Fagbøger

Mikkel Kryger: Jeg har skrevet den, fordi jeg selv stod og manglede sådan en bog, da jeg blev far

Mikkel Kryger: Jeg har skrevet den, fordi jeg selv stod og manglede sådan en bog, da jeg blev far

Med humor og ærlighed fortæller tv-vært Mikkel Kryger om sin rolle som far til tre i bogen Vægten af et menneske. En rolle, han er stolt af og gerne så fylde mere i rummet.

Da tv-vært Mikkel Krygers hustru viste ham en positiv graviditetstest, vidste han ikke, at hans liv, som han kendte det, var uigenkaldeligt forbi. I Vægten af et menneske fortæller han åbent og ærligt om rollen som far fra de første to lyserøde streger til i dag at være en familie på fem.

Hans ældste søn, Max, var ikke mere end et par år gammel, da Mikkel Kryger begyndte at nedskrive sine tanker om at være far. Tanker om alt fra mødet med sundhedsvæsenet som nybagt far til minder fra barndommen om hans egen fars måde at være forælder på.

De mange noter og skriblerier på telefonen er nu blevet til bogen Vægten af et mennneske, hvor Mikkel Kryger både reflekterer over, hvad forældreskabet betyder for parforholdet, og hvad det gør ved dig som menneske. Og over, hvordan fædre i dag kan tage farrollen godt og grundigt på sig.

LÆS OGSÅ: Anders Kofoed: Far er kommet for at blive, og det er helt naturligt

Jeg har skrevet den bog, jeg selv stod og manglede

På spørgsmålet om, hvorfor det har været vigtigt for ham at skrive bogen, svarer han:

”Jeg har skrevet den, fordi jeg selv stod og manglede sådan en bog, da jeg blev far. Jeg manglede en bog, der tog mine tanker og mine bekymringer og frustrationer seriøst. En bog, der berører alt det, der er svært og sårbart ved at være far.

Og så skrev jeg bogen, fordi jeg efter at været blevet far til tre børn oplever, at jeg besidder en lang række af erfaringer tanker og refleksioner, som forhåbentlig kan være til inspiration for andre.”

Find din egen vej i rollen som far

Som han skriver i bogens forord, opstår følelsen af at være far ikke nødvendigvis i det sekund, man står med sit nyfødte barn i armene:

”Som fædre kan vi nogle gange komme til at undervurdere vores egen værdi. Og føle os ubetydelige, ligegyldige og tilovers. Det har jeg også selv prøvet.”

Mikkel Kryger lægger op til, at man skal finde sin egen vej igennem faderskabet og blive bevidst om, hvad der er vigtigt for en selv og ens familie – i stedet for blot at følge strømmen. Eller trække sig i frygten for at fejle.

For som han skriver videre i bogen:

”Man skal som far eller partner insistere hårdere på at være en del af forældreskabet og give sig selv lov til at fylde. Det er vigtigt, at vi gør det, tager pladsen og fylder i rummet.”

Inspiration til nye fædre

Mikkel Kryger håber, at Vægten af et menneske giver læserne inspiration og nye perspektiver på faderskabet.

”Jeg ved godt, at forældreskab ikke er en-til-en. Men jeg håber alligevel, bogen kan være til inspiration for nye og kommende fædre. At den måske kan åbne horisonten for nogle af de mænd, der skal være fædre for første gang og gøre dem bevidste om nogle af de ting, som jeg ikke selv var bevidst om, da jeg blev far.”


Læs mere om Vægten af et menneske:

Mikkel Kryger: Jeg har skrevet den, fordi jeg selv stod og manglede sådan en bog, da jeg blev far

I denne bog sætter tv-vært Mikkel Kryger fokus på alt det, som farlivet byder på, men som sjældent bliver italesat – både det hårde, det sjove og det sårbare. 

Da Mikkels hustru viser ham en graviditetstest med to lyserøde streger, ved han ikke, at hans liv, som han kendte det, er uigenkaldeligt forbi, og at han ni måneder senere med ét slag føler sig 10 år ældre. Hvor skulle han også vide det fra? I modsætning til kvinderne, som de seneste år har åbnet op for alle de tanker og følelser, der følger med moderskabet, går mændene mere stille med det. 

Med humor og en stor portion ærlighed fortæller han om sine oplevelser som far til tre små børn, om graviditeten, hvor man er “partners in crime” på en helt ny måde, men man også hurtigt føler sig overflødig som far. Om fødslen, hvor man ser sin partner udfolde ren urkraft, og man nemt bare kommer til at stå og flagre. Om sommerferier, hvor alt pludselig handler om logistik og rutiner, om rollemodeller – og fraværet af dem – om tabuer og ændrede roller, og om, hvordan man kan skabe en sjov hverdag, selvom leverpostejen har indfundet sig. Og han lægger op til, at man skal finde sin egen vej igennem faderskabet og blive bevidst om, hvad der er vigtigt for en selv og ens familie istedet for blot at følge strømmen.

Du kan købe Vægten af et menneske – En fortælling om at være far online hos fx Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra d. 31. oktober.