Aktuelt Bogen samler tankerne

“Man træner jo en muskel, når man læser” – Ellen Hillingsø

Bogn samler tankerne, Ellen Hillingsø, Bogklub

BOGEN SAMLER TANKERNE

Hvorfor læser du? Hvad er dit første minde om læsning? Og dit bedste?

Lindhardt og Ringhof slår et slag for læsning. Under overskriften BOGEN SAMLER TANKERNE har vi bedt en lang række mennesker med et forhold til bøger fortælle om, hvad læselyst og læseglæde betyder for dem.

Læs med – og vær med i samtalen om, hvad læsning betyder for dig, for os og for vores samfund.


Af Ellen Hillingsø

Jeg har en bogklub. Når vi læser en bog sammen, får jeg en oplevelse af, at virkeligheden, som jeg oplever den, er én ting. Men andre, som læser samme bog, ser verden fra deres sted, og så er det pludselig en helt anden bog. 

Det er sjovt at læse sammen med andre, fordi man kan finde ud af, at en bog, man ikke synes er sjov, faktisk måske i virkeligheden er rigtig sjov. Eller en bog, man ikke syntes var særlig klog, faktisk viser sig at være meget klog. Det bedste ved at have en bogklub eller være flere mennesker om at læse den samme bog, er de samtaler, man får ud af det. Og de tanker, som bogen genererer, som slet ikke har noget med bogen at gøre. Det, synes jeg, er virkelig interessant. 

Alle historier udspringer på en eller anden måde af familien og handler i en eller anden grad om sex. Og det er jo altid sjovt at diskutere, for så tror man, at sex ser ud på en måde, men så fortæller en fra bogklubben, at det ser ud på en helt anden måde. Det griner vi meget af i min bogklub. 

Bøgerne samler mine tanker

Vi lever i en tid, hvor mængden af tilbud konstant adspreder vores tanker. Jeg synes, at noget af det fede ved at læse er, at bøger samler mine tanker. Når jeg læser en bog, har jeg ét fokus, jeg bliver ikke forstyrret af noget som helst andet. Jeg sætter mig ned, åbner min bog, og lader mig rive med af den fortællertråd, der er.

Når vi er en gruppe, der læser den samme bog, fokuserer vi vores tanker i samme retning. Den begrænsning åbner verden i en eksplosion. Nogle gange er det, som om de har læst en helt anden bog. Når jeg læser sammen med min bogklub, tænker jeg altid over, hvad de andre tænker om de forskellige temaer, naturbeskrivelser eller karakterer i bogen. Nogle gange siger de mennesker, jeg troede ville sige noget bestemt, noget helt andet, og så bliver jeg så dejligt overrasket. 

Det er vidunderligt at være uenige – det udvikler os

Jeg tror, at alle samtaler løfter sig, når man deler ud af noget personligt. 

Når man har en bogklub, er det ikke altid bare en dans på roser. Vi har også nogle store diskussioner om meget grundlæggende ting, for smag er jo noget meget abstrakt og personligt. Men det er også dejligt befriende, for man behøver jo ikke at være enige. Bare fordi man er uenige og diskuterer, betyder det jo ikke, at man ikke kan lide hinanden. 

Vi kan lære noget af franskmændene, for de har ikke noget imod at være uenige. Det er vidunderligt at være uenige, for så skal man argumentere for sine synspunkter og overvinde den anden. 

Små mentale bodybuildere

Når man er i en bogklub, skiftes man til at bestemme, hvilke bøger der skal læses. På den måde får jeg læst nogle bøger, jeg ellers aldrig ville have læst. Nogle af dem kan jeg virkelig godt lide, og nogle kan jeg virkelig ikke lide, men det må jeg jo leve med. Især dem jeg ikke kan lide. Og så må jeg også leve med de bøger, jeg valgte, som de andre ikke kunne lide. Den er hård. Det er ikke så fedt at have spildt timer af folks liv. Men så får vi jo en sjov samtale og nogle meget onde blikke. Det er sundt at læse bøger, man ikke selv har valgt. Det er faktisk interessant. Nogle gange. 

Det er meget svært at sige, hvilken type bøger der giver en god diskussion. Nogle gange tænker man, at en bog har stof til mange, lange samtaler, men så sker det modsatte – samtalen ebber ud. Andre gange kan en bog generere gigantiske samtaler, som tager de vildeste krumspring. Det sidder i kroppen, når man læser en bog til bogklubben: “Gad vide, hvad vi kommer til at tale om ved denne her bog.” Det er ikke til at sige, hvad der skaber en god samtale. Og hvad er en god samtale, i øvrigt?

Man har altid noget på spil, når man foreslår en bog. Det, folk er allermest bange for, er, hvis bøgerne er tykke. Det er jo som regel mænd, der skriver tykke bøger, skal man lige huske på – ikke at vi undgår mandlige forfattere i vores bogklub, slet ikke. 

Jeg oplever ingen angst i forhold til emner i min bogklub. Jeg oplever en glæde og en forhåbning om at blive provokeret, losset et andet sted hen og komme ud af vores comfort zone. Man træner jo en muskel, når man læser. I en bogklub bliver man til små, mentale bodybuildere, der er med på den værste og klar til at læse store, udfordrende og vidunderlige værker. 

”Jeg er skideligeglad med, hvad I læser”

Hvis man ikke er vant til at læse, er det vigtigt at gøre sig klart, at det ikke er noget fint at læse. “Hallo, jeg læser, jeg er fin på den.” Det er slet ikke det, det handler om. Det handler om at blive beriget og om at vokse. Om at blive genkendt. Forfattere er super begavede, tænksomme, skæve, skøre mennesker, der skriver mærkelige digte og tekster om det at være menneske. Det er det, der er så fedt ved at læse. Der ligger en kæmpe trøst i at læse bøger.

Det siger jeg også til mine børn: “Jeg er skideligeglad med, hvad I læser, bare I gør det. Så I holder koncentrationen. Der er så meget andet, der adspreder jer. Bøger samler tankerne.”


LÆS MERE OM BOGEN SAMLER TANKERNE HER