Anja C. Andersen og Sune Hermit er aktuel med guidebogen Stjernehimlen, der viser dig årstidernes tydeligste stjernebilleder, planeter og galakser. De her fire fænomener kan du opleve om foråret med en helt almindelig håndkikkert.
Foråret er en god periode for stjernekiggeri, så skynd dig ud, mens nætterne stadig er mørke. Statistisk set er april den tørreste måned på året, hvilket alt andet lige betyder flere gode dage – og nætter – med en stjerneklar himmel.
4 fantastiske fænomener på stjernehimlen
1. Fra Karlsvognen til Polaris
Nordstjernen Polaris er en af de stjerner, du tydeligt kan se i april og maj. Karlsvognen, som de fleste kan finde med det blotte øje, er en del af det større stjernebillede Store Bjørn. Ladet på Karlsvognen kan både bruges som vejviser til Nordstjernen Polaris, da de to sidste stjerner på ladet, Merak og Dubhe, fører direkte til Polaris med blikket i en almindelig håndkikkert.
Ved at forlænge linjen mellem de to sidste stjerner i Karlsvognens lad, Merak og Dubhe, cirka fem gange, når du frem til Polaris, som er den eneste klare stjerne lige i det område. Illustration: Stellarium.
2. Oplev kuglehoben M3 forenden af Karlsvognen
Den kuglehob, som vi skal finde nu, er ikke i Store Bjørn, som Karlsvognen jo er en del af, men derimod i det noget mere anonyme stjernebillede Canes Vanetici, som på dansk hedder Jagthundene. Det, vi kigger efter, er en af de mere klare kuglehober på himlen, nemlig M3.
For at finde M3, er det en fordel først at lokalisere stjernen Arcturus, som nemt findes ved at fortsætte Karlsvognens stang i en bue nedefter. Når du har fundet den, skal du tænke dig en linje mellem Arcturus og Cor Caroli.
Hvis du så starter ved Arcturus og følger linjen op mod Cor Caroli, dukker M3 op som en ulden klump stjerner cirka halvvejs mellem de to stjerner. En ulden klump, der består af svimlende 500.000 stjerner!
M3 finder du ved at forestille dig en linje mellem Arcturus og Cor Corali. Cirka midtvejs ses den som en uklar, udstrakt massiv hob. Illustration: Stellarium.
3. Se Månen tæt på, men altid fra den samme side
Månen er sin egen og Jordens trofaste ledsager. Månens rotation i forhold til Jorden er bunden, og vi ser derfor altid den samme side af Månen – den, vi kalder forsiden – mens bagsiden aldrig kan ses fra Jorden.
Den er det eneste objekt i Solsystemet, som har en så betydelig udstrækning på himlen, at det er muligt at skelne strukturer på overfladen og nyde det lysindfald over Jordens landskab, som månelyset giver.
Med en lille håndkikkert er det muligt at skelne mellem kratere, bjergkæder og de store, mere flade, mørke områder, der går under betegnelsen månehave eller maria. Det er en fordel at bruge en kikkert med lav forstørrelse, da en større forstørrelse vil indsnævre synsfeltet væsentligt, så noget af oplevelsen går tabt.
Der ses både de store, mørke, næsten helt flade områder kaldet have og massevis af kratere. Det er muligt at se noget tilsvarende, bare med mindre forstørrelse, i en håndkikkert.
4. Fang skyggen af Venus
Næst efter Månen er Venus det klareste objekt på nattehimlen. Den kan lyse så meget, at den kaster skygger, og ved sjældne lejligheder kan den endda ses om dagen, hvis man ved, hvor man skal kigge. Venus kan ses året rundt og være på himlen i timer. Venus kommer maksimalt 47 grader fra Solen, og det er altså nok til at den kan være på himlen, når det er rigtig mørkt.
Stjernekiggeri er grundlæggende (og givende) life skills
Som bogens forfattere, Anja C. Andersen og Sune Hermit, skriver, er ”himlen i virkeligheden ikke anderledes end at kunne kende forskel på et birketræ og et egetræ. Det er grundlæggende life skills og handler om at få en basal forståelse for det sted, vi bor.”
Ser du stjerner sammen med dine børn, kan I med fordel nyde det uden kikkert. Lær barnet om de mest kendte stjernebilleder, som for eksempel Karlsvognen og Nordstjernen Polaris, som I kan se med det blotte øje, inden I går videre til fjernere stjernebilleder, galakser og planeter, der kræver et forstørrelsesglas.
Stjernehimlen – 50 ting du kan se med en almindelig kikkert
At nyde en september aften, under en solnedgang, hvor fuglene langsomt går til ro, kan være et magisk øjeblik. Øjeblikket bliver endnu mere specielt, når mørket lægger sig, og de klare stjerner dykker op på himlen.
Herfra kan observationsaftenen begynde. Enten kan du genbesøge gamle himmelske bekendtskaber, eller også kan du møde nogle nye, du ikke har hilst på før.
Stjernehimlen giver vejledning til at studere stjernerne, gode råd til at finde de bedste dark sky-områder, og hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.
Der sker hele tiden noget nyt og spændende inden for rumforskningen. I 2022 lykkedes det forskerholdet Event Horizon Telescope Collaboration at optage et billede af det sorte hul i Mælkevejen. James Webb Teleskopet leverer billeder af galakser, der ligger 13 milliarder lysår borte. De opdagelser, som den danske forsker Albert Sneppen har gjort omkring neutronstjerners sammenstød, kan måske bruges til at beregne universets udvidelseshastighed. I Det gådefulde univers giver Danmarks mest anerkendte astrofysiker et overblik over himmelrummet fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser og over universets udvikling fra Big Bang frem til i dag.Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden. Et lysår er ca. 9,5 billioner kilometer, og afstanden til de fjerne kvasarer er 12 milliarder lysår. Når man beskæftiger sig med universet, handler det om svimlende tidshorisonter og afstande; men Anja C. Andersen formår at gøre det uoverskuelige begribeligt.
Anja C. Andersen og Sune Hermit er aktuel med guidebogen Stjernehimlen, der viser dig årstidernes tydeligste stjernebilleder, planeter og galakser. De her fire fænomener kan du opleve om foråret med en helt almindelig håndkikkert.
Foråret er en god periode for stjernekiggeri, så skynd dig ud, mens nætterne stadig er mørke. Statistisk set er april den tørreste måned på året, hvilket alt andet lige betyder flere gode dage – og nætter – med en stjerneklar himmel.
4 fantastiske fænomener på stjernehimlen
1. Fra Karlsvognen til Polaris
Nordstjernen Polaris er en af de stjerner, du tydeligt kan se i april og maj. Karlsvognen, som de fleste kan finde med det blotte øje, er en del af det større stjernebillede Store Bjørn. Ladet på Karlsvognen kan både bruges som vejviser til Nordstjernen Polaris, da de to sidste stjerner på ladet, Merak og Dubhe, fører direkte til Polaris med blikket i en almindelig håndkikkert.
Ved at forlænge linjen mellem de to sidste stjerner i Karlsvognens lad, Merak og Dubhe, cirka fem gange, når du frem til Polaris, som er den eneste klare stjerne lige i det område. Illustration: Stellarium.
2. Oplev kuglehoben M3 forenden af Karlsvognen
Den kuglehob, som vi skal finde nu, er ikke i Store Bjørn, som Karlsvognen jo er en del af, men derimod i det noget mere anonyme stjernebillede Canes Vanetici, som på dansk hedder Jagthundene. Det, vi kigger efter, er en af de mere klare kuglehober på himlen, nemlig M3.
LÆS OGSÅ: 15 bøger der gør dig klogere
For at finde M3, er det en fordel først at lokalisere stjernen Arcturus, som nemt findes ved at fortsætte Karlsvognens stang i en bue nedefter. Når du har fundet den, skal du tænke dig en linje mellem Arcturus og Cor Caroli.
Hvis du så starter ved Arcturus og følger linjen op mod Cor Caroli, dukker M3 op som en ulden klump stjerner cirka halvvejs mellem de to stjerner. En ulden klump, der består af svimlende 500.000 stjerner!
M3 finder du ved at forestille dig en linje mellem Arcturus og Cor Corali. Cirka midtvejs ses den som en uklar, udstrakt massiv hob. Illustration: Stellarium.
3. Se Månen tæt på, men altid fra den samme side
Månen er sin egen og Jordens trofaste ledsager. Månens rotation i forhold til Jorden er bunden, og vi ser derfor altid den samme side af Månen – den, vi kalder forsiden – mens bagsiden aldrig kan ses fra Jorden.
Den er det eneste objekt i Solsystemet, som har en så betydelig udstrækning på himlen, at det er muligt at skelne strukturer på overfladen og nyde det lysindfald over Jordens landskab, som månelyset giver.
LÆS OGSÅ: 5 hurtige til astronom Anja C. Andersen: Som barn blev jeg grebet af, hvor ufatteligt stort og smukt universet er
Med en lille håndkikkert er det muligt at skelne mellem kratere, bjergkæder og de store, mere flade, mørke områder, der går under betegnelsen månehave eller maria. Det er en fordel at bruge en kikkert med lav forstørrelse, da en større forstørrelse vil indsnævre synsfeltet væsentligt, så noget af oplevelsen går tabt.
Der ses både de store, mørke, næsten helt flade områder kaldet have og massevis af kratere. Det er muligt at se noget tilsvarende, bare med mindre forstørrelse, i en håndkikkert.
4. Fang skyggen af Venus
Næst efter Månen er Venus det klareste objekt på nattehimlen. Den kan lyse så meget, at den kaster skygger, og ved sjældne lejligheder kan den endda ses om dagen, hvis man ved, hvor man skal kigge. Venus kan ses året rundt og være på himlen i timer. Venus kommer maksimalt 47 grader fra Solen, og det er altså nok til at den kan være på himlen, når det er rigtig mørkt.
Stjernekiggeri er grundlæggende (og givende) life skills
Som bogens forfattere, Anja C. Andersen og Sune Hermit, skriver, er ”himlen i virkeligheden ikke anderledes end at kunne kende forskel på et birketræ og et egetræ. Det er grundlæggende life skills og handler om at få en basal forståelse for det sted, vi bor.”
LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger
Ser du stjerner sammen med dine børn, kan I med fordel nyde det uden kikkert. Lær barnet om de mest kendte stjernebilleder, som for eksempel Karlsvognen og Nordstjernen Polaris, som I kan se med det blotte øje, inden I går videre til fjernere stjernebilleder, galakser og planeter, der kræver et forstørrelsesglas.
Stjernehimlen – 50 ting du kan se med en almindelig kikkert
At nyde en september aften, under en solnedgang, hvor fuglene langsomt går til ro, kan være et magisk øjeblik. Øjeblikket bliver endnu mere specielt, når mørket lægger sig, og de klare stjerner dykker op på himlen.
Herfra kan observationsaftenen begynde. Enten kan du genbesøge gamle himmelske bekendtskaber, eller også kan du møde nogle nye, du ikke har hilst på før.
Stjernehimlen giver vejledning til at studere stjernerne, gode råd til at finde de bedste dark sky-områder, og hvilke typer håndkikkert, der er bedst egnet.
Du kan købe Stjernehimlen online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også nyeste bog fra Anja C. Andersen
Det gådefulde univers
Stor gavebog med fantastisk billedmateriale.
Der sker hele tiden noget nyt og spændende inden for rumforskningen. I 2022 lykkedes det forskerholdet Event Horizon Telescope Collaboration at optage et billede af det sorte hul i Mælkevejen. James Webb Teleskopet leverer billeder af galakser, der ligger 13 milliarder lysår borte. De opdagelser, som den danske forsker Albert Sneppen har gjort omkring neutronstjerners sammenstød, kan måske bruges til at beregne universets udvidelseshastighed. I Det gådefulde univers giver Danmarks mest anerkendte astrofysiker et overblik over himmelrummet fra Solsystemet og ud til de fjerneste galakser og over universets udvikling fra Big Bang frem til i dag.Universet blev skabt for 13,7 milliarder år siden. Et lysår er ca. 9,5 billioner kilometer, og afstanden til de fjerne kvasarer er 12 milliarder lysår. Når man beskæftiger sig med universet, handler det om svimlende tidshorisonter og afstande; men Anja C. Andersen formår at gøre det uoverskuelige begribeligt.
Du kan købe Det gådefulde univers fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 4. december.
Andre læste også: