Under kodeordet Möwe indledte tysk politi d. 19. september 1944 en landsdækkende politiaktion, som ramte næsten alle politistationer i Danmark. Men hvad lå forud for Aktion Möwe? Det forsøger ny bog Aktion Möwe at besvare. Begynd din læsning her
Omkring 2000 politifolk og knap 150 grænsegendarmer blev arresteret og deporteret til tyske KZ- og krigsfangelejre under Aktion Möwe. Hvordan dette kunne ske undersøger Frederik Strand og Anders Brandt Lundager i deres nye bog Aktion Möwe.
LÆS OGSÅ: 21 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Frederik Strand har været museumsleder for Politimuseet i København siden 2010, ph.d. i politihistorie og forfatter til en lang række bøger om Danmarkshistoriens største kriminalsager.
Anders Brandt Lundager er uddannet i historie og dansk og har siden 2016 arbejdet som fuldmægtig ved Politimuseet. Han er tidligere underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og har været journalist på radioprogrammet Einfach. Han er tidligere udkommet med Politimuseets undervisningsmateriale om dansk politihistorie.
Læs indledningen til Aktion Möwe her.
Aktion Möwe
af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager
INDLEDNING
Den hakkende metalliske lyd af maskingeværild brød pludselig stilheden på det indre Amager. Militærvogne kørte i høj fart op foran Under Elmenes Station 4. Kommandoråb gjaldede, og tyske politisoldater myldrede ud af vognene, mens de afgav ild mod portvagten, der løb for livet i projektilregnen. En kvinde blev ramt i ryggen og faldt såret til jorden.
Politisoldaterne spredte sig i gaderne omkring stationen, og snart var bygningen omringet. Kommandoråbene gjaldede fortsat gennem luften, og nu var luftsirenerne også begyndt at hyle ud over byens tage. Maskingeværsalvernes hamren tog til, og projektilerne splintrede stationens vinduer og rikochetterede gennem lokalerne.
Politifolkene indenfor mavede sig forsigtigt langs gulvet hen til vinduerne, hvor det lykkedes dem at få slået jernskodderne for, samtidig med at hoveddøren blev forsøgt spærret indefra. Der var angst og forvirring blandt betjentene.
Hvad foregik der? Skulle man sætte sig til modværge eller overgive sig? Desperate forsøgte de at telefonere til Københavns Politigård. Der kom intet svar. Der lød nogle høje bankelyde, og kort efter splintredes hoveddøren. Så fulgte der et voldsomt brag, og en betjent faldt til jorden med et blødende sår i hovedet. Havde politifolkene været i tvivl, forstod de i hvert fald nu, at det drejede sig om liv og død.
Tyskerne kastede håndgranater mod bygningen. Forsigtigt fik de lirket den ramponerede hoveddør på klem og råbte ud om overgivelse. De tyske politisoldater myldrede ind. Alt forvandlede sig til et inferno af hidsige kommandoråb, slag og spark. Politifolkene blev pacificeret, afvæbnet og samlet i stationens vagtstue. Så løb en mand i civil ud fra stationen i et forsøg på at slippe væk fra det store kaos.
En politisoldat bemærkede mandens flugtforsøg, tog sigte og skød ham ned på stedet. Ikke lang tid efter samlede der sig efterhånden en del tilfældige københavnere ude foran politistationen. De kunne se maskinpistolbevæbnede tyskere stå vagt ved bygningen.
Hvad var det, der skete? Hvorfor gik tyske soldater til angreb på det danske politi? Inde på stationen var betjentene også i vildrede. De kunne af gode grunde ikke vide, at Station 4 i København blot havde været et ud af mange mål for et særdeles velkoordineret og omfattende angreb på dansk politi i det meste af Danmark.
Klokken 11.00 den 19. september 1944 var Aktion Möwe blevet sat i gang.
Under kodeordet Möwe indledte det tyske politi, understøttet af den tyske værnemagt, den landsdækkende politiaktion, der ramte næsten alle politistationer og politiforlægninger i Danmark. Fra de fire største byer til landets mindste flækker blev politifolk mødt af tyske styrker i et simultant overraskelsesangreb. Nogle steder var der tale om aggressive fremstød, som i enkelte tilfælde også kostede menneskeliv. Men en del andre steder over hele landet gik det slet ikke så voldsomt for sig som ved Station 4 i København.
Politiet skulle ”reorganiseres”, lød det fra aktionens ophavsmand, chefen for det tyske politi og SS i Danmark Günther Pancke. Resultatet blev utilsigtet en de facto-opløsning af det danske politi. Med aktionen blev et helt lands politikorps således sat ud af spil fra den ene dag til den anden. En situation, der aldrig var set lignende i et moderne vestligt samfund.
Aktionen sigtede også på forskellig vis efter at ramme det danske grænsegendarmeri og civilbeskyttelsesberedskabet. Denne bog vil dog primært belyse aktionen mod det danske politi. Derfor vil begivenhederne rundtom i landet den 19. september 1944 også flere steder i bogen blive omtalt politiaktionen.
Hvad lå forud for Aktion Möwe?
