Ude skidt, hjemme bedst af komiker Nikolaj Stokholm er en sjov anti-rejsebog om alt det, der er fjollet ved at rejse udenlands.
Nikolaj Stokholm er meget lys i huden, nærmest albino. Derfor tåler han ikke solen særlig godt og er heller ikke er meget for at holde ferie i de varme lande.
Men det er ikke kun derfor, komikeren ikke bryder sig om at rejse. Grundene er faktisk rigtig mange: han hader også flyveture, køer ved buffeter, uforståelige tjenere, badebukser, der klør, tåbelige seværdigheder og stressen, når der skal pakkes kuffert.
Til gengæld elsker han Danmark. Han elsker Olsen Banden, Tivoli, pølsevogne, smørrebrød og sommerhusture i halvdårligt vejr, og alt det andet en ferie i Danmark byder på.
Så glem Italien, Frankrig, Grækenland, Spanien og Thailand, eller hvor du nu drømmer dig hen. Nej, bliv hjemme i Danmark. Ude skidt, hjemme godt, som Nikolaj Stokholm siger i sin nye bog med samme navn.
Hvis man alligevel er kommet afsted, og nogen foreslår, at “nu skal man ud og se noget”, så kommer her Nikolaj Stokholms forklaringer på, hvorfor man ikke behøver forlade skyggen og poolen for at se Det skæve tårn i Pisa, La Sagrada Familia, Den kinesiske mur, Disneyland, Eiffeltårnet og en eller anden ruin.
6 seværdigheder du bestemt ikke behøver at se
Det skæve tårn i Pisa
Foto: shutterstock.com
En meget populær turistattraktion, som hundredtusinder af turister strømmer til hvert år. Hvorfor? Jeg aner det simpelthen ikke. Jeg kan ikke få ind i mit blege ansigt, hvorfor vi mennesker bliver fascineret af bygningsværker, der er ved at gå til grunde. Det skæve tårn i Pisa er byggesjusk og udueligt ingeniørarbejde.
Allerede kort tid efter at tårnet blev opført i august 1173, begyndte det at hælde, fordi jordbunden var blød. Så det er ikke engang, fordi det er 900 år gammelt, at lortet er blevet skævt. Det blev det allerede få måneder efter opførelsen. Det er jo vanvid. I Danmark flyttede vi et fyrtårn, der var ved at styrte i havet. Det eneste initiativ, der har været omkring det dumme tårn i Pisa, var, da mafiaen ville have sprængt det i stykker i starten af 1990’erne. Men det blev heller ikke til noget. Det tårn er så ligegyldigt, at man ikke engang orker lave hærværk mod det.
La Sagrada Familia
Foto: shutterstock.com
Har du forvildet dig til Barcelona i Spanien, er en af de helt store turistattraktioner kunstneren Gaudis gigantiske kirke Sagrada Familia. Et bygningsværk, der ikke er færdigbygget.
Gaudi overtog kommandoen i 1883 og ændrede totalt de oprindelige planer, men den er stadig ikke færdig. De tidligere håndværkere har bare stillet en spand med værktøj inde i kirken tilbage i 1890 og sat sig ud i deres vare-drosche og spist frokost. Jeg har selv været i Barcelona, og det koster en betragtelig sum at se Sagrada Familia, hvilket er forståeligt nok, hvis håndværkerne er timelønnede. De skal vel have lidt penge i kassen, når de har hyret håndværkere i 130 år. Burde man ikke hyre nogle andre?
Da jeg var fem år gammel, byggede min far og min onkel et legehus til mig. Et klassisk legehus med skråtag. De to bygherrer kom til at vende tagbrædderne forkert, så det regnede ind. Jeg kan huske, hvordan min far fandt på undskyldninger, så han ikke behøvede at rette op på fejlen. Han orkede det ikke. Min far rejser meget med sit arbejde. Det kan være, han i virkeligheden er tømrer i Barcelona?
