Model og influencer Cecilie Haugaard (Cillemouse) ved hvordan de sociale medier kan påvirke os på godt og ondt. I den nye bog Instagrim undersøger hun, sammen med eksperter, hvordan de sociale medier påvirker vores liv og mentale helbred – og hvordan vi bruger dem uden at blive negativt påvirket.
Endeløse timer på Tiktok, uendelige lange ‘streaks’ på Snapchat, opslugende stories og opslag på Instagram, eller kilometer lange diskussionstråde på Facebook – Sociale medier opsluger timevis af vores tid hver eneste dag. I gennemsnit har 19-34 årige i Danmark hele 6 profiler på tværs af platformene, og vi tilbringer mange timer i det sociale mediers landskab.
LÆS OGSÅ: Instagrim af Cecilie Haugaard: Lær at styre de sociale medier, så de ikke styrer dig!
Cecilie Haugaard undersøger, sammen med en række eksperter på området, i den nye bog Instagrim hvordan SoMe-platforme fanger vores opmærksomhed – og hvordan vi kan etablere et sundt forhold til dem. For det må være muligt at skabe en relation, der ikke bevarer illusionen om at sociale medier er et billede på virkeligheden – men at det er en forretning med tilrettelagt indhold.
LÆS OGSÅ: Instagrim af Cecilie Haugaard: Få et sundere forhold til de sociale medier
For sociale medier kan påvirke os negativt. Men med indsigter fra eksperter og case-studies, der udlægges i bogen, kan vi ikke bare blive klogere på hvordan de fungerer, men også hvordan vi håndterer dem. Læs et uddrag af Instagrim her.
Instagrim
Forord:
Det må være muligt at bruge de sociale medier uden at blive negativt påvirket af dem.
Jeg har altid haft en impuls til at ville hjælpe andre med at finde sig til rette i livet og blive tilpas i
sig selv. Allerede fra barnsben mærkede jeg tydeligt, hvordan mine jævnaldrende havde det. Stod
de stærkt i sig selv, eller vaklede de?
Der var ikke tale om en bedømmelse som sådan, det var snarere noget, jeg instinktivt interesserede mig for. Måske har jeg også altid ønsket at være en slags eksempel på, hvordan man står stærkt i sig selv, tror på sig selv og ved, at man er det hele værd præcis, som man er, inklusive skævheder og mangler.
For et par år siden deltog jeg i en podcast med Rikke Hertz, som er spirituel rådgiver. Her talte jeg om
min passion for selvværd – og især for kvinder og selvværd – og hun opfordrede mig til også at udfolde den passion karrieremæssigt.
Skønt jeg allerede havde en coachuddannelse og en kandidatgrad i erhvervsøkonomi og psykologi, havde jeg holdt mig tilbage fra netop det, da jeg for at sige det rent ud har haft det, man kunne kalde en tryg og normal opvækst og nu lever et yderst privilegeret liv.
Jeg har vitterligt intet at klage over og har relativt set ikke oplevet den store modgang. Så er jeg overhovedet berettiget til at rådgive eller inspirere andre, der har?
Rikkes kommentar til mig var, at jeg bare skulle gå i gang. At jeg kommer fra et autentisk sted i forhold til at ville hjælpe, og at jeg ikke behøver en lidelseshistorie på højeste klinge for at kunne gøre en forskel – og den kommentar har jeg taget til mig.
Bogen her er mit første projekt ud af forhåbentlig mange, hvor jeg bruger mig selv til det, der giver allermest mening for mig: at inspirere og guide folk til at tro på sig selv og sin iboende værdi.
Et balanceret selvværd er fundamentet for trivsel i alle livets aspekter, men det aspekt, som jeg har en særlig erfaring med både personligt og professionelt, er de sociale medier.
Jeg har selv slået mig enormt på dem og næsten mistet min kerne af selvværd på grund af dem. Derfor falder det mig naturligt at kigge nærmere på dem i relation til selvværd. Min So-Me-historie får du her sammen med hele det forløb, der ledte op til, at jeg blev influencer, for det lå ikke umiddelbart i kortene.
Nu, syv år efter at jeg var i dyb krise på grund af de sociale medier, er det ret tydeligt for mig, hvad der skete dengang. Jeg var meget negativt påvirket af at færdes på de sociale medier, og jeg manglede viden om dem og værktøjer til at håndtere det, de gjorde ved mig.
Jeg havde gennem længere tid været i den tilstand, som man inden for psykologien kalder for ”den ko- gende frø”. Det er en metafor for, at man vænner sig så langsomt til en skadelig påvirkning, at man ikke opdager den, før det er for sent.
Ligesom en frø, der sidder i en gryde med vand, der langsomt varmes op. Først da vandet koger, opdager frøen, at det er farligt for den – men da er det for sent at springe op. Min afhængighed af de sociale medier og den sammen- ligningsproces, der startede inden i mig, var også langsomt tiltagende, så på samme måde som frøen opdagede jeg først for alvor, at den var helt gal, da jeg var kommet for langt ud.
Men måske behøver det ikke at nå dertil. Det har jeg siden tænkt meget over, i takt med at statistikkerne med større og større tydelighed viser, at unge voksne generelt mistrives mere, sideløbende med at vi bruger stadig mere tid på de sociale medier.
Da jeg var 25 år, var der måske nok en formodning om denne sammenhæng, men endnu intet forskningsmæssigt belæg for den. For tiden pibler det imidlertid frem – især i udlandet – med undersøgelser fra statslige analyseinstitutter og mindre empiriske undersøgelser, der mere end antyder mulige sammenhænge.
Herhjemme har vi endnu ikke fuldstændig vandtætte forskningsmæssige konklusioner på sammenhængen mellem mistrivsel og sociale medier, men mistrivslen kan vi desværre nemt konstatere. Især Sundhedsstyrelsens årlige nationale sundhedsprofil giver anledning til bekymring, for den konstaterer, at andelen af unge kvinder, der scorer lavest på den mentale helbredsskala, er steget betragteligt mellem 2010 og 2021.
Antallet af unge kvinder i alderen 25-34 år, der mistrives, er fx steget fra 14,3 % til 25,2 % i den periode, mens tallet for mænd i samme aldersgruppe er steget fra 9,3 % til 20,4 %. Stigningen i mistrivsel blandt mænd er også markant, men det samlede tal er stadig højest for kvinder.
Det er ikke entydigt, hvad der ligger bag denne stigning, men en af de faktorer, som Sundhedsstyrelsen nævner, er brugen af sociale medier i hverdagen. Ifølge Jens Kristoffersen fra Sundhedsstyrelsen kan der allerede nu dokumenteres en sammenhæng mellem ”at ’bruge skærm’ op til sengetid og det ikke at føle sig udhvilet”. Der ses også en mulig sammenhæng mellem at ”bruge meget skærm og at være mindre fysisk aktiv”, men de nuværende undersøgelser er ikke meget tydelige på dette område. Og endelig ses ”et sammenfald mellem at være meget på sociale medier og at have en oplevelse af stress”.
Jeg er ikke forsker, men jeg tror, at vi vil se flere af den slags sammenfald mellem mistrivsel og brugen af sociale medier. Derfor håber jeg også, at der vil være politisk velvilje over for at lovgive om de sociale mediers ansvar for at undgå at medvirke til øget mistrivsel blandt SoMe-brugerne.
Men for nu må enhver drage sine egne konklusioner – blandt andet ud fra den viden, som en række eksperter udfolder i denne bog, om, hvad sociale medier er for en størrelse, hvilket formål de tjener, og hvordan de ender med at diktere vores følelser og adfærd.
Jeg er overbevist om, at det må være muligt at bruge de sociale medier uden at blive negativt påvirket af dem. Jeg har selv oplevet, hvordan et større fokus på mit SoMe-forbrug og på at skabe andre og bedre SoMe-vaner har hjulpet mig til at undgå den påvirkning.
Men der er også meget, som jeg endnu ikke ved om de sociale medier, så arbejdet med denne bog har været en lang læringsproces for mig, og jeg brænder for at dele mine erfaringer og eksperternes viden med alle, der oplever, at deres eget liv falmer i lyset fra smartphonen.
Simpelthen for, at vi kan blive klogere på de sociale mediers formål og indvirkning på os, så vi kan lære at bruge dem til vores eget og måske endda også andres bedste, uden at vi bliver ramt af deres nedbrydende effekter.
Derudover tror jeg på, at vi kommer længst, når vi er sammen om både det svære og det skønne. Ved at være sammen og lære sammen. Vi kan også blive meget bedre til at tale sammen om faldgruberne på de sociale medier og om, hvordan de fleste af os nok genkender følelsen af utilstrækkelighed og tomhed efter at have været inde på dem. Det er mit mål, at vi alle får mod på at række ud til venner, familie, kolleger m.v. og starte samtalen om, hvilken rolle de sociale medier spiller i vores liv, og hvordan vi kan bruge dem konstruktivt.
Tak til dig, der sidder med denne bog, for at læse med. Jeg håber inderligt, at den vil inspirere og styrke dig til at bruge de sociale medier til din egen fordel, og i særdeleshed at den kan være med til at styrke dit selvværd.
Også hjerteligt tak til alle jer, der har medvirket i bogen med jeres ekspertviden og livserfaringer, især de fem modige unge kvinder, der fortæller så ærligt og sårbart om, hvordan deres brug af sociale medier har haft omfattende konsekvenser for dem.
Det hele handler i bund og grund om at tro på sig selv og livet, uanset hvem, hvad og hvordan man er. Jeg tror på, at vi med den rette viden og indsats kan nå dertil. Jeg tror på mig, og jeg tror på dig.
Kærligst Cecilie
Kapitel 1:
Fra ubekymret barn til usikker model
”MENTAL SUNDHED KAN SES SOM EN RESSOURCE TIL AT HÅNDTERE DE UDFORDRINGER, SOM ALLE PÅ ET ELLER ANDET TIDSPUNKT BLIVER MØDT AF.”
– SUNDHEDSSTYRELSEN
Jeg kan rigtig godt lide Sundhedsstyrelsens definition på mental sundhed, som står på modsatte side, for den fortæller os, at udfordringer er uundgåelige. Selvom vi tager os alle mulige forholdsregler i livet og gør vores bedste, vil vi alle møde modgang. Jeg kan også bruge den til at huske mig selv på, at udfordringer ikke er så personlige, som jeg nogle gange har tendens til at gøre dem – de rammer os alle.
Det er måske ikke så meget modgang i sig selv, der er problemet, men hvordan vi tackler den. Eller måske rettere, om vi overhovedet er udstyret til at kunne tackle den. Har vi den rette viden og støtte til at gå igennem livets svære stunder og dilemmaer, eller bliver vi væltet omkuld af dem?
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af danskere med en lav score på den mentale helbredsskala er opadgående i alle aldersgrupper. Det er desværre de hårde facts. Men kurven er mest opadgående for unge mellem 16 og 24 år og især for kvinder i denne aldersgruppe. At især pigers og kvinders mentale helbred er under pres, er ikke alene et dansk fænomen, kan jeg konstatere, for trivselsstatistik- ker for unge i andre nordiske lande viser samme udvikling som herhjemme.
Konkret viser statistikkerne, at flere og flere oplever at være deprimerede og angste og dermed har en forringet livskvalitet i den periode af livet, hvor man for alvor skal til at finde ud af, hvem man er, og hvad man vil.
Det er jo præcis, når vi er mellem 16 og 24 år, at vi flytter hjemmefra, beslutter os for, hvilken uddannelse vi vil have – hvis overhovedet nogen – og gerne vil få en fornemmelse af, hvad der er vores vej fremad i livet. Vi skaber (eller genskaber) vores identitet gennem vores venner, kærester, studiekammerater eller kolleger. Det er en superspændende, men helt sikkert også sårbar periode, som bestemt ikke bliver nemmere, hvis man er plaget af angst, depression eller stress.
Jeg kan læse mig til flere formodede faktorer bag disse statistikker for nedadgående trivsel blandt unge, men ingen af dem kan med sikkerhed forklare, hvorfor især unge kvinders mentale helbred er så alarmerende udfordret.
Flere af de eksperter, jeg har talt med, peger dog på socioøkonomiske sammenhænge, der trækker tråde helt tilbage til finanskrisen i 2008 og op til coronakrisen i 2020, på de generelt stigende effektivitetskrav til unge og på de uendelige valgmuligheder, som de helt generelt skal navigere i. Verden er så tilgængelig, at alt i princippet synes muligt, hvis bare man vil det nok. Men lige netop det kan være et kæmpe pres.
Man bliver tilbudt og vist alle de her muligheder hurtigere, end man kan nå at tage stilling til dem og vurdere, om de overhovedet er noget for en, eller om man snarere bare kommer til at halse efter dem i blinde for at undgå at sakke bagud. Men der er en faktor mere, der lader til at have massiv indflydelse på især unge kvinders mentale helbred.
Sammenhængen mellem sociale medier og mental trivsel
En række amerikanske forskere og analyseinstitutter peger uafhængigt af hinanden på en direkte sammenhæng mellem den øgede mentale mistrivsel blandt unge og udbredelsen af sociale medier. Det er mit indtryk, at alle danske trivselseksperter er enige om, at der er en sammenhæng, men at man tøver lidt med at drage skarpe konklusioner, da den ikke er påvist med sikkerhed i danske undersøgelser.