Hvordan gik dansk politi fra at være en af besættelsesmagten rost samarbejdspartner, der løste opgaver af stor interesse for tyskerne, til en mistænkeliggjort styrke, der i tyskernes øjne udgjorde en trussel?
Hvad var de tyske motiver for aktionen, og hvad ønskede besættelsesmagten at opnå med det vidtrækkende indgreb mod dansk politi i det ellers – i datidens europæiske kontekst – så fredelige Danmark?
Hvordan blev aktionen tilrettelagt i den tyske lejr, hvorledes blev den sanktioneret, og i hvilket omfang spillede de tyske magtinstansers interessemodsætninger her i landet ind på forberedelserne af politiaktionen?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som vi forsøger at besvare i denne bog.
Aktion Möwe var den største enkeltaktion, der blev iværksat af tysk politi i Danmark under besættelsen. At foranstalte en sådan hemmelig landsdækkende aktion, der implicerede store mandskabsmæssige ressourcer, var imidlertid ingen let sag.
I nærværende bog vil vi så detaljerigt som muligt undersøge, hvordan aktionen forløb rundt i flere af landets dengang 72 politikredse. Vi vil – i det omfang, det har været muligt at opspore kilderne – i nedslag belyse, hvordan aktionens hektiske minutter og timer blev afviklet. Undervejs retter vi blikket mod de store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg over politikasernerne til de mindste og mest fjerntliggende politikredse.
Hvilke mønstre tegner der sig af besættelsesmagtens fremfærd i de mange og meget forskelligartede politikredse, politikaserner og politilokaliteter?
Hvordan kommunikerede tysk politi deres forehavende og den forventede reorganisering af det danske politi? Hvad var reaktionerne i den danske lejr på politiaktionen og de tyske reorganiseringsplaner? Og hvordan forsøgte besættelsesmagten at samle trådene, da planerne til slut løb ud i sandet?
Og endelig: Hvilke konsekvenser fik Aktion Möwe og dermed opløsningen af det danske politi for Danmark, den danske centraladministration, befolkningen og de mange politifolk, der ikke blev arresteret – og for besættelsesmagten selv?
Sluttelig vil vi også – i mere kortfattet form – se på konsekvenserne af aktionen for de ca. 2.000 politifolk og ca. 140 grænsegendarmer, som i kølvandet på Aktion Möwe blev interneret og deporteret til tyske kz- og krigsfangelejre i Tyskland.
Hvordan oplevede politifolkene det helt fundamentale skifte fra arbejdet i de rolige og velordnede danske politikredse til det kaos og ofte umenneskelige helvede, som de oplevede i de tyske lejre? Hvordan var det at gå fra at behandle cykeltyverier den ene dag til den næste dag at se mennesker under de mest nederdrægtige forhold plaget af sult og død? Hvordan håndterede de danske politifolk – og gendarmerne – dette på mange måder eksistentielle chok?
For de danske myndigheder var deportationerne naturligvis også et stort chok. Trods løfter fra den øverste tyske politiske repræsentant i Danmark om, at der ikke ville finde deportationer sted, blev politifolk og gendarmer ud af det blå transporteret til lejre i Tyskland.
Det var et angreb på selve den danske statsmagts fundament. Hvordan reagerede de danske myndigheder i forhold til dette overgreb? Hvad gjorde man for at sikre de danske politifolk og gendarmer i lejrene? Og var det overhovedet muligt at gøre noget? Det var en kamp mod tiden. Mange politifolk og gendarmer havde allerede mistet livet, men hundredvis af menneskeliv stod fortsat på spil.
Aktion Möwes omkostninger blev store for alle parter. Størst indflydelse havde aktionen dog naturligvis på de enkelte politifolk og gendarmer, hvis liv blev forandret for altid.
Kilderne og litteraturen
Inden det nazistiske regime endegyldigt sank i grus i maj 1945, forsøgte de forskellige tyske instanser at slette alle skriftlige spor efter sig. Det gjaldt ikke mindst for det tyske politi, der nåede at tilintetgøre hovedparten af det tyske kildemateriale i såvel Danmark som i Tyskland inden kapitulationen.
Som følge af den tyske arkivdestruktion har bogens granskning og belysning af hændelsesforløbet forud for politiaktion, de mulige tyske motiver samt de intenderede planer for Aktion Möwe i et større omfang været afhængig af at trække på sagsakter fra retsopgøret, herunder en række centrale tyske aktørers efterkrigsforklaringer.
Det er selvsagt ikke uproblematisk at anvende sådanne forklaringer, eftersom de er afgivet under retsopgøret, hvor de nævnte aktører befandt sig på anklagebænken med udsigt til dødsdomme eller lange fængselsstraffe. Det betyder, at forklaringerne talrige steder er behæftet med over- og underdrivelser og fordrejninger af sandheden i forsøget på at skubbe ansvaret fra sig.
At efterkrigsforklaringer i bredt omfang kan anses for defensorater, nødvendiggør forsigtig brug af dem som kilde. Derfor er de i bogen anvendte forklaringer så vidt muligt søgt afstemt og efterprøvet med samtidigt kildemateriale og øvrige aktørers udsagn om det passerede. I noteapparatet bagerst i bogen vil den interesserede læser se, hvordan de metodiske udfordringer er søgt løst.
