Fuldmånen gør dig skør. Månelandingen fandt aldrig sted. Og så er Månen lavet af grøn ost. Det skorter ikke på myter om Månen. I En lille bog om Månen forklarer Danmarks førende astrofysiker, Anja C. Andersen, hvad der er op og ned, når det kommer til måneforskning. Vi varmer op med fem mystiske myter om Månen, som du måske ikke kendte til.
1. Fuldmånen gør dig skør
I mange århundreder har man ment, at Månen var tæt forbundet med vanvid – månesyge, som tilstanden hed. I 1700-tallets England kunne man endda få en lavere straf under en retssag, hvis man havde begået en forbrydelse, mens der var fuldmåne. Det engelske ord for vanvid, “lunacy”, kommer tilmed fra det latinske ord for måne, “luna”.
Gennem tiderne har utallige studier forsøgt at afgøre, om der virkelig er en sammenhæng mellem fuldmånen og vanvid. Alt peger dog på, at der ikke sker flere ulykker, selvmord eller forbrydelser under fuldmånen. Så indtil videre kan du sove trygt, selv når fuldmånen lyser…
2. Månelandingen fandt aldrig sted
Op mod 20 procent af amerikanere tror, at månelandingen var fup, og det er en udbredt myte, at månelandingen i virkeligheden blev optaget i et studie i Nevadas ørken. Det letteste modsvar til denne konspirationsteori er overraskende og en anelse deprimerende: Affald.
”Det er på sin vis tankevækkende, at grunden til, at det er nemt at bevise, at der har været astronauter på Månen, er, at astronauterne var nogle skovsvin,” skriver Anja C. Andersen i En lille bog om Månen.
Apollo 17’s landingplads, hvor man tydeligt ser hjulspor fra månebilen. Foto: NASA
Astronauterne efterlod sig nemlig et spor af affald. Da Apollo 17, som den sidste bemandede månemission, forlod den støvede overflade, lå i alt 96 poser med astronauternes eksrementer, utallige vådservietter, 12 par månestøvler og to golfbolde – for bare at nævne lidt.
I takt med at konspirationerne bredte sig i midten af 1970’erne har NASA derfor kortlagt de seks Apollo-landingssteder i særlig høj opløsning, således man kan se, hvor det amerikanske flag stadig står omgivet af både fod- og hjulspor.
3. Månen har en mørk bagside
Selvom Pink Floyd sang om The dark side of the moon, passer det faktisk ikke, at den anden side af Månen ligger hen i mørke – den vender bare væk fra os. Vi jordboere ser nemlig altid den samme side af Månen, og derfor har Månens bagside længe været et mysterium for os.
I 1959 fotograferede en sovjetisk sonde for første gang en tredjedel af Månens bagside, og i 1965 var 95 procent af månens overflade fotograferet og kortlagt. I dag ved vi præcis, hvordan Månens bagside ser ud.
Modsat alle forventninger lignede bagsiden slet ikke Månens forside. På bagsiden er der hundrede kilometer lange kæder af kratere, men slet ingen månehave, som ellers dominerer forsiden af Månen. Astronaut William Anders, der var med på den første rummission til månens bagside i 1968, beskrev den således:
“Bagsiden ligner en sandbunke, som mine børn har leget i gennem et stykke tid. Den er gennembanket, uden skarpe afgrænsninger, bare en masse buler og huller.”
Månens bagside fotograferet i 1959 og i 2009. Foto: NASA
4. Månestøv er blødt
Godt nok er månestøv lige så fint som flormelis, men det er groft som sandpapir. Støvet består af nedfaldne meteoritsten, der er blevet knust til små partikler af at ramme månen. Det grove månestøv har været til stor gene for de astronauter, der har gået på Månens overflade. Det klistrer nemlig til astronauternes rumdragter, og det kan være problematisk.
Under Apollo 17-missionen var atronauterne Harrrison Schmitt og Gene Carnan på månevandring. Undervejs satte månestøvet sig i de bevægelige dele af deres rumdragter, så de blev stive og svære at bevæge sig i. Støvet sled sig endda gennem tre lag af Harrison Schmitts rumstøvler. Heldigvis nåede de tilbage til rumskibet i god behold.
Buzz Aldrin på månevandring under Apollo 11-missionen. I visiret kan man se genspejlingen af Neil Armstrong, som tog fotografiet. Foto: NASA
5. Månen er lavet af grøn ost
”Da jeg var barn fik jeg ofte det svar, at månen var lavet af grøn ost. Hvorfor grøn? Jeg syntes ikke, at månen så særlig grøn ud,” skriver Anja C. Andersen i En lille bog om månen.
Med fare for at ødelægge manges barnetro må vi slå fast, at Månen ikke består af grøn ost. Det, der måske kan ligne hullerne i en ost, er i virkeligheden rester af udbrændte vulkaner, meteorkratere og lavasletter, der alt sammen udgør Månens overflade.
Faktisk har man heller aldrig troet, at Månen var lavet af ost. Derimod kommer idéen fra folkemyter om en landsbytosse, der ser Månens refleksion i vandet og tror, at den er et ostehjul. Men et grønt ostehjul, ligefrem? På engelsk betyder ’green cheese’ frisk eller ung ost. Og en mindre sproglig misforståelse har med tiden gjort, at de fleste tror, det gælder farven, når vi i det daglige omtale det himmelske ostehjul som grønt.
For alle os der så Walter og Trofast rejse til månen med favnene fulde af ’cheese crackers’, vil sandheden nok altid være en anden. Vi ved jo godt at månen er gul, er lavet af ost – og at den for øvrigt smager henad en britisk Wensleydale-ost.
I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta.
Den 20. juni 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen.
Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere fem bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger – senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?
Fuldmånen gør dig skør. Månelandingen fandt aldrig sted. Og så er Månen lavet af grøn ost. Det skorter ikke på myter om Månen. I En lille bog om Månen forklarer Danmarks førende astrofysiker, Anja C. Andersen, hvad der er op og ned, når det kommer til måneforskning. Vi varmer op med fem mystiske myter om Månen, som du måske ikke kendte til.
1. Fuldmånen gør dig skør
I mange århundreder har man ment, at Månen var tæt forbundet med vanvid – månesyge, som tilstanden hed. I 1700-tallets England kunne man endda få en lavere straf under en retssag, hvis man havde begået en forbrydelse, mens der var fuldmåne. Det engelske ord for vanvid, “lunacy”, kommer tilmed fra det latinske ord for måne, “luna”.
Gennem tiderne har utallige studier forsøgt at afgøre, om der virkelig er en sammenhæng mellem fuldmånen og vanvid. Alt peger dog på, at der ikke sker flere ulykker, selvmord eller forbrydelser under fuldmånen. Så indtil videre kan du sove trygt, selv når fuldmånen lyser…
2. Månelandingen fandt aldrig sted
Op mod 20 procent af amerikanere tror, at månelandingen var fup, og det er en udbredt myte, at månelandingen i virkeligheden blev optaget i et studie i Nevadas ørken. Det letteste modsvar til denne konspirationsteori er overraskende og en anelse deprimerende: Affald.
”Det er på sin vis tankevækkende, at grunden til, at det er nemt at bevise, at der har været astronauter på Månen, er, at astronauterne var nogle skovsvin,” skriver Anja C. Andersen i En lille bog om Månen.
NASA
Astronauterne efterlod sig nemlig et spor af affald. Da Apollo 17, som den sidste bemandede månemission, forlod den støvede overflade, lå i alt 96 poser med astronauternes eksrementer, utallige vådservietter, 12 par månestøvler og to golfbolde – for bare at nævne lidt.
I takt med at konspirationerne bredte sig i midten af 1970’erne har NASA derfor kortlagt de seks Apollo-landingssteder i særlig høj opløsning, således man kan se, hvor det amerikanske flag stadig står omgivet af både fod- og hjulspor.
3. Månen har en mørk bagside
Selvom Pink Floyd sang om The dark side of the moon, passer det faktisk ikke, at den anden side af Månen ligger hen i mørke – den vender bare væk fra os. Vi jordboere ser nemlig altid den samme side af Månen, og derfor har Månens bagside længe været et mysterium for os.
I 1959 fotograferede en sovjetisk sonde for første gang en tredjedel af Månens bagside, og i 1965 var 95 procent af månens overflade fotograferet og kortlagt. I dag ved vi præcis, hvordan Månens bagside ser ud.
Modsat alle forventninger lignede bagsiden slet ikke Månens forside. På bagsiden er der hundrede kilometer lange kæder af kratere, men slet ingen månehave, som ellers dominerer forsiden af Månen. Astronaut William Anders, der var med på den første rummission til månens bagside i 1968, beskrev den således:
“Bagsiden ligner en sandbunke, som mine børn har leget i gennem et stykke tid. Den er gennembanket, uden skarpe afgrænsninger, bare en masse buler og huller.”
4. Månestøv er blødt
Godt nok er månestøv lige så fint som flormelis, men det er groft som sandpapir. Støvet består af nedfaldne meteoritsten, der er blevet knust til små partikler af at ramme månen. Det grove månestøv har været til stor gene for de astronauter, der har gået på Månens overflade. Det klistrer nemlig til astronauternes rumdragter, og det kan være problematisk.
Under Apollo 17-missionen var atronauterne Harrrison Schmitt og Gene Carnan på månevandring. Undervejs satte månestøvet sig i de bevægelige dele af deres rumdragter, så de blev stive og svære at bevæge sig i. Støvet sled sig endda gennem tre lag af Harrison Schmitts rumstøvler. Heldigvis nåede de tilbage til rumskibet i god behold.
5. Månen er lavet af grøn ost
”Da jeg var barn fik jeg ofte det svar, at månen var lavet af grøn ost. Hvorfor grøn? Jeg syntes ikke, at månen så særlig grøn ud,” skriver Anja C. Andersen i En lille bog om månen.
Med fare for at ødelægge manges barnetro må vi slå fast, at Månen ikke består af grøn ost. Det, der måske kan ligne hullerne i en ost, er i virkeligheden rester af udbrændte vulkaner, meteorkratere og lavasletter, der alt sammen udgør Månens overflade.
Faktisk har man heller aldrig troet, at Månen var lavet af ost. Derimod kommer idéen fra folkemyter om en landsbytosse, der ser Månens refleksion i vandet og tror, at den er et ostehjul. Men et grønt ostehjul, ligefrem? På engelsk betyder ’green cheese’ frisk eller ung ost. Og en mindre sproglig misforståelse har med tiden gjort, at de fleste tror, det gælder farven, når vi i det daglige omtale det himmelske ostehjul som grønt.
For alle os der så Walter og Trofast rejse til månen med favnene fulde af ’cheese crackers’, vil sandheden nok altid være en anden. Vi ved jo godt at månen er gul, er lavet af ost – og at den for øvrigt smager henad en britisk Wensleydale-ost.
I denne bog med mere end 100 fotos fortæller Danmarks førerende astrofysiker, Anja C. Andersen hele den spændende historie om Jordens nærmeste nabo i rummet; kendsgerninger og konspirationsteorier, myter, fup og fakta.
Den 20. juni 1969 kl. 03.56 dansk tid satte Neil Armstrong som det første menneske sin fod på Månen.
Frem til 1972 gennemførte NASA yderligere fem bemandede månelandinger, og i alt 12 astronauter har betrådt Månen. Derudover har der været et utal af ubemandede månelandinger – senest den 3. januar 2019, da et kinesisk rumfartøj landede på Månens bagside. Men der er stadig meget, vi ikke ved: Hvordan er Månen opstået, og hvorfor har den kun vand på den side, der vender mod Jorden? Hvordan påvirker Månen os mennesker?
Læs mere og køb Anja C. Andersens En lille bog om månen her eller i din lokale boghandel.
Andre læste også: