Bogen samler tankerne

Skuespillere, politikere og journalister: Derfor læser vi bøger

Bogen kan noget særligt. Måske ikke det samme for dig som for mig, men både for den enkelte og for fællesskabet er der noget unikt at hente i litteraturen.

Hør skuespillerne Ellen Hillingsø og Ghita Nørby, forfatter Thomas Brunstrøm, politikeren Uffe Ellemann-Jensen, forfatter og kommunikationskonsulent Julia Lahme, direktør Michel Steen Hansen, forfatter og radiovært Knud Romer, bibliotekar Nanna Damsgaard, journalist Niels Krause-Kjær, boghandler Pia Særmark, journalist og forfatter Leif Davidsen, fodboldkommentator Carsten Werge, tv-vært Mattias Hundebøll og hele Danmarks Sebastian Klein fortælle om deres liv med bøger.


BOGEN SAMLER TANKERNE

Her kan du se filmene med 14 kendte og ukendte danske læseheste, som har en fælles passion for læsning. Hvorfor læser de, hvad har bøger betydet for deres liv og hvad er den gode læseoplevelse? Vi har spurgt dem alle, om bogen kan noget helt unikt? Og svaret er: Ja, bogen samler tankerne. Og samler os. Den oplevelse og glæde vil vi gerne på Lindhardt og Ringhof formidle videre til nye læsere.

Er lige nu stærkt optaget af boganbefalinger: Hvor får vi dem fra, hvem lytter vi mest til, hvornår får vi den der trang til at få fat i en en bestemt bog straks? Hvor læser vi, hvornår, hvorfor, hvordan? Er dagligt glad for forlagets fantastiske redaktører og ikke mindst forfattere, der udtænker, skriver og redigerer bøger, vi ikke vidste vi ville komme til at elske. Er også født 1977, bor på Amager med mange reoler, en mand og to børn.