I Danmark de første 1000 år giver historiker Anders Lundt Hansen os på baggrund af ny forskning og nye fund en overraskende fortælling om, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra.
“Kongeriget Danmark er et resultat af tilfældighed, magtbegær og bureaukrati,” siger historiker og forfatter Anders Lundt Hansen. I sin bog Danmark de første 1000 år tager han os med på en rejse gennem Danmarks historie fra år 400 til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden.
Her er 5 overraskende ting, du sandsynligvis ikke ved om vores land:
1) ”Danskheden” findes ikke i kilderne
Hvornår begyndte Danmark? Hver gang solen stod op. I morgen begynder Danmark igen. Der findes ikke en danskhed i kilderne. Danmark er hverken naturligt eller historisk en nødvendighed. Det eksisterer ikke uden for vores hoveder, men vi har gennem tiden indrettet vores institutioner og hverdag efter en bestemt form af ideen om Danmark. Det har vi gjort i sådan en grad, at ideen blev til fysisk virkelighed i form af borge, grænser, hære og administrationsapparater.
Danmark eksisterer ikke i sig selv. Danmark er resultatet af et forløb præget af valg og fravalg, af uforudsigeligheder på slagmarker og i ægtesenge, af magtspil, ambitioner og knuste drømme. Danmark blev skabt af lige dele tilfældigheder, magtbegær og bureaukrati. Historien fortæller os ikke, hvem vi er. Historien fortæller os, hvordan vi er nået frem til, hvor vi står i dag.
LÆS OGSÅ: Spioner, krig og hemmelige kort – opmålingen af Danmark var en farverig affære
2) Gudme var Nordens største by
Gudme var centrum i Sydskandinavien fra omkring år 200 og godt op i 400-tallet. Selv navnet, som landsbyen har i dag, minder om, hvad der foregik: ’Gudme’ er en sammentrækning af ’Gudernes Hjem’. Sportsinteresserede vil vide, at Gudme bidrager med det sidste af G’erne til håndboldklubben GOG, men ellers er der nok ikke mange, der i dag kender noget særligt til stedet. Sådan var det ikke for 1600 år siden. Her kunne man skue ned over den største by i Norden. Gård efter gård lå ved siden af hinanden, og imellem dem var et mylder af mennesker og dyr. Og over mylderet hævede sig de svungne rygge af to store haller.
Gudmefyrsten havde et solidt beredskab mod overraskende besøg. Ellers holdt man sig ikke i live længe i datidens politik. Soldaterne var bevæbnet med spyd og skjolde. Deres officer var i ringbrynje og med et romersk sværd ved siden. Bevæger man sig i dag hen til stedet, hvor hallerne lå, er der intet andet at se end et par informative skilte og nogle cementmarkeringer i græsset, hvor træsøjlerne stod. Det ser ikke ud af meget. Men det var det. Og så ligger de i øvrigt lige ved siden af håndboldhallen.
3) Odin optrådte først i Danmark
Der er fundet hundredvis af brakteater – runde tynde guldplader, der blev brugt som smykker – over hele det sydlige Skandinavien. På en brakteat i Vindelev-skatten, som blev fundet nær Jelling i 2020, kan man tyde en del af indskriften. Der står blandt andet: ”Han er Odins mand”. Billedet forestiller en fornem rytter med en stor hjelm eller kunstfærdig frisure. Runerne er spejlvendte, og indskriften blev først tydet i foråret 2023.
Tydningen vakte sensation, for det er verdens ældste kendte forekomst af Odins navn. Hans navn kendes også fra enkelte lidt nyere runeindskrifter, men de udførlige sagn, vi har om Odin i Valhalla sammen med Thor og med fjender som jætter kender vi først fra langt senere kilder flere hundrede år efter.
4) Romerne navngav os sandsynligvis
Da 400-tallet gik på hæld, havde magtens landskab i Sydskandinavien ændret sig afgørende. De nye magthavere blev nævnt af romerske forfattere kaldt for daner. Det er uklart, hvad navnet dækker over. Måske er det dannet efter det latinske navn for Østersøen, Codan. I så fald må danerne nødvendigvis være dem, der bor på kysterne langs Østersøen.
Der er masser af eksempler gennem verdenshistorien på, at de, der skriver historien, hælder deres egne navne ud over folk og steder, og at de navne så hænger fast, uanset hvad de lokale egentlig kaldte sig selv. Og i senantikken var det romerne, der skrev historien. Dermed var det også dem, der bestemte, hvad folk kom til at hedde. I anden halvdel af 400-tallet blev det militær-politiske forbund, som romerne kaldte daner, den dominerende magtfaktor i Sydskandinavien.
LÆS OGSÅ: ”Det var et mirakel, og det skal hyldes og forstås”. Simon Ankjærgaard om jødernes flugt i oktober 1943
5) Herrederne er ældre end Danmark
Det er ikke kun fiktionens verden i Hobbitten og Ringenes Herre af Tolkien, at Herredet har eksisteret. Historikerne har siden 1800-tallet prøvet at finde ud af, hvilke administrative strukturer der historisk lå til grund for staten Danmark. De higede og søgte i gamle bøger i håb om at kunne finde spor af en militær organisering, af skattesystemer, af monarkier eller af lovgivning og domstole, men i det store hele ledte de forgæves.
Det er dog lykkedes arkæologerne at afdække en administrativ struktur: Herrederne, som er blevet skabt lige omkring år 600. Herredet er uden tvivl den mest holdbare struktur i Danmarks historie. Hvilke funktioner herrederne tidligere havde haft, er svært at sige, og herredernes alder har været en af danmarkshistoriens store gåder. Herrederne gav hallernes herskere et fastere greb om befolkning, produktion og penge. Derfor holdt de fast i den struktur i århundreder.
Da de træbyggede haller blev afløst af højmiddelalderens borge af sten, ændrede man ikke på herredsinddelingen. I væsentlige træk holdt herrederne sig som landets grundlæggende administrative enheder indtil 1919. Først da havde verden ændret sig så meget i forhold til år 600, at der var behov for nye enheder som kommuner og amter.
Anders Lundt Hansen (f. 1973) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, holder foredrag, skriver freelance for bl.a. Weekendavisen og medvirker i tv-udsendelser, senest serierne ”Gåden om Danmarks første konge” og ”Gåden om Odin” på DR2. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. “Landsbykirken som et aktiv” og “Turen går til vikingetiden”.
Danmark de første 1000 år
Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme.
Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.
Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.
I Danmark de første 1000 år giver historiker Anders Lundt Hansen os på baggrund af ny forskning og nye fund en overraskende fortælling om, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra.
“Kongeriget Danmark er et resultat af tilfældighed, magtbegær og bureaukrati,” siger historiker og forfatter Anders Lundt Hansen. I sin bog Danmark de første 1000 år tager han os med på en rejse gennem Danmarks historie fra år 400 til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme. Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden.
Her er 5 overraskende ting, du sandsynligvis ikke ved om vores land:
1) ”Danskheden” findes ikke i kilderne
Hvornår begyndte Danmark? Hver gang solen stod op. I morgen begynder Danmark igen. Der findes ikke en danskhed i kilderne. Danmark er hverken naturligt eller historisk en nødvendighed. Det eksisterer ikke uden for vores hoveder, men vi har gennem tiden indrettet vores institutioner og hverdag efter en bestemt form af ideen om Danmark. Det har vi gjort i sådan en grad, at ideen blev til fysisk virkelighed i form af borge, grænser, hære og administrationsapparater.
Danmark eksisterer ikke i sig selv. Danmark er resultatet af et forløb præget af valg og fravalg, af uforudsigeligheder på slagmarker og i ægtesenge, af magtspil, ambitioner og knuste drømme. Danmark blev skabt af lige dele tilfældigheder, magtbegær og bureaukrati. Historien fortæller os ikke, hvem vi er. Historien fortæller os, hvordan vi er nået frem til, hvor vi står i dag.
LÆS OGSÅ: Spioner, krig og hemmelige kort – opmålingen af Danmark var en farverig affære
2) Gudme var Nordens største by
Gudme var centrum i Sydskandinavien fra omkring år 200 og godt op i 400-tallet. Selv navnet, som landsbyen har i dag, minder om, hvad der foregik: ’Gudme’ er en sammentrækning af ’Gudernes Hjem’. Sportsinteresserede vil vide, at Gudme bidrager med det sidste af G’erne til håndboldklubben GOG, men ellers er der nok ikke mange, der i dag kender noget særligt til stedet. Sådan var det ikke for 1600 år siden. Her kunne man skue ned over den største by i Norden. Gård efter gård lå ved siden af hinanden, og imellem dem var et mylder af mennesker og dyr. Og over mylderet hævede sig de svungne rygge af to store haller.
Gudmefyrsten havde et solidt beredskab mod overraskende besøg. Ellers holdt man sig ikke i live længe i datidens politik. Soldaterne var bevæbnet med spyd og skjolde. Deres officer var i ringbrynje og med et romersk sværd ved siden. Bevæger man sig i dag hen til stedet, hvor hallerne lå, er der intet andet at se end et par informative skilte og nogle cementmarkeringer i græsset, hvor træsøjlerne stod. Det ser ikke ud af meget. Men det var det. Og så ligger de i øvrigt lige ved siden af håndboldhallen.
3) Odin optrådte først i Danmark
Der er fundet hundredvis af brakteater – runde tynde guldplader, der blev brugt som smykker – over hele det sydlige Skandinavien. På en brakteat i Vindelev-skatten, som blev fundet nær Jelling i 2020, kan man tyde en del af indskriften. Der står blandt andet: ”Han er Odins mand”. Billedet forestiller en fornem rytter med en stor hjelm eller kunstfærdig frisure. Runerne er spejlvendte, og indskriften blev først tydet i foråret 2023.
Tydningen vakte sensation, for det er verdens ældste kendte forekomst af Odins navn. Hans navn kendes også fra enkelte lidt nyere runeindskrifter, men de udførlige sagn, vi har om Odin i Valhalla sammen med Thor og med fjender som jætter kender vi først fra langt senere kilder flere hundrede år efter.
4) Romerne navngav os sandsynligvis
Da 400-tallet gik på hæld, havde magtens landskab i Sydskandinavien ændret sig afgørende. De nye magthavere blev nævnt af romerske forfattere kaldt for daner. Det er uklart, hvad navnet dækker over. Måske er det dannet efter det latinske navn for Østersøen, Codan. I så fald må danerne nødvendigvis være dem, der bor på kysterne langs Østersøen.
Der er masser af eksempler gennem verdenshistorien på, at de, der skriver historien, hælder deres egne navne ud over folk og steder, og at de navne så hænger fast, uanset hvad de lokale egentlig kaldte sig selv. Og i senantikken var det romerne, der skrev historien. Dermed var det også dem, der bestemte, hvad folk kom til at hedde. I anden halvdel af 400-tallet blev det militær-politiske forbund, som romerne kaldte daner, den dominerende magtfaktor i Sydskandinavien.
LÆS OGSÅ: ”Det var et mirakel, og det skal hyldes og forstås”. Simon Ankjærgaard om jødernes flugt i oktober 1943
5) Herrederne er ældre end Danmark
Det er ikke kun fiktionens verden i Hobbitten og Ringenes Herre af Tolkien, at Herredet har eksisteret. Historikerne har siden 1800-tallet prøvet at finde ud af, hvilke administrative strukturer der historisk lå til grund for staten Danmark. De higede og søgte i gamle bøger i håb om at kunne finde spor af en militær organisering, af skattesystemer, af monarkier eller af lovgivning og domstole, men i det store hele ledte de forgæves.
Det er dog lykkedes arkæologerne at afdække en administrativ struktur: Herrederne, som er blevet skabt lige omkring år 600. Herredet er uden tvivl den mest holdbare struktur i Danmarks historie. Hvilke funktioner herrederne tidligere havde haft, er svært at sige, og herredernes alder har været en af danmarkshistoriens store gåder. Herrederne gav hallernes herskere et fastere greb om befolkning, produktion og penge. Derfor holdt de fast i den struktur i århundreder.
Da de træbyggede haller blev afløst af højmiddelalderens borge af sten, ændrede man ikke på herredsinddelingen. I væsentlige træk holdt herrederne sig som landets grundlæggende administrative enheder indtil 1919. Først da havde verden ændret sig så meget i forhold til år 600, at der var behov for nye enheder som kommuner og amter.
Anders Lundt Hansen (f. 1973) er cand.mag. i historie fra Københavns Universitet, holder foredrag, skriver freelance for bl.a. Weekendavisen og medvirker i tv-udsendelser, senest serierne ”Gåden om Danmarks første konge” og ”Gåden om Odin” på DR2. Blandt hans bøger er ”Sølv, blod og kongemagt – bag om vikingemyten”, som afskaffer vikingetiden og afdækker de reelle årsager til den skandinaviske ekspansion i middelalderen. Desuden har han bidraget til bl.a. “Landsbykirken som et aktiv” og “Turen går til vikingetiden”.
Danmark de første 1000 år
Tag med på en rejse gennem de første 1000 år af Danmarks historie fra o. år 400, hvor danerne første gang optræder i skriftlige kilder, til år 1400, hvor Danmark er blevet et etableret kongedømme.
Undervejs ser vi på de genstande og begivenheder, der formede tiden. Vi spejder efter blodige slag, mystiske runeindskrifter og store bygningsværker, men kigger også efter ydmyge stolpehuller og småting, der viser dagliglivet. Vi kommer til at høre nogle af de gamle myter og legender, og vi ser på, hvad der er den rigtige historie bag dem.
Det er en overraskende fortælling, der giver et nyt blik på, hvad ’Danmark’ er, og hvor det kommer fra. Og når vi sætter alle århundrederne sammen, får vi historien om, hvordan Danmark blev til.
Du kan købe Danmark: De første 1000 år online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: