Danske krimier Danske krimiforfattere Krimi Krimianbefaling Krimiserier Populære krimier Svenske krimier Svenske krimiforfattere Uncategorized

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

Gerningsstedet, vores krimi-side på Facebook, har vi spurgt jer, hvad I skal læse af gode krimier denne sommer. Derfor kan vi nu samle denne skønne liste over krimier, der med garanti vil være en god rejsemakker.

Der er mange gode krimier at kaste sig over. Derfor er det altid rart, at have en anbefaling med sig, når man skal vælge. Vi spurgte jer på Facebook d. 29 maj, hvad I skulle læse denne sommer – det har ført til en masse skønne anbefalinger. Derfor har vi samlet denne liste, der er et udpluk af, hvad I flittigt læser henover sommeren.

LÆS OGSÅ: 10 nye nervepirrende krimier, du skal læse dette forår

Historisk, politisk, nervepirrende eller hyggeligt? Der findes mange typer krimier, og det gør der også på denne liste. Derfor håber vi, at der er nogle der vil falde i din smag, så du kan få løst nogle storslåede mysterier i solstrålerne!

LÆS OGSÅ: 10 spændende krimier du ikke må snyde dig selv for

Hvis du har lyst til at være med i samtalen om krimier, gys og spænding indenfor bøgernes univers med andre passionerede læsere, så kan du følge vores Facebook-side Gerningsstedet her. Ellers er det ikke mere at sige end nyd læsernes anbefalinger af gode krimier!




Gode krimier, du skal læse denne sommer:

Den historiske spændingsroman Karthago

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Cosy-crime mesterværket Ligene i lysthuset

Anna Grue, Ligene i lysthuset



En ung mand sidder varetægtsfængslet for mord, og den ukonventionelle privatdetektiv Anne-Maj Mortensen kaster sig ind i sagen med bistand fra sit computer-kyndige barnebarn, trettenårige Didi.

Tingene kompliceres, da der sker flere mord på unge mænd, og en vrissen kvinde forsvinder – alt imens datteren Iben gennemgår en svær graviditet, og gravhunden Mortensen den Tredje kommer i vanskeligheder. 

Ligene i lysthuset er fjerde selvstændige bind i serien om efterlønneren Anne-Maj Mortensen, der sætter sig for at opklare de forbrydelser, som har fået politiet til at kaste håndklædet i ringen.

Du kan købe Ligene i lysthuset i nærmeste boghandel eller online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.




Den nyeste bog i den roste serie om Nora SandTroskyldigheden selv

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

En britisk kvinde drukner i en swimmingpool i et sommerhus ved den danske vestkyst. Men var det et hændeligt uheld? Eller var det mord? Og hvem stod i givet fald bag? Afdødes far, der er ved at gå konkurs med sin hotelkæde og har brug for de penge, hendes livsforsikringer vil generere, hendes jaloux søster, de stridende veninder, den kærlige ægtemand … eller en helt anden?

Den danske journalist Nora Sand bliver involveret i sagen, da den skal for retten i England. Og da flere mennesker dør, er hun pludselig selv mål for en skruppelløs morder, der gør alt for at hytte sit eget skind.

Troskyldigheden selv er sjette bog i den populære serie om Nora Sand.

Du kan købe Troskyldigheden selv online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Den nervepirrende, selvstændige krimi En helt anden historie

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

En kendt livsstilsblogger bliver fundet myrdet i en suite på et af Stockholms luksushoteller. Er det en kynisk iscenesat henrettelse eller resultatet af en erotisk leg, der er gået for vidt?

Sagen havner på Malin Rehnbergs bord, Fabian Risks tidligere kollega fra Helsingborg-politiet. Malin er nødt til at tage kampen med sin nye chef, der ønsker, at Rigskriminalpolitiet hellere skal fokusere på en vigtig sag om trafficking. Samtidig har Malin store ægteskabelige problemer, som hun må tackle sideløbende med den komplicerede sag.

Da der bliver begået endnu et mord, er alt oppe at vende. Umiddelbart er der ikke en forbindelse melem ofrene, men måske kan det nye dødsfald være en brik i en større sag. Og hvem er den ukendte stalker, der bliver ved med at dukke op i efterforskningen, og hvad vil han?

Du kan købe En helt anden historie af Stefan Ahnhem online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Den anmelderroste, spændingsfuldte krimi Det sidste søm

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

Det sidste søm er sjette og sidste selvstændige krimi om den svenske politimand Fabian Risk.

Kan man være både afpresser, manipulator, voldtægtsmand og mishandler, og også være politichef hos Københavns Politi? Ja, det kan man. Og det er Kim Sleizner, der har vadet over adskillige lig for at nå hele vejen til toppen.

Betjenten Dunja Hougaard er gået under jorden, for at indlede en udredning mod sin tidligere chef. Hendes team har brugt måneder på at samle information om ham, og da en person i toppen af den danske efterretningstjeneste bliver fundet død sammen med en ukendt kvinde i en bil på bunden af det københavnske havneløb, strammes grebet. Men hvem strammes det om?

På den anden side af sundet i Helsingborg får Fabian Risk en besked, som forandrer alt for ham og hans familie.

Du kan købe Det sidste søm online, fx. på Saxo.dk, eller i din nærmeste boghandel.




Den tredje selvstændige krimi i Ölandsserien – Mørkeskov

Hvad skal du læse af gode krimier denne sommer? Vi har spurgt jer! Her kan du se, hvad læserne skal læse.

Juni 1999. Mikael er nitten år gammel og lige blevet student, da han forsvinder sporløst til et studentergilde. Tyve år senere findes hans skelet i Mittlandsskoven på Öland. Det er tydeligt, at han er blevet dræbt. Efterforsker Hanna Duncker bliver tilkaldt for at finde ud af, hvad der skete med Mikael den skæbnesvangre sommeraften.

Samtidigt kæmper Hanna stadig med sin fortid. Hun lever nemlig med uvisheden om, hvad der rent faktisk skete, da hendes far for mange år siden blev dømt for mord.

Mørkeskov er tredje selvstændige bind i Ölandsserien, en krimiserie om at leve i skyggen af forbrydelser og ikke kunne slippe forbindelsen til sin hjemstavn.

Du kan købe Mørkeskov online fx hos Bog&idé eller i din nærmeste boghandel.




Den politiske spændingsroman Nedsmeltning

Nedsmeltning, Niels Krause-Kjær

★★★★ – Berlingske

★★★★ – Jyllands-Posten

❤️❤️❤️❤️ – Politiken

En bombe eksploderer i Demokratisk Klima Fraktions hovedkontor kort før et EU-klimatopmøde i København, og organisationens eneste medarbejder dør. Flere mindre klimaaktioner kulminerer med et brandattentat mod Danmarks kontroversielle klimaminister Ib Boldbjerg.

Ulrik Torp er blevet chefredaktør på den gratis ugeavis ValbyPosten. En række kritiske artikler om Valbys lokale toppolitiker Ib Boldbjerg, sætter Torp på sporet af kræfter, der for enhver pris vil gøre klimatopmødet til en fiasko. Samtidig kæmper Ulrik Torp på den private front både med sit helbred og med den fortabte søn, der efter tre år vender tilbage fra Bruxelles som fuldtids klimaaktivist.

Politisk spændingsroman af Niels Krause-Kjær i serien om Ulrik Torp, der også indeholder bøgerne  Kongekabalen, Mørkeland og Fandens forår.

LÆS OGSÅ: Christiansborg Noir. Niels Krause-Kjær skriver intense politiske thrillere.

Du kan købe Nedsmeltning online her eller i din nærmeste boghandel.




LÆS OGSÅ: 15 krimier du skal læse i løbet af sommeren

På jagt efter noget læsning udover krimier? Så se denne liste fyldt med gode bøger du bør læse.