Karl Ove Knausgård Læseprøve og uddrag Skønlitteratur

Ulvene fra evighedens skov. Ny, stor roman af Karl Ove Knausgård. Få et smugkig her

Ulvene fra evighedens skov karl ove knausgård

Ulvene fra evighedens skov er en ny, fascinerende roman af Karl Ove Knausgård. En selvstændig efterfølger til den anmelderroste Morgenstjernen fra 2021. Begynd din læsning af den medrivende roman herunder.


Ulvene fra evighedens skov begynder i 1977 på en norsk ø, hvor fortælleren Helge Bråthen en sen aften ser en lysstråle i vandet under en bro. Lyset stammer fra en bil, som er kørt i vandet, og selvom Helge ved, at han må tilkalde hjælp, ender han alligevel med at tage hjem og sove.

Fortællingen bevæger sig videre til 1986, hvor 20-årige Syvert Løyning er vendt hjem til sin barndomsby i Norge efter endt tjeneste som kok i hæren.

LÆS OGSÅ: Ulvene fra evighedens skov. Ny roman fra Karl Ove Knausgård spænder vidt

Han har ingen planer for sit liv, og han prøver at navigere i tilværelsen i den lille norske by, hvor han bor med sin mor og lillebror.

Da atomværket i Tjernobyl sprænger i luften, skaber det en regulær katastrofe, det sætter Syvert på sporet af sin far, der døde meget tidligt. En gammel frakke, en kasse med breve skrevet på russisk og en samtale med hans onkel tegner et billede af faren, som både vækker nysgerrighed og vrede i Syvert.

Læs et uddrag af Ulvene fra evighedens skov herunder.

Du kan købe Ulvene fra evighedens skov online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel fra d. 19 maj.




Ulvene fra evighedens skov

Karl Ove Knausgård


HELGE

Jeg har lige hørt Status Quos album Rockin all over the world. Jeg ryster stadig over hele kroppen. Da albummet udkom, spillede jeg det nonstop. Det var i 1977, og jeg var elleve år. Siden da har jeg ikke hørt sangene igen. Før nu, hvor jeg sad på kontoret og kedede mig og fulgte nogle spor bagud i tiden, gennem bands der ligner bands, der ligner bands, dukkede det op igen på skærmen foran mig. Alene coveret fik det til at løbe koldt ned ad ryggen på mig.

Billedet af jordkloden, lysende i det sorte verdensrum, med bandnavnet i en slags elektrisk skrift og pladetitlen nedenunder med computerbogstaver – wow! Men det var da jeg satte det på, at jeg virkelig blev overvældet. Jeg kunne huske alle sangene, det var som om melodierne og riffene kom stigende op fra et gemmested i underbevidstheden for at møde og omfavne det de engang var blevet skabt af.

Nu mødte de endelig deres ophav igen, deres forældre, disse gamle Status Quo-sange. Men ikke kun det. Sammen med dem kom en stime af minder, tæt lå smage, lugte, synsindtryk, begivenheder, stemninger, atmosfærer – you name it. Følelserne kunne ikke håndtere den store mængde information, alt rystede og sitrede i mig i de tre kvarter det tog at spille pladen.

Jeg havde det på kassettebånd – ingen jeg kendte, havde pladespiller, bortset fra min søster, som alligevel kun hørte klassisk og jazz – og spil- lede det kontinuerligt på den store båndoptager jeg havde fået i julegave året forinden. Den gik på batterier, og jeg plejede at have den med ud næsten uanset hvor jeg gik hen. Sangene gik jeg ustandselig og sang.

You donou me, don hang around

You donou me nomore

Hvor var det dog fantastisk at høre den igen. Og den her!

Tutututake us alone men a ment to tain going you where De du du de du du!

Status Quo, Slade, Mud, Gary Glitter, det var de bands vi hørte, dem der var lidt ældre supplerede med Rory Gallagher, Thin Lizzy, Queen og Rainbow. Så tippede det hele, i hvert fald for mig, for pludselig var det Sham 69, The Clash, The Police, The Specials for alle pengene. Alle de bands er jeg blevet ved med at høre. Men sådan var det ikke med Status Quo. Derfor var det som en eksplosion inden i mig. Derfor græd jeg da jeg hørte denne linje:

An ai laik it ai laik it ai laik it ai laik it ai la la la la laik it la la la laik it
her we go-o:
rockin all over the world

Det var nok ikke fordi der skete så meget godt i det herrens år 1977, i hvert fald ikke for mig, det var mere det at der skete noget, og ikke mindst, at noget var.

At jeg var. Og at jeg var der.

For eksempel på mit værelse.

Mmmm, lugten af den elektriske radiator.

Musikken på båndoptageren.

Ikke så højt, far var hjemme, men højt nok til at stemningerne trængte lige ind i mig.

Sneen udenfor. Lugten af den når den er våd, næsten lige så meget regn som sne.

Anailaikitailaikitailaikitailaikitailalalalalaikitlalalalaikit

Hilde der åbnede døren.

– Der går en pige rundt udenfor. Kender du hende, eller hvad?

Jeg stillede mig foran vinduet inde i stuen. Der gik ganske rigtigt en pige rundt derude, langs vores hegn. Ude på vejen på den anden side, hvor hun stoppede op og så hen mod huset. Kunne ikke se mig, men alligevel. Og så tilbage igen, ind mellem buskene og hen langs hegnet.

– Kender du hende, eller hvad? sagde Hilde.

– Ja, sagde jeg. – Det er Trude. Hun går i min parallelklasse.

– Hvad laver hun her?

Jeg trak på skuldrene.

– Det ser ud som om hun ser efter mig.

– Ha! sagde Hilde. – Du er jo kun tolv.

– Jeg har haft mange kærester, sagde jeg.

– Som du har nusset lidt på kinden.

– Jeg har også kysset, har jeg.

– Så gå dog ud til hende.

Jeg rystede på hovedet.

– Hvorfor ikke? Kommer du sammen med en anden?

– Hun er lidt speciel.

– Evnesvag?

– Nej nej. Bare anderledes.

– Det lyder da godt.

– Det er bare fordi du selv er speciel, sagde jeg og så på hende, for hun lyste op da jeg sagde det.

– Evnesvag, fortsatte jeg.

Så ringede det på.

– Det er Trude, sagde Hilde. – Vil du ikke åbne?

– Vil du gøre mig en tjeneste og sige at jeg ikke er hjemme? – Hvad får jeg for det?

– Noget.

– Halvdelen af dit lørdagsslik.

– Okay.

Jeg stod på trappen og hørte Hilde sige at jeg ikke var hjemme, og at hun ikke vidste hvor jeg var. Og så så jeg Trude gå hjem i snevejret. Om det var præcis sådan det foregik, aner jeg ikke. Jeg kan huske at jeg så hende, og jeg kan huske at jeg gav en masse væk for at Hilde skulle lyve. Men det jeg bedst kan huske, er sneen, følelsen af sneen, stemningen. Der var også tåge. Hvid, våd sne, grå tåge. Og så Rockin all over the world.

Findes der et minde der ikke bekræfter?

Selvfølgelig ikke, for den der tænker det, er bygget op af minder der bekræfter, det er det der er ham eller hende.

Men jeg har ét minde der ligesom står for sig selv. Som ikke handler om noget andet. Det var noget jeg så. Og det var den vinter, et par uger før jul i 1977. Men det kan jeg huske uden hjælp fra musikken. Det minde står og lyser ubegribeligt i mig.

Vores hus lå ved siden af en vej. På den ene side skrånede skoven ned mod en smal vig nederst, på den anden side lå parcelhuskvarteret. Hvis man fulgte vejen ned til krydset og drejede til højre der, kom man til en lav bro, der gik hen over den smalle vig. Uden for den lå en række pontonbroer, og uden for dem lå selve sundet.

En aften gik jeg ned ad den vej alene. Det var mørkt og tåget, sneen på vejen var smeltet delvist i løbet af dagen, asfalten var dækket af sjap. Jeg ved ikke hvor jeg skulle hen, eller hvor jeg havde været, alt det er udraderet fra mindet. Måske skulle jeg ned til pontonbroerne for at se om der var nogen der, det var et sted vi ofte hang ud. Men altså: mørkt, tåget, sjap på asfalten. Dynejakke skinnende i skæret fra gadelygterne. Over broen. Vandet var sort og koldt.

Men hvad var det?

Der var noget der lyste dernede.

Langt dernede i det sorte vand var der noget der lyste.

Der gik et par sekunder før jeg forstod hvad det var.

Det var en bil.

Først da forstod jeg det, jeg så at kantstenen manglede, og at der gik spor ud til kanten.

Det måtte lige være sket, for bilens lygter lyste stadig.

Jeg vendte om og løb hjemad. Jeg måtte få fat i en telefon og ringe efter en ambulance. Men da jeg nærmede mig husene, var jeg ikke lige så sikker længere. Måske var det slet ikke en bil. Det kunne have været noget andet. Jeg kunne komme til at sætte et enormt apparat i gang for ingenting. Hvad ville far så sige?

Jeg kom frem til vores hus og gik ind, tog overtøjet af. Far stak hovedet ud fra sit kontor da han hørte mig.

– Hvor har du været?

– Oppe ved det nye supermarked, sagde jeg.

– Der står et par madder på bordet, sagde han. – Og så skal du på hovedet i seng bagefter.

– Okay, sagde jeg.

Jeg gjorde som jeg havde fået besked på. Spiste madderne han havde smurt, og gik så i seng, lå længe i mørket og tænkte på lyset nede i vandet, bilen der lå under vand og lyste mens jeg lå her.

Næste dag var der en ambulance, en politibil og en kranbil dernede. Dagen efter var det på forsiden af avisen. Alle talte om det. Undtagen jeg. Nu, femogtredive år senere, har jeg stadig ikke fortalt et eneste menneske hvad jeg så den aften, eller hvad jeg gjorde. For jeg ved at jeg kunne have reddet ham hvis jeg bare havde gjort det rigtige. Men jeg gjorde ikke det rigtige, og han døde. Det behøver ingen at få at vide. Mindet er mit og kun mit, og hvis der ikke sker noget uforudset, vil jeg tage det med mig i graven.



Karl Ove Knausgård: Ulvene fra evighedens skov

Ulvene fra evighedens skov er en ny stor roman fra Karl Ove Knausgård om livet, døden og det, vi ikke forstår. Romanen er en selvstændig efterfølger til Morgenstjernen.

Året er 1986 i Sørlandet i Norge. Syvert Løyning, en ung mand på 19 år, vender hjem til sin barndomsby efter at have aftjent værnepligt. En nat drømmer han om sin afdøde far. Det er som om, han vil ham noget, og Syvert åbner de kasser med faderens ting, som står i garagen og finder en stak breve skrevet på russisk.

Romanens anden del foregår i nutidens Rusland. Her følger vi Alevtina, der er biolog og underviser på universitetet i Moskva og alenemor til drengen Seva. Hun har altid søgt at forstå et af de største mysterier: Hvordan der er opstået liv i verden.

En dag får hun et brev fra sin norske halvbroder.

Du kan købe Ulvene i evighedens skov i din lokale boghandel eller hos Bog & Idé fra d. 19. maj.


Læs også

Morgenstjernen

Morgenstjernen, Karl Ove Knausgård

Morgenstjernen er en roman om livet og døden og alt det, vi ikke forstår. Den er Karl Ove Knausgårds første roman siden det store autofiktive projekt Min Kamp i 2013.

LÆS OGSÅ: Manden der heller vil skrive end være lykkelig. Kom tæt på Karl Ove Knausgård

Romanen følger ni mennesker henover to dage efter en kæmpe stjerne har vist sig en sensommeraften i august. Stjernen giver anledning til meget debat og alle har forskellige opfattelser af hvad de oplever og forskellige meninger om stjernens kraft.

Livet ender dog med at gå videre, men alt er ikke helt som før, da usædvanlige hændelser begynder at indtræffe.

Du kan købe Morgenstjernen online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.


Se trailer for Morgenstjernen her