Da oversætter Mich Vraa faldt over et ikke-ord, foretog en litterær efterforskning – og blev omtalt i Hemingways hjem.
Mich Vraa fik drømmeopgaven: at nyoversætte Ernest Hemingways vel nok største klassiker, den korte roman Den gamle mand og havet. Tilmed i en udgave, der også indeholder tekster af både Hemingways søn og barnebarn – samt en aldrig før udgivet novelle af mesteren selv.
Undervejs i arbejdet faldt Mich over et ord, der ikke eksisterer i det engelske sprog. Det blev startskuddet til en litterær efterforskning med et bemærkelsesværdigt resultat – som endte med, at Mich Vraa fik lejlighed til at sende sine bedste hilsner til The Hemingways.
Få hele Michs skønne, nørdede oversættelseshistorie her.
Af Mich Vraa
I skal ikke sige det til nogen, men selv for en privilegeret oversætter som undertegnede er der én tanke, der flyver gennem ens hoved, når man læser en mail fra sit forlag med spørgsmålet ”Kunne du tænke dig at oversætte The Old Man and the Sea?”
Ja, tænker man. Det kunne jeg. Bestemt. Og det skal ikke koste jer noget.
Den slags fjollerier når man heldigvis altid at tage sig i. Det er svært nok som det er at ernære sig som litterær oversætter. Men pointen er, at nogle romaner er så … ikoniske, undskyld modeordet, at man simpelthen bare gerne vil have dem på cv’et.
Klar tekst – og method translating
Den gamle mand og havet er faktisk så kort en roman, at den på engelsk er blevet kaldet en novella, en lang novelle, ikke en egentlig roman.
På kun godt 100 sider fortæller Papa Hemingway historien om den gamle cubaner Santiago, der fisker alene fra sin jolle i Golfstrømmen og efter 84 magre dage uden fisk endelig får sit livs største marlin på krogen.
Det er det: mand, fisk, jolle, havet og cirka 100 sider. Noget af det er stilfærdige beskrivelser af havet og naturen og Santiagos tanker.
“Solen løftede sig tyndt af havet, og den gamle mand kunne se de andre både, lavt på vandet og et godt stykke tættere på kysten, spredt ud over strømmen. Så lyste solen skarpere, og dens skær lagde sig på vandet, og så, da den var helt fri af horisonten, sendte det flade vand den tilbage i hans øjne med en skarp smerte, og han roede uden at se ind i den.“
Andet beskriver fiskeriets blodige drama og kampen for at redde fangsten fra hajerne.
“Hajens hoved var ude af vandet, og hans ryg kom ud, og den gamle mand kunne høre lyden af skind og kød der blev flænset af den store fisk, netop som han slyngede harpunen ned i hajens hoved i et punkt hvor linjen mellem hans øjne skar den linje der førte ret bagud fra hans snude.“
På sin vis er det nemt at oversætte Hemingway. Han skriver oftest i enkle sætninger uden forsiringer, og falder man endelig over noget, som virker kryptisk, kan man være temmelig sikker på, at en litterær amerikansk akademiker er lige så meget i tvivl om meningen som Yours Truly hjemme i Odense.
Årsagen kan så for eksempel være at Papa har været i en særlig, øh, løftet stemning, mens han skrev.
Det gjaldt for eksempel for et par af de sidste 19 noveller, der indtil for et par år siden ikke var oversat til dansk. Jeg havde fornøjelsen endelig at gøre det i forbindelse med udgivelsen af Samlede noveller (904 sider, Lindhardt og Ringhof, 2013).
I et forsøg på at ramme den rigtige tone i en enkelt af teksterne indtog jeg en større mængde rompunch og anvendte, hvad man roligt kan kalde en intuitiv tolkning af teksten. Method translating.
Det ikke-eksisterende ord
Et sidespring, naturligvis. Det meste af Den gamle mand og havet er skrevet i et sprog, der er lige så klart som den Golfstrøm, hvor Santiago udkæmper sin duel med verdens største marlin.
Men bearbejdelsen af denne særlige udgave af romanen i serien The Hemingway Library Edition bød på andre og mere eksotiske problemer.
Bogen, der er redigeret af Hemingways barnebarn Seán Hemingway, indeholder nemlig en del nyt og vældig interessant materiale, blandt andet en hidtil uudgivet novelle med titlen Pursuit As Happiness (dansk: Jagtens glæder), og et brev som Hemingway skrev i maj 1935, hvori han omtaler en fisketur med en ven fra Maine, Henry Strater.
I brevet optræder ordet ”layted” (se foto) uden kommentarer fra den amerikanske forlægger.
Brevet er nedkradset i al hast og er uden undtagelse den mest sjuskede tekst, jeg har set fra Hemingways hånd. Teksten findes kun håndskrevet og indeholder denne passage:
Fish hooked off Bimini, hooked in corner of mouth, never layted, jumped 18 times clear …
Men layted er ikke et ord, så man kan ikke oversætte det. Hvad gør man så?
Litterært efterforskningsarbejde
Jeg skrev til min ven James Blinn i San Diego. Han er forfatter (til én fremragende roman som jeg oversatte i slutningen af forrige århundrede) og hjælper mig ikke så sjældent, når jeg har brug for en indfødt amerikansk scholars råd.
Blinn foreslog først, at der måske kunne stå ”never landed”, altså at fisken gik tabt, men det fremgår af Papas tekst, at fisken netop blev ”landed” og derefter angrebet af hajer. Desuden er det ret tydeligt at ordet ikke er ”landed”.
”I love this shit. Don’t ever stop,” skrev Blinn til mig. Og snart havde han fundet en kopi af det håndskrevne brev et sted på nettet (se foto) og skrev lidt nedslående: ”Looks like ’layted’ to me. Whatcha think?”
Nu kan man selvfølgelig mene, at det kan være ret ligegyldigt, hvad dette ene ord betyder, men en oversættelse er jo ikke færdig før, alle ordene er oversat, så ”layted” nagede mig stadig.
I Seán Hemingways takkeliste bagest i den amerikanske udgave af The Old Man and the Sea fandt jeg dr. Hilary Kovar Justice, fremtrædende forsker i alt vedrørende Hemingways liv og værk. Vi var allerede venner på Facebook, og nu skrev jeg til Hilary og henledte hendes opmærksomhed på det mystiske ord. Hun skrev omgående tilbage.
”This is a tricky one …”
Men Hilary har brugt år på at nærlæse Papa Hemingways i øvrigt mestendels nydelige håndskrift, hvormed han allerede som ung mand nedskrev sine iagttagelser i Paris og forfattede sine første stories og artikler. Hun skrev videre (her i min oversættelse):
”Det giver mening, hvis man overvejer, hvad ordet kunne være, hvis det første bogstav måske er et ’t’ – hvor den vandrette streg følger senere i ordet, hvilket netop er, hvad Hemingway tit gør, når han skriver hurtigt (se ’Strater’ et par linjer længere nede).
Den manglende sløjfe på det første bogstav understøtter den tanke, at det måske er et ’t’. Når Hemingway skriver et ’l’ som det første bogstav i et ord, udstyrer han det som regel med en sløjfe (se ordet ’leaving’ i den tilføjede passage over den indledende hilsen øverst på siden). Det første bogstav i det gådefulde ord har ingen sløjfe; det er kun en lodret streg.
Ser man det sådan, står der T—LED.
Men jeg tror Hemingways hastværk måske er nøglen her. Er det muligt at ordet måske er ’tangled’? Jeg er enig i, at ordet så ikke er på seks bogstaver, men på syv, men hvis man ser grundigt på den øverste del af det ord, som Seán har læst som et ’y’, foregår der altså noget mærkeligt dér, og den nedadgående linje, der afslutter bogstavet, er afgjort mørkere end resten af det.
Hvilket bringer mig frem til foldelinjen i papiret.
Hvis man skriver hurtigt med blyant lige ved en foldelinje (og hvem kan sige, om tilføjelsen er foretaget før eller efter, at papiret blev foldet), kan blyantens spids nemt blive fanget af folden og gøre skrivningen mindre læselig.
Jeg er naturligvis ikke 100 procent sikker på det her, men min umiddelbare tanke er, at ordet er ’tangled’. Hvilket rummer den yderligere glæde, at det giver mening i sammenhængen!”
Give my best to the Hemingways
Nørdet? Åh ja. Og hele affæren er bestemt ikke egnet til at forbedre oversætterens timebetaling. Men tilfredsstillelsen ved at den danske udgave af nyudgivelsen er en lille smule mere præcis end den amerikanske, er selvfølgelig stor. For ligesom Hilary tror jeg, at det mystiske ord er ’tangled’.
Hemingway vil have med i teksten, af han og Strater landede marlinen, uden at linen blev filtret. Det som en lystfisker i hvert fald førhen ville omtale som ’kinket’. Her gengivet med samme afsnubbede formuleringer som i originalen:
Fisk kroget ud for Bimini, kroget i den ene mundvig, aldrig kinket, sprang 18 gange helt ud, hentet ind til båden på en time …
Jeg indledte min næste mail til dr. Justice med ordene ”Dear Sherlock …” og hun svarede ”Dear Watson”. Og så skrev hun ellers sådan her:
”Just wanted to let you know that I mentioned our adventures with the mystery word when I talked to Patrick and Carol Hemingway yesterday. They both found it delightful …”
Patrick Hemingway er Papa Hemingways anden søn. Han er 92. Carol er hans kone. Der blev talt om mig i deres hjem!
Mit svar til Hilary var en af de sætninger, som jeg uden at vide det sikkert altid har drømt om at skrive:
”Give my best to the Hemingways.”
Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet
En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.
Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.
Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.
Skal vi læse artiklen højt for dig?
Da oversætter Mich Vraa faldt over et ikke-ord, foretog en litterær efterforskning – og blev omtalt i Hemingways hjem.
Mich Vraa fik drømmeopgaven: at nyoversætte Ernest Hemingways vel nok største klassiker, den korte roman Den gamle mand og havet. Tilmed i en udgave, der også indeholder tekster af både Hemingways søn og barnebarn – samt en aldrig før udgivet novelle af mesteren selv.
LÆS OGSÅ: Udødelig Hemingway-klassiker nyoversat med aldrig før udgivet materiale
Undervejs i arbejdet faldt Mich over et ord, der ikke eksisterer i det engelske sprog. Det blev startskuddet til en litterær efterforskning med et bemærkelsesværdigt resultat – som endte med, at Mich Vraa fik lejlighed til at sende sine bedste hilsner til The Hemingways.
Få hele Michs skønne, nørdede oversættelseshistorie her.
Af Mich Vraa
I skal ikke sige det til nogen, men selv for en privilegeret oversætter som undertegnede er der én tanke, der flyver gennem ens hoved, når man læser en mail fra sit forlag med spørgsmålet ”Kunne du tænke dig at oversætte The Old Man and the Sea?”
Ja, tænker man. Det kunne jeg. Bestemt. Og det skal ikke koste jer noget.
Den slags fjollerier når man heldigvis altid at tage sig i. Det er svært nok som det er at ernære sig som litterær oversætter. Men pointen er, at nogle romaner er så … ikoniske, undskyld modeordet, at man simpelthen bare gerne vil have dem på cv’et.
Klar tekst – og method translating
Den gamle mand og havet er faktisk så kort en roman, at den på engelsk er blevet kaldet en novella, en lang novelle, ikke en egentlig roman.
På kun godt 100 sider fortæller Papa Hemingway historien om den gamle cubaner Santiago, der fisker alene fra sin jolle i Golfstrømmen og efter 84 magre dage uden fisk endelig får sit livs største marlin på krogen.