Bogen trækker også i et stort omfang på samtidigt kildemateriale fra den tyske besættelsesmagts højeste politiske niveau i Danmark, der er optrykt i historikeren John T. Lauridsens vigtige kildeudgivelse ”Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945”. Kildeudgivelsen fremlægger og kommenterer grundigt centrale kilder for tysk besættelsespolitik i Danmark i perioden fordelt over 10 bind.
I det sidste bind findes tilmed yderst anvendelige oversigter over såvel strejker i Danmark som tyske terroraktioner mv. Hertil har bogen anvendt en række samtidige tyske akter, der undgik destruktion, i form af bl.a. krigsdagbøger fra Værnemagtens forskellige værn i Danmark samt ikke mindst krigsdagbogen fra det tyske ordenspoliti ved Bundesarchiv i Berlin-Lichterfelde.
Herfra og fra Bundesarchiv, Abt. Militärarchiv i Freiburg, har vi også, hvor det har været relevant, inddraget tyske personaleakter. Af danske akter vedrørende de højeste politiske niveauer i Danmark er Justitsministeriets og i særlig grad Udenrigsministeriets arkiver – sagsakter og referater af departementschefmøder med bilag – benyttet, ligesom bogen trækker på samtidige illegale aflytninger af tysk sikkerheds- politi og SD-regionscenteret på Fyn, Gestapos grænsekommissariat i Helsingør og Schalburgkorpsets hovedkvarter i København, der i nævnte rækkefølge findes ved Historisk Samling for Besættelsestiden i Esbjerg og for de to sidstes vedkommende i Politiets Efterret- ningstjenestes arkiv i Rigsarkivet.
I forbindelse med bogens indgående behandling af den tyske politiaktion, som den forløb rundtomkring ved de danske polititjenestesteder, ministerier og ved grænsegendarmeriet på dagen den 19. september 1944, bygger størstedelen af hændelsesbeskrivelserne på erindringer og beretninger fra personer, der selv oplevede begivenhederne som vidner på tætteste hold. En del af materialet udgøres af publicerede erindringer samt i særlig grad af kildemateriale fra Politimuseet i form af indleverede beretninger og interviews af politifolk foretaget af repræsentanter fra Politihistorisk Selskab.
Der er ligeledes anvendt beretninger fra Frihedsmuseets arkiv. Fælles for de anvendte publicerede såvel som upublicerede, skriftlige såvel som mundtlige overleverede erindringer fra særligt politifolkene er, at de for majoritetens vedkommende er afgivet eller nedskrevet adskillige år efter politiaktionen. Dette forhold må selvsagt påvirke troværdigheden af erindringerne som kilde, der i et vist omfang ikke kan undgå at være præget af erindringsforskydninger, fortrængninger eller på anden vis påvirkning af eftertidens vidensniveau og normer.
Beretningerne viser således først og fremmest, hvordan aktionen er blevet erindret – de kan ikke i alle tilfælde tilskrives nøjagtig sandhedsmæssig værdi. For at give en fyldestgørende og sammenhængende beskrivelse af den omfattende aktion har vi imidlertid måttet inddrage en større del af erindringerne. Dette af den simple grund, at erindringerne i flere tilfælde er de eneste kilder, vi har haft til rådighed om hændelsesforløbet inde bag murene på de danske polititjenestesteder under politiaktionen.
Opløsningen af politiet medførte et administrativt kollaps, der ikke levnede muligheden for mere fyldige officielle samtidige beskrivelser. Erindringskilderne er således i videst muligt omfang anvendt i bogen til illustration af hændelsesforløb, der synes troværdige, når vi anskuer dem ud fra det øvrige kildemateriale.
Forfatterne står i gæld til et betydeligt antal historiefaglige kollegaer, der igennem mange årtier har leveret adskillige vigtige forsk- ningsresultater, som denne bog trækker på. Her skal af pladshensyn blot nævnes enkelte af de mest centrale. Således trækker bogen vedrørende dansk politis historie under besættelsen forud for politi- aktionen bl.a. på de vigtige afhandlinger af retshistorikerne Henrik Stevnsborgs ”Politiet 1938-47. Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed” og Henning Koch, ”Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945”.
Henrik Lundtoftes ”Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45” er uomgængelig, når det kommer til forståelse af Gestapo og tysk politis virke i Danmark under besættelsen, ligesom denne bog har trukket på flere artikler af John T. Lauridsen med væsentlige analyser af den tyske besættelsespolitiks bevæggrunde, interne samarbejder og konflikter samt en god artikel om politiforhandlingerne og dansk politis sidste indrømmelse forud for politiaktionen.
Når det gælder analysen af Aktion Möwe, herunder de tyske motiver for aktionen, er historikeren Henrik Lundtoftes ”Håndlangerne. Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945” det ultimativt mest autoritative faghistoriske værk. ”Håndlangerne”s ærinde er ikke selvstændig behandling af Aktion Möwe, men den bliver særdeles vigtig i Lundtoftes bog, da Hipokorpset opstod af asken fra den fejlslagne politiaktion.
Ved grundig granskning af bl.a. en lang række tyske kilder fremhæver Lundtofte flere vigtige og overordnede karakteristika ved Aktion Möwe, herunder som nævnt mulige motiver, tilsigtede planer for aktionen samt den kolossale forvirring – operationelt, men særligt kommunikations- og pressemæssigt – i besættelsesmagtens egne rækker. Også Bjørn Rosengreens ”Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945” bør nævnes som et vigtigt værk omhandlende de forskellige tyske perspektiver på bl.a. dansk politis virke under besættelsen.
Et andet vigtigt værk er Jørgen Hæstrups ”Til landets bedste. Hovedtræk af departementschefstyrets virke 1943-45”, der belyser styrets virke i de sidste kritiske besættelsesår. Hæstrup behandler mange af de vigtige hændelser, der lå forud for Aktion Möwe, herunder grundig gennemgang af politiforhandlingerne. Hæstrup beskriver også departementschefernes forsøg på navigering i de kaotiske minutter, dage og måneder i kølvandet på den for danske forhold så indgribende politiaktion. Hvordan Aktion Möwe forløb ude i landet, er for Fyns vedkommende beskrevet godt i artiklen ”Vielsen blev afbrudt af geværild” af historikeren Martin Overby.
Historikeren Lars Bjørnboe har taget aktionen mod grænsegendarmerne og deres videre skæbne under grundig behandling i bogen ”Ingen kender dagen. Grænsegendarmeriet under krig og besættelse 1940-45”. Deportationen af grænsegendarmerne og de danske betjente fra Frøslev er grundigt behandlet af historiker Henrik Skov Kristensen flere steder, ligesom historiker Hans Sode-Madsen i ”Reddet fra Hitlers helvede. Danmark og de hvide busser 1941-1945” grundigt har behandlet emnet med særligt fokus på hjemførelsen af de deporterede.
De to værker, der i hvert fald ifølge titlen indholdsmæssigt kredser specifikt om Aktion Möwe, er begge udgivet uden for faghistoriske rækker af politifolk. Således var overbetjent Carl Aage Redlich redaktør for bogen ”19. September. 12 Politimænds Beretninger om Opholdet i de tyske Koncentrationslejre”, der allerede blev udgivet i december 1945. Som titlen antyder, kredser bogen mestendels om tiden, der fulgte i kølvandet på politiaktionen for særligt de deporterede betjente. Forfatterne til artiklerne i bogen er politifolk, der oplevede aktionen og deportationen på egen krop, og bogen er derfor at tælle som erindringslitteratur.
Senest har den tidligere kriminalassistent Frank Bøgh, først med Palle Bruus Jensen og siden i eget navn, udgivet ”19. september. Da politiet blev taget”. Bogen baserer sig på udgivne politierindringer, egne erindringer om samtaler, som forfatteren har haft med politifolk igennem sin karriere, samt et snævert materiale fra retsopgøret, der altovervejende anvendes ukritisk. Bøghs bog er velskrevet og spændende læsning, men svækkes af det begrænsede kildemateriale og ikke mindst fraværet af kildehenvisninger, der gør det umuligt for læseren at orientere sig i materialet og dets proveniens, endsige eventuelle metodiske overvejelser.
For at imødekomme læseren er tyske citater oversat af forfatterne. Øvrige dansksprogede citater fra kildematerialet er gengivet med oprindelig retskrivning. Enkelte steder er de i bogen omtalte personer anonymiseret i henhold til arkivlovgivningen, og pseudonymer er af samme grund anvendt enkelte steder. Bagerst i bogen findes en oversigt over anvendte forkortelser, der kan være nyttige at skæve til under læsningen af særligt notehenvisningerne.
Frederik Strand og Anders Brandt Lundager: Aktion Möwe
Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt et angreb på det danske politi og grænsegendarmeri i den landsdækkende Aktion Möwe.
Omkring 2000 politifolk og knap 150 grænsegendarmer blev arresteret og deporteret til tyske KZ- og krigsfangelejre med død og livslange traumer til følge. Flere steder blev politiet sporadisk afvæbnet og bedt om at møde til tjeneste igen. Formålet med aktionen var at eliminere truslen fra den velbevæbnede danske politistyrke og reorganisere politietaten under tysk overherredømme. Aktionen resulterede i en fiasko, da politiet utilsigtet blev opløst med store konsekvenser for både det danske samfund og besættelsesmagten.
Historikerne Anders Brandt Lundager og Frederik Strand fra Politimuseet i København beskriver, hvordan tyskernes stigende utilfredshed med det danske politi førte til aktionen. Om de detaljerede forberedelser, præget af interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat, om Aktion Möwes forskellige forløb over hele Danmark, og om aktionens efterforløb, hvor de tyske planer kuldsejlede og de deporterede betjente og gendarmer gik en dyster fremtid i møde i de tyske lejre.
Under kodeordet Möwe indledte tysk politi d. 19. september 1944 en landsdækkende politiaktion, som ramte næsten alle politistationer i Danmark. Men hvad lå forud for Aktion Möwe? Det forsøger ny bog Aktion Möwe at besvare. Begynd din læsning her
Omkring 2000 politifolk og knap 150 grænsegendarmer blev arresteret og deporteret til tyske KZ- og krigsfangelejre under Aktion Möwe. Hvordan dette kunne ske undersøger Frederik Strand og Anders Brandt Lundager i deres nye bog Aktion Möwe.
LÆS OGSÅ: 21 bøger der gør dig klogere på anden verdenskrig
Frederik Strand har været museumsleder for Politimuseet i København siden 2010, ph.d. i politihistorie og forfatter til en lang række bøger om Danmarkshistoriens største kriminalsager.
Anders Brandt Lundager er uddannet i historie og dansk og har siden 2016 arbejdet som fuldmægtig ved Politimuseet. Han er tidligere underviser og kulturformidler på Medicinsk Museion og har været journalist på radioprogrammet Einfach. Han er tidligere udkommet med Politimuseets undervisningsmateriale om dansk politihistorie.
Læs indledningen til Aktion Möwe her.
Aktion Möwe
af Frederik Strand og Anders Brandt Lundager
INDLEDNING
Den hakkende metalliske lyd af maskingeværild brød pludselig stilheden på det indre Amager. Militærvogne kørte i høj fart op foran Under Elmenes Station 4. Kommandoråb gjaldede, og tyske politisoldater myldrede ud af vognene, mens de afgav ild mod portvagten, der løb for livet i projektilregnen. En kvinde blev ramt i ryggen og faldt såret til jorden.
Politisoldaterne spredte sig i gaderne omkring stationen, og snart var bygningen omringet. Kommandoråbene gjaldede fortsat gennem luften, og nu var luftsirenerne også begyndt at hyle ud over byens tage. Maskingeværsalvernes hamren tog til, og projektilerne splintrede stationens vinduer og rikochetterede gennem lokalerne.
Politifolkene indenfor mavede sig forsigtigt langs gulvet hen til vinduerne, hvor det lykkedes dem at få slået jernskodderne for, samtidig med at hoveddøren blev forsøgt spærret indefra. Der var angst og forvirring blandt betjentene.
Hvad foregik der? Skulle man sætte sig til modværge eller overgive sig? Desperate forsøgte de at telefonere til Københavns Politigård. Der kom intet svar. Der lød nogle høje bankelyde, og kort efter splintredes hoveddøren. Så fulgte der et voldsomt brag, og en betjent faldt til jorden med et blødende sår i hovedet. Havde politifolkene været i tvivl, forstod de i hvert fald nu, at det drejede sig om liv og død.
Tyskerne kastede håndgranater mod bygningen. Forsigtigt fik de lirket den ramponerede hoveddør på klem og råbte ud om overgivelse. De tyske politisoldater myldrede ind. Alt forvandlede sig til et inferno af hidsige kommandoråb, slag og spark. Politifolkene blev pacificeret, afvæbnet og samlet i stationens vagtstue. Så løb en mand i civil ud fra stationen i et forsøg på at slippe væk fra det store kaos.
En politisoldat bemærkede mandens flugtforsøg, tog sigte og skød ham ned på stedet. Ikke lang tid efter samlede der sig efterhånden en del tilfældige københavnere ude foran politistationen. De kunne se maskinpistolbevæbnede tyskere stå vagt ved bygningen.
Hvad var det, der skete? Hvorfor gik tyske soldater til angreb på det danske politi? Inde på stationen var betjentene også i vildrede. De kunne af gode grunde ikke vide, at Station 4 i København blot havde været et ud af mange mål for et særdeles velkoordineret og omfattende angreb på dansk politi i det meste af Danmark.
Klokken 11.00 den 19. september 1944 var Aktion Möwe blevet sat i gang.
Under kodeordet Möwe indledte det tyske politi, understøttet af den tyske værnemagt, den landsdækkende politiaktion, der ramte næsten alle politistationer og politiforlægninger i Danmark. Fra de fire største byer til landets mindste flækker blev politifolk mødt af tyske styrker i et simultant overraskelsesangreb. Nogle steder var der tale om aggressive fremstød, som i enkelte tilfælde også kostede menneskeliv. Men en del andre steder over hele landet gik det slet ikke så voldsomt for sig som ved Station 4 i København.
Politiet skulle ”reorganiseres”, lød det fra aktionens ophavsmand, chefen for det tyske politi og SS i Danmark Günther Pancke. Resultatet blev utilsigtet en de facto-opløsning af det danske politi. Med aktionen blev et helt lands politikorps således sat ud af spil fra den ene dag til den anden. En situation, der aldrig var set lignende i et moderne vestligt samfund.
Aktionen sigtede også på forskellig vis efter at ramme det danske grænsegendarmeri og civilbeskyttelsesberedskabet. Denne bog vil dog primært belyse aktionen mod det danske politi. Derfor vil begivenhederne rundtom i landet den 19. september 1944 også flere steder i bogen blive omtalt politiaktionen.
Hvad lå forud for Aktion Möwe?
Hvordan gik dansk politi fra at være en af besættelsesmagten rost samarbejdspartner, der løste opgaver af stor interesse for tyskerne, til en mistænkeliggjort styrke, der i tyskernes øjne udgjorde en trussel?
Hvad var de tyske motiver for aktionen, og hvad ønskede besættelsesmagten at opnå med det vidtrækkende indgreb mod dansk politi i det ellers – i datidens europæiske kontekst – så fredelige Danmark?
