INTERVIEW. I Grønland i krig fortæller Peter Harmsen den samlede historie om Grønland under Anden Verdenskrig.
Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen, der i 200 år havde været isoleret fra omverdenen af den danske kolonimagt, blev åbnet mod udlandet, og det medførte store forandringer i det grønlandske samfund.
Læs med her, hvor Peter Harmsen fortæller, hvorfor Grønland blev så vigtig en brik i stormagternes spil under krigen. Det er en fascinerende beretning om ildkampe i ødemarken, mærkelige alliancer og endnu mærkeligere fjendskaber, værdifulde naturressourcer – og en lille grønlandsk nazibevægelse.
Hvad er din egen relation til Grønland?
“Jeg boede i Grønland, fra jeg var ni, til jeg var 11. Min far havde fået orlov fra sit job som gymnasielærer i Danmark i to år for at undervise i geografi på Grønlands Seminarium i Nuuk, som dengang hed Godthåb. Vi var en familie på seks, som var afsted. Jeg tror, det var en livsforandrende oplevelse for os alle. Der var et helt klart ”før og efter” Grønland. For mig personligt åbnede det mine øjne for verden og gav mig lyst til at rejse.”
Grønland i krig bygger på et omfattende researcharbejde med masser af beretninger fra mennesker, der oplevede krigen i Grønland på første hånd. Hvordan gik du til researchen?
“I mange historiske værker bliver myter og usandheder gentaget i det uendelige, fordi forfatterne undlader at gå tilbage til de primære kilder og tjekke, om det nu også forholder sig som påstået. Derfor er der vigtigt for mig i arbejdet med mine bøger i videst muligt omfang at konsultere de originale kilder. I forbindelse med researchen til denne bog har det betydet, at jeg især har gjort brug af to arkiver: Dels Rigsarkivet – selvfølgelig, havde jeg nær sagt – dels det tyske Forbundsværns militærhistoriske arkiv i Dresden, som er en ren guldgrube. At jeg var i Dresden, mens byen var dækket af et tykt lag sne, bidrog til atmosfæren, når det nu var polarforhold, jeg undersøgte!”
Hvorfor blev Grønland en vigtig brik i spillet om magten under Anden Verdenskrig?
“Der var flere årsager. Helt basalt betød Grønlands geografiske placering, at bare tanken om en europæisk og især tysk tilstedeværelse på øen var kilde til bekymring for amerikanerne. Mere konkret var Grønland det eneste sted i verden, hvor man kunne udvinde mineralet kryolit, som var afgørende for fremstilling af aluminium, der igen skulle bruges til flyvemaskiner – og uden fly kunne krigen ikke vindes. Grønland var også mellemstation for det store antal fly, som amerikanerne sendte til fronterne i Europa, både før og efter deres egen krigsindtræden. Endelig var Grønland uundværlig for indsamling af meteorologiske data, der skulle bruges til at forudsige vejret i Europa. Vejrmeldinger fra Grønland var for eksempel medvirkende til beslutningen om det præcise tidspunkt for den allierede invasion i Normandiet i juni 1944.”
LÆS OGSÅ: Peter Harmsen om Den mørkeste vinter: Jul midt i krigshelvedet
I bogen afdækker du blandt andet, at det ikke kun var de Allierede og Tyskland, der lå i konflikt om Grønland. Danskere, nordmænd, amerikanere og canadiere var – på trods af deres fælles tyske fjende – dybt uenige om retten til Grønland. Hvordan opstod disse overraskende modsætningsforhold?
“Danskerne og nordmændene havde egentlig lagt striden om Grønland bag sig i 1933, hvor en international domstol i Haag havde givet Danmark ret til hele øen. Men det har overrasket mig, hvor mange nordmænd der i grunden ønskede at bruge krigen nogle få år senere til at gennemtrumfe en eller anden form for revision. Og det har overrasket mig endnu mere, at ønsket om at få kontrollen med dele af Grønland, eller det hele, var tydeligt til stede både blandt nordmænd, der blev hjemme i Norge og valgte at gå over på tyskernes side, og hos nordmænd, der kæmpede med de Allierede. De var rivende uenige om alt muligt andet, men Norges krav på Grønland kunne de blive enige om.
Et lige så overraskende modsætningsforhold gjorde sig gældende mellem amerikanerne på den ene side og briterne og canadierne på den anden. Her gjaldt det hovedsagelig adgangen til kryolit, som blev udvundet i store mængder i minen i Ivigtut. Når man læser amerikanske dokumenter fra 1940, får man ofte det indtryk, at Washington var mere nervøs over en britisk eller canadisk besættelse af Grønland end en tysk. I 1940 blev det til en international episode ved Ivigtut, hvor et canadisk og et britisk-kontrolleret skib fik forment adgang af to fartøjer fra den amerikanske kystvagt. En slags mini-krise udviklede sig, og man endte i en situation, der leder tankerne hen på Den Kolde Krig.”
I Grønland i krig beskriver du også et andet forhold, der nok vil komme bag på mange: Nemlig at der opstod en lille, grønlandsk nazibevægelse under krigen. Hvad er historien bag den?
“Det er et emne, som var stærkt tabubelagt i efterkrigstiden, men der er belæg i kilderne for, at der opstod nazibevægelser i hvert fald i Godthaab og Holsteinsborg, nu Sisimiut. Vi ved ikke, hvor omfattende de var, men de havde sandsynligvis ikke mange medlemmer, selvom det lykkedes for dem at skabe en del opmærksomhed omkring deres aktiviteter.
Jeg ser det som en del af et generelt fænomen. Tysklands sejre over de vesteuropæiske kolonimagter skabte beundring og håb om snarlig selvstændighed blandt de befolkninger i andre verdensdele, som europæerne havde underlagt sig. Man ser det i for eksempel det franskkontrollerede Syrien og det britiskdominerede Indien. Der er altså efter min mening ikke tale om egentlig sympati med Hitlers ideologi, men en forklædt form for selvstændighedstrang.”
Det er en udbredt opfattelse, at den danske Slædepatrulje havde held med at spænde ben for tyskernes ekspeditioner til Grønland under krigen. I bogen peger du på, at det – desværre – ofte forholdt sig helt anderledes. Hvordan gik det tyskernes ekspeditioner til Grønland?
“Den dansk-grønlandske Slædepatrulje havde først og fremmest til opgave, sammen med amerikanerne, at forhindre tyskerne i at skabe sig et fodfæste på grønlandsk jord. Det skal stilles over for den kendsgerning, at tyskerne i næsten hele perioden fra sommeren 1942 til sommeren 1944 var i stand til at opretholde en tilstedeværelse på Grønlands østkyst og sende vejrmeldinger hjem, til stor glæde for det tyske militær.
Jeg anerkender Slædepatruljens heltemod, men samtidig må man nok erkende, at den kun løste sin opgave delvist, hvilket også er forståeligt i betragtning af de beskedne ressourcer, patruljen havde til sin rådighed. Oveni kommer, at de fleste gange, hvor Slædepatruljen var i kamp med tyskerne, var det tyskerne, der vandt. Igen er det fuldt forståeligt. De fleste medlemmer af Slædepatruljen var civilister uden militær erfaring, mens tyskerne var fra krigsmarinen med en lang militær uddannelse bag sig.”
Anden Verdenskrig bragte internationale konflikter og fremmede stormagter til grønlandsk jord. Hvilken indflydelse fik krigen på det grønlandske samfund, også sidenhen?
“Da krigen brød ud i 1939, havde Grønland været stort set isoleret fra omverdenen i cirka 200 år som følge af en målrettet dansk politik, der skulle sikre handlen på danske hænder, men samtidig også beskytte den oprindelige befolkning mod de negative effekter af kontakt med europæere og amerikanere.
Det blev der vendt fuldstændig op og ned på som følge af krigen. Portene blev slået op til det store udland. Unge grønlændere fik hyre på amerikanske og canadiske skibe, og der foregik en livlig tuskhandel med de amerikanske soldater. Samtidig blev Grønland oversvømmet af postordrekataloger fra store amerikanske varehuse, som tilbød alt fra ananas på dåse til færdiglavede huse.
Mere end noget andet viste krigen, at der også var en verden mod vest, hvor den amerikanske supermagt tårnede sig op over horisonten. I sammenligning kom Danmark til virke lillebitte.”
LÆS OGSÅ: Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. Syv bøger om Anden Verdenskrig i Danmark
I 2019 vakte det international opmærksomhed, da den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, foreslog at købe Grønland fra Danmark. Også Kina har i dag øjnene rettet mod øen. Hvorfor er stormagterne fortsat så interesserede i Grønland?
“Tiderne har ændret sig, men her er interesserne forbavsende konstante. Det handler især om to ting: beliggenhed og mineraler. Ligesom under krigen er Grønlands geografiske placering igen i dag afgørende. Nu skyldes det bare den globale opvarmning, som gør, at arktiske farvande bliver mere sejlbare og tilgængelige end før, og derfor bliver en mere integreret del af verden både økonomisk og strategisk. Det er klart, at det har konsekvenser for et stort arktisk territorium som Grønland. Samtidig spiller mineraler igen en rolle. Nu handler det ikke om kryolit, men om sjældne jordarter, der kan have afgørende betydning for fremtidens digitale og grønne økonomi, og hvor Kina også er på banen. Alt i alt er parallellerne med situationen for 80 år siden forbløffende.”
Læs mere om Grønland i krig af Peter Harmsen:
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
INTERVIEW. I Grønland i krig fortæller Peter Harmsen den samlede historie om Grønland under Anden Verdenskrig.
Da Anden Verdenskrig brød ud, blev Grønland pludselig del af en global konflikt. Øen, der i 200 år havde været isoleret fra omverdenen af den danske kolonimagt, blev åbnet mod udlandet, og det medførte store forandringer i det grønlandske samfund.
Læs med her, hvor Peter Harmsen fortæller, hvorfor Grønland blev så vigtig en brik i stormagternes spil under krigen. Det er en fascinerende beretning om ildkampe i ødemarken, mærkelige alliancer og endnu mærkeligere fjendskaber, værdifulde naturressourcer – og en lille grønlandsk nazibevægelse.
Hvad er din egen relation til Grønland?
“Jeg boede i Grønland, fra jeg var ni, til jeg var 11. Min far havde fået orlov fra sit job som gymnasielærer i Danmark i to år for at undervise i geografi på Grønlands Seminarium i Nuuk, som dengang hed Godthåb. Vi var en familie på seks, som var afsted. Jeg tror, det var en livsforandrende oplevelse for os alle. Der var et helt klart ”før og efter” Grønland. For mig personligt åbnede det mine øjne for verden og gav mig lyst til at rejse.”
Grønland i krig bygger på et omfattende researcharbejde med masser af beretninger fra mennesker, der oplevede krigen i Grønland på første hånd. Hvordan gik du til researchen?
“I mange historiske værker bliver myter og usandheder gentaget i det uendelige, fordi forfatterne undlader at gå tilbage til de primære kilder og tjekke, om det nu også forholder sig som påstået. Derfor er der vigtigt for mig i arbejdet med mine bøger i videst muligt omfang at konsultere de originale kilder. I forbindelse med researchen til denne bog har det betydet, at jeg især har gjort brug af to arkiver: Dels Rigsarkivet – selvfølgelig, havde jeg nær sagt – dels det tyske Forbundsværns militærhistoriske arkiv i Dresden, som er en ren guldgrube. At jeg var i Dresden, mens byen var dækket af et tykt lag sne, bidrog til atmosfæren, når det nu var polarforhold, jeg undersøgte!”
Hvorfor blev Grønland en vigtig brik i spillet om magten under Anden Verdenskrig?
“Der var flere årsager. Helt basalt betød Grønlands geografiske placering, at bare tanken om en europæisk og især tysk tilstedeværelse på øen var kilde til bekymring for amerikanerne. Mere konkret var Grønland det eneste sted i verden, hvor man kunne udvinde mineralet kryolit, som var afgørende for fremstilling af aluminium, der igen skulle bruges til flyvemaskiner – og uden fly kunne krigen ikke vindes. Grønland var også mellemstation for det store antal fly, som amerikanerne sendte til fronterne i Europa, både før og efter deres egen krigsindtræden. Endelig var Grønland uundværlig for indsamling af meteorologiske data, der skulle bruges til at forudsige vejret i Europa. Vejrmeldinger fra Grønland var for eksempel medvirkende til beslutningen om det præcise tidspunkt for den allierede invasion i Normandiet i juni 1944.”
LÆS OGSÅ: Peter Harmsen om Den mørkeste vinter: Jul midt i krigshelvedet
I bogen afdækker du blandt andet, at det ikke kun var de Allierede og Tyskland, der lå i konflikt om Grønland. Danskere, nordmænd, amerikanere og canadiere var – på trods af deres fælles tyske fjende – dybt uenige om retten til Grønland. Hvordan opstod disse overraskende modsætningsforhold?
“Danskerne og nordmændene havde egentlig lagt striden om Grønland bag sig i 1933, hvor en international domstol i Haag havde givet Danmark ret til hele øen. Men det har overrasket mig, hvor mange nordmænd der i grunden ønskede at bruge krigen nogle få år senere til at gennemtrumfe en eller anden form for revision. Og det har overrasket mig endnu mere, at ønsket om at få kontrollen med dele af Grønland, eller det hele, var tydeligt til stede både blandt nordmænd, der blev hjemme i Norge og valgte at gå over på tyskernes side, og hos nordmænd, der kæmpede med de Allierede. De var rivende uenige om alt muligt andet, men Norges krav på Grønland kunne de blive enige om.
Et lige så overraskende modsætningsforhold gjorde sig gældende mellem amerikanerne på den ene side og briterne og canadierne på den anden. Her gjaldt det hovedsagelig adgangen til kryolit, som blev udvundet i store mængder i minen i Ivigtut. Når man læser amerikanske dokumenter fra 1940, får man ofte det indtryk, at Washington var mere nervøs over en britisk eller canadisk besættelse af Grønland end en tysk. I 1940 blev det til en international episode ved Ivigtut, hvor et canadisk og et britisk-kontrolleret skib fik forment adgang af to fartøjer fra den amerikanske kystvagt. En slags mini-krise udviklede sig, og man endte i en situation, der leder tankerne hen på Den Kolde Krig.”
I Grønland i krig beskriver du også et andet forhold, der nok vil komme bag på mange: Nemlig at der opstod en lille, grønlandsk nazibevægelse under krigen. Hvad er historien bag den?
“Det er et emne, som var stærkt tabubelagt i efterkrigstiden, men der er belæg i kilderne for, at der opstod nazibevægelser i hvert fald i Godthaab og Holsteinsborg, nu Sisimiut. Vi ved ikke, hvor omfattende de var, men de havde sandsynligvis ikke mange medlemmer, selvom det lykkedes for dem at skabe en del opmærksomhed omkring deres aktiviteter.
Jeg ser det som en del af et generelt fænomen. Tysklands sejre over de vesteuropæiske kolonimagter skabte beundring og håb om snarlig selvstændighed blandt de befolkninger i andre verdensdele, som europæerne havde underlagt sig. Man ser det i for eksempel det franskkontrollerede Syrien og det britiskdominerede Indien. Der er altså efter min mening ikke tale om egentlig sympati med Hitlers ideologi, men en forklædt form for selvstændighedstrang.”
Det er en udbredt opfattelse, at den danske Slædepatrulje havde held med at spænde ben for tyskernes ekspeditioner til Grønland under krigen. I bogen peger du på, at det – desværre – ofte forholdt sig helt anderledes. Hvordan gik det tyskernes ekspeditioner til Grønland?
“Den dansk-grønlandske Slædepatrulje havde først og fremmest til opgave, sammen med amerikanerne, at forhindre tyskerne i at skabe sig et fodfæste på grønlandsk jord. Det skal stilles over for den kendsgerning, at tyskerne i næsten hele perioden fra sommeren 1942 til sommeren 1944 var i stand til at opretholde en tilstedeværelse på Grønlands østkyst og sende vejrmeldinger hjem, til stor glæde for det tyske militær.
Jeg anerkender Slædepatruljens heltemod, men samtidig må man nok erkende, at den kun løste sin opgave delvist, hvilket også er forståeligt i betragtning af de beskedne ressourcer, patruljen havde til sin rådighed. Oveni kommer, at de fleste gange, hvor Slædepatruljen var i kamp med tyskerne, var det tyskerne, der vandt. Igen er det fuldt forståeligt. De fleste medlemmer af Slædepatruljen var civilister uden militær erfaring, mens tyskerne var fra krigsmarinen med en lang militær uddannelse bag sig.”
Anden Verdenskrig bragte internationale konflikter og fremmede stormagter til grønlandsk jord. Hvilken indflydelse fik krigen på det grønlandske samfund, også sidenhen?
“Da krigen brød ud i 1939, havde Grønland været stort set isoleret fra omverdenen i cirka 200 år som følge af en målrettet dansk politik, der skulle sikre handlen på danske hænder, men samtidig også beskytte den oprindelige befolkning mod de negative effekter af kontakt med europæere og amerikanere.
Det blev der vendt fuldstændig op og ned på som følge af krigen. Portene blev slået op til det store udland. Unge grønlændere fik hyre på amerikanske og canadiske skibe, og der foregik en livlig tuskhandel med de amerikanske soldater. Samtidig blev Grønland oversvømmet af postordrekataloger fra store amerikanske varehuse, som tilbød alt fra ananas på dåse til færdiglavede huse.
Mere end noget andet viste krigen, at der også var en verden mod vest, hvor den amerikanske supermagt tårnede sig op over horisonten. I sammenligning kom Danmark til virke lillebitte.”
LÆS OGSÅ: Modstandsfolk og mørklægningsgardiner. Syv bøger om Anden Verdenskrig i Danmark
I 2019 vakte det international opmærksomhed, da den daværende amerikanske præsident, Donald Trump, foreslog at købe Grønland fra Danmark. Også Kina har i dag øjnene rettet mod øen. Hvorfor er stormagterne fortsat så interesserede i Grønland?
“Tiderne har ændret sig, men her er interesserne forbavsende konstante. Det handler især om to ting: beliggenhed og mineraler. Ligesom under krigen er Grønlands geografiske placering igen i dag afgørende. Nu skyldes det bare den globale opvarmning, som gør, at arktiske farvande bliver mere sejlbare og tilgængelige end før, og derfor bliver en mere integreret del af verden både økonomisk og strategisk. Det er klart, at det har konsekvenser for et stort arktisk territorium som Grønland. Samtidig spiller mineraler igen en rolle. Nu handler det ikke om kryolit, men om sjældne jordarter, der kan have afgørende betydning for fremtidens digitale og grønne økonomi, og hvor Kina også er på banen. Alt i alt er parallellerne med situationen for 80 år siden forbløffende.”
Læs mere om Grønland i krig af Peter Harmsen:
Historien om Grønland under 2. Verdenskrig er langt mere kompleks end den optræder i de traditionelle værker. Det er korrekt, at verdens største ø var en afgørende brik i kampen om vejret. Tyskerne forsøgte flere gange at etablere meteorologiske stationer på Grønlands østkyst, og igen og igen blev forsøgene forpurret. Det er også korrekt, at Grønland var en afgørende mellemstation for krigsmateriel, der skulle sendes over Nordatlanten til Europa.
Men det var ikke bare en kamp mellem tyskerne og de allierede. I de tidlige krigsår udviklede der sig et overraskende modsætningsforhold mellem USA og Canada, som stærkt drevet af økonomiske interesser begge forsøgte at skabe sig en position i Grønland. Og nordmænd på begge sider af det gigantiske opgør forsøgte gennem alle krigsårene at få Grønland ”tilbage”. Der var også gnidninger – grænsende til gensidig foragt – mellem amerikanerne og danskerne på Grønland. Blandt inuitterne var reaktionerne på krigen mangeartede.
Alle disse historier – kendte, mindre kendte og ukendte – samles i denne bog om, hvordan 2. verdenskrig udspillede sig i Grønland, med konsekvenser, der endnu mærkes i dag.
Du kan købe Grønland i krig online hos fx Saxo eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: