Anne Cathrine Bomann Boganmeldelser Danske romaner Skønlitteratur

Ugens anbefaling|Agathe af Anne Cathrine Bomann

ugens anbefaling, lindhardt og ringhof, agathe, anne cathrine bomann

Bliv tippet om din næste store læseoplevelse direkte fra Lindhardt og Ringhofs bogelskende medarbejdere.

Vil du gerne have en anbefaling til din næste bog? Så læs med her, hvor Lindhardt og Ringhof og Forlaget Carlsens medarbejdere hver uge giver et godt bogtip – og fortæller hvorfor, og hvem bogen passer særligt godt til.

LÆS OGSÅ: Nye bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger


Michael R. Larsen, redaktionskoordinator

Hvilken bog vil du anbefale?

Jeg vil gerne på det varmeste anbefale Agathe af Anne Cathrine Bomann.


Beskrivelse af bogen

Vejen til Wembley, Anders Kjærbye, Ole Sønnichsen

På et kontor i Paris i 1940’erne tæller en livstræt psykiater ned til pensionen. Egentlig skal han bare have afviklet sine sidste patienter, men hans plan forstyrres, da en ung, tysk kvinde insisterer på at komme i terapi hos ham.

Da hans trofaste sekretær pludselig melder sig syg, tvinges han til at overveje, om han for første gang i sit liv skal træde i karakter og række ud efter et andet menneske. 

En lille roman om nogle af de helt store temaer i tilværelsen: ensomheden, kærligheden og den meningsløshed, der kan ramme én, når man ikke for alvor er engageret i sit eget liv.

Du kan købe Agathe online, eller i din nærmeste boghandel.


Hvorfor anbefaler du denne bog?

Det er ganske enkelt en fin og hjertevarm historie, super velskrevet – en af de bøger hvor man siger til sig selv: Det er derfor jeg elsker at læse bøger!

LÆS OGSÅ: Agathe – den lille danske bog, der rejste verden rundt med stor succes

Jeg faldt tilfældigt over den på forlaget, den lå der så lille og fin. Og da jeg fik læst bagsideteksten, var jeg straks fanget – både af plottet, men i første omgang ikke mindst af det faktum, at den allerede blev udgivet i 2017, er solgt til mange lande, prisvinder og anmelderrost i udlandet, men mærkeligt nok var gået under radaren herhjemme. Den måtte jeg tjekke ud…

Hvad minder bogen om?

Jeg kom straks til at tænke på Kazuo Ishiguros The Remains of the Day, som også er filmatiseret med Anthony Hopkins og Emma Thompson i hovedrollerne, John Williams’ Stoner og også Robert Seethalers Et helt liv. Vil mene, det er parallelle temaer.

Hvad er det bedste ved bogen?

Det er en rigtig god, vedkommende og velskrevet historie, der suger læseren til sig og man bliver ramt i både hjertekulen og i lattermusklen.

LÆS OGSÅ: 15 romaner du skal læse i 2022 – her venter fantastiske læseoplevelser

Hvem anbefaler jeg den særligt til?

Jeg har lyst til at sige, at denne bog er til alle! Den er i hvert fald til læsere, der kan lide det eksistentielle, at blive rusket lidt i.

I Agathe berøres både kærlighed og ensomhed, mod og angst og ikke mindst det store spørgsmål om livet leves – og er blevet levet. Og det livgivende i, at ”det er aldrig for sent”.

LÆS OGSÅ: 30 virkelig gode bøger du bør læse

Jeg vil tro, at læsere, der kan lide Hemingway, Tomas Espedal, Per Petterson, Knausgård, Jon Kalman Stefansson, og Amos Oz også vil synes om denne ”lille, store bog”. Mit eksemplar har i hvert tilfælde fået plads på mine ”øde ø-boghylder” blandt nogle af ovennævnte favoritforfattere.


Fra samme forfatter

Blå toner

blå toner, anne cathrine bomann

Blå toner er en medrivende roman om kærlighed, sorg og videnskab. Og om det svære spørgsmål: Hvor langt skal vi gå, når der hele tiden findes nye diagnoser og behandlingsmuligheder?

På Aarhus Universitet er en forskningsgruppe ved at lægge sidste hånd på et studie, der blåstempler et nyt medikament udviklet af et dansk medicinalfirma. Det er en pille, der som den første i verden virker mod sorg. Men psykologiprofessor Thorsten Gjeldsted får mistanke om, at tallene er manipuleret for at skjule en skræmmende bivirkning.

Hverken kollegaerne eller medicinalfirmaet vil lytte, og Thorsten allierer sig derfor med to specialestuderende, Anna og Shadi. Anna har selv sorgen tæt på livet, og Shadi er så god til statistik, at hun ikke kan undværes, hvis Thorsten vil til bunds i sagen.

Køb Blå toner online, eller i din nærmeste boghandel.



Jeg arbejder i presseafdelingen, hvor jeg har den fornøjelse at sørge for, at pressen og læserne bliver opmærksomme på de bøger, som forlaget udgiver. Det var vist Troldepus, der var min første litterære forelskelse og siden har der været mange andre, og det bliver bare ved. Jeg har læst dansk litteratur på Københavns Universitet og er siden havnet i forlagsbranchen, hvilket er dejligt og rigtigt.