Krimi Inspirationslister og guides

16 gode krimier. Få inspiration til nervepirrende pageturnere

Elsker du at mærke nakkehårene rejse sig og suget i maven, når du læser en rigtig spændende krimi? Find gode krimier lige her.


Der findes næsten ikke noget bedre end at læse gode krimier, hvis du vil have tankerne et andet sted hen. En rigtig pageturner, der slet ikke er til at lægge fra sig. Derfor har vi samlet nogle af tidens allerbedste krimier lige her – så behøver du ikke mangle læsestof.




1. Tredje selvstændige bind i Anna Grues hyggekrimi-serie

Anna Grue: Nøglen til mord

Tredje selvstændige hyggekrimi i Anna Grues bestsellerserie om fru Mortensen. 

Anne-Maj Mortensen finder sin eksmands lig i en luksuslejlighed ved Nykøbing Sjællands Lystbådehavn. Den ældre herre har tilsyneladende begået selvmord, og ingen forstår hvorfor. Til hendes store irritation må hun påtage sig at få solgt boligen, og det bliver en kamp med en lige lovlig smart ejendomsmægler – og alt for mange flyttekasser.

Midt i processen overrasker Anne-Maj et par, der på mystisk vis har skaffet sig nøgler til lejligheden for at have sex – og snart får hun mistanke om, at den lokale mægler står bag et organiseret misbrug af tomme ejendomme.

Politiets efterforskere tager som sædvanlig ikke Anne-Maj alvorligt – ikke engang, da man finder først ét, så et andet lig, der efter hendes bedste overbevisning har forbindelse til sammensværgelsen.

Du kan købe Nøglen til mord online hos Bog & Idé eller i din lokale boghandel.


2. Hæsblæsende spændingsroman af Sveriges krimistjerne

Camilla Grebe: Velkommen til evigheden

Lykke Andersen er forlagsredaktør og gift med en kendt forfatter. De har sammen tvillingerne David og Harry, og udefra set er alt godt. Lykke er i sin omgangskreds beundret for sin integritet og kærlighed til sine sønner.

Så hvorfor står hun en dag pludselig anklaget for et brutalt mord?

Hvad skete der egentlig på den idylliske familiegård Evigheden? Har knivmordet noget at gøre med det mord, der blev begået på stedet otte år tidligere? Og hvorfor vil Lykke ikke forhøres af andre end kriminalinspektør Manfred Olsson?

Velkommen til evigheden er en isnende spændingsroman. Det er sjette bog i krimiserien Den mørke side (eller Malin-serien) af svenske Camilla Grebe.

Du kan købe Velkommen til evigheden online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


3. Sjette og sidste selvstændige krimi om Fabian Risk

Stefan Ahnhem: Det sidste søm

Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.

Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.

Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?

På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.

Du kan købe Det sidste søm online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


4. Foruroligende thriller af Yrsa Sigurðardóttir

Yrsa Sigurðardóttir: Under sneen

Et redningshold bliver sendt ud i det islandske højland for at finde en gruppe forsvundne personer. Hvad fik dem til at bevæge sig ud midt om vinteren, ud i mørke og snestorme? Og hvorfor forlod de det lille shelter de havde, uden ordentligt overtøj og helt udsatte?

Samtidig sker der mærkelige ting ved den isolerede radarstation i Stokksnes. Intet er hvad det ser ud til. Om det er blodpølen fundet i den uberørte sne langt fra civilisationen, en lille barnesko der har fundet vej til overfladen efter at have været begravet i årtier, eller det gabende sorte hul i klippegrunden ved havet, som har en dragende effekt på mennesker …

Under sneen er en hårrejsende og foruroligende roman, som får dig til at gyse. I denne fantastiske stand-alone thriller beviser Yrsa Sigurðardóttir endnu engang, at “hun er frygtens frembringer, præcis så behændig som forfattere som Stephen King.” (The Independent)

Du kan købe Under sneen i din lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.


5. Psykologisk spændingsroman om ry og loyalitet

Karin Wik: Kostskolen

På den højt estimerede kostskole, Axelsons, vægter man traditioner og loyalitet højere end alt andet. Da to af eleverne bliver fundet brutalt myrdet på skolen, bliver Ida Rossi, en lokal kriminalreporter, sendt ud for at lave en dybdegående reportage.
Det er ikke en opgave, hun modtager med kyshånd. Hun har nemlig undladt at fortælle sin chef, at hun selv er tidligere elev på skolen.

Ved ankomsten bliver Ida mødt af tavshed og mistænksomhed og en ledelse, der er mere interesserede i at værne om traditionerne end at få sandheden frem. I takt med at Ida bliver fanget i et psykologisk spil blandt arrogante elever og lærere, kommer hendes egne traumatiske minder fra en alt andet end lykkelig skoletid op til overfladen og truer med at ødelægge både hendes private og professionelle liv.

Svenske Karin Wik debuterer med denne spændende pageturner om et lukket kostskolemiljø.

Kostskolen kan købes i den lokale boghandel eller online hos Bog & Idé.


6. Arktisk thriller om en kamp imod tiden

Grethe Bøe: Mayday

Mens forholdet mellem Rusland og NATO er på frysepunktet, afholder NATO sin største øvelse nogensinde i Finnmark. NATO-piloterne Ylva Nordahl og John Evans havner i deres F-16-fly i en konfrontation med et russisk fly og bliver skudt ned. Det udløser en storpolitisk krise, og det eneste, der kan forhindre, at konflikten optrappes, er, at Ylva og John når sikkert tilbage til Norge og afslører, hvad der egentlig skete i luftrummet. Det er en næsten umulig mission og det bliver en kamp mod tiden, hvor både Ruslands præsident, chefen for NATO og den private militærindustri støder sammen. Ylva og John skal bevæge sig tværs over den iskolde russiske tundra til fods med fjenden i hælene for at komme til Norge. På sin flugt gennem den vilde og smukke, arktiske tundra opdager Ylva dog, at hverken John eller dem, hun stoler på, viser sig at være det, de udgiver sig for.

Mayday er en uhyggelig og aktuel arktisk thriller af den norske filmskaber og forfatter Grethe Bøe er første bog i serien med den halvt samiske, halvt norske jagerpilot Ylva Nordahl, som bærer på en hemmelighed, der gør hende til en frygtløs forkæmper for sandheden.

Du kan købe Mayday online her eller i din lokale boghandel.


7. Leif Davidsens anmelderroste, historiske roman

Leif Davidsen: Lenins Bodyguard

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – “Et overbevisende tidsbillede” – JYLLANDS-POSTEN

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Flot og flamboyant roman” – POLITIKEN

Lenins bodyguard er en historisk roman, der foregår i den højspændte politiske periode, som skabte Sovjetstaten og den kommunisme som også præger Rusland i dag.

I 1910 befinder Sovjetstatens grundlægger Vladimir Lenin sig en måned i København. Han er et oplagt mål for agenter fra det russiske zarstyre, som gerne vil deres ærkefjende til livs.

På sin daglige spadseretur fra Vesterbrogade til Det Kongelige Bibliotek bliver han en dag overfaldet. Lenin reddes på et hængende hår af den unge dansk-amerikaner, Oskar Madsen. De to knytter et særligt bånd, og Oskar Madsen bliver efterfølgende Lenins bodyguard under den blodige russiske revolution og borgerkrig i 1917.

Du kan købe Lenins bodyguard online, eller i din lokale boghandel.


8. Syvende selvstændige bog om Thomas “Ravn” Ravnsholdt

Michael Katz Krefeld: Imperiet

imperiet, michael katz krefeld

Den skandaleombruste rigmandsdatter Christiane Saxenholm er blevet kidnappet, og advokat Miriam Østergaard kontakter Ravn for at hyre ham til den helt specielle sag.

Ravn skal overbringe løsesummen på 3 millioner kroner til Christianes kidnapper, men snart bliver Ravn og Miriam inddraget i en magtkamp over et finansimperium til en værdi af 3,5 milliarder kroner. Hvis kampen ikke vindes, vil Saxenholm-familien styrte i grus.

Imperiet er den syvende selvstændige bog om privatopdageren Thomas “Ravn” Ravnsholdt.

Du kan købe Imperiet online, fx. hos Bog&Idé, eller i din nærmeste boghandel.


9. Actionmættet pageturner fra Lone Theils

Lone Theils: De usynlige

Lone Theils, De usynlige

Under en ferie i Danmark bliver journalisten Nora Sand vidne til et drab, der viser sig at have forbindelse til Storbritanniens absolutte elite. Hun kommer på sporet af en gruppe mennesker, der ikke skyr nogen midler for at dække over fortidens synder.

Mennesker med penge, magt og indflydelse nok til at få ethvert problem til at forsvinde – og de anser Nora for at være præcis sådan et problem. Hendes eneste chance for redning bliver at opsøge sit værste mareridt.

De usynlige er femte bind i krimiserien om den danske journalist Nora Sand, der bor i London.

LÆS OGSÅ: Lone Theils fortæller den virkelige (og skræmmende) historie bag Nora Sand-krimien De usynlige

Du kan købe De usynlige online, fx på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.


10. Anden bog i serien om King og Maxwell

David Baldacci: Dødens time

dødens time, david baldacci, king og maxwell

En kvindes lig findes i skoven, og selvom opklaringen af forbrydelsen virker ligetil, dukker flere og flere lig op efterfølgende. Alle ligene har tråde til USA’s største seriemordere, og King og Maxwell skal afdække, om de har at gøre med en copycat-morder.

Og hvilken forbindelse har ligene egentlig til indbruddet i en velhavende families villa?

David Baldacci skriver i et nervepirrende tempo, og sender i et intenst menneskeligt drama King og Maxwell afsted på en mystisk opgave, der rummer langt flere spørgsmål end svar. Løsningen lader til konstant at være lige rundt om hjørnet – eller er det morderen, der står der?

Dødens time er anden roman i krimiserien om detektivparret Sean King og Michelle Maxwell.

Du kan købe Dødens time online, eller hos din nærmeste boghandel fra d. 2 september.


11. Sarah Engells gysende thriller om familiehemmeligheder

Sarah Engell: Den kinesiske tvilling

I en lille jysk provinsby sker en række forfærdelige forbrydelser.

En grav graves op, et barn kidnappes, og en kvinde forsvinder. Ved hver af gerningsstederne er eneste spor forskellige kinesiske tegn op, som bliver efterladt af forbryderen.

Midt i en personlig tragedie og med en mand, der pludseligt er blevet lam, bestemmer Eva sig for at finde svaret på hvem, der står bag forbrydelserne og hvorfor.

Det viser sig, at fortiden har en skræmmende og overraskende rolle.

Du kan købe Den kinesiske tvilling online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


LÆS OGSÅ: Familien er altid vigtigst. Altid … Smuglæs i Sarah Engells thriller Den kinesiske tvilling


12. Læs ikke denne hvis du er alene hjemme en aften

Karen Dionne: Den onde søster

Den onde søster

Rachel Cunningham er overbevist om, at hun er ansvarlig for sine forældres død og har derfor siddet i frivilligt eksil i 15 år på et psykiatrisk hospital.

Men efter nye oplysninger om mordene, må Rachel hjem for at lede efter svar i familiens hytte, der ligger isoleret i Upper Peninsulas skove i Michigan.

Familiens hjem er der, hvor Rachel altid har følt sig allermest tryg. Men i takt med at sandheden kommer frem om den skæbnesvangre dag, hvor hendes forældre blev slået ihjel, må Rachel indse, at et hjem kan være et sted fyldt med ubeskrivelig ondskab.

LÆS OGSÅ: Nervepirrende psykologisk thriller om fortidens ondskab. Smuglæs i Karen Dionnes Den onde søster

Du kan købe Den onde søster online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


13. Skræmmende aktuel politisk spændingsroman

Niels Krause-Kjær: Fandens forår

Niels Krause-Kjær, Fandens forår, kongekabale,

Niels Krause-Kjær, forfatteren til Kongekabale, er tilbage med en medrivende politisk spændingsroman.

Med blot få dages mellemrum dør den tidligere justitsminister tilsynelandende af et hjertetilfælde, samt et tidligere folketingsmedlem på et hospice, som ånder ud lidt hurtigere end forventet. Samtidig skærpes konflikten mellem statsminister Palle Enevoldsen og den mere nationale politiker Kirsten Rolighed.

Ulrik Torp, nu på lykkepiller og arbejdende som freelancejournalist, bliver snart trukket ind i sagen. En sag, der viser sig at trække tråde tilbage til Murens fald og forsøg på magtindflydelse fra Moskva, dengang som nu. Men spørgsmålet er, om truslen mod et land kommer udefra eller indefra …

LÆS OGSÅ: Fandens forår. Hvordan kontrollerer man et lands hemmeligheder?

Du kan købe Fandens forår online her eller i din nærmeste boghandel.


14. Første bog i Hancocks serie om journalisten Heloise Kaldan

Anne Mette Hancock: Ligblomsten

Ligblomsten strøg ind Danmarks bestsellerliste, da den udkom, og efterfølgende er Anne Mette Hancock blevet udnævnt til årets krimidebutant.

Ligblomsten handler om Heloise, som pludseligt modtager mystiske breve fra en morder ved navn Anna Kiel. Hun kan ikke forstå, hvad brevene betyder eller hvorfor hun modtager dem. Men da endnu et mord sker, begynder det at gå op for Heloise at hun måske er mere involveret i sagen end hun først troede.

Ligblomsten er første bog i en krimiserie om journalisten Heloise Kaldan og efterfølges af Mercedes-snittet og Pitbull.

Du kan købe Ligblomsten online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


15. Dirrende, nervepirrende og nådesløs

Stina Jackson: Ødemark

Ødemark, Stina Jackson

Efter sit store gennembrud med den prisbelønnede Sommermørke har Stina Jackson skrevet spændingsromanen Ødemark.

I den lille by, Ödesmark, som ligger allernordligst i Sverige, bor Liv med sin gamle, sære far Vidar og sin teenagesøn Simon. De er en usædvanlig familie, og Liv kan ikke undgå at bemærke naboernes blikke. Når hun har aftenvagt på benzintanken, er hun bevidst om, at kunderne kigger på hende.

Folkene i den lille by undrer sig over, hvorfor Liv har valgt at blive boende sammen med sin far, også efter hun fik Simon, og de spørger hinanden, hvad det mon er, der holder hende herude i ingenting?

LÆS OGSÅ: Shortlistet til Årets bog i Sverige 2020. Smuglæs i Stina Jacksons Ødemark

Du kan købe Ødemark online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.


16. Frankrigs bedst sælgende forfatter skriver hæsblæsende krimier

Guillaume Musso: Pigen i labyrinten

pigen i labyrinten, guillaume musso

I 10 år i træk har Guillaume Musso været Frankrigs bedst sælgende forfatter, og han er nu aktuel med romanen Pigen i labyrinten. I romanen leger han med grænserne mellem fiktion og virkelighed, litteraturens betydning og forfatterens magt.

Historien starter, da den berømte forfatter Flora Conways treårige datter Carrie forsvinder, mens de leger skjul i hendes lejlighed i Brooklyn. Carries forsvinden kan ikke forklares. Bygningen viser ingen tegn på indbrud eller en forbrydelse, og hverken døre eller vinduer har været åbne. Ikke engang politiets efterforskning giver nogen klare svar.

En sønderknust forfatter på den anden side af Atlanterhavet skal vise sig at have nøglen til Carries forsvinden. Og ham må Flora finde.

Du kan købe Pigen i labyrinten online, eller i din nærmeste boghandel.


I tvivl om hvad din næste læseoplevelse skal være? Så find din næste nervepirrende krimi her.





Jeg blev bogafhængig i en ung alder, hvor jeg var blandt det lokale biblioteks top tre mest lånende brugere. Siden har jeg tygget mig igennem krimier, kærlighedsbøger, tykke murstensromaner og alt derimellem – og jeg har ingen planer om at stoppe lige foreløbigt! På Bog.dk skriver jeg artikler samt laver lister og læseprøver for at give den gode historie videre til andre bogorme.