Aktuelt CarlsenPuls

Boris Hansen har skrevet årets danske fantasybog – igen!

Boris Hansen Tavse verdener 3 - Det lysende hjerte

Stilsikker, morsom og en fantastisk læseoplevelse. Sådan blev der sagt om Boris Hansens Tavse verdener 3 – Det lysende hjerte, da Boris modtog prisen for Årets danske fantasybog på Fantasyfestival 2024.


Boris Hansen modtog på årets Fantasyfestival i Esbjerg en statuette for Tavse Verdener 3 – Det lysende hjerte med begrundelsen:

“For at modtage prisen for Året danske fantasybog kræver det, at man har skrevet et kvalitetsværk, der blæser benene væk under læserne, at der er spændende karakterer og et meget tydeligt plot. Alt dette kan vi sige om årets fantasyvinder. Vi kan også sige, at der er tale om en bog, der peger ud i vores verden og kommenterer på bogafbrændinger, radikale religiøse og korrupte politikere og politik. Den er stilsikker, morsom og en fantastisk læseoplevelse.”

Sidste år modtog Boris Hansen også en statuette for Årets danske fantasybog med Tavse verdener 2 – De falske liv – læs mere her: Boris Hansen har skrevet årets danske fantasyroman

Boris Hansen har skrevet årets danske fantasybog - igen!
Her modtager Boris Hansen en statuette for Årets fantasybog på Fantasyfestival 2024.

De andre nominerede i kategorien Årets danske fantasybog var Tidens Slør – Mellem Verdener 2 af Dina K. Sjöblom (Forlaget Klippe) og Afslutningen – Verdensherrerne 4 af Pernille Neergård (DreamLitt).

Der blev uddelt priser i to andre kategorier. Prisen for Årets Danske Fantasyforside gik til Sanjategnet af Majbrit Ravnholt Cramer med omslag af Kat Weber-Hansen og Årets Danske Fantasydebut blev Istårnet – Istårnet og de syv lys 1 af J. Harris Hatt.

Med Tavse verdener 3 – Det lysende hjerte tager Boris Hansen for alvor hul på den dystopiske side af fiktionsteknologien og løfter sløret for formålet med den globale konspiration, som agenterne har forsøgt at bekæmpe i de første to bind i serien.

“Det er nu, vi ser de mørke sider af, hvordan fiktionsteknologien kan skubbe til samfundet og skabe splid mellem mennesker ude i den virkelige verden. For bøger forandrer læserne. Så den, der forandrer bøgerne, kan forandre menneskeheden,” siger Boris Hansen om tredje bind i Tavse verdener-serien. Sidste bind i serien, Tavse verdener 4 – Den dag historierne ender – udkommer 1. november 2024.




Tavse verdener-serien

Tavse verdener 1 – Den usynlige krig

Boris Hansen har skrevet årets danske fantasybog - igen!

Olivia er del af en gruppe agenter, som rejser ind i historier for at redde handlingen og ikke mindst verdensfreden mod ondsindede magter.

Det er en hård tjans, og holdet af umage helte har deres egne problemer at kæmpe med – men da flere af deres missioner saboteres, begynder et dystert billede at tegne sig af en magtkamp, der hurtigt kan koste dem alle livet, og holdet må finde ud af at arbejde sammen, hvis de skal finde og destruere fjenden i tide.

Med humor, spænding og stor indlevelse fortæller Boris Hansen en historie om korrupte statsmagter, fantastiske bøger og enestående venskaber.

Du kan købe Tavse verdener (1) – Den usynlige krig online, fx hos Gucca.com, eller hos din lokale boghandler.




Tavse verdener 2 – De falske liv

Boris Hansen har skrevet årets danske fantasybog - igen!

Et hold af fiktionsagenter rejser ind i bøger for at beskytte dem fra stormagter, der forsøger at misbruge opfindelsen. Men for Olivia Alby er fiktionsagent ikke et drømmejob. Ofte tager missionerne en livsfarlig drejning, når Ministeriet sender hende ind i en roman for at redde den fra fremmede agenter.

Derudover er hun havnet på et dysfunktionelt team, der er ude af stand til at samarbejde. I det mindste er lønnen god, og Olivia har brug for pengene, hvis hun nogensinde skal realisere drømmen om at undslippe sin fortid.

De falske liv er grænsen mellem virkelighed og fiktion ved at udviskes. Olivia Alby og hendes team søger på tværs af verdener for at løse gåden om en mission, der slog fejl med umulige konsekvenser – og samtidig jages de af fortidens hemmeligheder og af en fiktiv morder, der er sluppet ud i virkeligheden.

Du kan købe Tavse verdener (2) – De falske liv online eller i din nærmeste boghandel.




Tavse verdener 3 – Det lysende hjerte

Det lysende hjerte, Boris Hansen, ungdomsbøger

En episk fantasy-sci-fi-fortælling om fysiske rejser ind i bøgernes verden.

I tredje bind af Tavse Verdener kæmper tre forskellige parter om at løse mysteriet om ‘mareridtsbogen’ – en fiktion, der snart vil åbne sig i Strømmen, og som potentielt kan give uanet magt til den, der finder den først.

Både Olivias hold af fiktionsagenter og seriemorderen Victor deltager i det skæbnesvangre kapløb om at regne ud, hvilken slags bog, der er tale om, og hvad forklaringen er på det lysende spøgelse, der tilsyneladende kalder på hjælp inde fra fiktionen.

Du kan købe Tavse verdener (3) – Det lysende hjerte online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




Tavse verdener 4 – Den dag historierne ender

Boris Hansen har skrevet årets danske fantasybog - igen!

Når fiktion bliver til virkelighed!

I fjerde og sidste bind i serien Tavse verdener bliver Olivia endelig klar over det fulde omfang af sektlederen Elsa Kavanaughs planer for fiktionsteknologien – og Olivias eneste våben i kampen om menneskehedens og fiktionernes fremtid er en desperat plan, som kræver mere af hendes team end nogensinde før, og kan ende med at koste hende alt.

Tavse verdener er en serie på fire bind om et hold agenter, der får til opgave at løse et mysterium fra bøgernes verden, der pludselig finder vej til virkeligheden og truer med at vende op og ned på verden, som vi kender den.

I serien findes også Den usynlige krig (1), De falske liv (2) og Det lysende hjerte (3).

Du kan købe Tavse verdener – Den dag historierne ender (4) online hos fx Bog&idé eller i din nærmeste boghandel fra d. 1. november.