Forfattermakkerparret Mich Vraa og Jesper Bugge Kold skrev en af sidste års største romansucceser, Pigen fra det store hvide skib; nu er de aktuelle med Tre dage i april, en historisk roman om Dagmar fra Vamdrup, der steg ombord på De hvide busser i 1945.
En tidlig aprilmorgen i 1945 kunne man møde et særsyn på vejene omkring Padborg. Flere hundrede hvidmalede køretøjer kørte i en opsigtsvækkende konvoj med kurs mod Neuengamme, den tyske kz-lejr et par hundrede kilometer syd for grænsen.
Målet var at befri tusindvis af danske og norske fanger. Ombord på samlingen af rutebiler, busser, ambulancer, lastvogne, biler og motorcykler var en flok frivillige, der havde meldt sig til den aktion, der er gået over i danmarkshistorien som De hvide busser.
Det er den historiske kulisse for Mich Vraa og Jesper Bugge Kolds nye roman Tre dage i april. Her fortæller de historien om den fiktive kvinde Dagmar fra Vamdrup, der har sin helt egen private grund til at tage afsted. Missionen tager kun tre dage, men kommer til at forandre hendes liv.
Et øjenåbnende besøg i kz-lejr
”Vi opdagede, at der ikke var skrevet en roman om De hvide busser, hvilket er ret mærkeligt, da det er en vildt god historie. Alle folk kender jo de hvide busser. Så for os lå det lige til højrebenet, selvfølgelig skal vi skrive om dem”, siger Jesper Bugge Kold, der sammen med Mich Vraa blandt andet besøgte Neuengamme under researchen til romanen. Det var en øjenåbnende og rørende oplevelse.
”Jeg havde aldrig været i en kz-lejr før, og selvom der kun ligger sten, som markerer, hvor de forskellige bygninger har været, så gjorde det stort indtryk på mig at være der”, siger Mich Vraa, der mener, at mødet med den historiske virkelighed kun har gjort romanen bedre.
”Men når det er sagt, så er Tre dage i aprilførst og fremmest en historie om en kvindes udvikling. En kvinde, der tror, hun er på plads i livet, men så vælter korthuset og hun bliver nødt til at ændre sig og blive en anden”.
Fortællingen om Dagmar og Bus 474
I fiktionen har de to forfattere ladet deres kvindelige hovedperson drage afsted med bus 474 sammen med den tilknappede chauffør Ernest, lægen Jansen og den livlige sygeplejerske Sigrid.
Dagmar har indtil den dag, hvor hendes mand, avisredaktør Poul, bliver hentet af tyskerne og ført til et ukendt sted, haft en perfekt tilværelse. Hun har to børn, er en del af byens bedre borgerskab og er tilfreds og tryg. Men da fundamentet for hele tilværelsen forsvinder, beslutter hun sig for at tage ud og lede efter Poul.
En heltehistorie om selvopofrende mennersker, der redder andre
”Udefra set har den her historie meget tilfælles med vores foregående roman om Molly, der tog ud med Jutlandia: Det er en heltehistorie om nogle selvopofrende mennesker, der redder andre. Og i begge bøger har vi en kvindelig hovedperson, en sygeplejerske, der forlader sit hjem og sin tilværelse for at gøre noget ude i verden og som ender med at finde sig selv.”, siger Jesper Bugge Kold, og Mich Vraa fortsætter:
”Men nede i historien, vil man opdage, at det er to forskellige kvinder. Dagmars motivation er ikke så ædel endda. Hun har ingen intentioner om at redde andre, hun er der kun for at finde sin mand og for at få sit liv igen.
På den måde er hendes udgangspunkt egoistisk og ikke synderlig sympatisk, men som man langsomt lærer hende bedre at kende og får oprullet hendes historie, forstår man bedre, hvad hendes drivkraft er, og hvorfor hun kæmper så hårdt for at beholde sit liv”.
”Undervejs vokser hun og bliver et rigere menneske. Man kan sige, at hun bliver det, som vi tror, læseren gerne vil have – en, der gør noget for andres skyld”, forklarer de to forfattere.
Forfatterne Mich Vraa og Jesper Bugge Kold. Foto af Simon Nørlev Vraa
Med livet som indsats
I april 1945 nærmede krigen sig sin afslutning, og mens der var forholdsvist fredeligt i Danmark, så var der stadig hårde kampe i Tyskland.
”Under hele besættelsen havde man i Danmark ikke rigtig kunnet gøre særlig meget for at sætte sig op mod tyskerne, og nu kom der endelig en mulighed for at gøre noget. Så derfor var det en broget flok af mennesker, der meldte sig til aktionen: sygeplejersker, læger, buschauffører og andre frivillige, der ikke alle sammen var udvalgt på baggrund af deres kvalifikationer – det var bare ind i bussen og så afsted.
Hvor Jutlandia var en meget organiseret aktion, så var det her hurtigt arrangeret. Der er historier om vognmænd, der få dage før afgang blev ringet op og spurgt, om de kunne stille med et par rutebiler og chauffører, der den ene dag kørte rundt i Nordjylland for øjeblikket efter at være på vej ind i en krigszone”, fortæller Jesper Bugge Kold, der ser paralleller til nutiden, hvor almindelige mennesker også brænder for at hjælpe ukrainere i nød og stabler private initiativer på benene.
Mich Vraa understreger, at det var en vanvittig farlig aktion i 1945: ”Det var helt klart med livet som indsats. Bomberne faldt, der blev skudt helt afsindigt. De allierede angreb alt, hvad der bevægede sig. Også de hvide busser. Folk har næppe vidst, hvad de gik ind til. Det er et under, at der ikke skete mere end der gjorde”.
Man kan redde nogen, men ikke alle
I romanen beskrives danskernes møde med det krigshærgede Tyskland: Sønderbombede byer, der ligger hen som en rygende ruinhob og monumenter over ødelagt liv. Tavse, pjaltede mennesker, angstfyldte og traumatiserede flygtninge og forældreløse børn, som busserne kører forbi og ikke kan hjælpe. For der er indbygget et dilemma i aktionen, som Dagmar formulerer i bogen: ”Man kan redde nogen, men ikke alle. Det var vi nødt til at se i øjnene”.
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa drager igen tråde fra romanen til virkeligheden. ”Folkene ombord på De hvide busser bliver hele tiden stillet over for et dilemma: vi kan redde dem her, men vi kan ikke redde alle.
Der skal foretages store valg, der har menneskelige konsekvenser. I vores roman har vi dilemmaet samlet på Bus 474: Ernest, der har været afsted før og måske er lidt hærdet, han er pragmatikeren eller kynikeren. Og så er der idealisten, lægen Jansen, og så er der virkeligheden, der rammer ubarmhjertigt.
Endelig er der Dagmar, som jo har sin helt personlige dagsorden. Men alle flytter sig en lille smule fra deres udgangspunkt i mødet med realiteterne og den store verden”.
”I modsætning til historien om Jutlandia, så er der med De hvide busser nogle gråzoner, som er lidt svære at acceptere. Fx at man fra politisk hold beslutter, at 2000 fanger skal flyttes til andre lejre, for at vi kan redde vores egne, altså man vælger at befri danskere og nordmænd på bekostning af andre nationaliteter, der ikke har samme gode aftaler som danskerne.
Man værdisætter mennesker, hvor nogen gøres mere værd end andre, og det er jo en ubehagelig tankegang. Men vi gør det jo hele tiden, selvom det kan være svært at acceptere. Men de frivillige, der tog afsted i en altruistisk ånd og satte deres liv på spil, kan være entydigt stolte af den her aktion. Helt klart”, slutter Jesper Bugge Kold og Mich Vraa.
Om romanen Tre dage i april:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN
Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.
Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.
Læs også Jesper Bugge Kold og Mich Vraas tidligere roman Pigen fra det store hvide skib, om Jutlandia.
Pigen fra det store hvide skib:
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Forfattermakkerparret Mich Vraa og Jesper Bugge Kold skrev en af sidste års største romansucceser, Pigen fra det store hvide skib; nu er de aktuelle med Tre dage i april, en historisk roman om Dagmar fra Vamdrup, der steg ombord på De hvide busser i 1945.
En tidlig aprilmorgen i 1945 kunne man møde et særsyn på vejene omkring Padborg. Flere hundrede hvidmalede køretøjer kørte i en opsigtsvækkende konvoj med kurs mod Neuengamme, den tyske kz-lejr et par hundrede kilometer syd for grænsen.
Målet var at befri tusindvis af danske og norske fanger. Ombord på samlingen af rutebiler, busser, ambulancer, lastvogne, biler og motorcykler var en flok frivillige, der havde meldt sig til den aktion, der er gået over i danmarkshistorien som De hvide busser.
Det er den historiske kulisse for Mich Vraa og Jesper Bugge Kolds nye roman Tre dage i april. Her fortæller de historien om den fiktive kvinde Dagmar fra Vamdrup, der har sin helt egen private grund til at tage afsted. Missionen tager kun tre dage, men kommer til at forandre hendes liv.
Et øjenåbnende besøg i kz-lejr
”Vi opdagede, at der ikke var skrevet en roman om De hvide busser, hvilket er ret mærkeligt, da det er en vildt god historie. Alle folk kender jo de hvide busser. Så for os lå det lige til højrebenet, selvfølgelig skal vi skrive om dem”, siger Jesper Bugge Kold, der sammen med Mich Vraa blandt andet besøgte Neuengamme under researchen til romanen. Det var en øjenåbnende og rørende oplevelse.
”Jeg havde aldrig været i en kz-lejr før, og selvom der kun ligger sten, som markerer, hvor de forskellige bygninger har været, så gjorde det stort indtryk på mig at være der”, siger Mich Vraa, der mener, at mødet med den historiske virkelighed kun har gjort romanen bedre.
”Men når det er sagt, så er Tre dage i april først og fremmest en historie om en kvindes udvikling. En kvinde, der tror, hun er på plads i livet, men så vælter korthuset og hun bliver nødt til at ændre sig og blive en anden”.
Fortællingen om Dagmar og Bus 474
I fiktionen har de to forfattere ladet deres kvindelige hovedperson drage afsted med bus 474 sammen med den tilknappede chauffør Ernest, lægen Jansen og den livlige sygeplejerske Sigrid.
Dagmar har indtil den dag, hvor hendes mand, avisredaktør Poul, bliver hentet af tyskerne og ført til et ukendt sted, haft en perfekt tilværelse. Hun har to børn, er en del af byens bedre borgerskab og er tilfreds og tryg. Men da fundamentet for hele tilværelsen forsvinder, beslutter hun sig for at tage ud og lede efter Poul.
Læs et uddrag fra Tre dage i april.
En heltehistorie om selvopofrende mennersker, der redder andre
”Udefra set har den her historie meget tilfælles med vores foregående roman om Molly, der tog ud med Jutlandia: Det er en heltehistorie om nogle selvopofrende mennesker, der redder andre. Og i begge bøger har vi en kvindelig hovedperson, en sygeplejerske, der forlader sit hjem og sin tilværelse for at gøre noget ude i verden og som ender med at finde sig selv.”, siger Jesper Bugge Kold, og Mich Vraa fortsætter:
”Men nede i historien, vil man opdage, at det er to forskellige kvinder. Dagmars motivation er ikke så ædel endda. Hun har ingen intentioner om at redde andre, hun er der kun for at finde sin mand og for at få sit liv igen.
På den måde er hendes udgangspunkt egoistisk og ikke synderlig sympatisk, men som man langsomt lærer hende bedre at kende og får oprullet hendes historie, forstår man bedre, hvad hendes drivkraft er, og hvorfor hun kæmper så hårdt for at beholde sit liv”.
”Undervejs vokser hun og bliver et rigere menneske. Man kan sige, at hun bliver det, som vi tror, læseren gerne vil have – en, der gør noget for andres skyld”, forklarer de to forfattere.
Med livet som indsats
I april 1945 nærmede krigen sig sin afslutning, og mens der var forholdsvist fredeligt i Danmark, så var der stadig hårde kampe i Tyskland.
”Under hele besættelsen havde man i Danmark ikke rigtig kunnet gøre særlig meget for at sætte sig op mod tyskerne, og nu kom der endelig en mulighed for at gøre noget. Så derfor var det en broget flok af mennesker, der meldte sig til aktionen: sygeplejersker, læger, buschauffører og andre frivillige, der ikke alle sammen var udvalgt på baggrund af deres kvalifikationer – det var bare ind i bussen og så afsted.
Hvor Jutlandia var en meget organiseret aktion, så var det her hurtigt arrangeret. Der er historier om vognmænd, der få dage før afgang blev ringet op og spurgt, om de kunne stille med et par rutebiler og chauffører, der den ene dag kørte rundt i Nordjylland for øjeblikket efter at være på vej ind i en krigszone”, fortæller Jesper Bugge Kold, der ser paralleller til nutiden, hvor almindelige mennesker også brænder for at hjælpe ukrainere i nød og stabler private initiativer på benene.
Læs også: Vraa og Kold om Jutlandia: Historien rummer det hele – drama, død og kærlighed
Mich Vraa understreger, at det var en vanvittig farlig aktion i 1945: ”Det var helt klart med livet som indsats. Bomberne faldt, der blev skudt helt afsindigt. De allierede angreb alt, hvad der bevægede sig. Også de hvide busser. Folk har næppe vidst, hvad de gik ind til. Det er et under, at der ikke skete mere end der gjorde”.
Man kan redde nogen, men ikke alle
I romanen beskrives danskernes møde med det krigshærgede Tyskland: Sønderbombede byer, der ligger hen som en rygende ruinhob og monumenter over ødelagt liv. Tavse, pjaltede mennesker, angstfyldte og traumatiserede flygtninge og forældreløse børn, som busserne kører forbi og ikke kan hjælpe. For der er indbygget et dilemma i aktionen, som Dagmar formulerer i bogen: ”Man kan redde nogen, men ikke alle. Det var vi nødt til at se i øjnene”.
Jesper Bugge Kold og Mich Vraa drager igen tråde fra romanen til virkeligheden. ”Folkene ombord på De hvide busser bliver hele tiden stillet over for et dilemma: vi kan redde dem her, men vi kan ikke redde alle.
Der skal foretages store valg, der har menneskelige konsekvenser. I vores roman har vi dilemmaet samlet på Bus 474: Ernest, der har været afsted før og måske er lidt hærdet, han er pragmatikeren eller kynikeren. Og så er der idealisten, lægen Jansen, og så er der virkeligheden, der rammer ubarmhjertigt.
Endelig er der Dagmar, som jo har sin helt personlige dagsorden. Men alle flytter sig en lille smule fra deres udgangspunkt i mødet med realiteterne og den store verden”.
Læs også: 10 bøger om skelsættende perioder i danskernes liv
Kan danskere være stolte af den her indsats?
”I modsætning til historien om Jutlandia, så er der med De hvide busser nogle gråzoner, som er lidt svære at acceptere. Fx at man fra politisk hold beslutter, at 2000 fanger skal flyttes til andre lejre, for at vi kan redde vores egne, altså man vælger at befri danskere og nordmænd på bekostning af andre nationaliteter, der ikke har samme gode aftaler som danskerne.
Man værdisætter mennesker, hvor nogen gøres mere værd end andre, og det er jo en ubehagelig tankegang. Men vi gør det jo hele tiden, selvom det kan være svært at acceptere. Men de frivillige, der tog afsted i en altruistisk ånd og satte deres liv på spil, kan være entydigt stolte af den her aktion. Helt klart”, slutter Jesper Bugge Kold og Mich Vraa.
Om romanen Tre dage i april:
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – JYLLANDS-POSTEN
⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ – FYENS STIFTSTIDENDE
❤️❤️❤️❤️ – “Stærk og rørende historie” – POLITIKEN
Tre dage i april er en rørende roman om ung kvindes rejse med bus nr. 474 gennem det udbombede Tyskland. Det er en historie om mod og opofrelse, om krigens gråzoner, om uselviskhed men i særdeleshed om at ændre sit syn på verden og på sig selv.
Krigens sidste krampetrækninger sønderriver Nazityskland i år 1945, og der venter tusindvis af danske fanger i kz-lejren Neuengamme på Folke Bernadottes hvide busser. Den unge Dagmar Valgreen har meldt sig til missionen for at redde én enkelt af dem: Den mand der har optaget hendes tanker siden han forsvandt.
Du kan købe Tre dage i april online, eller i din nærmeste boghandel.
Læs også Jesper Bugge Kold og Mich Vraas tidligere roman Pigen fra det store hvide skib, om Jutlandia.
Pigen fra det store hvide skib:
Historisk bestsellerroman af Jesper Bugge Kold (Tiden før døden) og Mich Vraa (Trilogien om Dansk Vestindien).
Den 23. januar 1951 afsejler hospitalsskibet Jutlandia fra Langeliniekajen med kurs mod Korea. Om bord er den unge, idealistiske sygeplejerske Molly Dahl, som i kraft at sit arbejde på operationsgangen på Odense Sygehus under besættelsen har stiftet bekendtskab med døden på nært hold. Men befrielsen gav også Molly tunge, personlige oplevelser med i bagagen.
I Korea har elleveårige Yun mistet alt. Mens napalmflammerne æder alt, hvad hun har kendt, flygter hun mod syd, ind midt i slagmarkens ragnarok.
For både Molly og Yun er rejsen mod Sydkorea en mulighed for at starte forfra, at få et nyt og bedre liv. Men det skal vise sig at være en lang og uforudsigelig rejse.
Du kan købe Pigen fra det store hvide skib online, fx på Saxo.com, eller i din nærmeste boghandel.
Se en video hvor forfatterne fortæller om romanen Pigen fra det store hvide skib:
Følger du os på Facebook? Få inspiration til masser af dejlige læseoplevelser, deltag i konkurrencer om bøger og meget mere.
Andre læste også: