Da Anden Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, satte de allierede styrker kurs mod København for at give Gestapos danske hovedkvarter dødsstødet. En aktion, der desværre endte med store civile dødstab. I bogen Bombemål Shellhuset fortæller historiker og museumsinspektør Christian Aagaard om katastrofen.
Tidligt om morgenen d. 21. marts 1945 letter Royal Air Force-maskinerne i England. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København sidst på formiddagen og finder målet, der som en af meget få bygninger i København er malet med camouflagemaling. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer Shellhuset.
Aktionen, der er tale om, var de allieredes forsøg på at ramme Gestapo, hvor det gjorde allermest ondt. Desværre fik aktionen fatale konsekvenser for civile på Frederiksberg og huskes den dag i dag især for det fejlagtige angreb på Den Franske Skole.
Gestapo skal uskadeliggøres
“Jeg har stadig svært ved at sige, om det var en succes eller ej.”
Edward Barnes Sismore (1921-2012) fungerede som chefnavigatør under angrebet på Shellhuset og fløj i første angrebsbølge. Photo credit: Imperial War Museum
Tvivlen tilhører Edward Sismore, pilot og chefnavigatør på den mission, der i eftertiden blev til bombningen af Shellhuset – eller fejlbombardementet af Den Franske Skole. En dybt dualistisk begivenhed i dansk besættelseshistorie, som museumsinspektør Christian Aagaard har skrevet om i værket Bombemål Shellhuset:
“Forud for bombningen af Shellhuset, ‘Operation Carthage’, var den danske modstandsbevægelse presset. Da samarbejdspolitikken brød sammen, eskalerede tyskerne deres politistyrkes tilstedeværelse i Danmark, så Gestapo fik mere personel og langt større beføjelser i Danmark. De begynder at angribe den danske modstandsbevægelse langt voldsommere end tidligere. Fra de allieredes side er man interesseret i, at den danske modstandsbevægelse overlever. For skal de befri Danmark med væbnet kamp, så skal man bruge det, der hedder de militære ventegrupper i Danmark.”
I marts 1945 stod Gestapo klar til at foretage den næste store razzia, og det var tvivlsomt, hvorvidt der reelt ville være en dansk modstandsbevægelse tilbage efter sådan en operation. Gestapos succes skyldtes et enormt arkiv over danske modstandsfolk placeret i Shellhuset; En bygning Gestapo havde rekvireret som deres hovedkvarter i København. Uden arkiverne ville det hemmelige tyske politi være slået effektivt tilbage, og den danske modstandsbevægelse ville have en chance.
Særligt svære forhold at flyve i
De 20 Mosquito-bombefly og 28 Mustang-jagere havde krydset Nordsøen i en højde af 15 meter over vandspejlet, for helt bogstaveligt at gå under radaren og for så vidt hele det tyske varslingssystem. Hver af bombeflyene medbragte to 500-punds bomber i bugen, og samlet havde de 48 fly i omegnen af 9 ton højeksplosivt spræng- og brandbomber med sig.
Enkelte fotografer på landjorden formåede at fange billeder af angrebsformationerne, idet de fløj ind over København, smed deres bombelast, udkæmpede en kort kamp med det tyske antiluftskyts og så fløj retur til England. Her ses grupper af Mustang-jagere, der leverede støtte og beskyttelse til bombeflyene. Photo credit: Frihedsmuseet
Men den lave højde havde omkostninger for sigtbarheden. Ifølge operationens chefnavigatør, Edward Sismore, “var det noget af det hårdeste vejr, jeg nogensinde har fløjet i”, og stænk af saltvand blev af vind og vejr løftet op i luften, hvor det begyndte at krystallisere på piloternes cockpitter. En lille og ineffektiv vinduesvisker var den eneste hjælp, og det var med reduceret udsyn, at flystyrken nåede Jyllands kyst.
De allierede overraskede besættelsesmagten
Kl. 10:40 blev de summende Mustang-fly og deres bombebringende ledsagere straks spottet syd for Hvide Sande, og den tyske jagdfliegerführer fulgte flyenes flugt over Jylland via meldinger fra radaranlæg og visuelle observationer. De taber dog flystyrken af syne. Og da første bølge af fly skyller ind over hovedstaden, bliver tyskerne taget på sengen.
Syv bombefly og 11 jagere drøner ind via Avedøre, så Sydhavnen, øst om Carlsberg-bryggeriet og videre mod Det Ny Teater. De flyver tæt henover baneterrænet ved Enghave i grupper af tre. Antiluftskytsstillinger tæt på Shellhuset står tildækkede med presenninger over og uden bemanding, og de eskorterende jagerfly skyder stillingerne i brand, mens bombeflyene afleverer deres dødbringende pakker over Shellbygningen.
Et ikonisk billede fra angrebet på Shellhuset øjeblikket efter, at bombelasten er smidt over Shellhuset, som ses nederst i højre hjørne, hvor røg stiger op fra gården. Photo credit: Frihedsmuseet
“Det er en ret sejlivet myte om, at man forsøgte at kaste bomberne, så de kun ramte de nederste etager – og dermed ikke tog loftetagerne med, hvor 26 danske modstandsfolk blev holdt som fanger, som et levende bombeskjold. Men det er en myte, der ikke har noget på sig,” fortæller Christian Aagaard.
“Fra de allieredes side var man indforstået med, at alle danske modstandsfolk, der sad i tagetagen, ville omkomme. Det var en velkommen bonus, at der så var en gruppe, der overlevede. Men det var ikke noget, man regnede med. Og når man ser på præcisionen af bombardementet, så er det ikke helt godt. Der er bomber, der falder ned i Skt. Jørgens sø godt et par hundrede meter fra Shellhuset. Og der ryger bomber over ved teknologisk institut et godt stykke omme bagved. Man har altså aldrig gjort sig forhåbninger om, at man kunne bombe så præcist.”
Det brændende Shellhus set fra syd. Photo credit: Frihedsmuseet
Ulykken, der fik katastrofale følger
Med 500 kilometer i timen knap ti meter over hustagene – ja nogle steder imellem bygningerne – skulle piloten orientere sig enormt hurtigt. Og flyvende mellem tagene i en fremmed storby skal der ikke meget til, før det går galt. Over baneterrænet steg ét af de syv Mosquito-fly fløjet af Wing Commander Kleboe og Flying officer Hall pludselig væk fra resten af gruppen med kurs mod Vesterbro og Frederiksberg sekunder før Shellhuset ellers var nået.
“Vi anede ikke, hvad der var sket med vore kammerater, og der var heller ikke tid til at tænke på det. Nu så vi Det Ny Teater. Der skulle vi på ny dreje,”fortæller Flight Lieutenant Mac Hetherington.
Med denne fart flytter man sig ca. 100 meter i sekundet og skal orientere sig ud af en tilsaltet forrude, hvilket selvsagt ikke er let. Det var måske også derfor, at Kleboe og Hall i farten havde ramt en 30 meter høj lysmast i jernbaneterrænet.
Haleroret blev ved sammenstødet beskadiget, og det delvist havarerede Mosquito-fly passerede lavt henover Sønder Boulevard, hvor en vingespids ramte hjørneejendommen Palnatokesgade/Sønder Boulevard 119. Flyet smed bombelasten og steg kortvarigt, før det endeligt styrtede ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé 76-78. Begge piloter døde i styrtet.
Alléenberg-garagerne ved Den Franske Skole, som flyet styrtede ned i. Kleboe og Halls styrtede maskine antændte en række mindre brande i området, som af bombeflyene fra de næste angrebsbølger blev forvekslet med røgen fra bombemålet Shellhuset. Photo credit: Frihedsmuseet
Navigerede efter ild og røg
Klokken er ca. 11:15, og Den Franske Skole på Frederiksberg emmer af liv. Mere end 500 børn, katolske søstre og civile lærerinder er i bygningen, mens nabogaragen står i flammer. Der går ikke mere end 60 sekunder før katastrofen indtræffer, og angrebsbølge nr. to når København.
“De er jo formentlig kommet ind over Valby Bakke, og så er de først nået til Frederiksberg og har set røgen der. Og når man ser på, hvor langt der er fra Valby Bakke og til omkring Frederiksberg Allé og Den Franske Skole, så har de ikke haft mere end 3-4 sekunder at reagere på. Og så er det bare at reagere på instinktet,” siger Christian Aagaard og fortsætter.
“Piloterne har inden missionen fået at vide, at hvis de er i tvivl, så skal de navigere efter ild og røg. Og så kan det godt være, at det ikke har passet med den kurs, som de havde udstukket. Men der er røg, og de har 2-3 sekunder til at beslutte sig for, om de skal afbryde missionen eller smide bomberne der.”
Det brændende bombefly udsender en stor sky af røg og ild klos op ad den franske pigeskole, og for at gøre ondt værre, ligger skolen i samme indflyvningsretning, som de efterfølgende to bølger af bombe- og jagerfly følger. Alt imens helvede var løs lige over hustagene, løb tusindvis af panikslagne københavnere chokerede rundt i et forsøg på at søge dækning for den brutale luftkrig, der uden varsel var brudt ud lige over deres hoveder.
Ilden raser i Den Franske Skole. Photo credit: Frihedsmuseet
En strategisk succes men en menneskelig tragedie
Da røgen lettede, var målsætningen om at tilintetgøre Gestapos arkiver i Shellhuset lykkedes til fulde. Og skønt ingen ledende Gestapo-folk blev dræbt, havde de mistet folk med betydeligt lokalkendskab, som ikke lige var til at erstatte.
Omtrent otte eller ni sprængbomber detonerede i Shellhuset sammen med et ukendt antal brandbomber, mens to ramte Den Franske Skole. Og hele nabolag lå øde for vildfarne spræng- og brandbomber, mens Skt. Jørgens Sø havde slugt mellem to og tre styks.
Præcisionsbombning blev det kaldt, men for en kort stund var København en regulær krigsskueplads.
Da flammerne havde lagt sig, stod det klart, at der var blevet rettet et altødelæggende angreb mod Gestapos danske hovedkvarter og den tyske besættelsesmagt i Danmark. Photo credit: Frihedsmuseet
72 danskere og tyskere blev dræbt i Gestapos hovedkvarter, men det er den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole, der står klarest tilbage. 116 civile omkom, 87 af dem børn. I den censurerede danske presse blev Shellhuset end ikke nævnt, og sandheden – eller briternes og modstandsbevægelsens udlægning – blev derfor trykt illegalt og omdelt. Her var den militære succes i fokus, selvom der blev også spalteplads til at berette om katastrofen på Frederiksberg.
Chefnavigatør Edward Sismore sagde mange år efter følgende om operationen: “Det var en succes, at målet blev ramt og arkiverne ødelagt. Det var også en succes, at nogle nåede ud i live. Men jeg ved ikke, hvordan man vejer det op imod skolen.”
Se en video hvor Christian Aagard fortæller om bogen:
Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset
Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.
Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.
I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.
Da Anden Verdenskrig nærmede sig sin afslutning, satte de allierede styrker kurs mod København for at give Gestapos danske hovedkvarter dødsstødet. En aktion, der desværre endte med store civile dødstab. I bogen Bombemål Shellhuset fortæller historiker og museumsinspektør Christian Aagaard om katastrofen.
Tidligt om morgenen d. 21. marts 1945 letter Royal Air Force-maskinerne i England. De passerer Nordsøen i 15 meters højde, suser ind over Jylland og Øerne, inden første angrebsbølge når København sidst på formiddagen og finder målet, der som en af meget få bygninger i København er malet med camouflagemaling. Aktionen tegner til at blive en succes, da de første bomber rammer Shellhuset.
Aktionen, der er tale om, var de allieredes forsøg på at ramme Gestapo, hvor det gjorde allermest ondt. Desværre fik aktionen fatale konsekvenser for civile på Frederiksberg og huskes den dag i dag især for det fejlagtige angreb på Den Franske Skole.
Gestapo skal uskadeliggøres
“Jeg har stadig svært ved at sige, om det var en succes eller ej.”
Photo credit: Imperial War Museum
Tvivlen tilhører Edward Sismore, pilot og chefnavigatør på den mission, der i eftertiden blev til bombningen af Shellhuset – eller fejlbombardementet af Den Franske Skole. En dybt dualistisk begivenhed i dansk besættelseshistorie, som museumsinspektør Christian Aagaard har skrevet om i værket Bombemål Shellhuset:
“Forud for bombningen af Shellhuset, ‘Operation Carthage’, var den danske modstandsbevægelse presset. Da samarbejdspolitikken brød sammen, eskalerede tyskerne deres politistyrkes tilstedeværelse i Danmark, så Gestapo fik mere personel og langt større beføjelser i Danmark. De begynder at angribe den danske modstandsbevægelse langt voldsommere end tidligere. Fra de allieredes side er man interesseret i, at den danske modstandsbevægelse overlever. For skal de befri Danmark med væbnet kamp, så skal man bruge det, der hedder de militære ventegrupper i Danmark.”
LÆS OGSÅ: 21. marts 1945: En strategisk succes og en ufattelig menneskelig tragedie
I marts 1945 stod Gestapo klar til at foretage den næste store razzia, og det var tvivlsomt, hvorvidt der reelt ville være en dansk modstandsbevægelse tilbage efter sådan en operation. Gestapos succes skyldtes et enormt arkiv over danske modstandsfolk placeret i Shellhuset; En bygning Gestapo havde rekvireret som deres hovedkvarter i København. Uden arkiverne ville det hemmelige tyske politi være slået effektivt tilbage, og den danske modstandsbevægelse ville have en chance.
Særligt svære forhold at flyve i
De 20 Mosquito-bombefly og 28 Mustang-jagere havde krydset Nordsøen i en højde af 15 meter over vandspejlet, for helt bogstaveligt at gå under radaren og for så vidt hele det tyske varslingssystem. Hver af bombeflyene medbragte to 500-punds bomber i bugen, og samlet havde de 48 fly i omegnen af 9 ton højeksplosivt spræng- og brandbomber med sig.
Photo credit: Frihedsmuseet
Men den lave højde havde omkostninger for sigtbarheden. Ifølge operationens chefnavigatør, Edward Sismore, “var det noget af det hårdeste vejr, jeg nogensinde har fløjet i”, og stænk af saltvand blev af vind og vejr løftet op i luften, hvor det begyndte at krystallisere på piloternes cockpitter. En lille og ineffektiv vinduesvisker var den eneste hjælp, og det var med reduceret udsyn, at flystyrken nåede Jyllands kyst.
De allierede overraskede besættelsesmagten
Kl. 10:40 blev de summende Mustang-fly og deres bombebringende ledsagere straks spottet syd for Hvide Sande, og den tyske jagdfliegerführer fulgte flyenes flugt over Jylland via meldinger fra radaranlæg og visuelle observationer. De taber dog flystyrken af syne. Og da første bølge af fly skyller ind over hovedstaden, bliver tyskerne taget på sengen.
Syv bombefly og 11 jagere drøner ind via Avedøre, så Sydhavnen, øst om Carlsberg-bryggeriet og videre mod Det Ny Teater. De flyver tæt henover baneterrænet ved Enghave i grupper af tre. Antiluftskytsstillinger tæt på Shellhuset står tildækkede med presenninger over og uden bemanding, og de eskorterende jagerfly skyder stillingerne i brand, mens bombeflyene afleverer deres dødbringende pakker over Shellbygningen.
Photo credit: Frihedsmuseet
“Det er en ret sejlivet myte om, at man forsøgte at kaste bomberne, så de kun ramte de nederste etager – og dermed ikke tog loftetagerne med, hvor 26 danske modstandsfolk blev holdt som fanger, som et levende bombeskjold. Men det er en myte, der ikke har noget på sig,” fortæller Christian Aagaard.
“Fra de allieredes side var man indforstået med, at alle danske modstandsfolk, der sad i tagetagen, ville omkomme. Det var en velkommen bonus, at der så var en gruppe, der overlevede. Men det var ikke noget, man regnede med. Og når man ser på præcisionen af bombardementet, så er det ikke helt godt. Der er bomber, der falder ned i Skt. Jørgens sø godt et par hundrede meter fra Shellhuset. Og der ryger bomber over ved teknologisk institut et godt stykke omme bagved. Man har altså aldrig gjort sig forhåbninger om, at man kunne bombe så præcist.”
Photo credit: Frihedsmuseet
Ulykken, der fik katastrofale følger
Med 500 kilometer i timen knap ti meter over hustagene – ja nogle steder imellem bygningerne – skulle piloten orientere sig enormt hurtigt. Og flyvende mellem tagene i en fremmed storby skal der ikke meget til, før det går galt. Over baneterrænet steg ét af de syv Mosquito-fly fløjet af Wing Commander Kleboe og Flying officer Hall pludselig væk fra resten af gruppen med kurs mod Vesterbro og Frederiksberg sekunder før Shellhuset ellers var nået.
“Vi anede ikke, hvad der var sket med vore kammerater, og der var heller ikke tid til at tænke på det. Nu så vi Det Ny Teater. Der skulle vi på ny dreje,” fortæller Flight Lieutenant Mac Hetherington.
Med denne fart flytter man sig ca. 100 meter i sekundet og skal orientere sig ud af en tilsaltet forrude, hvilket selvsagt ikke er let. Det var måske også derfor, at Kleboe og Hall i farten havde ramt en 30 meter høj lysmast i jernbaneterrænet.
Haleroret blev ved sammenstødet beskadiget, og det delvist havarerede Mosquito-fly passerede lavt henover Sønder Boulevard, hvor en vingespids ramte hjørneejendommen Palnatokesgade/Sønder Boulevard 119. Flyet smed bombelasten og steg kortvarigt, før det endeligt styrtede ned i et garageanlæg på Frederiksberg Allé 76-78. Begge piloter døde i styrtet.
Photo credit: Frihedsmuseet
Navigerede efter ild og røg
Klokken er ca. 11:15, og Den Franske Skole på Frederiksberg emmer af liv. Mere end 500 børn, katolske søstre og civile lærerinder er i bygningen, mens nabogaragen står i flammer. Der går ikke mere end 60 sekunder før katastrofen indtræffer, og angrebsbølge nr. to når København.
“De er jo formentlig kommet ind over Valby Bakke, og så er de først nået til Frederiksberg og har set røgen der. Og når man ser på, hvor langt der er fra Valby Bakke og til omkring Frederiksberg Allé og Den Franske Skole, så har de ikke haft mere end 3-4 sekunder at reagere på. Og så er det bare at reagere på instinktet,” siger Christian Aagaard og fortsætter.
“Piloterne har inden missionen fået at vide, at hvis de er i tvivl, så skal de navigere efter ild og røg. Og så kan det godt være, at det ikke har passet med den kurs, som de havde udstukket. Men der er røg, og de har 2-3 sekunder til at beslutte sig for, om de skal afbryde missionen eller smide bomberne der.”
Det brændende bombefly udsender en stor sky af røg og ild klos op ad den franske pigeskole, og for at gøre ondt værre, ligger skolen i samme indflyvningsretning, som de efterfølgende to bølger af bombe- og jagerfly følger. Alt imens helvede var løs lige over hustagene, løb tusindvis af panikslagne københavnere chokerede rundt i et forsøg på at søge dækning for den brutale luftkrig, der uden varsel var brudt ud lige over deres hoveder.
Photo credit: Frihedsmuseet
En strategisk succes men en menneskelig tragedie
Da røgen lettede, var målsætningen om at tilintetgøre Gestapos arkiver i Shellhuset lykkedes til fulde. Og skønt ingen ledende Gestapo-folk blev dræbt, havde de mistet folk med betydeligt lokalkendskab, som ikke lige var til at erstatte.
Omtrent otte eller ni sprængbomber detonerede i Shellhuset sammen med et ukendt antal brandbomber, mens to ramte Den Franske Skole. Og hele nabolag lå øde for vildfarne spræng- og brandbomber, mens Skt. Jørgens Sø havde slugt mellem to og tre styks.
Præcisionsbombning blev det kaldt, men for en kort stund var København en regulær krigsskueplads.
Photo credit: Frihedsmuseet
72 danskere og tyskere blev dræbt i Gestapos hovedkvarter, men det er den katastrofale fejlbombning af Den Franske Skole, der står klarest tilbage. 116 civile omkom, 87 af dem børn. I den censurerede danske presse blev Shellhuset end ikke nævnt, og sandheden – eller briternes og modstandsbevægelsens udlægning – blev derfor trykt illegalt og omdelt. Her var den militære succes i fokus, selvom der blev også spalteplads til at berette om katastrofen på Frederiksberg.
Chefnavigatør Edward Sismore sagde mange år efter følgende om operationen: “Det var en succes, at målet blev ramt og arkiverne ødelagt. Det var også en succes, at nogle nåede ud i live. Men jeg ved ikke, hvordan man vejer det op imod skolen.”
Se en video hvor Christian Aagard fortæller om bogen:
Christian Aagaard: Bombemål Shellhuset
Den 21. marts 1945 letter 50 Royal Air Force-maskiner fra England. Deres mål er Shellhuset, Gestapos hovedkvarter i København, hvor det tyske politi fører arkiv over modstandsbevægelsen og holder ledende frihedskæmpere indespærret.
Aktionen tegner til at blive en succes, men noget går galt, og den efterfølgende forvirring resulterer i den katastrofale bombning af Den Franske Skole og et beboelseskvarter på Frederiksberg.
I Bombemål Shellhuset opruller historiker og museuminspektør Christian Aagaard en af de mest skelsættende dage i besættelseshistorien.
Du kan låne Bombemål Shellhuset på biblioteket eller finde den som lydbog og e-bog.
Andre læste også: