Niels Krause-Kjær er tilbage med en ny politisk spændingsroman. Fandens forår er en roman om hemmeligheder, magtkampe, fake news og det udvalg som fører kontrol med nationens efterretningstjenester.
“Jeg har i mange år været fascineret af, hvordan man kontrollerer et lands hemmeligheder. Hvis jeg ser tilbage på Kongekabale, Mørkeland og nu Fandens forår, begynder det altid med, at jeg har en underliggende historie, jeg gerne vil fortælle,” siger Niels Krause-Kjær.
Hvordan fik du ideen til Fandens forår?
“Når jeg har den underliggende historie, kigger jeg mig omkring efter et greb eller et redskab, der gør muligt at fortælle lige præcis den historie.
Min underliggende historie i Fandens forår handler om fædrelandskærlighed og nationalisme.
Og så ville jeg gerne bruge Folketingets kontroludvalg og kontrollen med landets hemmeligheder som grebet til at fortælle den historie. Noget der rimer på at holde af sit land,” fortæller han.
Hvorfor fædrelandskærlighed?
”Jeg er et meget politisk menneske og har været det, så længe jeg kan huske, og for mig at se sker der noget med fædrelandskærligheden, nationalfølelsen og nationalismen i disse år. De tre størrelser er første, andet og tredje gear i ens kærlighed til sit land.
Jeg holder umådeligt meget af Danmark, jeg kan blive helt rørt når fodboldlandsholdet f.eks. løber på banen i Parken. Det er jo et træk, jeg deler med rigtigt mange, og som bunder i en dyb kærlighed til Danmark.
Jeg har gode venner, som er amerikanere, og som i øjeblikket har meget, meget svært ved at holde af deres land. Det er på et rent eksistentielt plan utroligt ubehageligt at være i noget, man slet ikke bryder sig om.
Jeg tror som udgangspunkt, at fædrelandskærlighed er en både sund og naturlig følelse, men det kan godt kamme over og blive til en sprængfarlig form for nationalisme, og det synes jeg, der er nogle markante eksempler på i vores del af verden i disse år.
Der er en fare for, at det kommer til at gå helt galt på forskellig vis. Det er det fænomen, jeg godt vil undersøge og beskæftige mig med i romanform,” forklarer Krause.
Hvordan har du undersøgt det tophemmelige kontroludvalg?
”Jeg har haft det Kontroludvalg på radaren i mange år. Ikke kun som muligt omdrejningspunkt for et plot, men fordi jeg synes, at både hemmelighedskræmmeriet og de indbyggede dilemmaer er dybt fascinerende”, siger Krause:
”Lige efter Irakkrigen i 2004, måtte forsvarsminister Svend Aage Jensby træde tilbage, fordi han kom til at sige offentligt, hvad der IKKE var blevet snakket om på et møde i Kontroludvalget”.
Krause slår en høj latter op og fortsætter:
”Hold nu kæft. Hvis man kan blive tvunget til at gå af som minister, fordi man fortæller, hvad de ikke har snakket om i det udvalg, så er det godt nok hemmeligt.
Der sidder 5 folketingsmedlemmer i Kontroludvalget, og det er meningen, at de skal udøve den parlamentariske kontrol med, hvad der foregår i efterretningstjenesterne, men man må ikke vide, hvornår de mødes, man må ikke vide, hvor de mødes, og man må ikke vide, hvad de snakker om.
Tilmed må de, der er udpeget til at yde den parlamentariske kontrol, ikke sige til nogen som helst, hvad det er de får at vide. I princippet kan de gå til Statsministeren, men det er det.”
Siger Krause spørger retorisk:
”Hvad pokker er der så ved sådan en konstruktion som Kontroludvalget?.”
Krause er dybt optaget af hemmeligheder og deres iboende dilemmaer:
”Vi har alle sammen nogle hemmeligheder for hinanden, men vi har som regel også altid én, vi fortæller vores hemmeligheder til.
Jeg tror, der er en iboende drift i os til at fortælle vores hemmeligheder til i al fald et andet menneske, men hvis vi alle sammen har en, vi fortæller den til, så er den ikke længere hemmelig. Det er jo absurd,” siger Krause og peger på, at det ikke bare er mennesker som har hemmeligheder:
”Det har et land også, og det synes jeg er enormt fascinerende. Hvem får adgang til de hemmeligheder? Når Danmark får ny regering er det statsminsteren, justitsministeren og forsvarsministeren, som får overbragt hemmelighederne.
En af de allerførste dage i de nye ministerkontorer kommer departementschefen ind med alvorlig mine og siger med dæmpet stemme, at du skal lige vide …
Det er jo enormt fascinerende og man må aldrig, aldrig sige det til nogen, men man skal jo alligevel have det at vide, for det giver jo ingen mening, hvis man som justitsminister eller statsminister ikke kender sit lands hemmeligheder.
På et tidspunkt i 1980erne har de siddet i Folketinget og tænkt, at vi vil også kende til de her hemmeligheder, for ellers kan vi jo ikke kontrollere, at de ikke render rundt og bliver en stat i staten.
Det er et fuldstændigt legitimt argument, at et parlament siger, at det ikke kun skal være regeringen, der styrer dette her. Der skal være en eller anden form for kontrol”, vurderer forfatteren og fortsætter:
”Paradokset er så, hvordan man kan kontrollere noget, som man ikke må sige til nogen. Det dilemma ville jeg gerne prøve af i romanform,” forklarer Krause.
Hvordan fandt du på den store hemmelighed i romanen?
”Den hemmelighed, jeg arbejder med i bogen, er 100 % hentet i virkeligheden. Uden at plotspoile alt for meget kan jeg fortælle, at det handler om nogle dokumenter fra slutningen af den kolde krig, som er forsvundet ud af den rækkefølge, de har befundet sig i.
Jeg kom på sporet af sagen, da jeg for 10–12 år siden interviewede en tidligere fremtrædende politiker, som jeg forsøgte at hale nogle svar ud af om den her sag.
Det førte til en meget omfattende research, og jeg synes, det er enormt spændende, hvor de her papirer er forsvundet hen. I virkeligheden er det stadig en hemmelighed, men i bogen giver jeg mit bud på, hvordan det kan være gået til”, fortæller forfatteren.
Fandens forår er en roman, hvor begrebet fake news bliver taget til nye højder. Er du som politisk iagttager bekymret for fake news?
”Lige i øjeblikket er jeg bekymret for fænomenet. Der er så meget i vores samfund, som grundlæggende beror på, at vi stoler på hinanden. Som afsæt tror vi på det, vi ser, og på det vi læser, og det vi bliver fortalt.
Der bliver hvert år lavet sådan nogle tillidsbarometre, og i Danmark har vi traditionelt helt vildt meget tillid til hinanden og til institutioner og medier.”
“I de lande, hvor der ikke er tillid, kan man se, at der forsvinder limen, som holder det hele sammen. Hvis den store samtale – at man i et samfund skal finde ud af, hvad er vi enige om, hvad er vi uenige om, og hvordan løser vi det. Hvis alt det sejler, og der ikke er nogen, som tror på noget som helst, så kan vi ingenting.
I øjeblikket ser vi, at fake news og deep fake, (sidstnævnte er video, der viser noget, som aldrig er foregået i virkeligheden, men ligner til forveksling), rokker ved tilliden.
Det giver en tendens til, at vi i stedet vælger vores egen virkelighed, og så kan et samfund ikke fungere. Det er nu og her bekymringen,” siger han:
“Hvis man derimod tager ja-hatten på, så kommer der til at ske det, at man i højere grad vender sig mod det, man synes man kan stole på, om det så er Politiken, Berlingske, Deadline eller noget helt andet.
Der er blevet rusket gevaldigt i kurateringen af viden og nyheder, fordi sociale medier og teknologien har gjort, at alle kan blive deres egen udgivere.
Det skal vi lige vænne os til, men på en eller anden måde så tror jeg, at vi vil ende med at finde tilbage til noget, vi kan stole på.
Jeg er ikke dommedagsprofet, hvad det angår. Tvært i mod. Det skal vi nok klare. Der har jo altid været modstand mod ny teknologi.
Lige fra kuglepennens opfindelse har der været problemer, skrivemaskinen fik håndskriften til at forsvinde, og lommeregneren, som kom da jeg gik i skole i 70erne, fik den store og den lille tabel trængt i baggrunden, og modstanden var enorm. Lige nu bøvler vi med fake news, men jeg er sikker på at vi nok skal finde vores vej igennem det”, siger Krause.
Niels Krause-Kjær: Fandens forår
Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en medrivende politisk spændingsroman.
Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.
Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …
LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?
LÆS OGSÅ: Hemmeligheder, magtkampe og fake news. Smuglæs i Fandens forår
Niels Krause-Kjærs andre spændingsromaner:
Niels Krause-Kjær: Kongekabale
“Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.” – Kristeligt Dagblad
Det Demokratiske Parti kastes ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører, efter partiets leder bliver alvorligt kvæstet. Spørgsmålet om, hvem der skal overtage ledelsen af partiet i fremtiden melder sig, og alle kneb bliver taget i brug i bestræbelserne for at nå til tops.
Det er et politisk spil, hvor alle bruger alle – og hvor også journalisterne på Christiansborg kommer med deres egne agendaer. Ulrik Torp er ingen undtagelse, og han må langsomt se sine idealer krakelere og selv tage affære …
Kongekabale er blevet filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
Niels Krause-Kjær: Mørkeland
Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdet.
Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og opdager, at den unge fuldmægtige havde fået færten af et omfattende bedrag.
Lidt efter lidt leder sporene Ulrik Torp mod en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der synes parate til at forsvare samfundet med alle midler mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.
Niels Krause-Kjær: Nedsmeltning
★★★★ – Berlingske
★★★★ – Jyllands-Posten
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.
Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.
Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.
LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.
Niels Krause-Kjær: Jagttegn
❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken
En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister.
Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene?
JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
Niels Krause-Kjær er tilbage med en ny politisk spændingsroman. Fandens forår er en roman om hemmeligheder, magtkampe, fake news og det udvalg som fører kontrol med nationens efterretningstjenester.
“Jeg har i mange år været fascineret af, hvordan man kontrollerer et lands hemmeligheder. Hvis jeg ser tilbage på Kongekabale, Mørkeland og nu Fandens forår, begynder det altid med, at jeg har en underliggende historie, jeg gerne vil fortælle,” siger Niels Krause-Kjær.
Hvordan fik du ideen til Fandens forår?
“Når jeg har den underliggende historie, kigger jeg mig omkring efter et greb eller et redskab, der gør muligt at fortælle lige præcis den historie.
Min underliggende historie i Fandens forår handler om fædrelandskærlighed og nationalisme.
Og så ville jeg gerne bruge Folketingets kontroludvalg og kontrollen med landets hemmeligheder som grebet til at fortælle den historie. Noget der rimer på at holde af sit land,” fortæller han.
Hvorfor fædrelandskærlighed?
”Jeg er et meget politisk menneske og har været det, så længe jeg kan huske, og for mig at se sker der noget med fædrelandskærligheden, nationalfølelsen og nationalismen i disse år. De tre størrelser er første, andet og tredje gear i ens kærlighed til sit land.
Jeg holder umådeligt meget af Danmark, jeg kan blive helt rørt når fodboldlandsholdet f.eks. løber på banen i Parken. Det er jo et træk, jeg deler med rigtigt mange, og som bunder i en dyb kærlighed til Danmark.
Jeg har gode venner, som er amerikanere, og som i øjeblikket har meget, meget svært ved at holde af deres land. Det er på et rent eksistentielt plan utroligt ubehageligt at være i noget, man slet ikke bryder sig om.
Jeg tror som udgangspunkt, at fædrelandskærlighed er en både sund og naturlig følelse, men det kan godt kamme over og blive til en sprængfarlig form for nationalisme, og det synes jeg, der er nogle markante eksempler på i vores del af verden i disse år.
Der er en fare for, at det kommer til at gå helt galt på forskellig vis. Det er det fænomen, jeg godt vil undersøge og beskæftige mig med i romanform,” forklarer Krause.
Hvordan har du undersøgt det tophemmelige kontroludvalg?
”Jeg har haft det Kontroludvalg på radaren i mange år. Ikke kun som muligt omdrejningspunkt for et plot, men fordi jeg synes, at både hemmelighedskræmmeriet og de indbyggede dilemmaer er dybt fascinerende”, siger Krause:
”Lige efter Irakkrigen i 2004, måtte forsvarsminister Svend Aage Jensby træde tilbage, fordi han kom til at sige offentligt, hvad der IKKE var blevet snakket om på et møde i Kontroludvalget”.
Krause slår en høj latter op og fortsætter:
”Hold nu kæft. Hvis man kan blive tvunget til at gå af som minister, fordi man fortæller, hvad de ikke har snakket om i det udvalg, så er det godt nok hemmeligt.
Der sidder 5 folketingsmedlemmer i Kontroludvalget, og det er meningen, at de skal udøve den parlamentariske kontrol med, hvad der foregår i efterretningstjenesterne, men man må ikke vide, hvornår de mødes, man må ikke vide, hvor de mødes, og man må ikke vide, hvad de snakker om.
Tilmed må de, der er udpeget til at yde den parlamentariske kontrol, ikke sige til nogen som helst, hvad det er de får at vide. I princippet kan de gå til Statsministeren, men det er det.”
Siger Krause spørger retorisk:
”Hvad pokker er der så ved sådan en konstruktion som Kontroludvalget?.”
Krause er dybt optaget af hemmeligheder og deres iboende dilemmaer:
”Vi har alle sammen nogle hemmeligheder for hinanden, men vi har som regel også altid én, vi fortæller vores hemmeligheder til.
Jeg tror, der er en iboende drift i os til at fortælle vores hemmeligheder til i al fald et andet menneske, men hvis vi alle sammen har en, vi fortæller den til, så er den ikke længere hemmelig. Det er jo absurd,” siger Krause og peger på, at det ikke bare er mennesker som har hemmeligheder:
”Det har et land også, og det synes jeg er enormt fascinerende. Hvem får adgang til de hemmeligheder? Når Danmark får ny regering er det statsminsteren, justitsministeren og forsvarsministeren, som får overbragt hemmelighederne.
En af de allerførste dage i de nye ministerkontorer kommer departementschefen ind med alvorlig mine og siger med dæmpet stemme, at du skal lige vide …
Det er jo enormt fascinerende og man må aldrig, aldrig sige det til nogen, men man skal jo alligevel have det at vide, for det giver jo ingen mening, hvis man som justitsminister eller statsminister ikke kender sit lands hemmeligheder.
På et tidspunkt i 1980erne har de siddet i Folketinget og tænkt, at vi vil også kende til de her hemmeligheder, for ellers kan vi jo ikke kontrollere, at de ikke render rundt og bliver en stat i staten.
Det er et fuldstændigt legitimt argument, at et parlament siger, at det ikke kun skal være regeringen, der styrer dette her. Der skal være en eller anden form for kontrol”, vurderer forfatteren og fortsætter:
”Paradokset er så, hvordan man kan kontrollere noget, som man ikke må sige til nogen. Det dilemma ville jeg gerne prøve af i romanform,” forklarer Krause.
Hvordan fandt du på den store hemmelighed i romanen?
”Den hemmelighed, jeg arbejder med i bogen, er 100 % hentet i virkeligheden. Uden at plotspoile alt for meget kan jeg fortælle, at det handler om nogle dokumenter fra slutningen af den kolde krig, som er forsvundet ud af den rækkefølge, de har befundet sig i.
Jeg kom på sporet af sagen, da jeg for 10–12 år siden interviewede en tidligere fremtrædende politiker, som jeg forsøgte at hale nogle svar ud af om den her sag.
Det førte til en meget omfattende research, og jeg synes, det er enormt spændende, hvor de her papirer er forsvundet hen. I virkeligheden er det stadig en hemmelighed, men i bogen giver jeg mit bud på, hvordan det kan være gået til”, fortæller forfatteren.
Fandens forår er en roman, hvor begrebet fake news bliver taget til nye højder. Er du som politisk iagttager bekymret for fake news?
”Lige i øjeblikket er jeg bekymret for fænomenet. Der er så meget i vores samfund, som grundlæggende beror på, at vi stoler på hinanden. Som afsæt tror vi på det, vi ser, og på det vi læser, og det vi bliver fortalt.
Der bliver hvert år lavet sådan nogle tillidsbarometre, og i Danmark har vi traditionelt helt vildt meget tillid til hinanden og til institutioner og medier.”
“I de lande, hvor der ikke er tillid, kan man se, at der forsvinder limen, som holder det hele sammen. Hvis den store samtale – at man i et samfund skal finde ud af, hvad er vi enige om, hvad er vi uenige om, og hvordan løser vi det. Hvis alt det sejler, og der ikke er nogen, som tror på noget som helst, så kan vi ingenting.
I øjeblikket ser vi, at fake news og deep fake, (sidstnævnte er video, der viser noget, som aldrig er foregået i virkeligheden, men ligner til forveksling), rokker ved tilliden.
Det giver en tendens til, at vi i stedet vælger vores egen virkelighed, og så kan et samfund ikke fungere. Det er nu og her bekymringen,” siger han:
“Hvis man derimod tager ja-hatten på, så kommer der til at ske det, at man i højere grad vender sig mod det, man synes man kan stole på, om det så er Politiken, Berlingske, Deadline eller noget helt andet.
Der er blevet rusket gevaldigt i kurateringen af viden og nyheder, fordi sociale medier og teknologien har gjort, at alle kan blive deres egen udgivere.
Det skal vi lige vænne os til, men på en eller anden måde så tror jeg, at vi vil ende med at finde tilbage til noget, vi kan stole på.
Jeg er ikke dommedagsprofet, hvad det angår. Tvært i mod. Det skal vi nok klare. Der har jo altid været modstand mod ny teknologi.
Lige fra kuglepennens opfindelse har der været problemer, skrivemaskinen fik håndskriften til at forsvinde, og lommeregneren, som kom da jeg gik i skole i 70erne, fik den store og den lille tabel trængt i baggrunden, og modstanden var enorm. Lige nu bøvler vi med fake news, men jeg er sikker på at vi nok skal finde vores vej igennem det”, siger Krause.
Niels Krause-Kjær: Fandens forår
Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en medrivende politisk spændingsroman.
Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.
Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …
LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?
Du kan købe Fandens forår online her eller i din nærmeste boghandel.
LÆS OGSÅ: Hemmeligheder, magtkampe og fake news. Smuglæs i Fandens forår
Niels Krause-Kjærs andre spændingsromaner:
Niels Krause-Kjær: Kongekabale
“Nogle gange overgår virkeligheden fantasien.” – Kristeligt Dagblad
Det Demokratiske Parti kastes ud i en beskidt magtkamp mellem gruppeformanden og den politiske ordfører, efter partiets leder bliver alvorligt kvæstet. Spørgsmålet om, hvem der skal overtage ledelsen af partiet i fremtiden melder sig, og alle kneb bliver taget i brug i bestræbelserne for at nå til tops.
Det er et politisk spil, hvor alle bruger alle – og hvor også journalisterne på Christiansborg kommer med deres egne agendaer. Ulrik Torp er ingen undtagelse, og han må langsomt se sine idealer krakelere og selv tage affære …
Kongekabale er blevet filmatiseret med Søren Pilmark, Anders W. Berthelsen og Lars Mikkelsen i hovedrollerne og vandt blandt andet otte Robert-priser.
Du kan købe Kongekabale online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Niels Krause-Kjær: Mørkeland
Dagen før der udskrives folketingsvalg, bliver en ung fuldmægtig i indenrigsministeriet myrdet.
Journalisten Ulrik Torp begynder at skrive om mordet og opdager, at den unge fuldmægtige havde fået færten af et omfattende bedrag.
Lidt efter lidt leder sporene Ulrik Torp mod en lille kreds af tidligere politikere og topembedsmænd, der synes parate til at forsvare samfundet med alle midler mod en illiberal dagsorden styret af tweets og facebookopslag.
Du kan købe Mørkeland online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Niels Krause-Kjær: Nedsmeltning
★★★★ – Berlingske
★★★★ – Jyllands-Posten
❤️❤️❤️❤️ – Politiken
En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.
Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.
Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.
LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.
Du kan købe Nedsmeltning online her eller i din nærmeste boghandel.
Niels Krause-Kjær: Jagttegn
❤️❤️❤️❤️❤️ til “Niels Krause-Kjærs veloplagte, velskrevne nye politiske thriller” – Politiken
En folketingspolitiker findes død efter en kongejagt på et gods i Jylland. Han er skudt gennem hovedet, og alle går ud fra, at der er tale om selvmord. Samme dag forsvinder hans unge niece, der har gjort overraskende opdagelser i forbindelse med en eksamensopgave på journalisthøjskolen i Aarhus, hvor Ulrik Torp er lektor-vikar. Umiddelbart efter indledes en kampagne mod landets forsvarsminister.
Ulrik Torp trækkes ind i sagen, der viser sig at handle om militær oprustning, lobbyisme for milliarder, udenlandske interesser og skjult støtte til politikere. Til at hjælpe sig har Torp kun sine studerende og Emma, en tidligere praktikant fra hans gamle arbejdsplads, Dagbladet. Sammen finder de ud af, hvordan tingene hænger sammen, men det viser sig undervejs, at Torp selv er fanget i et net, som han har svært at vikle sig ud af. For hvem er det, der trækker i trådene?
JAGTTEGN er femte uafhængige bog i Niels Krause-Kjærs politiske spændingsserie, der lægger sig i grænselandet mellem medier og politik og beskriver magtspillet i kulissen.
Du kan købe Jagttegn online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: