Biografi Fagbøger Historie

Churchill – Den eneste ene

Fascinationen af Winston Churchill hører aldrig op. Han var en mangefacetteret skikkelse, men frem for noget var han der, da Storbritannien havde allermest brug for lige netop sådan én som ham. Faktisk var der ikke andre.

Af Jan Hedegaard

Han var unik. Enestående i ordets egentligste betydning. Der var vitterlig ikke andre som ham, og dykker man ned i hans livshistorie, bliver man mere og overrasket over, at han stadig var der, da Storbritannien havde allermest brug for ham.

Havde Storbritannien ikke haft Winston Churchill, er historikerne ikke i tvivl om, at så havde Storbritannien været nødt til at forhandle fred med Tyskland i 1940. På Hitlers betingelser. Og ja, det var blevet blodigt og sønderlemmende for Storbritannien og Imperiet. Men nu havde man Winston Churchill. Han havde været der siden 1874. Født aristokrat, men aldrig snobbet. Hærdet af et brutalt, engelsk kostskolesystem, soldat for Imperiet, skærpet efter næsten 40 år i britisk politik.

“Allerede inden Anden Verdenskrig havde han deltaget i fem krige, og inden hans sjette krig var forbi, havde han forudset den syvende, Den Kolde Krig.”

Og han rystede ikke på hånden. Allerede inden Anden Verdenskrig havde han deltaget i fem krige, og inden hans sjette krig var forbi, havde han forudset den syvende, Den Kolde Krig, som han forkyndte i sin berømte jerntæppe-tale på universitetet i Fulton, Missouri.

Churchill havde hele pakken

Churchill havde hele pakken, da Storbritannien og Europa stod over for Hitlers militære erobrings- og mordmaskine. Han var ukuelig, han havde humor, han var drikfældig, han vidste, at han kunne tage fejl, men gik aldrig på kompromis med demokrati og frihed. Måske vigtigere: et langt liv i politik havde sprogligt fintunet ham, så han vidste, hvordan en leder appellerer til sine vælgere, han kendte alle afkroge af det politiske spil, han havde mere mod end de fleste, og han havde vist det i de krige, han havde deltaget i. Han havde som soldat selv slået ihjel og selv set døden i øjnene.

LÆS OGSÅ: Quiz: Hvor meget ved du om Churchill?

Første gang da han fik observatørstatus og var med den spanske hær på Cuba og kom under direkte beskydning fra cubanske oprørere. Det var ved den lejlighed, han fastslog, at der ikke var noget så opmuntrende som at blive beskudt, når man ikke blev ramt.

“Han fastslog, at der ikke var noget så opmuntrende som at blive beskudt, når man ikke blev ramt.”

Han havde vist det igen, da han var med i et felttog ved Indiens nordvest-grænse, hvor stammekrigere gang på gang havde udfordret den britiske hær. Her opdagede han pludselig, at han og hans deling var kommet alt for langt frem i forhold til hovedstyrken, og bevæbnede stammekrigere rykkede nærmere, mens de uophørligt skød på ham og de øvrige soldater. En befalingsmand råbte retræte, men blev i det samme ramt og sank sammen. Churchill prøvede at bringe ham i sikkerhed, men skyderiet blev mere og mere intenst, og han måtte efterlade den sårede og selv søge dækning, hvorfra han rystet så fjenden springe frem med lange knive og maltraktere den sårede.

Ung soldat i Sudan

Igen kunne han være blevet dræbt i det vældige slag ved Omdurman i Sudan i 1898, hvor en talmæssigt underlegen britisk-ægyptisk hærstyrke, ca. 25.000 mand, under kommando af den legendariske general Kitchener, stod overfor en mægtig muslimsk oprørshær, ca. 50.000 mand, der agtede at smide briterne ud af Østafrika.

Unge Winston, 24 år, var til hest og iført kahkiuniform på slagmarkens ene flanke langs en bakkekam, endnu før solen var stået op. Da den steg op og kastede lys på de to mægtige hære, syntes han, at det var det smukkeste, han nogensinde havde set.

På det givne signal satte rytterne af ned ad skråningen for at splitte den fjendtlige styrke, men den havde ikke i sinde at lade sig splitte, og igen var Churchill kommet for langt frem og fandt pludselig sig selv alene, omgivet af fjender. Da han forsøgte at finde sin egen styrke igen, var han nødt til at forsvare sig mod sine angribere med sin 10-skuds Mauser-pistol, da de forsøgte at rive ham af hesten.

“Da solen steg op og kastede lys på de to mægtige hære, syntes han, at det var det smukkeste, han nogensinde havde set.”

LÆS OGSÅ: 14 bøger der gør dig klogere på 2. verdenskrig

”Jeg beklager, at jeg med sikkerhed skød fem mænd – muligvis yderligere to – men det rørte mig ikke. Jeg ekspederede dem, der ville slå mig ihjel, og jeg sov uden samvittighedsnag,” skrev han bagefter.

Halvdelen af den fjendtlige styrke, ca. 25.000, blev dræbt eller såret. Briterne mistede i alt 47 mand.

Krigsfange i Sydafrika

Han kunne være blevet dræbt igen, da han var med i Den Anden Boerkrig, hvor han var om bord på et pansret tog, der faldt i baghold og blev afsporet. Churchill tog kommandoen og ledede forsvaret, men i kampens hede mistede han sit våben, og da han hverken kunne kæmpe eller stikke af, måtte han sammen med de øvrige overlevende overgive sig. Naturligvis flygtede han med fare for sit eget liv fra fangenskabet og blev efterlyst – 25 pund ”død eller levende”. Senere sluttede han sig til hæren og indforskrev sig uvisnelig hæder i slaget ved Diamond Hill, hvor han satte livet på spil og viste vejen til at sikre slagets sejrende udfald. Efterfølgende blev han indstillet til Victoria-korset.

“Naturligvis flygtede han med fare for sit eget liv fra fangenskabet og blev efterlyst – 25 pund ‘død eller levende’.”

I januar 1911 var han tilmed som indenrigsminister indblandet i en politiaktion, der er gået over i historien som ”Belejringen af Sidney Street”. To lettiske oprørere havde i forbindelse med et indbrud dræbt tre betjente og derefter forskanset sig i et hus, hvor de skød ud ad vinduerne og nægtede at overgive sig. Rygtet om aktionen fik Churchill til at ile til, og han var så tæt på, at et projektil affyret af letterne gik gennem hans høje hat.

Livsfarlige pilotdrømme

Som marineminister begyndte han selv at tage lektioner i at flyve i de nyopfundne, højst usikre flyvende maskiner, der siden kom til at udgøre Royal Air Force. Dødeligheden blandt de første piloter var høj. En tredjedel døde alene under træningen. Churchill selv var involveret i to ulykker, hvoraf den ene kostede to flyinstruktører livet. Derefter satte hans kone, Clementine, en stopper for pilotdrømmen og beordrede ham til at holde op med det pjat.

Churchill havde haft sin ubestridelige andel i den militære katastrofe ved Gallipoli under Første Verdenskrig, og han trådte som direkte følge heraf tilbage som marineminister og meldte sig derefter tynget af skyld til aktiv tjeneste i Nordfrankrigs skyttegrave.

I november 1915 fik han med rang af major kommandoen over en skotsk bataljon på et afsnit af fronten, der dog skulle vise sig at være relativ fredeligt. Her installerede han sig i forreste frontlinje, fordi man længere bagude kun måtte drikke te med pulvermælk, mens man helt fremme havde lov til at styrke sig på noget stærkere. Han medbragte selv badekar og forsvarlige forsyninger af skotsk whisky.

LÆS OGSÅ: Churchill: I Oscarvindende film og i en lille bog

Det halve år han var udstationeret, deltog han frivilligt i over 30 yderst risikable recognoseringer i ingenmandsland, og flere gange var de så tæt på fjenden, at de tydeligt kunne høre dem tale tysk. I et enkelt tilfælde var han netop blevet kaldt ud af et sikringsrum og kun nået et stykke væk, da det blev ramt af en fuldtræffer og eksploderede i et vældigt brag bag ham.

En ny krig truer

Siden var han tæt på at blive dræbt, da han i 1931 var i New York og et øjeblik glemte, at man i hans andet fædreland havde højrekørsel – modsat hjemme i England – og blev, da han en aften trådte ud på kørebanen, ramt af en bil fra venstre. Han slap med mindre kvæstelser, et kortere hospitalsophold og et lidt længere sygeleje på sit hotel.

“Det var, skrev han senere, som om at hele hans liv havde skænket ham alle de nødvendige forudsætninger og ført ham frem til det øjeblik i maj 1940, da han satte sig i premierministerstolen i Downing Street.”

Ydermere kunne han, da han i 1930’erne var blevet kørt ud på et politisk sidespor være død af druk og kedsomhed… hvis ikke han lige inden var blevet opmærksom på, hvad denne Hitler havde gang i i Tyskland. Hans kampgejst var atter vakt, og han begyndte at advare parlamentet om, at en ny, stor krig truede.

Det var, skrev han senere, som om at hele hans liv havde skænket ham alle de nødvendige forudsætninger og ført ham frem til det øjeblik i maj 1940, da han satte sig i premierministerstolen i Downing Street.

Fra begyndelsen modsatte han sig ethvert forslag om at forhandle fred med Tyskland. Selvfølgelig gjorde han det. Hele hans politiske eksistensberettigelse stod og faldt med, at han bød Hitler trods. At han mobiliserede Storbritannien, rejste forsvarsviljen og samlede den mægtige alliance, der kunne slå Nazityskland.

Var det forhandling med Tyskland, de ville have haft, skulle de have valgt en anden. Nu fik de, som han havde lovet, blod og sved, trængsler og tårer, men også udsigt til endelig sejr og frihed og demokrati. Både for Storbritannien, men også for Vesteuropa.


Læs mere om Winston Churchill

Winston Churchill blev født i overdådighed på Blenheim Palace. Hans enestående liv omfattede en militær karriere, der varede 25 år, en politisk karriere, der varede 60 år, og en forfattervirksomhed, der strakte sig endnu længere.

I maj 1940 satte Churchill sig i den britiske premierministerstol, hvorfra han uforfærdet førte an i krigen mod Hitler og hans hæslige vanvid. Han forenede Storbritannien til kamp, og formåede at alliere sig med både USA og Sovjet – den alliance, der sikrede frihedens sejr over nazismen i hele Vesteuropa.

Du kan købe En lille bog om Churchill – Kriger, kunstner, statsmand, Churchill – Mine unge år og Churchill-faktoren her eller hos din lokale boghandler.