Fagbøger

Bøn for Tjernobyl: Bogen der var inspirationskilde for HBO’s hitserie

Bøn for Tjernobyl

HBO’s nye autentiske serie Chernobyl har hentet inspiration fra bogen Bøn for Tjernobyl af nobelprisbelønnede Svetlana Aleksijevitj. HBO-serien er blevet rost for dens detaljebevidste portrætter af begivenhederne, og den benytter blandt andet dialoger og detaljer beskrevet direkte i Bøn for Tjernobyl.


“Jeg ved ikke, hvad jeg skal fortælle om … Om død eller kærlighed? Eller er det det samme? … Hvad skal jeg fortælle om?”

Sådan starter vidnesbyrdet i Bøn fra Tjernobyl fra Ljudmila Ignatenko, enke efter den afdøde brandmand Vasja Ignatenko. Ignatenko er en af de virkelige personer, hvis historie skildres i den nye serie Chernobyl fra HBO.

HBO’s Chernobyl er en miniserie på fem afsnit, der dramatiserer begivenhederne omkring atomulykken i Tjernobyl i 1986. Serien er blevet rost verden over og har indtaget førstepladsen som den bedst vurderede tv-serie på IMDB.

Selvom Chernobyl indeholder visse fiktive elementer og tager sig kunstneriske friheder, er meget af serien baseret på historiske fakta fra mange forskellige kilder. En af disse kilder var især Svetlana Aleksijevitjs Bøn for Tjernobyl.

Atomkraftulykken i Tjernobyl

Den 26. april 1986 eksploderede reaktor nr. 4 på Tjernobyl-atomkraftværket i Ukraine i det daværende Sovjetunionen. Tjernobyl-katastrofen blev den største katastrofe i atombranchens historie i det 20. århundrede.

Efter Tjernobyl mistede landet 485 landsbyer og byer, hvoraf 70 procent siden er blevet begravet under jorden. Stråling er den vigtigste årsag til at dødstallet overstiger fødselsraten med 20 procent i de værst ramte regioner, Gomel og Mogiljov.

Tjernobyl-katastrofen spredte samtidig 50 millioner curie radioaktivitet i atmosfæren, og på mindre end en uge blev Tjernobyl et globalt problem, som kunne måles i Nordsverige og sågar i Danmark.

I dag, 32 år senere, begynder vi at forstå de menneskelige og miljømæssige konsekvenser af ulykken.

Stemmer fra de, der oplevede katastrofen


Svetlana Aleksijevitj
Forfatter Svetlana Aleksijevitj

Bøn for Tjernobyl zoomer den nobelprisbelønnede forfatter og journalist Svetlana Aleksijevitj ind på Tjernobyl.

Aleksijevitj rejste i tre år rundt i de mest udsatte områder for at indsamle vidnesbyrd om livet for de mennesker, der var tættest på ulykken.

LÆS OGSÅ: Hun gav kraft til spæde stemmer – vandt Nobelprisen og måtte flygte fra sit hjemland

Bogen indeholder portrætter og monologer af de mennesker, der oplevede katastrofen og går i dybden med at skildre deres historier om deres egen skæbne og andres.

Blandt andet hører vi vidensbyrdet fra Sergej Vasiljevitj Sobolev, viceformand i den hviderussiske organisation “Tjernobyls skjold”.

Han fortæller blandt andet om soldaterne, som arbejdede på reaktorens tag. De havde toogtyve sekunder til at fylde en affaldsbeholder, og den samme tid til at smide det radioaktive affald ned fra taget. Soldaterne fik blyforklæder til beskyttelse, men strålingen kom op nedefra, hvor soldaterne ikke var beskyttet af andet end syntetiske læderstøvler.

Der fortælles også om de frivillige, der skulle dræne grundvandet under reaktoren, så der ikke flød smeltet uran og grafit ned. De blev lovet en bil, en lejlighed, et sommerhus og en pension til deres familie til deres dages ende. Drengene dykkede, gentagne gange i det radioaktive vand, og fik åbnet afløbsventilen. De fik 7000 rubler, de kunne dele mellem sig – og de biler og lejligheder, de var blevet lovet, blev stille glemt.

Historien om Ljudmila Ignatenko

Dette er blot nogle af de historier og konsekvenser af ulykken, der beskrives i Bøn for Tjernobyl. Der fortælles også om evakueringerne der i sin tid blev kaldt midlertidige; om hemmeligholdelsen af Tjernobyl-katastrofen og forbuddet mod at filme tragedien (man skulle filme heltemod!); og om de tragiske tab, menneskerne oplevede under og efter katastrofen.

De viste mig en lille pige: “Natasja,” kaldte jeg. “Din far har givet dig navnet Natasja.” Udadtil lignede hun en rask baby. Med bittesmå hænder og fødder. Men hun havde skrumpelever. Strålingsniveauet i hendes lever blev målt til 28 RAD, og hun havde en medfødt hjertesygdom. Efter fire timer fortalte de mig, at hun var død.

– Ljudmila Ignatenko

I Bøn for Tjernobyl starter Ljudmila Ignatenko sit interview med at spørge, om hun skal fortælle om død eller kærlighed. I sit vidnesbyrd fortæller hun om hvordan hendes mand blev syg efter at have været med til at slukke branden på atomkraftværket. Hun fortæller om, hvordan hun besøgte ham på hospitalet indtil hans død. Og hun fortæller, hvordan hendes baby mistede livet grundet radioaktiv stråling blot fire timer efter fødslen. Ignatenko afslutter sin historie i Bøn for Tjernobyl på samme måde som den startede: ved at fortælle om død og om kærlighed.

“Ingen vil høre om, hvad vi har oplevet, hvad vi har set. Ingen vil høre om døden. Om alle de her forfærdelige ting. Men jeg har fortalt dig om kærligheden. Om hvor højt jeg har elsket.”


Bøn for Tjernobyl

Forfatteren og journalisten Svetlana Aleksijevitj rejste i tre år rundt og interviewede hundredvis af mennesker, der var direkte berørt af ulykken i Tjernobyl.

Hvordan lever de i dag? Hvad optager dem? Hvad tænker de om fremtiden? Og hvad er deres historie?

Resultatet er en række psykologiske portrætter og litterært bearbejdede monologer, hvor hver enkelt stemme bærer vidnesbyrd om katastrofens omfang.




Du kan købe Bøn for Tjernobyl i din nærmeste boghandel eller online – f.eks. på Saxo.com.