Billedbøger Børnebøger Børnebøger 10-12 år Børnebøger 6-9 år Fagbøger til børn Viden

To bøger om fortidens skatte til alle børn, der er vilde med historie

den fantastiske bog om det gamle rom og det gamle ægypten

Elsker dit barn at dykke ned i fortællinger fra fortiden? Den fantastiske bog om Det Gamle Rom og Den fantastiske bog om Det Gamle Ægypten fortæller de mest fascinerende historier om oldtidens skatte.

I disse to smukke fagbøger kan både børn og voksne lære mere om to af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt; Det Gamle Rom og Det Gamle Ægypten.

To bøger om fortidens skatte til alle børn, der er vilde med historie
Denne dolk blev fundet i en romersk soldats grav. Dolkens jerngreb har indlagt sølv og rødt glas. Den er 33 cm. lang. Illustration: Eugenia Nobati

Rejs blandt andet med til den berømte romerske by Pompeji, der blev begravet under aske, da vulkanen Vesuv gik i udbrud i år 79. Byen lå under askelaget i mange århundreder, og af den grund er den utroligt velbevaret i dag.

LÆS OGSÅ: Tag med på fantastiske eventyr med Opdagerklubben – Indiana Jones for børn!

Eller tag med til faraoernes land, hvor barnekongen Tutankhamon blev begravet med de mest utrolige skatte – blandt andet en guldmaske der vejede hele 11 kilo og et par ret seje guldsandaler. Disse skatte havde været gemt for omverdenen i over 3000 år, da man opdagede gravkammeret i 1922.

To bøger om fortidens skatte til alle børn, der er vilde med historie
Tutankhamon havde disse guldsandaler på, da han blev begravet. Illustration: Eugenia Nobati

Bøgernes farverige illustrationer viser Roms og Ægyptens største skatte på nært hold og dykker ned i de gamle romere og ægypteres fascinerende verden. 

LÆS OGSÅ: 5 vilde historier om seriøst uheldige mennesker


Den fantastiske bog om Det Gamle Rom

To bøger om fortidens skatte til alle børn, der er vilde med historie

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden og tæt på det romerske imperiums fascinerende skatte. Læs om gladiatorernes flotte hjelme og oplev, hvordan det var at kæmpe i en stor arena.

Hør om krigsguden Mars, det slangehårede monster Medusa og de romerske husguder. Lær, hvordan byen Pompeji blev ødelagt af en vulkan, og se det gyldne slangearmbånd, der lå begravet i ruinerne. De fantastiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Roms mest storslåede skatte på nært hold og introducerer en af de største civilisationer, verden nogensinde har kendt.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om Det Gamle Rom online eller i din nærmeste boghandel.


Den fantastiske bog om Det Gamle Ægypten

To bøger om fortidens skatte til alle børn, der er vilde med historie

En stor og smukt illustreret fagbog til både børn og voksne, der tager læseren med tilbage i tiden til faraoernes land, hvor fabelagtige skatte lå begravet i tusinder af år.

De fantastiske og næsten fotografiske illustrationer viser nogle af Det Gamle Ægyptens mest storslåede skatte på nært hold. Fra Tutankhamons gyldne maske og den verdensberømte statue af Nefertiti til smukke malerier og brætspil. Find ud af, hvad de gamle ægyptere troede, der skete med mennesker efter døden, og hvorfor de begravede de døde med bøger fulde af magiske formularer.

Se, hvordan man dækkede et bord for en prinsesse, og hvordan en kattemumie ser ud. Tag med på en rejse ind i fortiden, og oplev nogle af verdens vildeste skatte.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Den fantastiske bog om Det Gamle Ægypten online eller i din nærmeste boghandel.