.



Bjørk Vang, journalistpraktikant hos Lindhardt og Ringhof

ARGENTINA. Siden jeg læste Rejsen mod syd af Søren Flott, har jeg haft lyst til at rejse til Argentina. Bogen fortæller om de danske udvandrere, der tog til Argentina i slutningen af 1800-tallet for at slippe for fattige kår og stive samfundsnormer i Danmark. I dag taler flere tusinde af de danske efterkommere i Argentina stadig dansk – også selvom mange af dem aldrig har været i Danmark. Dansk-argentinerne holder fortsat fast i danske traditioner – de synger salmer og spiser flæskesteg med salsa marron (brun sovs!) De fleste danske udvandrere slog sig ned syd for hovedstaden Buenos Aires, men nogle tog til endnu fjernere egne. For eksempel til det bjergrige Patagonien, hvor der ofte var flere hundrede kilometer til den nærmeste nabo, og hvor pumaerne skulle holdes fra døren om natten. Der skal jeg bare hen en dag!



Christian Bach, forlagschef for Carlsen

NEW YORK. For et par år siden tog jeg til New York City sammen med Ben og Arthur i YA-romanen Hvis det er os af Becky Albertalli og Adam Silvera. På det tidspunkt havde jeg endnu ikke selv været der sådan i virkeligheden – og selv om Ben og Arthur på alle måder er hovedpersonerne i denne smukke roman, så bliver NYC på en eller anden måde også hovedperson i bogen. Som læser er vi med på Broadway, på byens bedste doughnut-sted, på kaffebar, i Central Park … ja, faktisk kan man sammen med Arthur og Ben nærmest tegne en rute igennem centrum af NYC af steder, man bør se. Så da jeg endelig selv kom til New York nogle måneder efter at have læst bogen, var det lidt som at “komme hjem”.



Gyrith Ravn, pressekoordinator

RUSLAND. Jeg har aldrig været i Rusland – men jeg har talt med Leif Davidsen en del gange om hans bøger, og hver gang folder han nye facetter ud af landet, som helt tydeligt aldrig er holdt op med at fascinere ham. Hans fascination smitter.

Nu har han beskæftiget sig med landet – også i sine romaner –  i mere end 30 år, og Rusland har jo i den periode, ligesom resten af Øst- og Centraleuropa, gennemgået en rivende udvikling. Jeg kunne godt tænke mig at starte med at rejse tilbage i tid med Leif Davidsen til Sovjetstatens endeligt; over Murens fald og åbningen mod Vesten – og derfra videre til de første år efter Murens fald, hvor Rusland skal til at finde sig selv efter Sovjetstatens opløsning. De år skriver Davidsen om i den romantrilogi, der starter med Den russiske sangerinde, følges op af Den sidste spion – og kulminerer i Den troskyldige russer – og da bøgerne er udkommet i netop den årrække, de omhandler, så kan man næsten ikke komme tættere på begivenhederne i litterær form, tænker jeg.

Dét Rusland kunne jeg virkelig godt tænke mig at besøge.