Det er det: mand, fisk, jolle, havet og cirka 100 sider. Noget af det er stilfærdige beskrivelser af havet og naturen og Santiagos tanker.
Andet beskriver fiskeriets blodige drama og kampen for at redde fangsten fra hajerne.
På sin vis er det nemt at oversætte Hemingway. Han skriver oftest i enkle sætninger uden forsiringer, og falder man endelig over noget, som virker kryptisk, kan man være temmelig sikker på, at en litterær amerikansk akademiker er lige så meget i tvivl om meningen som Yours Truly hjemme i Odense.
Årsagen kan så for eksempel være at Papa har været i en særlig, øh, løftet stemning, mens han skrev.
Det gjaldt for eksempel for et par af de sidste 19 noveller, der indtil for et par år siden ikke var oversat til dansk. Jeg havde fornøjelsen endelig at gøre det i forbindelse med udgivelsen af Samlede noveller (904 sider, Lindhardt og Ringhof, 2013).
I et forsøg på at ramme den rigtige tone i en enkelt af teksterne indtog jeg en større mængde rompunch og anvendte, hvad man roligt kan kalde en intuitiv tolkning af teksten. Method translating.
Det ikke-eksisterende ord
Et sidespring, naturligvis. Det meste af Den gamle mand og havet er skrevet i et sprog, der er lige så klart som den Golfstrøm, hvor Santiago udkæmper sin duel med verdens største marlin.
Men bearbejdelsen af denne særlige udgave af romanen i serien The Hemingway Library Edition bød på andre og mere eksotiske problemer.
Bogen, der er redigeret af Hemingways barnebarn Seán Hemingway, indeholder nemlig en del nyt og vældig interessant materiale, blandt andet en hidtil uudgivet novelle med titlen Pursuit As Happiness (dansk: Jagtens glæder), og et brev som Hemingway skrev i maj 1935, hvori han omtaler en fisketur med en ven fra Maine, Henry Strater.
I brevet optræder ordet ”layted” (se foto) uden kommentarer fra den amerikanske forlægger.
Brevet er nedkradset i al hast og er uden undtagelse den mest sjuskede tekst, jeg har set fra Hemingways hånd. Teksten findes kun håndskrevet og indeholder denne passage:
Men layted er ikke et ord, så man kan ikke oversætte det. Hvad gør man så?
Litterært efterforskningsarbejde
Jeg skrev til min ven James Blinn i San Diego. Han er forfatter (til én fremragende roman som jeg oversatte i slutningen af forrige århundrede) og hjælper mig ikke så sjældent, når jeg har brug for en indfødt amerikansk scholars råd.
Blinn foreslog først, at der måske kunne stå ”never landed”, altså at fisken gik tabt, men det fremgår af Papas tekst, at fisken netop blev ”landed” og derefter angrebet af hajer. Desuden er det ret tydeligt at ordet ikke er ”landed”.
”I love this shit. Don’t ever stop,” skrev Blinn til mig. Og snart havde han fundet en kopi af det håndskrevne brev et sted på nettet (se foto) og skrev lidt nedslående: ”Looks like ’layted’ to me. Whatcha think?”
Nu kan man selvfølgelig mene, at det kan være ret ligegyldigt, hvad dette ene ord betyder, men en oversættelse er jo ikke færdig før, alle ordene er oversat, så ”layted” nagede mig stadig.
I Seán Hemingways takkeliste bagest i den amerikanske udgave af The Old Man and the Sea fandt jeg dr. Hilary Kovar Justice, fremtrædende forsker i alt vedrørende Hemingways liv og værk. Vi var allerede venner på Facebook, og nu skrev jeg til Hilary og henledte hendes opmærksomhed på det mystiske ord. Hun skrev omgående tilbage.
”This is a tricky one …”
Men Hilary har brugt år på at nærlæse Papa Hemingways i øvrigt mestendels nydelige håndskrift, hvormed han allerede som ung mand nedskrev sine iagttagelser i Paris og forfattede sine første stories og artikler. Hun skrev videre (her i min oversættelse):
”Det giver mening, hvis man overvejer, hvad ordet kunne være, hvis det første bogstav måske er et ’t’ – hvor den vandrette streg følger senere i ordet, hvilket netop er, hvad Hemingway tit gør, når han skriver hurtigt (se ’Strater’ et par linjer længere nede).
Den manglende sløjfe på det første bogstav understøtter den tanke, at det måske er et ’t’. Når Hemingway skriver et ’l’ som det første bogstav i et ord, udstyrer han det som regel med en sløjfe (se ordet ’leaving’ i den tilføjede passage over den indledende hilsen øverst på siden). Det første bogstav i det gådefulde ord har ingen sløjfe; det er kun en lodret streg.
Ser man det sådan, står der T—LED.
Men jeg tror Hemingways hastværk måske er nøglen her. Er det muligt at ordet måske er ’tangled’? Jeg er enig i, at ordet så ikke er på seks bogstaver, men på syv, men hvis man ser grundigt på den øverste del af det ord, som Seán har læst som et ’y’, foregår der altså noget mærkeligt dér, og den nedadgående linje, der afslutter bogstavet, er afgjort mørkere end resten af det.
Hvilket bringer mig frem til foldelinjen i papiret.
Hvis man skriver hurtigt med blyant lige ved en foldelinje (og hvem kan sige, om tilføjelsen er foretaget før eller efter, at papiret blev foldet), kan blyantens spids nemt blive fanget af folden og gøre skrivningen mindre læselig.
Jeg er naturligvis ikke 100 procent sikker på det her, men min umiddelbare tanke er, at ordet er ’tangled’. Hvilket rummer den yderligere glæde, at det giver mening i sammenhængen!”
Give my best to the Hemingways
Nørdet? Åh ja. Og hele affæren er bestemt ikke egnet til at forbedre oversætterens timebetaling. Men tilfredsstillelsen ved at den danske udgave af nyudgivelsen er en lille smule mere præcis end den amerikanske, er selvfølgelig stor. For ligesom Hilary tror jeg, at det mystiske ord er ’tangled’.
Hemingway vil have med i teksten, af han og Strater landede marlinen, uden at linen blev filtret. Det som en lystfisker i hvert fald førhen ville omtale som ’kinket’. Her gengivet med samme afsnubbede formuleringer som i originalen:
Fisk kroget ud for Bimini, kroget i den ene mundvig, aldrig kinket, sprang 18 gange helt ud, hentet ind til båden på en time …
Jeg indledte min næste mail til dr. Justice med ordene ”Dear Sherlock …” og hun svarede ”Dear Watson”. Og så skrev hun ellers sådan her:
”Just wanted to let you know that I mentioned our adventures with the mystery word when I talked to Patrick and Carol Hemingway yesterday. They both found it delightful …”
Patrick Hemingway er Papa Hemingways anden søn. Han er 92. Carol er hans kone. Der blev talt om mig i deres hjem!
Mit svar til Hilary var en af de sætninger, som jeg uden at vide det sikkert altid har drømt om at skrive:
”Give my best to the Hemingways.”
Ernest Hemingway: Den gamle mand og havet
En flot, nyoversat udgave af Ernest Hemingways Pulitzer-vindende roman Den gamle mand og havet.
Den gamle mand og havet er en rørende historie om en cubansk fisker og hans kamp mod en gigantisk marlin langt ude i Golfstrømmen. Med sit enkle og dog kraftfulde sprog fortæller Hemingway en historie om eviggyldige temaer som mod, tab og personlig triumf, der fik øjeblikkelig klassikerstatus.
Romanen er udstyret med forord af Hemingways søn Patrick Hemingway og præsentation af barnebarnet Seàn Hemingway.
Bogen er oversat af forfatter Mich Vraa.
Du kan købe Den gamle mand og havet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også om Under en anden himmel af Mich Vraa.
Andre læste også: