Dyk ned i Adam Silveras mørke og magiske fantasyunivers

Adam Silvera har skrevet en medrivende fantasyserie om to brødres kamp mod mørke kræfter. I Evighedssøn og Evighedsdøden er Emil og Brighton fanget i en krig, der har stået på i generationer. De kommer begge til at spille afgørende roller i kampen mod de uhyggelige Spectere.


Adam Silvera er en af verdens mest elskede YA-forfattere, og hans populære fantasyserie om brødrene Emil og Brighton har taget verden med storm.

I første bind af serien, Evighedssøn, møder vi de to brødre. De bor i New York, og de har altid set op til Spell Walkerne – en gruppe magikere, som har svoret at gøre verden fri for de ondskabsfulde Spectere. Spell Walkere er født med særlige evner. Evner, som Specterne bruger vold for at få fat i.

LÆS OGSÅ: “Helte gør det rigtige, netop fordi det er det rigtige at gøre” – Adam Silvera

adam silvera
Adam Silvera. Foto: Elliot Knight

Brighton ville ønske, at han besad en evne, så han kunne slutte sig til kampen mod Specterne. Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. Volden er eskaleret, og det er svært for folk med evner at leve åbent og fredeligt. Da det viser sig, at Emil faktisk besidder en evne, bliver han placeret midt i kampen som den heltemodige Spell Walker, Brighton så brændende ønsker at være.

I seriens andet bind, Evighedsdøden, bliver brødrenes loyalitet sat på en hård prøve. Brighton er i livsfare, og Emil må gøre alt for at redde sin bror. Samtidig kæmper Emil for at slippe af med sine uønskede magiske kræfter. Han har desperat brug for Spell Walkernes hjælp, men de er dybt splittede, og Emil bliver pludselig i tvivl om, hvem han i virkeligheden kan stole på.

LÆS OGSÅ: Hvilken karakter fra Evighedssøn har du mest tilfælles med?

Er det muligt, at han har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden?



Adam Silvera: Evighedssøn

Adam Silvera, evighedssøn, infiinity son, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Brødrene Emil og Brighton er vokset op i New York og har altid set op til en gruppe magikere, Spell Walkerne, som har svoret at bekæmpe Specterne, som tilegner sig magiske evner på bekostning af andre magiske væsner.

Brighton ville ønske, han selv var en Spell Walker, så han kunne tilslutte sig kampen mod de onde.

Emil ønsker bare, at kampene skal stoppe. En dag viser det sig dog, at han har magiske evner, som placerer ham midt i kampens hede. Det slår revner i forholdet til broren. Broderskab, kærlighed og loyalitet bliver sat på prøve, og ingen slipper uskadt fra kampene.

Du kan købe Evighedssøn online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.



Adam Silvera: Evighedsdøden

Dyk ned i Adam Silveras mørke og magiske fantasyunivers

Det er lykkedes brødrene Emil og Brighton at bekæmpe og besejre Blodstøberne – med livet i behold. Tror de. Brighton har drukket den sidste dråbe Høsteblod, og det burde gøre ham uovervindelig. Men i stedet er giften ved at slå ham ihjel.

I Emils jagt på den modgift, må han mod sin vilje bevæge sig langt ind i sine tidligere liv. Mere end nogensinde har han brug for Spell Walkernes hjælp, men Spell Walkerne er dybt splittede og sammenholdet truet.

Efterhånden går det op for Emil, at han måske har kæmpet mod den forkerte fjende hele tiden.

Du kan købe Evighedsdøden online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.