Fagbøger Fiktion Inspirationslister og guides

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Stjernetegn

Er du helt vild med astrologi, og kender du efterhånden dit stjernetegn rigtig godt? Så har vi samlet en liste med 12 bøger, som du skal læse baseret på dit stjernetegn.


Igennem de senere år er der kommet mere fokus på astrologi og stjernetegn. Mange kender efterhånden både deres sol, måne og ascendant-stjernetegn. Vi har samlet en liste med bøger, som vil være perfekt læsning til både den følsomme fisk og den sociale løve.

LÆS OGSÅ: 5 ting du (måske) ikke vidste om dit stjernetegn




Bogen du skal læse, baseret på dit stjernetegn

Vædderen

Beskrivende ord: Viljestærk, modig og nysgerrig.
Element: Ild
Du skal derfor læse noget, der vil pirre din nysgerrighed.

Linea Maja Ernst: Kun til navlen

Kun til navlen, Linea Maja Ernst, romaner om identitetskriser

En gruppe venner midt i trediverne er samlet i et sommerhus ved en skovsø. Det er midsommer og ugen op til et bryllup. Et vennepar skal giftes.

Gruppen forbereder sig og holder samtidig fri, skændes, mindes, flirter, poserer, soler sig i hinandens selskab og roder op i ukurante følelser.

Sylvia har altid været forelsket i Esben, brudgommen. Hun er i et trygt og stabilt parforhold med sin kvindelige kæreste, Charlie, men kan ikke finde ro. Kvæde føler sig endelig hjemme i sin krop og er klar til at holde et skov-rave, men der er børn, der skal puttes, og Gry har taget sin kæreste Adam med, der går rundt og ligner en reklame for heteroseksualitet. Karen glæder sig til at blive gift, men hun glæder sig endnu mere til at komme tilbage på arbejde. Og imens samtalerne slår gnister rundt om middagsbordet, kæmper Gry med at føle sig banal blandt sine farverige, excentriske venner.

Hvorfor er nogles drøm at blive gift og andres at leve i et harem med deres yndlingsvenner? Og hvad stiller man op med længslen efter, at alt kunne være anderledes? Linea Maja Ernst debuterer med Kun til navlen, en samtidsroman om at være fanget i en livsfase og panikken over måske at være blevet mere småborgerlig, end man nogensinde havde frygtet.

Du kan købe Kun til navlen online fx hos Saxo eller i din nærmeste boghandel.




Tyren

Beskrivende ord: Pålidelig, rolig og jordnær.
Element: Jord
Et forslag til til den stabile tyr, der mangler en bog, er en klassisk roman.

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Solen går sin gang i en ny oversættelse af Rasmus Hastrup.

Den amerikanske journalist Jake og den engelske overklassepige Brett møder hinanden i Paris i begyndelsen af 1920’erne og lever et overfladisk liv med fest, spirituel opløsning og urealiseret kærlighed.

Lige under overfladen lurer dog eftervirkningerne fra Første Verdenskrigs grusomheder.

Solen går sin gang er Hemingways debutroman og menes at være et af hans absolutte mesterværker.

Du kan købe Solen går sin gang online, eller i din nærmeste boghandel.




Tvillingen

Beskrivende ord: Social, dualistisk personlighed og humoristisk.
Element: Luft
Du kan derfor læse en bog som Spørg John, der viser de meget forskellige veje et liv kan tage – og så er romanen også fuld af humor.

Susan Knorrenborg: Spørg John

Spørg John, Susan Knorrenborg, Romaner om identitetskriser,

Katrine og Tina er kusiner. Og hinandens bedste veninder. De er vokset op sammen som søstre i den lille flække Fensmark.

Katrine tager til København for at studere og får trofækæresten Frederik fra Virum. Tina bliver på Sydsjælland og sygner mere og mere hen i skodjobs og forholdet til plattenslageren Tage, der fjernhealer og har ”landbrug” i kælderen plus et par næver, der sidder temmelig løst. Især når Tina er inden for rækkevidde.

Alligevel er det ikke til at forudsige, hvem der redder hvem i sidste ende. Og når det ser sortest ud, kan de to veninder altid søge råd hos synske John i ugebladet Hjemmet, for John ser alt …

Spørg John er en roman om ulige børn, om aldrig rigtigt at passe ind og om at miste sig selv, når man forsøger at finde sin plads – og ikke mindst om kærlighed.

Du kan købe Spørg John online, f.eks. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 17 maj.




Krebsen

Beskrivende ord: Beskyttende, omsorgsfuld og familiemenneske.
Element: Vand
For et familiemenneske som krebsen kunne det være interessant at læse om familiedynamikker. Romanen Jeg er egentlig ikke sådan tager udgangspunkt i en konfirmation, der samler familien.

Marie Aubert: Jeg er egentlig ikke sådan

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

♥️♥️♥️♥️ “Aubert er ret suveræn” – Politiken

★★★★ “En sitrende skildring af de familiære spændinger, der opstår i en gruppe af mennesker, der alle flår i de bånd, der binder dem sammen.” – Berlingske

Det er maj, og Linnea skal konfirmeres. Kjolen hænger klar til den store fest, men Linnea cykler hvileløst omkring efter en afvisning, hun ikke kan håndtere.

Hanne har ikke været hjemme i bygden, siden dengang hun var ‘hende den tykke’. Nu, hvor hun kommer tilbage til niecens konfirmation med en ny kæreste, mærker hun et voksende raseri over, hvor meget flinkere folk pludselig er overfor hende nu, hvor hun har tabt sig.

Jeg er egentlig ikke sådan er en roman om frygten for de andres blik og længslen efter at blive set – og om det risikable i at slippe andre mennesker ind på livet af sig selv.

Oversat fra norsk af Thomas Korsgaard

Du kan købe Jeg er egentlig ikke sådan online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Løven

Beskrivende ord: Kærlig, generøs og stolt.
Element: Ild
Til løven, som er et ildtegn, lyder anbefalingen på en spicy romance bog som Rule.

Jay Crownover: Rule

Jay Crownover, Rule, Marked men

Shaw Landon har været hemmeligt forelsket i Rule Archer fra det øjeblik de mødtes. Rule er alt hvad et dydsmønster som Shaw burde holde sig langt væk fra – og den eneste person, som hun aldrig har forsøgt at ændre sig for. Hun er ikke bange for hans skræmmende piercinger og tatoveringer eller hans rå attitude. Selvom hun ved, at Rule er helt forkert for hende, så har hun svært ved at overbevise sit hjerte om det.

For en rebel som Rule Archer er Shaw Landon en storsnudet, perfekt prinsesse. Hun har levet sit liv efter andres regler; Rule har lavet sine egne. Han gider ikke bruge tid på en pæn pige som hende, selvom hun som den eneste kender hans sande jeg.

Efter en nat med stærke fødselsdagsdrinks, blotlagte hemmeligheder og andre udskejelser kan Rule og Shaw ikke længere benægte deres gensidige tiltrækning. Men hvordan kan en pige som hende og en fyr som ham finde sammen uden at ødelægge kærligheden – eller hinanden?

Du kan købe Rule online fx hos Gucca.dk eller i din nærmeste boghandel.




Jomfruen

Beskrivende ord: Analytisk, detaljeorienteret og hjælpsom.
Element: Jord.
For en detaljeorienteret sjæl, som jomfruen, vil en krimi-bog passe rigtig godt. Her kan jomfruen bruge sine analytiske evner til at gætte med på, hvem der har gjort det.

Skærsild

En begravelse bliver et rent mareridt, da en gruppe venner samles på en lille ø for at sige et sidste farvel til en god veninde. Vennerne finder to døde på den klippefyldte strandstrækning lige neden for det fyrtårn, de overnatter i. Efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn tilkaldes, så de kan assistere det lokale politi i opklaringen af det, der viser sig at være et brutalt dobbeltmord. Idunn, der selv stammer fra øen, må slås med sine egne uhyggelige minder om tiden der. Og mens hun bekæmper fortidens dæmoner, forsøger hun at fokusere på en kompleks efterforskning, der ikke giver mening overhovedet.

Skærsild er 2. bog i Yrsa Sigurðardóttirs Sort is-serie med efterforskerne Týr og Karó og retsmedicineren Idunn i hovedrollerne. Sort is-serien handler om de farer, der lurer lige under overfladen, og om de bloddryppende hemmeligheder, der gemmer sig i et ellers fredeligt samfund. Hver bog har sin egen drabssag, men de tre hovedpersoner går igen, og deres skæbner og historier flettes sammen med efterforskningerne.

Du kan købe Skærsild online fx. hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel fra 10. juni.




Vægten

Beskrivende ord: Retfærdig, charmerende og diplomatisk.
Element: Luft.
Bogen her er til stjernetegnet vægten, der er vant til at overveje sine muligheder og se en situation fra flere forskellige sider.

Miranda Cowley Heller: Papirslottet

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Det er en dejlig sommermorgen på Cape Cod. Elle Bishop, lykkeligt gift med Peter og mor til tre. Hun har tilbragt alle somre i sit liv på Papirslottet: som barn, som ung og sammen med sin egen familie. Men denne morgen er anderledes. Aftenen før sneg Elle sig ud sammen med barndomsvennen Jonas og havde sex, mens deres intetanende familier opholdt sig indenfor.

I løbet af det næste døgn må Elle træffe en stor og livsændrende beslutning. I romanen optrevles Elles familiehistorie, der bærer på en tragisk hændelse, som forandrer alt indtil vi er tilbage til nutiden og Elle skal beslutte om hun vil blive med Peter, som hun elsker, eller om hun vil starte et nyt liv med Jonas, som var hendes første store kærlighed? Papirslottet er en New York Times bestseller om familiehemmeligheder, du sent vil glemme.

Du kan købe Papirslottet online, fx hos Bog & Idé eller i din nærmeste boghandel.




Skorpionen

Beskrivende ord: Selvsikker, ærlig og loyal.
Element: Vand.
Skorpionen er et af de mere spirituelle stjernetegn. Skorpioner ville derfor nyde at læse om spiritualitet, og hvordan man kommer i kontakt med sin spirituelle side.

Annasophia Petri Holm: Alt det vi ikke ser

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Vil du gerne tiltrække det, du ønsker dig? Få styr på dine tankemønstre? Slippe bekymringerne? Lære at sætte grænser? Skabe nye vaner og blive mere nærværende? Og har du fornemmelsen af “noget større”, som leder dig på vej?

Lær, hvordan du kan blive en bedre version af dig selv ved at få kontakt til din spirituelle side med denne bog, som er en introduktion til spiritualitetens verden og dens værktøjer.

Igennem seks kapitler leder Annasophia Petri Holm dig gennem de mange spirituelle veje og konkrete redskaber så som astrologi, tarotkort, numerologi og meditationsteknikker. Bogen er fuld af øvelser, ritualer og gode råd, som hjælper dig med at styrke forbindelsen til din egen spiritualitet, så du kan opnå større balance i livet.

Du kan købe Alt det vi ikke ser online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel




Skytten

Beskrivende ord: Optimistisk, eventyrlysten og åben.
Element: Ild.
Med skyttens eventyrlyst og fantasi ville en episk fantasy-historie være et rigtig godt bud.

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

VINDER AF DR ROMANPRISEN 2022

★★★★★ – KRISTELIGT DAGBLAD

❤️❤️❤️❤️❤️ – “Man sluges ind i fortællingens kæmpegab” – POLITIKEN

★★★★★ – FYENS STIFTSTIDENDE

“Velskrevet, velresearchet, original – fundamentalt spændende” – WEEKENDAVISEN

“En nordisk udgave af Game of Thrones” – TROLDSPEJLET

Anne-Marie Vedsø Olesens serie, Vølvens vej, er inspireret af nordisk mytologi og udfolder sig i Danmarks jernalder. Det er en medrivende fortælling om stærke kvinder, blodhævn, skæbne og gudernes gunst i en tid, hvor lidenskab og ære dikterede slagets udfald.

Snehild bliver født midt i en blodig krig, og hendes mor flygter gennem skovene til Himlinge, hvor Snehild vokser op. Men den magtfulde ypperstepræstinde Ragnfrid begynder at ane, at Snehild besidder evner, der overgår hendes egne, og hun beslutter sig for, at Snehild må elimineres.

Det andet bind, Misteltenen, er allerede ude, og det tredje bind, Ulvegabet, udkommer til august 2023. For alle elskere af “Game of Thrones” er denne serie et absolut must-read.

Du kan købe Snehild online fx hos Saxo.com eller i din lokale boghandel.




Stenbukken

Beskrivende ord: Hårdtarbejdende, målrettet og pålidelig.
Element: Jord.
Nogle mener, at Stenbukke foretrækker fagbøger. Derfor er en god anbefaling til den hårdtarbejdende stenbuk Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge.

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Kortere arbejdsuge. Bedre trivsel for medarbejderne. Og bedre bundlinje for virksomhederne. Lyder det forjættende? Det kan lade sig gøre! 

Pernille Garde Abildgaard har hjulpet flere virksomheder med at indføre 4 dages arbejdsuge, og i denne bog fortæller hun, hvordan det kan lade sig gøre at tilrettelægge arbejdslivet på en ny måde, der både gavner medarbejder og virksomhed. Men der findes ikke en standardløsning, der passer alle, og Abildgaard fortæller med udgangspunkt i forskellige danske virksomheder, hvordan de har formået at skabe en ny arbejdskultur. Fælles for løsningerne er, at det ikke handler om at arbejde mere, men bedre. Og hvordan vi gør netop det, fortæller Abildgaard også. Det handler bl.a. om at udrydde forstyrrelser, komme pseudoarbejde til livs, så det bliver lettere at fokusere på de opgaver, vi godt kan lide.  

Du kan købe Sådan får vi en 4-dages arbejdsuge online eller i din nærmeste boghandel.




Vandmand

Beskrivende ord: Klog, kreativ og unik.
Element: Luft.
En god bog til dig kunne derfor være Akvariet, som viser en hovedperson, der ikke passer i samfundets snævre kasser, og så udforsker bogen også nogle interessante eksistentielle temaer.

Anne Cathrine Bomann: Akvariet

Hvilken bog skal du læse baseret på dit stjernetegn?

Vigga er tæt på de tredive og har hverken boliglån, brudekjole eller børnehavebarn.
Hun er single og kronisk arbejdsløs, men til gengæld har hun Maiken og vin og sleepovers på en hverdagsaften.

Da Maiken bliver gravid, slås der langsomt en ring om hende, som Vigga risikerer at ende udenfor. Vigga bliver sendt i jobaktivering på Oceanet, Danmarks største akvarium, og forventer at skulle gennemspille sin sædvanlige, asociale rutine: møde ind, spise frokost alene, gå hjem igen uden at have talt med at andet menneske. Seks måneder, og så videre til et nyt sted.
Men noget ændrer sig, da hun møder blæksprutten Rosa. Og otte arme er måske det, der skal til, for at trække Vigga ud af hendes indelukke.

Du kan købe Akvariet online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Fisken

Beskrivende ord: Følsom, romantisk og sympatisk.
Element: Vand.
En anbefaling til dig kunne derfor være en bog, som virkelig får ramt alle dine følelser og kan være perfekt at græde ud til.

Marcus Jarl: Dine farver var blå

Dine farver var blå, marcus jarl

Lina arbejder på neonatalafdelingen i Stockholm og længes efter selv at få et barn, men hendes mand, Samuel, har gjort det klart, at han ikke ønsker at være far. 

I en gammel skotøjsæske bagerst i garderobeskabet, gemmer Lina på minderne fra sin første kæreste: den mystiske Ted, som forsvandt ud i den blå luft. Hver tirsdag udøver Samuel en art selvpineri, hvor han læser deres gamle breve.

En dag vender Ted pludselig tilbage med beskeden om, at han har få måneder tilbage at leve i, og et ønske, der lægger et stort pres på Lina og Samuels forhold. Men Lina bliver nødt til at vide, hvad der skete for alle de år siden, og det går op for Samuel, at det måske er den eneste mulighed for at redde deres ægteskab.

Dine farver var blå er en rørende roman om længe ventede tilståelser, håb, lidenskab og den store kærlighed fra Sveriges nye feelgood-stjerne, Marcus Jarl.

Du kan købe Dine farver var blå online fx hos Bog&idé eller i nærmeste boghandel fra 11. juni.