Den kinesiske mur
Foto: shutterstock.com
En hån mod Kina, at dette er blevet et tilløbsstykke for hele verden. Selve muren er 6259 kilometer lang. Når man bygger så lang en mur, er det nok ikke, fordi man vil have folk rendende. Tværtimod. Kina byggede altså en mur for 1300 år siden, som har haft den modsatte effekt. “Kom, børn, der vil Kina ikke have, vi går hen, så må vi hellere tage derhen. Det bliver sjovt at se, hvordan kineserne prøver at holde os væk.”
Hvis jeg skulle give Kina et lille råd, så kunne de sætte et klistermærke op, hvorpå der er et billede af en solfalmet schæferhund, og der nedenunder står: “Her vogter jeg”. Det plejer at holde folk væk. I øvrigt kan enhver komme og sige, at Den kinesiske mur kan ses fra månen. Jeg kan sige det samme om min bil. Det passer ikke, tænker du, men så siger jeg: ”Jo, det gør, for du ved det teknisk set ikke, da du aldrig har været eller vil komme på månen.” Så jeg har ret. Ha!
Disneyland
Foto: shutterstock.com
Nu skal alting ikke være brok og surmuleri. For er der en seværdighed, jeg forstår og selv har besøgt som barn, er det Disneyland. At være i en verden med sine barndomshelte er en sindssyg oplevelse. Jeg fik et sug i maven, da Belle (Skønheden og Udyret) dansede forbi mig. Jeg står ved, at jeg kan lide den. Det er en sød film med talende porcelæn og en grineren lysestage. Hvad er der galt i det? Du skal ikke fortælle mig, at du ikke synes, at Belle er lidt af en lækkerbisken, når hun træder ned ad trappen i sin gule kjole.
Nåh, det var Disneyland, vi kom fra. Har du ikke været der endnu, er det fluks ind at plage dine forældre, til du skammer dig. Og se at komme af sted, før du er for stor. Der er det bare underligt, hvis du gerne vil i Disneyland (eller andre temaparker), når du er 15-20 år gammel. Man bliver for stor til det, og andre forældre kigger underligt på dig, når du prøver ting. Jeg taler af bitter erfaring.
Eiffeltårnet
Foto: shutterstock.com
Det er i den grad et symbol på ikke bare Paris, men hele Frankrig. Det blev opført som en del af verdensudstillingen i 1889, og turister valfarter hvert år dertil for at komme op i det 300 meter høje tårn. Over syv millioner turister besøger hvert år tårnet. Det undrer mig, at vi mennesker elsker at komme op i højderne på ferien. Eiffeltårnet, Tv-tårnet i Berlin, Empire State Building, Rundetårn, for ikke at nævne alle de udsigtstårne og skyrestauranter, der findes verden over. Jeg falder da også selv i. Jeg vil altid gerne have en udsigt, når mussemor har trukket mig med på ferie.
Måske er det for at tjekke, om man kan se Sverige? Det er altid et parameter i Danmark. Hvis nogle af dine venner fortæller, at de har været oppe i et højhus, så er dit første spørgsmål 100 %, om de kunne se Sverige. Gad vide, om folk fra andre lande også prøver at spotte Sverige fra Eiffeltårnet.
En eller anden ruin
Foto: shutterstock.com
Åh ja, udflugten på charterferien.
Den daglange bustur for at se et hus, som ingen har orket at fikse tag eller vægge på. En rønne, der har stået forladt tilpas længe, gerne 1000 år. Så er det pludselig fascinerende og en ruin. Det, som vi i Danmark ville kalde et håndværkertilbud, eller hvis det er på Lolland, en luksusvilla med god ventilation.
Igen, dovenskab og byggesjusk. Det er ikke en attraktion, bare fordi den er 1000 år gammel.
Nikolaj Stokholm: Ude skidt, hjemme bedst
Nikolaj Stokholm hader sol, flyveture og den store buffet. Til gengæld elsker han Danmark og holder allerhelst ferie herhjemme.
For hvem siger, at Den lille havfrue og Rundetårn ikke er lige så spændende som Frihedsgudinden og Det skæve tårn i Pisa?
I denne antirejsebog deler Nikolaj Stokholm derfor ud af sine erfaringer og oplevelser for at forklare, hvorfor man på ingen måde går glip af noget ved at blive hjemme.
Ude skidt, hjemme bedst af komiker Nikolaj Stokholm er en sjov anti-rejsebog om alt det, der er fjollet ved at rejse udenlands.
Nikolaj Stokholm er meget lys i huden, nærmest albino. Derfor tåler han ikke solen særlig godt og er heller ikke er meget for at holde ferie i de varme lande.
Men det er ikke kun derfor, komikeren ikke bryder sig om at rejse. Grundene er faktisk rigtig mange: han hader også flyveture, køer ved buffeter, uforståelige tjenere, badebukser, der klør, tåbelige seværdigheder og stressen, når der skal pakkes kuffert.
Til gengæld elsker han Danmark. Han elsker Olsen Banden, Tivoli, pølsevogne, smørrebrød og sommerhusture i halvdårligt vejr, og alt det andet en ferie i Danmark byder på.
Så glem Italien, Frankrig, Grækenland, Spanien og Thailand, eller hvor du nu drømmer dig hen. Nej, bliv hjemme i Danmark. Ude skidt, hjemme godt, som Nikolaj Stokholm siger i sin nye bog med samme navn.
Hvis man alligevel er kommet afsted, og nogen foreslår, at “nu skal man ud og se noget”, så kommer her Nikolaj Stokholms forklaringer på, hvorfor man ikke behøver forlade skyggen og poolen for at se Det skæve tårn i Pisa, La Sagrada Familia, Den kinesiske mur, Disneyland, Eiffeltårnet og en eller anden ruin.
6 seværdigheder du bestemt ikke behøver at se
Det skæve tårn i Pisa
En meget populær turistattraktion, som hundredtusinder af turister strømmer til hvert år. Hvorfor? Jeg aner det simpelthen ikke. Jeg kan ikke få ind i mit blege ansigt, hvorfor vi mennesker bliver fascineret af bygningsværker, der er ved at gå til grunde. Det skæve tårn i Pisa er byggesjusk og udueligt ingeniørarbejde.
Allerede kort tid efter at tårnet blev opført i august 1173, begyndte det at hælde, fordi jordbunden var blød. Så det er ikke engang, fordi det er 900 år gammelt, at lortet er blevet skævt. Det blev det allerede få måneder efter opførelsen. Det er jo vanvid. I Danmark flyttede vi et fyrtårn, der var ved at styrte i havet. Det eneste initiativ, der har været omkring det dumme tårn i Pisa, var, da mafiaen ville have sprængt det i stykker i starten af 1990’erne. Men det blev heller ikke til noget. Det tårn er så ligegyldigt, at man ikke engang orker lave hærværk mod det.
La Sagrada Familia
Har du forvildet dig til Barcelona i Spanien, er en af de helt store turistattraktioner kunstneren Gaudis gigantiske kirke Sagrada Familia. Et bygningsværk, der ikke er færdigbygget.
Gaudi overtog kommandoen i 1883 og ændrede totalt de oprindelige planer, men den er stadig ikke færdig. De tidligere håndværkere har bare stillet en spand med værktøj inde i kirken tilbage i 1890 og sat sig ud i deres vare-drosche og spist frokost. Jeg har selv været i Barcelona, og det koster en betragtelig sum at se Sagrada Familia, hvilket er forståeligt nok, hvis håndværkerne er timelønnede. De skal vel have lidt penge i kassen, når de har hyret håndværkere i 130 år. Burde man ikke hyre nogle andre?
Da jeg var fem år gammel, byggede min far og min onkel et legehus til mig. Et klassisk legehus med skråtag. De to bygherrer kom til at vende tagbrædderne forkert, så det regnede ind. Jeg kan huske, hvordan min far fandt på undskyldninger, så han ikke behøvede at rette op på fejlen. Han orkede det ikke. Min far rejser meget med sit arbejde. Det kan være, han i virkeligheden er tømrer i Barcelona?