Den amerikanske psykolog Jean Twenge udgav i 2020 i samarbejde med American Psychiatric Association en artikel, der baserer sig på sammenligningen af to grafer. Den ene viser udbredelsen af smartphones og sociale medier i USA mellem 2005-2019, den anden viser, hvordan det mentale helbred hos amerikanske teenagepiger gradvist forværres i nøjagtig samme periode.
Graferne er stort set identiske, og udbredelsen af smartphones og sociale medier er proportionel med stigningen af teenagepiger med mentale helbredsproblemer som angst og depression. På den måde antyder hun, at der er en direkte sammenhæng mellem smartphones og sociale medier og det nedadgående mentale helbred hos teenagere.
I bogen Digital Madness fra 2022 beskriver den amerikanske psykolog Nicholas Kardaras nogle interessante sammenhænge mellem universitetsstuderendes generelle trivsel og digitale vaner. Alt peger i retning af, at de studerende, der er på sociale medier i mere end tre timer dagligt, både sover dårligere og præsterer dårligere fagligt end de studerende med et lavere dagligt forbrug af sociale medier.
Yderligere påvises det, at dem med et forbrug på mere end tre timer dagligt har større sand- synlighed for at udvikle stress og sågar misbrug af for eksempel alkohol eller fysisk træning. Kardaras og flere af hans kolleger argumenterer for, at den primære årsag til den generelt dårlige trivsel blandt de studerende, der er meget på sociale medier, ligger i sammenligningskulturen.
Jeg tror, at vi alle sammen intuitivt kan mærke, at sammenligningskulturen er barsk og usund. Hvem af os har ikke oplevet at få ondt i maven af at sammenligne os med den perfekte krop og det perfekte udseende, den perfekte karriere, det perfekte parforhold eller noget helt femte gennem et socialt medie? Jeg har i hvert fald.
Ifølge Kulturministeriets rapport ”Internetbrug og sociale medier 2021” har den gennemsnitlige 19-34-årige dansker hele seks profiler på forskellige sociale medier, og DR Medieforsknings rapport ”Medieudviklingen 2022” viser, at folk i den aldersgruppe i gennemsnit bruger mere end syv timer dagligt på digitale medier – dvs. både sociale medier, streaming og podcasts. Brugen af sociale medier fylder rundt regnet dobbelt så meget blandt de 15-31-årige som blandt den øvrige brede befolkning.
Jeg tror, at de fleste af os kender til automatisk og ubevidst at blive suget ind i telefonens uendelige univers, og pludselig er der gået en halv time eller mere med noget, der i princippet er ligegyldigt. Men hvorfor er det så nemt for os at falde ned i de sociale mediers faldgruber? Hvorfor mister vi så nemt vores fokus til de sociale medier, og hvorfor er vi så tilbøjelige til at sammenligne os selv med andre? Og hvorfor lader vi de sociale medier have negativ indflydelse på vores velbefindende?
Jeg har sat fire eksperter stævne for at blive klogere på sociale medier og på, hvorfor vi typisk tiltrækkes og måske endda bliver afhængige af skærme og disse medier, selvom vi måske allerede har en fornemmelse af, at de ikke er gode for os. Har de mon et bud på, hvad skal der til for at leve godt med de sociale medier? Hvorfor gør de os ofte så skidt tilpas? Og eftersom de højst sandsynligt er kommet for at blive, hvordan tager vi så styringen over dem, inden de tager styringen over os?
Jeg tror nemlig på, at relevant og fyldestgørende viden er vejen frem mod at finde ud af, hvordan vi hver især kan knække koden til at være bevidst til stede på de sociale medier til både vores egen og fællesskabets fordel.
Cecilie Haugaard: Instagrim
Model og influencer Cecilie Haugaard (Cillemouse) undersøger ud fra en personlig tilgang, hvordan de sociale medier påvirker vores mentale sundhed – noget, hun selv har kæmpet med i perioder, hvor de sociale medier har haft en for stor plads i hendes liv.
Gennem en række samtaler med eksperter – en hjerneforsker, en psykolog, en ekspert i sociale medier og en mentaltræner – afdækker hun, hvordan medierne er designet til at tage så meget af vores tid og opmærksomhed som muligt, hvordan de bypasser vores rationelle tænkning og dømmekraft, og hvordan de kan resultere i tristhed, misundelse og mindreværd.
Hun fortæller også åbent og ærligt om de perioder i livet, hvor de sociale medier har haft en negativ indflydelse på hendes mentale tilstand, og hvordan hun kom videre.
Model og influencer Cecilie Haugaard (Cillemouse) ved hvordan de sociale medier kan påvirke os på godt og ondt. I den nye bog Instagrim undersøger hun, sammen med eksperter, hvordan de sociale medier påvirker vores liv og mentale helbred – og hvordan vi bruger dem uden at blive negativt påvirket.
Endeløse timer på Tiktok, uendelige lange ‘streaks’ på Snapchat, opslugende stories og opslag på Instagram, eller kilometer lange diskussionstråde på Facebook – Sociale medier opsluger timevis af vores tid hver eneste dag. I gennemsnit har 19-34 årige i Danmark hele 6 profiler på tværs af platformene, og vi tilbringer mange timer i det sociale mediers landskab.
LÆS OGSÅ: Instagrim af Cecilie Haugaard: Lær at styre de sociale medier, så de ikke styrer dig!
Cecilie Haugaard undersøger, sammen med en række eksperter på området, i den nye bog Instagrim hvordan SoMe-platforme fanger vores opmærksomhed – og hvordan vi kan etablere et sundt forhold til dem. For det må være muligt at skabe en relation, der ikke bevarer illusionen om at sociale medier er et billede på virkeligheden – men at det er en forretning med tilrettelagt indhold.
LÆS OGSÅ: Instagrim af Cecilie Haugaard: Få et sundere forhold til de sociale medier
For sociale medier kan påvirke os negativt. Men med indsigter fra eksperter og case-studies, der udlægges i bogen, kan vi ikke bare blive klogere på hvordan de fungerer, men også hvordan vi håndterer dem. Læs et uddrag af Instagrim her.
Instagrim
Forord:
Det må være muligt at bruge de sociale medier uden at blive negativt påvirket af dem.
Jeg har altid haft en impuls til at ville hjælpe andre med at finde sig til rette i livet og blive tilpas i
sig selv. Allerede fra barnsben mærkede jeg tydeligt, hvordan mine jævnaldrende havde det. Stod
de stærkt i sig selv, eller vaklede de?
Der var ikke tale om en bedømmelse som sådan, det var snarere noget, jeg instinktivt interesserede mig for. Måske har jeg også altid ønsket at være en slags eksempel på, hvordan man står stærkt i sig selv, tror på sig selv og ved, at man er det hele værd præcis, som man er, inklusive skævheder og mangler.
For et par år siden deltog jeg i en podcast med Rikke Hertz, som er spirituel rådgiver. Her talte jeg om
min passion for selvværd – og især for kvinder og selvværd – og hun opfordrede mig til også at udfolde den passion karrieremæssigt.
Skønt jeg allerede havde en coachuddannelse og en kandidatgrad i erhvervsøkonomi og psykologi, havde jeg holdt mig tilbage fra netop det, da jeg for at sige det rent ud har haft det, man kunne kalde en tryg og normal opvækst og nu lever et yderst privilegeret liv.
Jeg har vitterligt intet at klage over og har relativt set ikke oplevet den store modgang. Så er jeg overhovedet berettiget til at rådgive eller inspirere andre, der har?
Rikkes kommentar til mig var, at jeg bare skulle gå i gang. At jeg kommer fra et autentisk sted i forhold til at ville hjælpe, og at jeg ikke behøver en lidelseshistorie på højeste klinge for at kunne gøre en forskel – og den kommentar har jeg taget til mig.
Bogen her er mit første projekt ud af forhåbentlig mange, hvor jeg bruger mig selv til det, der giver allermest mening for mig: at inspirere og guide folk til at tro på sig selv og sin iboende værdi.
Et balanceret selvværd er fundamentet for trivsel i alle livets aspekter, men det aspekt, som jeg har en særlig erfaring med både personligt og professionelt, er de sociale medier.
Jeg har selv slået mig enormt på dem og næsten mistet min kerne af selvværd på grund af dem. Derfor falder det mig naturligt at kigge nærmere på dem i relation til selvværd. Min So-Me-historie får du her sammen med hele det forløb, der ledte op til, at jeg blev influencer, for det lå ikke umiddelbart i kortene.
Nu, syv år efter at jeg var i dyb krise på grund af de sociale medier, er det ret tydeligt for mig, hvad der skete dengang. Jeg var meget negativt påvirket af at færdes på de sociale medier, og jeg manglede viden om dem og værktøjer til at håndtere det, de gjorde ved mig.
Jeg havde gennem længere tid været i den tilstand, som man inden for psykologien kalder for ”den ko- gende frø”. Det er en metafor for, at man vænner sig så langsomt til en skadelig påvirkning, at man ikke opdager den, før det er for sent.
Ligesom en frø, der sidder i en gryde med vand, der langsomt varmes op. Først da vandet koger, opdager frøen, at det er farligt for den – men da er det for sent at springe op. Min afhængighed af de sociale medier og den sammen- ligningsproces, der startede inden i mig, var også langsomt tiltagende, så på samme måde som frøen opdagede jeg først for alvor, at den var helt gal, da jeg var kommet for langt ud.
Men måske behøver det ikke at nå dertil. Det har jeg siden tænkt meget over, i takt med at statistikkerne med større og større tydelighed viser, at unge voksne generelt mistrives mere, sideløbende med at vi bruger stadig mere tid på de sociale medier.
Da jeg var 25 år, var der måske nok en formodning om denne sammenhæng, men endnu intet forskningsmæssigt belæg for den. For tiden pibler det imidlertid frem – især i udlandet – med undersøgelser fra statslige analyseinstitutter og mindre empiriske undersøgelser, der mere end antyder mulige sammenhænge.
Herhjemme har vi endnu ikke fuldstændig vandtætte forskningsmæssige konklusioner på sammenhængen mellem mistrivsel og sociale medier, men mistrivslen kan vi desværre nemt konstatere. Især Sundhedsstyrelsens årlige nationale sundhedsprofil giver anledning til bekymring, for den konstaterer, at andelen af unge kvinder, der scorer lavest på den mentale helbredsskala, er steget betragteligt mellem 2010 og 2021.
Antallet af unge kvinder i alderen 25-34 år, der mistrives, er fx steget fra 14,3 % til 25,2 % i den periode, mens tallet for mænd i samme aldersgruppe er steget fra 9,3 % til 20,4 %. Stigningen i mistrivsel blandt mænd er også markant, men det samlede tal er stadig højest for kvinder.
Det er ikke entydigt, hvad der ligger bag denne stigning, men en af de faktorer, som Sundhedsstyrelsen nævner, er brugen af sociale medier i hverdagen. Ifølge Jens Kristoffersen fra Sundhedsstyrelsen kan der allerede nu dokumenteres en sammenhæng mellem ”at ’bruge skærm’ op til sengetid og det ikke at føle sig udhvilet”. Der ses også en mulig sammenhæng mellem at ”bruge meget skærm og at være mindre fysisk aktiv”, men de nuværende undersøgelser er ikke meget tydelige på dette område. Og endelig ses ”et sammenfald mellem at være meget på sociale medier og at have en oplevelse af stress”.
Jeg er ikke forsker, men jeg tror, at vi vil se flere af den slags sammenfald mellem mistrivsel og brugen af sociale medier. Derfor håber jeg også, at der vil være politisk velvilje over for at lovgive om de sociale mediers ansvar for at undgå at medvirke til øget mistrivsel blandt SoMe-brugerne.
Men for nu må enhver drage sine egne konklusioner – blandt andet ud fra den viden, som en række eksperter udfolder i denne bog, om, hvad sociale medier er for en størrelse, hvilket formål de tjener, og hvordan de ender med at diktere vores følelser og adfærd.
Jeg er overbevist om, at det må være muligt at bruge de sociale medier uden at blive negativt påvirket af dem. Jeg har selv oplevet, hvordan et større fokus på mit SoMe-forbrug og på at skabe andre og bedre SoMe-vaner har hjulpet mig til at undgå den påvirkning.
Men der er også meget, som jeg endnu ikke ved om de sociale medier, så arbejdet med denne bog har været en lang læringsproces for mig, og jeg brænder for at dele mine erfaringer og eksperternes viden med alle, der oplever, at deres eget liv falmer i lyset fra smartphonen.
Simpelthen for, at vi kan blive klogere på de sociale mediers formål og indvirkning på os, så vi kan lære at bruge dem til vores eget og måske endda også andres bedste, uden at vi bliver ramt af deres nedbrydende effekter.
Derudover tror jeg på, at vi kommer længst, når vi er sammen om både det svære og det skønne. Ved at være sammen og lære sammen. Vi kan også blive meget bedre til at tale sammen om faldgruberne på de sociale medier og om, hvordan de fleste af os nok genkender følelsen af utilstrækkelighed og tomhed efter at have været inde på dem. Det er mit mål, at vi alle får mod på at række ud til venner, familie, kolleger m.v. og starte samtalen om, hvilken rolle de sociale medier spiller i vores liv, og hvordan vi kan bruge dem konstruktivt.
Tak til dig, der sidder med denne bog, for at læse med. Jeg håber inderligt, at den vil inspirere og styrke dig til at bruge de sociale medier til din egen fordel, og i særdeleshed at den kan være med til at styrke dit selvværd.
Også hjerteligt tak til alle jer, der har medvirket i bogen med jeres ekspertviden og livserfaringer, især de fem modige unge kvinder, der fortæller så ærligt og sårbart om, hvordan deres brug af sociale medier har haft omfattende konsekvenser for dem.
Det hele handler i bund og grund om at tro på sig selv og livet, uanset hvem, hvad og hvordan man er. Jeg tror på, at vi med den rette viden og indsats kan nå dertil. Jeg tror på mig, og jeg tror på dig.
Kærligst Cecilie
Kapitel 1:
Fra ubekymret barn til usikker model
”MENTAL SUNDHED KAN SES SOM EN RESSOURCE TIL AT HÅNDTERE DE UDFORDRINGER, SOM ALLE PÅ ET ELLER ANDET TIDSPUNKT BLIVER MØDT AF.”
– SUNDHEDSSTYRELSEN
Jeg kan rigtig godt lide Sundhedsstyrelsens definition på mental sundhed, som står på modsatte side, for den fortæller os, at udfordringer er uundgåelige. Selvom vi tager os alle mulige forholdsregler i livet og gør vores bedste, vil vi alle møde modgang. Jeg kan også bruge den til at huske mig selv på, at udfordringer ikke er så personlige, som jeg nogle gange har tendens til at gøre dem – de rammer os alle.
Det er måske ikke så meget modgang i sig selv, der er problemet, men hvordan vi tackler den. Eller måske rettere, om vi overhovedet er udstyret til at kunne tackle den. Har vi den rette viden og støtte til at gå igennem livets svære stunder og dilemmaer, eller bliver vi væltet omkuld af dem?
Den Nationale Sundhedsprofil 2021 fra Sundhedsstyrelsen viser, at andelen af danskere med en lav score på den mentale helbredsskala er opadgående i alle aldersgrupper. Det er desværre de hårde facts. Men kurven er mest opadgående for unge mellem 16 og 24 år og især for kvinder i denne aldersgruppe. At især pigers og kvinders mentale helbred er under pres, er ikke alene et dansk fænomen, kan jeg konstatere, for trivselsstatistik- ker for unge i andre nordiske lande viser samme udvikling som herhjemme.
Konkret viser statistikkerne, at flere og flere oplever at være deprimerede og angste og dermed har en forringet livskvalitet i den periode af livet, hvor man for alvor skal til at finde ud af, hvem man er, og hvad man vil.
Det er jo præcis, når vi er mellem 16 og 24 år, at vi flytter hjemmefra, beslutter os for, hvilken uddannelse vi vil have – hvis overhovedet nogen – og gerne vil få en fornemmelse af, hvad der er vores vej fremad i livet. Vi skaber (eller genskaber) vores identitet gennem vores venner, kærester, studiekammerater eller kolleger. Det er en superspændende, men helt sikkert også sårbar periode, som bestemt ikke bliver nemmere, hvis man er plaget af angst, depression eller stress.
Jeg kan læse mig til flere formodede faktorer bag disse statistikker for nedadgående trivsel blandt unge, men ingen af dem kan med sikkerhed forklare, hvorfor især unge kvinders mentale helbred er så alarmerende udfordret.
Flere af de eksperter, jeg har talt med, peger dog på socioøkonomiske sammenhænge, der trækker tråde helt tilbage til finanskrisen i 2008 og op til coronakrisen i 2020, på de generelt stigende effektivitetskrav til unge og på de uendelige valgmuligheder, som de helt generelt skal navigere i. Verden er så tilgængelig, at alt i princippet synes muligt, hvis bare man vil det nok. Men lige netop det kan være et kæmpe pres.
Man bliver tilbudt og vist alle de her muligheder hurtigere, end man kan nå at tage stilling til dem og vurdere, om de overhovedet er noget for en, eller om man snarere bare kommer til at halse efter dem i blinde for at undgå at sakke bagud. Men der er en faktor mere, der lader til at have massiv indflydelse på især unge kvinders mentale helbred.
Sammenhængen mellem sociale medier og mental trivsel
En række amerikanske forskere og analyseinstitutter peger uafhængigt af hinanden på en direkte sammenhæng mellem den øgede mentale mistrivsel blandt unge og udbredelsen af sociale medier. Det er mit indtryk, at alle danske trivselseksperter er enige om, at der er en sammenhæng, men at man tøver lidt med at drage skarpe konklusioner, da den ikke er påvist med sikkerhed i danske undersøgelser.
Den amerikanske psykolog Jean Twenge udgav i 2020 i samarbejde med American Psychiatric Association en artikel, der baserer sig på sammenligningen af to grafer. Den ene viser udbredelsen af smartphones og sociale medier i USA mellem 2005-2019, den anden viser, hvordan det mentale helbred hos amerikanske teenagepiger gradvist forværres i nøjagtig samme periode.
Graferne er stort set identiske, og udbredelsen af smartphones og sociale medier er proportionel med stigningen af teenagepiger med mentale helbredsproblemer som angst og depression. På den måde antyder hun, at der er en direkte sammenhæng mellem smartphones og sociale medier og det nedadgående mentale helbred hos teenagere.
I bogen Digital Madness fra 2022 beskriver den amerikanske psykolog Nicholas Kardaras nogle interessante sammenhænge mellem universitetsstuderendes generelle trivsel og digitale vaner. Alt peger i retning af, at de studerende, der er på sociale medier i mere end tre timer dagligt, både sover dårligere og præsterer dårligere fagligt end de studerende med et lavere dagligt forbrug af sociale medier.
Yderligere påvises det, at dem med et forbrug på mere end tre timer dagligt har større sand- synlighed for at udvikle stress og sågar misbrug af for eksempel alkohol eller fysisk træning. Kardaras og flere af hans kolleger argumenterer for, at den primære årsag til den generelt dårlige trivsel blandt de studerende, der er meget på sociale medier, ligger i sammenligningskulturen.
Jeg tror, at vi alle sammen intuitivt kan mærke, at sammenligningskulturen er barsk og usund. Hvem af os har ikke oplevet at få ondt i maven af at sammenligne os med den perfekte krop og det perfekte udseende, den perfekte karriere, det perfekte parforhold eller noget helt femte gennem et socialt medie? Jeg har i hvert fald.
Ifølge Kulturministeriets rapport ”Internetbrug og sociale medier 2021” har den gennemsnitlige 19-34-årige dansker hele seks profiler på forskellige sociale medier, og DR Medieforsknings rapport ”Medieudviklingen 2022” viser, at folk i den aldersgruppe i gennemsnit bruger mere end syv timer dagligt på digitale medier – dvs. både sociale medier, streaming og podcasts. Brugen af sociale medier fylder rundt regnet dobbelt så meget blandt de 15-31-årige som blandt den øvrige brede befolkning.
Jeg tror, at de fleste af os kender til automatisk og ubevidst at blive suget ind i telefonens uendelige univers, og pludselig er der gået en halv time eller mere med noget, der i princippet er ligegyldigt. Men hvorfor er det så nemt for os at falde ned i de sociale mediers faldgruber? Hvorfor mister vi så nemt vores fokus til de sociale medier, og hvorfor er vi så tilbøjelige til at sammenligne os selv med andre? Og hvorfor lader vi de sociale medier have negativ indflydelse på vores velbefindende?
Jeg har sat fire eksperter stævne for at blive klogere på sociale medier og på, hvorfor vi typisk tiltrækkes og måske endda bliver afhængige af skærme og disse medier, selvom vi måske allerede har en fornemmelse af, at de ikke er gode for os. Har de mon et bud på, hvad skal der til for at leve godt med de sociale medier? Hvorfor gør de os ofte så skidt tilpas? Og eftersom de højst sandsynligt er kommet for at blive, hvordan tager vi så styringen over dem, inden de tager styringen over os?
Jeg tror nemlig på, at relevant og fyldestgørende viden er vejen frem mod at finde ud af, hvordan vi hver især kan knække koden til at være bevidst til stede på de sociale medier til både vores egen og fællesskabets fordel.
Cecilie Haugaard: Instagrim
Model og influencer Cecilie Haugaard (Cillemouse) undersøger ud fra en personlig tilgang, hvordan de sociale medier påvirker vores mentale sundhed – noget, hun selv har kæmpet med i perioder, hvor de sociale medier har haft en for stor plads i hendes liv.
Gennem en række samtaler med eksperter – en hjerneforsker, en psykolog, en ekspert i sociale medier og en mentaltræner – afdækker hun, hvordan medierne er designet til at tage så meget af vores tid og opmærksomhed som muligt, hvordan de bypasser vores rationelle tænkning og dømmekraft, og hvordan de kan resultere i tristhed, misundelse og mindreværd.
Hun fortæller også åbent og ærligt om de perioder i livet, hvor de sociale medier har haft en negativ indflydelse på hendes mentale tilstand, og hvordan hun kom videre.
Du kan købe Instagrim online fx hos Saxo.com eller i din nærmeste boghandel.
Andre læste også: