holly black, fantasy, magi, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, serier, serie

Foto:  Sharona Jacobs

Du kender måske Holly Black fra historierne om Spiderwick eller som medforfatter på Magisterium-serien. I 2021 udkom første bind i Holly Blacks bestsellerserie Folk of the Air hos Carlsen Puls. Nu kommer fjerde og sidste bind i serien – Den stjålne arving.

Outsider i elvernes verden

Folk of the Air-serien har fået mange læseres hjerte til at banke lidt hurtigere. Har du ikke allerede stiftet bekendtskab med serien, er det på tide at lære outsideren Jude – den hårdtslående og retfærdighedssøgende kvinde fra elvernes verden – at kende.

Nu udkommer fjerde bind i serien nemlig på dansk. Den har titlen Den stjålne arving, og serien er oplagt læsning til dig, der ikke kan få nok af Cassandra Clare og Sarah J. Maas.

LÆS OGSÅ: Bøger til dig, der har Game of Thrones-abstinenser


Bøger i Folk of the Air-serien:


Folk of the Air (1): Prinsen af ondskab

holly black, fantasy, magi, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, serier, serie

Jude og hendes tvillingesøster Tarryn bliver bortført til elvernes land, da deres forældre bliver brutalt myrdet. De kæmper en hård kamp mod den arrogante adel, der synes at finde de to menneskebørn latterlige og grimme.

Især Jude står for skud. Men hun vil ikke finde sig i at blive behandlet som mindreværdig. Og være i konstant fare for at miste livet, fordi elverne synes, at ‘det er sjovt at se noget dø’.

Derfor tager Jude til genmæle, og i sin kamp for at opnå respekt, får hun magtfulde fjender. Men Jude er ikke uden evner, og hun finder snart ud af, hvordan hun opnår det, hun tørster allermest efter: Magt …

Køb Prinsen af ondskab online her.




Folk of the Air (2) – Kongen af mørke

all the feels, konge af mørke, prinsen af ondskab, folk of the air, holly black, ya, young adult, ungdomsbog, ungdomsbøger, fantasy

Judes ambitioner på sin lillebror Oaks vegne har placeret hende midt i kampen for tronen, lillebrorens sikkerhed og hendes eget liv.

Jude har alt at miste, men hun er nødt til at stole på den ondskabsfulde prins Cardan, der er sat ind som midlertidig konge, indtil Oak er gammel nok til selv at indtage tronen.

Men forholdet mellem Jude og Cardan er et minefelt. Hadet ulmer og truer med at antænde et livsfarligt begær hos dem begge, som de desperat kæmper imod. Ikke nok med det, så er der forrædere blandt Judes nærmeste, som gerne ser at hun fejler.

Du kan købe Kongen af mørke online, fx hos Saxo.com, eller i din nærmeste boghandler.




Folk of the Air (3) – Dronningen af intet

Velkommen i Puls-familien, Holly Black!

Jude er sendt i eksil i menneskeverden og sidder nu som dronning af intet. Hun ulmer af had og vil hævne sig. Der kommer uventet hjælp fra hendes tvillingesøster, der opsøger hende, da hendes liv i Faerie er i fare, og kun Jude kan hjælpe hende.

Der er varslet krig, og konflikterne synes at brede sig med raketfart. En gammel forbandelse vækkes til live og spreder rædsel overalt i Faerie og tvinger Jude til at vælge mellem sine ambitioner og sin menneskelighed. Og så er der selvfølgelig Cardan. Den forræderiske, magtsyge, selvoptagede, arrogante og … uimodståelige konge, som Jude må tage et endeligt opgør med.

Du kan købe Dronningen af intet online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.




Folk of the Air (4) – Den stjålne arving

Velkommen i Puls-familien, Holly Black!

4. bog i den populære serie ‘Folk of the Air’ af bestseller-forfatteren Holly Black.

De sidste otte år har freden hersket i Faerie, men i nord lægger lady Nore planer, som skal sikre hende den hævn, hun har tørstet efter så længe. 

Suren har søgt tilflugt i menneskenes verden fra de rædsler, hun måtte udstå ved Tændernes Hof. Men da hun en nat falder i et baghold, bliver hun reddet af prins Oak. Og nu står hun i gæld til ham. En gæld han gerne vil indfri ved at tage hende med tilbage til Faerie, hvor hun skal hjælpe ham med at fuldføre en plan om at drage mod nord. Det sted Suren hader og frygter af hele sit hjerte.

Du kan købe Folk of the Air (4) Den stjålne arving online eller i din nærmeste boghandel.




Om Holly Black

Forfatteren Holly Black er blandt de helt store forfattere af klassisk, gedigen fantasy. Hun har tidligere udgivet Spiderwick-fortællingerne til børn, og hun har samarbejdet med en anden populær fantasyforfatter, Cassandra Clare, om andre YA-serier med fantasygenren som omdrejningspunkt.




Flere gode fantasybøger:


Six of Crows (1) – Kragens kald

kragens kald, six of crows, leigh bardugo

Det kriminelle geni Kaz drømmer om at lede Ketterdams underverden, men han er ung og savner de andre banders respekt.

Derfor påtager han sig en livsfarlig opgave, som ingen af de andre kriminelle tilsyneladende vil røre ved. Kaz sammensætter et højst usædvanligt hold af mindre respektable forbrydere fra underverdenen.

Kaz og hans lille hold er de eneste, der står mellem verden, som de kender den, og den enorme trussel, som de skal forhindre i at udfolde sig. Hvis de altså ikke slår hinanden ihjel først …

Læs det første kapitel af Kragens kald eller køb bogen online her.


Se bogtraileren

Hazel Wood af Melissa Albert

Hazel Wood, Melissa Albert

Kulsort uheld har altid forfulgt 17-årige Alice og hendes mor. For at holde sig et skridt foran har de derfor været på farten det meste af Alices liv. En dag dør Alices mormor alene på sit gods, Hazel Wood.

Hun var lidt af en enspænder og kultforfatter til en samling dystre eventyr. Samtidig bliver Alices mor bortført af et væsen, som hævder at være fra Hinterland – den grusomme, overnaturlige verden, hvor Alices mormors eventyr foregår.

Det eneste spor, Alice har fra sin mor, er en seddel med beskeden: “Hold dig væk fra Hazel Wood”…

Læs et uddrag af Hazel Wood eller købe bogen som e-bog her.


Se bogtraileren