Den kinesiske mur
En hån mod Kina, at dette er blevet et tilløbsstykke for hele verden. Selve muren er 6259 kilometer lang. Når man bygger så lang en mur, er det nok ikke, fordi man vil have folk rendende. Tværtimod. Kina byggede altså en mur for 1300 år siden, som har haft den modsatte effekt. “Kom, børn, der vil Kina ikke have, vi går hen, så må vi hellere tage derhen. Det bliver sjovt at se, hvordan kineserne prøver at holde os væk.”
Hvis jeg skulle give Kina et lille råd, så kunne de sætte et klistermærke op, hvorpå der er et billede af en solfalmet schæferhund, og der nedenunder står: “Her vogter jeg”. Det plejer at holde folk væk. I øvrigt kan enhver komme og sige, at Den kinesiske mur kan ses fra månen. Jeg kan sige det samme om min bil. Det passer ikke, tænker du, men så siger jeg: ”Jo, det gør, for du ved det teknisk set ikke, da du aldrig har været eller vil komme på månen.” Så jeg har ret. Ha!
Disneyland
Nu skal alting ikke være brok og surmuleri. For er der en seværdighed, jeg forstår og selv har besøgt som barn, er det Disneyland. At være i en verden med sine barndomshelte er en sindssyg oplevelse. Jeg fik et sug i maven, da Belle (Skønheden og Udyret) dansede forbi mig. Jeg står ved, at jeg kan lide den. Det er en sød film med talende porcelæn og en grineren lysestage. Hvad er der galt i det? Du skal ikke fortælle mig, at du ikke synes, at Belle er lidt af en lækkerbisken, når hun træder ned ad trappen i sin gule kjole.
Nåh, det var Disneyland, vi kom fra. Har du ikke været der endnu, er det fluks ind at plage dine forældre, til du skammer dig. Og se at komme af sted, før du er for stor. Der er det bare underligt, hvis du gerne vil i Disneyland (eller andre temaparker), når du er 15-20 år gammel. Man bliver for stor til det, og andre forældre kigger underligt på dig, når du prøver ting. Jeg taler af bitter erfaring.
Eiffeltårnet
Det er i den grad et symbol på ikke bare Paris, men hele Frankrig. Det blev opført som en del af verdensudstillingen i 1889, og turister valfarter hvert år dertil for at komme op i det 300 meter høje tårn. Over syv millioner turister besøger hvert år tårnet. Det undrer mig, at vi mennesker elsker at komme op i højderne på ferien. Eiffeltårnet, Tv-tårnet i Berlin, Empire State Building, Rundetårn, for ikke at nævne alle de udsigtstårne og skyrestauranter, der findes verden over. Jeg falder da også selv i. Jeg vil altid gerne have en udsigt, når mussemor har trukket mig med på ferie.
Måske er det for at tjekke, om man kan se Sverige? Det er altid et parameter i Danmark. Hvis nogle af dine venner fortæller, at de har været oppe i et højhus, så er dit første spørgsmål 100 %, om de kunne se Sverige. Gad vide, om folk fra andre lande også prøver at spotte Sverige fra Eiffeltårnet.
En eller anden ruin
Åh ja, udflugten på charterferien.
Den daglange bustur for at se et hus, som ingen har orket at fikse tag eller vægge på. En rønne, der har stået forladt tilpas længe, gerne 1000 år. Så er det pludselig fascinerende og en ruin. Det, som vi i Danmark ville kalde et håndværkertilbud, eller hvis det er på Lolland, en luksusvilla med god ventilation.
Igen, dovenskab og byggesjusk. Det er ikke en attraktion, bare fordi den er 1000 år gammel.
Nikolaj Stokholm: Ude skidt, hjemme bedst
Nikolaj Stokholm hader sol, flyveture og den store buffet. Til gengæld elsker han Danmark og holder allerhelst ferie herhjemme.
For hvem siger, at Den lille havfrue og Rundetårn ikke er lige så spændende som Frihedsgudinden og Det skæve tårn i Pisa?
I denne antirejsebog deler Nikolaj Stokholm derfor ud af sine erfaringer og oplevelser for at forklare, hvorfor man på ingen måde går glip af noget ved at blive hjemme.
Fra ca. 7 år.
Du kan købe Ude skidt, hjemme bedst online eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: