Børnebøger Børnebøger 6-9 år Carlsen Fagbøger til børn Viden

5 ting du (måske) ikke vidste om dit stjernetegn

alt om dit stjernetegn

Hvad er en ascendant? Og hvad betyder dit månetegn? I Alt om dit stjernetegn får du det vigtigste at vide om dit og dine venners horoskop.

I bogen du læse alt om dit stjernetegn, blive klogere på astrologiens mystiske verden og gå på opdagelse i andres horoskoper.

Det er vigtigt at huske på, at dit stjernetegn ikke fortæller dig noget om, hvordan du skal leve dit liv – det er ikke et regelsæt. Men det kan være et redskab til at forstå dig selv, dine venner og din familie lidt bedre.

Læs med her, hvor vi dykker vi ned i fem ting, du måske ikke vidste om stjernetegn.


5 ting om dit stjernetegn

1. Dit stjernetegn er din inderste kerne

Dit stjernetegn bestemmes ud fra, hvilket stjernebillede der overlappede med solen, da du blev født. Derfor kaldes dit stjernetegn også for dit soltegn indenfor astrologien. Tegnet repræsenterer, hvem du inderst inde er.

Hvis du for eksempel er født mellem den 23. oktober og den 21. november, er dit stjernetegn Skorpionen. Det betyder, at du er passioneret og følsom. Du er ikke bange for at stå ved, hvem du er, og du arbejder benhårdt for det, du tror på – men til gengæld kan du have svært ved at acceptere det, når andre ikke er lige så ærlige, som du er.

LÆS OGSÅ: Børn vil læse K for Klara! Find alle bøgerne her

Husk dog, at dit stjernetegn ikke siger alt om dig. Der er nemlig mange ting, der spiller ind i dit horoskop, og derfor er det helt normalt, hvis der er ting i dit stjernetegn, du ikke kan genkende i dig selv.

2. Ascendanten fortæller, hvordan du fremstår udadtil

Ascendanten repræsenterer det ansigt, du viser verden. Det er den maske, du tager på, når du er ude blandt mennesker – altså måden du fremstiller dig selv på udadtil.

Måske har du oplevet, at folk du lige har mødt, gætter dit stjernetegn forkert. Det kan være, fordi de stadig kun har set din facade – din ascendant – men ikke dit inderste jeg.

Lad os tage et eksempel:

Dit stjernetegn er Jomfruen, mens din ascendant er Løven. Jomfruen er grundig, praktisk orienteret og kan også være lidt genert. Selvom du måske har det sådan indadtil, er det ikke sikkert, det er sådan, du møder verden. Løven er nemlig selvsikker og udadvendt, og hvis Løven er din ascendant, er det ofte sådan, du vil fremstå. Det kan betyde, at andre kan have et andet billede af dig, end du har af dig selv.

LÆS OGSÅ: Fifi og Chili. Ny serie til tweens om veninder, jalousi og forelskelser

For at udregne din ascendant, skal du både kende det sted, du blev født, og dit præcise fødselstidspunkt. Ascendanten bestemmes nemlig ved, hvilket stjernetegn der var ved at stige op over horisonten, da du blev født.

Man siger, at jo ældre man bliver, jo mindre betyder ens ascendant, og jo mere dominerende bliver ens stjernetegn. Det skyldes måske, at man med alderen bliver bedre til at hvile i sig selv og vise verden, hvem man i virkeligheden er.

3. Dit månetegn bestemmer dit følelsesliv

Dit månetegn fortæller noget om dit indre liv og måden, du ser dig selv. Månetegnet bestemmes ud fra, hvor månen stod, da du blev født. Derfor skal du kende dit præcise fødselstidspunkt for at kunne bestemme det.

Månetegnet afslører noget om dine helt grundlæggende værdier og om, hvordan du har det, når ingen andre kigger. Det kan for eksempel være, hvad du går og drømmer om, og hvad der gør dig allermest lykkelig. Tegnet kan også hjælpe dig til at forstå mere om dit forhold til dine tætteste venner og din familie.

4. Din dekan fortæller, hvordan du adskiller dig fra andre med samme stjernetegn

Dekanen er en underopdeling af dit stjernetegn. Selvom du for eksempel er Stenbuk, er der mange variationer indenfor dit stjernetegn, der adskiller dig fra andre stenbukke.

Stenbukke, der er født i slutningen af december og starten af januar, er for eksempel ofte mere ambitiøse og karriereorienterede end andre stenbukke. De er nemlig født under Saturn-dekanen; et tidsrum, hvor Saturn stod helt særligt på himlen.

Til gengæld er stenbukke, der er født i midten af januar – under Merkur-dekanen – mere kreative og gode til at slappe af.

LÆS OGSÅ: Nye sjove og skønne bøger for de 8-årige

Din dekan kan altså give dig et mere nuanceret blik på dit stjernetegn og forklare, hvorfor man kan være meget forskellig, selvom man har det samme stjernetegn.

5. Dit stjernetegn er inddelt under elementerne jord, ild, luft og vand

De 12 stjernetegn er delt ind under de fire elementer: jord, ild, luft og vand. Læren om de fire elementer stammer helt tilbage fra det antikke Grækenland, og de fortæller noget om, hvilket temperament, du har.

Tyren, Jomfruen og Stenbukken er jordtegn. Hvis dit stjernetegn er et af de tre jordtegn, er du ofte pålidelig, organiseret og pragmatisk.

Iltegnene er Vædderen, Løven og Skytten. Hvis du har et ildtegn, er du sikkert passioneret, temperamentsfuld og kreativ.

Lufttegnene tæller Vandmanden, Tvillingen og Vægten, og hvis du er en af dem, betyder det ofte, at du er intellektuel, betænksom og god til at kommunikere.

Krebsen, Skorpionen og Fisken er vandtegn. Hvis du har et vandtegn, er du som regel intuitiv, følsom og empatisk.


Alt om dit stjernetegn

5 ting du (måske) ikke vidste om dit stjernetegn

Alt om dit stjernetegn får du forklaret alle stjernetegnenes betydning. Og er man optaget af at læse om sit eget stjernetegn eller sine venners, er bogen fyldt med oplysninger, der gør dig klogere på dig selv og hinanden, uden dog at fortælle dig, hvordan du skal leve dit liv.

Bogen kan læses fra ende til anden, eller den kan bruges som opslagsværk over de forskellige stjernetegn og deres ascendanter.

En let tilgængelig og smukt illustreret lille håndbog, der gør emnet interessant og underholdende på samme tid.

Fra ca. 8 år.

Du kan købe Alt om dit stjernetegn online eller i din nærmeste boghandel.