Bøger til godnatlæsning Børnebøger Carlsen Inspirationslister og guides

Efterårets bedste børnebøger – 10 skønne bøger, dine børn ikke må gå glip af

Efterårets bedste børnebøger, Fortryllende eventyr, sjove bøger

Mangler børnene noget frisk underholdning eller nyt læsestof? Det kan vi hjælpe med. Vi har nemlig fundet 10 af efterårets bedste børnebøger frem, som I kan læse lige nu.


Hvad er bedre end en ny og god børnebog? Næsten intet! Vi har derfor samlet 10 af efterårets bedste børnebøger, som I kan læse og hygge jer med lige nu. Her er både skønne bøger til højtlæsning og historier som børn (eller barnlige sjæle) selv kan fordybe sig i.

Rigtig god læselyst!


LÆS OGSÅ: 20 virkelig sjove børnebøger der kan streames lige nu



Guinness World Records 2022

guinness world records 2022

Verdens bedst sælgende årbog med tusindvis af nye rekorder og kategorier.

I dette års udgave er der fokus på pandemier, mærkelige jobs, hunde og katte, skæg og overskæg, LEGO, chili, Star Wars og ikke mindst nye måder at tackle klimaforandringerne på. Du kan læse om verdens største borg bygget ud af 40.000 plastikflasker, og om Roxanne Downs, der som otteårig blev verdens yngste professionelle magasinredaktør.

Med over 50.000 årlige ansøgninger er Guinness World Records den absolutte verdensautoritet, hvad angår alle slags rekorder.

Fra ca. 6 år.


Du kan købe Guinness World Records 2022 online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 1 oktober.



Jacob Riising: De 100 sejeste mennesker i verden

De 100 sejeste mennesker i verden, Jacob Terp Riising

Jacob Riising har skrevet en bog om de 100 sejeste mennesker i verden.

På en humoristiske måde tager Jacob Riising læseren i hånden og gør os klogere på den verden vi befinder os i.

Læs blandt andet om Nelson Mandela der i 27 år har siddet i fængsel, for at forbedre de sortes rettigheder. Gotfred Kirk Christiansen som opfandt Lego. Og om Greta Thunberg der har fået børn i hele verden til at pjække fra skole i kampen for miljøet.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe De 100 sejeste mennesker i verden online, eller i din nærmeste boghandel.



Børnenes rekordbog 2022

børnenes rekordbog 2022

Denne års udgave af Børnenes rekordbog indeholder masser af nye danske rekorder og skøre påfund i børnehøjde. I bogen kan du finde en masse fotografier og QR-koder til videoklip, hvor du kan se nogle af de vildeste rekorder.

Bogen viser også en stor mængde nye danske rekorder, der er sat af børn fra alle dele af landet i både 2020 og 2021. Derudover er bogen fyldt med fotos af alle de flotte præstationer.

Fra ca. 6 år.

Børnenes rekordbog 2022 kan købes som e-bog her, eller findes på dit nærmeste bibliotek.



Nede i jorden – Nede i vandet

En stor faktabog for både børn og voksne om alle de spændende ting, der gemmer sig langt nede i jorden og nede i vandet.

Tag med på en fascinerende rejse, og oplev huleboere, minearbejdere, labyrintiske grotter og forstenede dinosaurknogler, og fortsæt turen helt ind til Jordens rødglødende kerne. Vend bogen og opdag, hvad der skjuler sig nede i havet. Fra videnskabsmænd i forskningsfartøjer, borehuller og skibsvrag til fabelagtige farverige fisk og sære skabninger fra dybet. Oplev både koralrev badet i sollys og de dybeste dele af havet, der henligger i kulde og mørke.

Bogen indeholder hundredvis af fascinerende fakta og masser af detaljerede illustrationer, der vil imponere både børn og voksne.
Fra ca. 6 år.

Du kan købe Nede i jorden – Nede i vandet online, eller i din nærmeste boghandel.



Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen: Sallys far slår til igen

sallys frar slår til igen, thomas brunstrøm, thorbjørn christoffersen

Det er snart fastelavn, og Sally vil gerne klædes ud som en robot. Men selvom kostumet sagtens kan købes, går Sallys far straks i gang med at bygge det selv. Kostumet bliver flot, men Sally kan ikke bevæge armene, når hun har det på. Hvordan skal hun så slå katten af tønden?

Det hele går galt, da Sallys far dukker op til festen, men sin helt egen løsning på problemet.

Sallys far slår til igen er en del af den populære billedbogsserie om Sallys far af Thomas Brunstrøm og Thorbjørn Christoffersen.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Sallys far slår til igen online, eller i din nærmeste boghandel.



Sebastian Klein og Anders Kofoed: Naturen kalder

naturen kalder, sebastian klein, anders kofoed, 100 opskrifter på oplevelser

Der ligger tonsvis af oplevelser og venter på dig og dit barn i naturen!

Sebastian Klein og Anders Kofoed har samlet 100 af de oplevelser til jer i en enkelt bog.

Naturen kalder giver jer tips til at opleve sommerfuglene helt tæt på – blot inviter dem over med sukker!

Ønsker I at observere dyrene i vandløbene? Følg Sebastian Kleins og Anders Kofoeds guide til at lave jeres egen vandkikkert.

Få mange flere ideer og giv dig selv og dit barn en på opleveren med Naturen kalder.

Fra ca. 6 år.

Du kan købe Naturen kalder online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.



Fem minutter i godnat – Disney eventyr

fem minutter i godnat, disney eventyr

I Fem minutter i godnat – Disney eventyr finder du 12 hyggelige historier, som egner sig perfekt til højtlæsningen.

Tag på eventyr med de kendte og elskede karakterer fra Disneys univers, og mød blandt andet Minnie Mouse som Rødhætte, Andersine som Guldlok og Anders And som prinsen på jagt efter en prinsesse i Prinsessen på ærten.

Fem minutter i godnat er korte historier, der passer perfekt til godnatlæsningen – eller til alle andre tidspunkter på dagen, hvor der lige er fem minutter tilovers.

Fra ca. 4 år.

Du kan købe Fem minutter i godnat – Disney eventyr online, eller i din nærmeste boghandel.



Kim Ace: Geminiforbandelsen (2)

geminiforbandelsen (2), kim ace

Geminiforbandelsen (2) – En episk fortælling om kujoner og kæmpeorme er andet bind i den actionfyldte og sjove fantasytrilogi.

Rasmus og Xander er vendt tilbage fra Erytnevia, og forsøger at leve et normalt liv. Men de bliver ved med at modtage kryptiske beskeder. Måske har Atamai brug for deres hjælp?

De beslutter sig for at rejse tilbage, men i den anden verden møder de helt nye farer og monstre, som er mere skrækindjagende, end hvad de før havde troet.

Fra ca.  8 år

Du kan købe Geminiforbandelsen (2) online, eller i din nærmeste boghandel.



Jan Lööf: Søren Skrots nye venner

søren skrots nye venner, jan Lööf

Søren Skrot er tilbage i den nye billedebog Søren Skrots nye venner!

Søren Skrot nyder freden og roen, og har en masse planer om at opfinde og bygge nye ting.

Men så flytter der nye gæster ind, og de larmer og roder så Søren Skrot ikke kan koncentrere sig. Så får han en ide til hvordan han kan løse det….

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Søren Skrots nye venner online, eller i din nærmeste boghandel.



Helena Dahlgren: Star Stable: Sjælerytterne – Spøgelseshistorier fra Jorvik

Star stable sjælerytterne - fire fortællinger fra Jorvik

De fire venner Anne, Linda, Alex og Lisa modtager et mystisk, håndskrevet brev uden afsender. Brevet fører dem til en øde campingplads, hvor de slår lejr for natten. Og snart bliver det uhyggeligt – for ved lejrbålet begynder de at fortælle hinanden uhyggelige spøgelseshistorier. Hvad de ikke ved er dog at de snart selv ender i en spøgelseshistorie, og det er ikke lige så sjovt som selv at fortælle dem.

Bogen indeholder fine illustrationer i farver, ligesom Fire fortællinger fra Jorvik.

Star Stable-bøgerne er klassisk fantasy fuld af eventyr, heste og magi i ægte bogslugerstil! Tag med, når Lisa, Alex, Linda og Anne opdager nye kræfter og slynges ud på et hæsblæsende eventyr langt væk fra hverdagen i skolen og livet i stalden …

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Star Stable: Sjælerytterne – Spøgelseshistorier fra Jorvik online, eller i din nærmeste boghandel.



Børnebøger, børnebog, sommerferie, sommerferielæsning, børnebøger til sommerferien, sommerstak

Vil du have mere inspiration til sommerens bedste børnebøger?

Leder du efter flere anbefalinger til gode bøger, der passer perfekt til en ungernes sommerstak? Se oversigten over alle vores inspirationslister og guides her. Du kan også finde en oversigt over alle vores bøger på carlsen.dk

LÆS OGSÅSyv geniale bogserier voksne elsker at læse højt