Hvordan blev aktionen tilrettelagt i den tyske lejr, hvorledes blev den sanktioneret, og i hvilket omfang spillede de tyske magtinstansers interessemodsætninger her i landet ind på forberedelserne af politiaktionen?
Det er bare nogle af de spørgsmål, som vi forsøger at besvare i denne bog.
Aktion Möwe var den største enkeltaktion, der blev iværksat af tysk politi i Danmark under besættelsen. At foranstalte en sådan hemmelig landsdækkende aktion, der implicerede store mandskabsmæssige ressourcer, var imidlertid ingen let sag.
I nærværende bog vil vi så detaljerigt som muligt undersøge, hvordan aktionen forløb rundt i flere af landets dengang 72 politikredse. Vi vil – i det omfang, det har været muligt at opspore kilderne – i nedslag belyse, hvordan aktionens hektiske minutter og timer blev afviklet. Undervejs retter vi blikket mod de store byer København, Aarhus, Odense og Aalborg over politikasernerne til de mindste og mest fjerntliggende politikredse.
Hvilke mønstre tegner der sig af besættelsesmagtens fremfærd i de mange og meget forskelligartede politikredse, politikaserner og politilokaliteter?
Hvordan kommunikerede tysk politi deres forehavende og den forventede reorganisering af det danske politi? Hvad var reaktionerne i den danske lejr på politiaktionen og de tyske reorganiseringsplaner? Og hvordan forsøgte besættelsesmagten at samle trådene, da planerne til slut løb ud i sandet?
Og endelig: Hvilke konsekvenser fik Aktion Möwe og dermed opløsningen af det danske politi for Danmark, den danske centraladministration, befolkningen og de mange politifolk, der ikke blev arresteret – og for besættelsesmagten selv?
Sluttelig vil vi også – i mere kortfattet form – se på konsekvenserne af aktionen for de ca. 2.000 politifolk og ca. 140 grænsegendarmer, som i kølvandet på Aktion Möwe blev interneret og deporteret til tyske kz- og krigsfangelejre i Tyskland.
Hvordan oplevede politifolkene det helt fundamentale skifte fra arbejdet i de rolige og velordnede danske politikredse til det kaos og ofte umenneskelige helvede, som de oplevede i de tyske lejre? Hvordan var det at gå fra at behandle cykeltyverier den ene dag til den næste dag at se mennesker under de mest nederdrægtige forhold plaget af sult og død? Hvordan håndterede de danske politifolk – og gendarmerne – dette på mange måder eksistentielle chok?
For de danske myndigheder var deportationerne naturligvis også et stort chok. Trods løfter fra den øverste tyske politiske repræsentant i Danmark om, at der ikke ville finde deportationer sted, blev politifolk og gendarmer ud af det blå transporteret til lejre i Tyskland.
Det var et angreb på selve den danske statsmagts fundament. Hvordan reagerede de danske myndigheder i forhold til dette overgreb? Hvad gjorde man for at sikre de danske politifolk og gendarmer i lejrene? Og var det overhovedet muligt at gøre noget? Det var en kamp mod tiden. Mange politifolk og gendarmer havde allerede mistet livet, men hundredvis af menneskeliv stod fortsat på spil.
Aktion Möwes omkostninger blev store for alle parter. Størst indflydelse havde aktionen dog naturligvis på de enkelte politifolk og gendarmer, hvis liv blev forandret for altid.
Kilderne og litteraturen
Inden det nazistiske regime endegyldigt sank i grus i maj 1945, forsøgte de forskellige tyske instanser at slette alle skriftlige spor efter sig. Det gjaldt ikke mindst for det tyske politi, der nåede at tilintetgøre hovedparten af det tyske kildemateriale i såvel Danmark som i Tyskland inden kapitulationen.
Som følge af den tyske arkivdestruktion har bogens granskning og belysning af hændelsesforløbet forud for politiaktion, de mulige tyske motiver samt de intenderede planer for Aktion Möwe i et større omfang været afhængig af at trække på sagsakter fra retsopgøret, herunder en række centrale tyske aktørers efterkrigsforklaringer.
Det er selvsagt ikke uproblematisk at anvende sådanne forklaringer, eftersom de er afgivet under retsopgøret, hvor de nævnte aktører befandt sig på anklagebænken med udsigt til dødsdomme eller lange fængselsstraffe. Det betyder, at forklaringerne talrige steder er behæftet med over- og underdrivelser og fordrejninger af sandheden i forsøget på at skubbe ansvaret fra sig.
At efterkrigsforklaringer i bredt omfang kan anses for defensorater, nødvendiggør forsigtig brug af dem som kilde. Derfor er de i bogen anvendte forklaringer så vidt muligt søgt afstemt og efterprøvet med samtidigt kildemateriale og øvrige aktørers udsagn om det passerede. I noteapparatet bagerst i bogen vil den interesserede læser se, hvordan de metodiske udfordringer er søgt løst.
Bogen trækker også i et stort omfang på samtidigt kildemateriale fra den tyske besættelsesmagts højeste politiske niveau i Danmark, der er optrykt i historikeren John T. Lauridsens vigtige kildeudgivelse ”Werner Bests korrespondance med Auswärtiges Amt og andre tyske akter vedrørende besættelsen af Danmark 1942-1945”. Kildeudgivelsen fremlægger og kommenterer grundigt centrale kilder for tysk besættelsespolitik i Danmark i perioden fordelt over 10 bind.
I det sidste bind findes tilmed yderst anvendelige oversigter over såvel strejker i Danmark som tyske terroraktioner mv. Hertil har bogen anvendt en række samtidige tyske akter, der undgik destruktion, i form af bl.a. krigsdagbøger fra Værnemagtens forskellige værn i Danmark samt ikke mindst krigsdagbogen fra det tyske ordenspoliti ved Bundesarchiv i Berlin-Lichterfelde.
Herfra og fra Bundesarchiv, Abt. Militärarchiv i Freiburg, har vi også, hvor det har været relevant, inddraget tyske personaleakter. Af danske akter vedrørende de højeste politiske niveauer i Danmark er Justitsministeriets og i særlig grad Udenrigsministeriets arkiver – sagsakter og referater af departementschefmøder med bilag – benyttet, ligesom bogen trækker på samtidige illegale aflytninger af tysk sikkerheds- politi og SD-regionscenteret på Fyn, Gestapos grænsekommissariat i Helsingør og Schalburgkorpsets hovedkvarter i København, der i nævnte rækkefølge findes ved Historisk Samling for Besættelsestiden i Esbjerg og for de to sidstes vedkommende i Politiets Efterret- ningstjenestes arkiv i Rigsarkivet.
I forbindelse med bogens indgående behandling af den tyske politiaktion, som den forløb rundtomkring ved de danske polititjenestesteder, ministerier og ved grænsegendarmeriet på dagen den 19. september 1944, bygger størstedelen af hændelsesbeskrivelserne på erindringer og beretninger fra personer, der selv oplevede begivenhederne som vidner på tætteste hold. En del af materialet udgøres af publicerede erindringer samt i særlig grad af kildemateriale fra Politimuseet i form af indleverede beretninger og interviews af politifolk foretaget af repræsentanter fra Politihistorisk Selskab.
Der er ligeledes anvendt beretninger fra Frihedsmuseets arkiv. Fælles for de anvendte publicerede såvel som upublicerede, skriftlige såvel som mundtlige overleverede erindringer fra særligt politifolkene er, at de for majoritetens vedkommende er afgivet eller nedskrevet adskillige år efter politiaktionen. Dette forhold må selvsagt påvirke troværdigheden af erindringerne som kilde, der i et vist omfang ikke kan undgå at være præget af erindringsforskydninger, fortrængninger eller på anden vis påvirkning af eftertidens vidensniveau og normer.
Beretningerne viser således først og fremmest, hvordan aktionen er blevet erindret – de kan ikke i alle tilfælde tilskrives nøjagtig sandhedsmæssig værdi. For at give en fyldestgørende og sammenhængende beskrivelse af den omfattende aktion har vi imidlertid måttet inddrage en større del af erindringerne. Dette af den simple grund, at erindringerne i flere tilfælde er de eneste kilder, vi har haft til rådighed om hændelsesforløbet inde bag murene på de danske polititjenestesteder under politiaktionen.
Opløsningen af politiet medførte et administrativt kollaps, der ikke levnede muligheden for mere fyldige officielle samtidige beskrivelser. Erindringskilderne er således i videst muligt omfang anvendt i bogen til illustration af hændelsesforløb, der synes troværdige, når vi anskuer dem ud fra det øvrige kildemateriale.
Forfatterne står i gæld til et betydeligt antal historiefaglige kollegaer, der igennem mange årtier har leveret adskillige vigtige forsk- ningsresultater, som denne bog trækker på. Her skal af pladshensyn blot nævnes enkelte af de mest centrale. Således trækker bogen vedrørende dansk politis historie under besættelsen forud for politi- aktionen bl.a. på de vigtige afhandlinger af retshistorikerne Henrik Stevnsborgs ”Politiet 1938-47. Bekæmpelsen af spionage, sabotage og nedbrydende virksomhed” og Henning Koch, ”Demokrati – slå til! Statslig nødret, ordenspoliti og frihedsrettigheder 1932-1945”.
Henrik Lundtoftes ”Gestapo! Tysk politi og terror i Danmark 1940-45” er uomgængelig, når det kommer til forståelse af Gestapo og tysk politis virke i Danmark under besættelsen, ligesom denne bog har trukket på flere artikler af John T. Lauridsen med væsentlige analyser af den tyske besættelsespolitiks bevæggrunde, interne samarbejder og konflikter samt en god artikel om politiforhandlingerne og dansk politis sidste indrømmelse forud for politiaktionen.
Når det gælder analysen af Aktion Möwe, herunder de tyske motiver for aktionen, er historikeren Henrik Lundtoftes ”Håndlangerne. Schalburgkorpsets Efterretningstjeneste og Hipokorpset 1943-1945” det ultimativt mest autoritative faghistoriske værk. ”Håndlangerne”s ærinde er ikke selvstændig behandling af Aktion Möwe, men den bliver særdeles vigtig i Lundtoftes bog, da Hipokorpset opstod af asken fra den fejlslagne politiaktion.
Ved grundig granskning af bl.a. en lang række tyske kilder fremhæver Lundtofte flere vigtige og overordnede karakteristika ved Aktion Möwe, herunder som nævnt mulige motiver, tilsigtede planer for aktionen samt den kolossale forvirring – operationelt, men særligt kommunikations- og pressemæssigt – i besættelsesmagtens egne rækker. Også Bjørn Rosengreens ”Dr. Werner Best og tysk besættelsespolitik i Danmark 1943-1945” bør nævnes som et vigtigt værk omhandlende de forskellige tyske perspektiver på bl.a. dansk politis virke under besættelsen.
Et andet vigtigt værk er Jørgen Hæstrups ”Til landets bedste. Hovedtræk af departementschefstyrets virke 1943-45”, der belyser styrets virke i de sidste kritiske besættelsesår. Hæstrup behandler mange af de vigtige hændelser, der lå forud for Aktion Möwe, herunder grundig gennemgang af politiforhandlingerne. Hæstrup beskriver også departementschefernes forsøg på navigering i de kaotiske minutter, dage og måneder i kølvandet på den for danske forhold så indgribende politiaktion. Hvordan Aktion Möwe forløb ude i landet, er for Fyns vedkommende beskrevet godt i artiklen ”Vielsen blev afbrudt af geværild” af historikeren Martin Overby.
Historikeren Lars Bjørnboe har taget aktionen mod grænsegendarmerne og deres videre skæbne under grundig behandling i bogen ”Ingen kender dagen. Grænsegendarmeriet under krig og besættelse 1940-45”. Deportationen af grænsegendarmerne og de danske betjente fra Frøslev er grundigt behandlet af historiker Henrik Skov Kristensen flere steder, ligesom historiker Hans Sode-Madsen i ”Reddet fra Hitlers helvede. Danmark og de hvide busser 1941-1945” grundigt har behandlet emnet med særligt fokus på hjemførelsen af de deporterede.
De to værker, der i hvert fald ifølge titlen indholdsmæssigt kredser specifikt om Aktion Möwe, er begge udgivet uden for faghistoriske rækker af politifolk. Således var overbetjent Carl Aage Redlich redaktør for bogen ”19. September. 12 Politimænds Beretninger om Opholdet i de tyske Koncentrationslejre”, der allerede blev udgivet i december 1945. Som titlen antyder, kredser bogen mestendels om tiden, der fulgte i kølvandet på politiaktionen for særligt de deporterede betjente. Forfatterne til artiklerne i bogen er politifolk, der oplevede aktionen og deportationen på egen krop, og bogen er derfor at tælle som erindringslitteratur.
Senest har den tidligere kriminalassistent Frank Bøgh, først med Palle Bruus Jensen og siden i eget navn, udgivet ”19. september. Da politiet blev taget”. Bogen baserer sig på udgivne politierindringer, egne erindringer om samtaler, som forfatteren har haft med politifolk igennem sin karriere, samt et snævert materiale fra retsopgøret, der altovervejende anvendes ukritisk. Bøghs bog er velskrevet og spændende læsning, men svækkes af det begrænsede kildemateriale og ikke mindst fraværet af kildehenvisninger, der gør det umuligt for læseren at orientere sig i materialet og dets proveniens, endsige eventuelle metodiske overvejelser.
For at imødekomme læseren er tyske citater oversat af forfatterne. Øvrige dansksprogede citater fra kildematerialet er gengivet med oprindelig retskrivning. Enkelte steder er de i bogen omtalte personer anonymiseret i henhold til arkivlovgivningen, og pseudonymer er af samme grund anvendt enkelte steder. Bagerst i bogen findes en oversigt over anvendte forkortelser, der kan være nyttige at skæve til under læsningen af særligt notehenvisningerne.
Frederik Strand og Anders Brandt Lundager: Aktion Möwe
Den 19. september 1944 kl. 11.00 iværksatte den tyske besættelsesmagt et angreb på det danske politi og grænsegendarmeri i den landsdækkende Aktion Möwe.
Omkring 2000 politifolk og knap 150 grænsegendarmer blev arresteret og deporteret til tyske KZ- og krigsfangelejre med død og livslange traumer til følge. Flere steder blev politiet sporadisk afvæbnet og bedt om at møde til tjeneste igen. Formålet med aktionen var at eliminere truslen fra den velbevæbnede danske politistyrke og reorganisere politietaten under tysk overherredømme. Aktionen resulterede i en fiasko, da politiet utilsigtet blev opløst med store konsekvenser for både det danske samfund og besættelsesmagten.
Historikerne Anders Brandt Lundager og Frederik Strand fra Politimuseet i København beskriver, hvordan tyskernes stigende utilfredshed med det danske politi førte til aktionen. Om de detaljerede forberedelser, præget af interne magtkampe i det tyske besættelsesapparat, om Aktion Möwes forskellige forløb over hele Danmark, og om aktionens efterforløb, hvor de tyske planer kuldsejlede og de deporterede betjente og gendarmer gik en dyster fremtid i møde i de tyske lejre.
Du kan købe Aktion Möwe – 19. september 1944 online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: