Bogen samler tankerne Fiktion

Kender du typen? Ellen Hillingsøs læse(r)vaner

Bogn samler tankerne, Ellen Hillingsoe, Bogklub

Hun var ordblind som barn, elsker at læse og er en af Danmarks bedste lydbogsindlæsere for både børn og voksne. Og nå ja. Så er hun en af landets mest erfarne og feterede skuespillere.

Vi har spurgt Ellen Hillingsø om hendes forhold til bøger.

Er du typen, der laver æselører i dine bøger?

Jeg laver ikke andet. Jeg sidder altid med en blyant, når jeg læser for at understrege de ting, jeg synes er fede. Så når folk låner mine bøger bliver jeg nødt til at sige, at de lige må bære over med alle noterne. Hvis et værk er godt, får det mig til at tænke på alt muligt andet. Hvis jeg læser en skidegod bog, sætter det alle mulige andre tanker i gang. Så skriver jeg i margenen og understreger. Jeg er sådan en type, der læser på den måde. I bogklubben er det også ret hensigtsmæssigt at skrive ned, hvad jeg tænker undervejs. Jeg visker det selvfølgelig ud, hvis det er en biblioteksbog, for jeg er en pæn borger. 

Er du sådan en type, der passer på dine bøger?

Jeg synes ikke, man skal passe på sine bøger. De skal bruges og vrides og læses. Der skal være kaffepletter og pressede blomster i dem, der skal være trekløvere og firkløvere og tårer og sved. Man skal ikke passe på sine bøger, bøger skal bruges og læses. Og så kan man have nogle bøger, man slår op i. Jeg er sådan en gammeldags type, jeg har en bogreol, og der har jeg en masse bøger stående. Nogle af dem er virkelig beskidte, og nogle af dem er meget pæne. Bøger er jo tanker. Når jeg ser på min bogreol tænker jeg tit på alle de verdener, der er i de bøger. Jeg kan godt lide bogreoler. Man kan også have en e-bogreol. Man kan også lade være.

LÆS OGSÅ Ellen Hillingsø: Man træner jo en muskel når man læser

Er du sådan en, der giver boggaver?

Jeg synes boggaver er en rigtig god gave at give, fordi det er fra mit hjerte til dit hjerte. Jeg tror, du vil være helt vild med denne her bog. Jeg tror den vil gøre dig vildt glad, eller provokere dig, eller lære dig en hel masse. Bøger er en virkelig god gave at give. Jeg har lige givet en gammel veninde en bog i gave, hun blev 50. Jeg tænkte, at hun ville knalde helt ud over den bog – og det gjorde hun! Jeg blev så glad. Det sjove ved at give bøger er, at man kan dele tanker. Hvis ikke man har en bogklub, kan man sige til sin gode ven eller veninde: “Prøv at læse denne her bog, jeg er møgnysgerrig på, hvad du tænker om den. Forhåbentlig er vi uenige, men det kan også være, vi er enige, men læs bogen, og så vil jeg høre, hvad du tænker.” 

Hvilke bøger vil du anbefale til en læseklub?

Det er meget svært at sige, hvilken type bøger der giver en god diskussion. Nogle gange tænker man, at en bog har stof til mange, lange samtaler, men så ebber det ud. Andre gange kan der udvikles gigantiske samtaler, som tager nogle krumspring. Og det er jo også noget, som sidder i kroppen, når man læser en bog til bogklubben: “Gad vide, hvad vi kommer til at tale om ved denne her bog.” Det er ikke til at sige, hvad der generer en god samtale. Og hvad er en god samtale? 

Vi lever i en verden, hvor der er utrolig meget adspredelse. Vi laver ikke andet end at blive adspredt. Det der er så skønt ved at læse er, at bogen samler tankerne. En tanke, en vej. Det sjove er, at når man samler tankerne, er man ret begrænset. Og så åbner verden sig. Det er jo på en måde et paradoks. En tanke – stor verden. Mange tanker – lille verden. Eller det er måske bare mig?