Boganmeldelser Carlsen Indefra

Ugens anbefaling|Bare numser af Annika Leone

Ugens anbefaling|Bare numser af Annika Leone

Bliv tippet om din næste store læseoplevelse direkte fra Lindhardt og Ringhofs bogelskende medarbejdere.

Vil du gerne have en anbefaling til din næste bog? Så læs med her, hvor Lindhardt og Ringhof og Forlaget Carlsens medarbejdere hver uge giver et godt bogtip – og fortæller hvorfor, og hvem bogen passer særligt godt til.

Fanny Cæcilie Reinholtz, studentermedhjælper

Hvilken bog vil du anbefale?

Jeg vil gerne anbefale Bare numser-serien, der er skrevet af Annika Leone og illustreret af Bettina Johansson.

Beskrivelse af Bare numser

Bare numser, Annika Leone, kropspositivisme

Mira skal i svømmehallen, hvilket hun har glædet sig til hele ugen! I svømmehallen er der rigtig meget at kigge på, der er nemlig masser af nøgne kroppe, som både ligner hinanden og så alligevel ikke …

Kroppe er forskellige, men hvordan italesætter man det? Bare numser er en skøn og humoristisk billedbog om bare numser og nøgne kroppe, som uden tvivl vil sætte gang i samtaler om kroppen mellem barn og voksen.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Bare numser online eller i din nærmeste boghandel.

Hvorfor anbefaler du denne serie?

Det gør jeg, fordi det er nogle utroligt fede og anderledes børnebøger. Serien forsøger at afmystificere kroppen på en virkelig sjov og lærerig måde. Hovedpersonen Mira opdager for eksempel, at nogle numser er hvide, mens andre er brune, og at nogle er rynkede, mens andre er glatte.

LÆS OGSÅ: 10 regnbuebøger du og dit barn kan læse

Jeg tror, bøgerne kan være med til at starte en masse gode samtaler mellem børn og voksne om, hvorfor vi alle sammen ser ud, som vi gør. Børn er jo vanvittigt nysgerrige og stiller alle mulige spørgsmål til kroppen, og den nysgerrighed går Bare numser-bøgerne ind i.

Hvad minder serien om?

Bøgerne minder mig om børnebogsserien om Brillebjørn. Det er en serie, der viser, at familier kan se ud på mange forskellige måder, og at man også kan have to mødre. På den måde er både Bare numser og Brillebjørn med til at hylde mangfoldigheden.

Hvad er det bedste ved bøgerne?

Jeg er vild med bogens titel, der indeholder en dobbeltbetydning. Bare numser betyder selvfølgelig først og fremmest nøgne numser, men titlen hentyder også til, at numser bare er numser – og altså helt ufarlige. Denne her afdramatisering af kroppen og af nøgenhed kan forhåbentligt være med til at skabe en større accept af, at vi alle sammen ser forskellige ud.

LÆS OGSÅ: Højtlæsning og humor som hitter hos de yngste

Hvem vil du anbefale bøgerne til?

Jeg vil anbefale Bare numser-serien til alle, der gerne vil have en god snak med deres børn om kroppe. Jeg har selv foræret den til veninder med små børn, og min oplevelse er, at både børn og voksne får en masse ud af bøgerne.

Andre bøger i Bare numser-serien:

Bare numser på camping

Ugens anbefaling|Bare numser af Annika Leone

Mira skal på campingferie med mor, far og katten Lakrids. Hun glæder sig til at sove i en campingvogn, men far vil gerne campere ”rigtigt” og sove i shelter i skoven. Det er bare lidt uhyggeligt, og pludselig bliver Lakrids væk?!
Skøn og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der uden tvivl vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen.

Hvorfor ser vi ud, som vi gør, og hvordan italesætter man det? Billedbogen kommer omkring det hele på en humoristisk måde og fungerer også som en glimrende “almindelig” billedbog om at tage på campingtur med mor og far.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Bare numser på camping online eller i din nærmeste boghandel.

Bare numser på stranden

Ugens anbefaling|Bare numser af Annika Leone

Mira er på ferie i Italien. Hun skal bade i havet for første gang, og hun glæder sig til at prøve sine nye dykkerbriller. Men findes der hajer i Italien?

På stranden er der rigtig meget at kigge på – en masse nøgne kroppe, der ligner hinanden, og så alligevel ikke …

Sød og sjov opfølger til den populære billedbog Bare numser, der lægger op til gode snakke med dit barn.

Fra ca. 3 år

Du kan købe Bare numser på stranden online eller i din nærmeste boghandel.

Bare numser i sneen

Ugens anbefaling|Bare numser af Annika Leone

Mira skal på skiferie med mor og far. Hun har glædet sig til at stå på ski, men far går mest op i, at de skal prøve at vinterbade. Mira lærer hurtigt at stå på ski. Men hvad gør man, når man skal tisse, mens man står på ski?
Sød og underholdende billedbog fyldt med bare numser og nøgne kroppe, der uden tvivl vil sætte samtaler om kroppen i gang mellem barn og voksen.

Hvorfor ser kroppen ud, som den gør, og hvordan italesætter man det? Billedbogen kommer omkring det hele på en humoristisk måde og fungerer også som en glimrende “almindelig” billedbog om at tage på skiferie med mor og far.

Fra ca. 3 år.

Du kan købe Bare numser i sneen online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 12 november.