Alberte Winding Billedbøger Børnebøger Børnebøger 3-5 år Carlsen Højtlæsning

Alberte-sangen Lyse nætter som børnebog. En varm og melankolsk fortælling om kærlighed på tværs af generationer

alberte, lyse nætter, charlotte pardi

Illustrator Charlotte Pardi har med sin stemningsfulde streg lavet en ny fortolkning af det populære Alberte-hit Lyse nætter, som vækker genkendelse og glæde hele vejen rundt.


Alberte Windings kæmpehit Lyse Nætter er optaget i Højskolesangbogen og betragtes som en klassiker blandt danske fællessange. Ny får sangen nyt liv i form af en billedbog med illustrationer af Charlotte Pardi.

LÆS OGSÅ: Gode børnebøger til de 0-3-årige

Alberte Winding siger om sangen, der førte til hendes gennembrud i 1991:

”At sangen stadig findes i folks bevidsthed, gør mig naturligvis glad. Den sang har lært mig, at jeg fungerer bedst med at skrive spørgsmål frem for svar.”

lyse nætter

For hende handler Lyse Nætter om længsel, om at tabe noget og få det igen, sommeren, der gled over i en lang vinter, men blev til forår. På samme måde som en elsket, der har været væk, men nu kommer hjem.

LÆS OGSÅ: De bedste børnebøger til både store og små

”Spørgsmålet, jeg synes, ligger i sangen og musikken, er det her: Kan jeg tro på, at alt bliver godt igen? Når du synger sangen, er det som om den selv svarer. Ja, alt bliver godt igen,” fortæller Alberte og fortsætter:

”En sang, som er gammel og stadig bliver sunget, bliver bedre og bedre på grund af de mennesker, der synger den. Deres minder, levet liv, afskeder, fødsler, bryllupper. Den begynder at have bifloder, og det er dejligt at opleve den i andre versioner, for så er det muligt for mig at se den udefra.”

Noget særligt at sætte billeder på poetiske ord

Til at begynde med syntes illustrator Charlotte Pardi, det lød som en svær opgave at illustrere og fortolke Lyse nætter, så den henvender sig til børn. Men Alberte fik den fine idé, at rammefortællingen kunne handle om en bedstemor og et barnebarn, der tilbringer sommeren sammen, og så skilles når efteråret kommer.

lyse nætter

LÆS OGSÅ: Se de nye børnebøger, der er på vej

”Med den vinkel kunne sangtekstens grundstemning flettes ind i billedfortællingen, og samtidig kunne sangen opleves i børnehøjde. Jeg har selv de dejligste minder med min mormor, som jeg hver sommer gennem 40 år besøgte i hendes lille sommerhus på Mols. Det var på ingen måder svært for mig at relatere til den fortælling,” fortæller Charlotte Pardi.

For hende har det været noget helt særligt at sætte billeder på så få og poetiske ord, og når det tilmed er en sang, følger melodien med som noget ekstra stemningssættende.

LÆS OGSÅ: 20 danske børnebøger, du skal læse med dit barn

”Jeg er ikke særlig musikalsk anlagt, jeg kan ikke spille et ærligt instrument, og holder mig kun til at synge godnatsange for min datter. Men når jeg lytter til musik, går det rent ind, og kan sætte mange følelser i gang.

Både melodien og teksten til Lyse nætter rammer en stemning af noget varmt og ømt og lidt vemodigt hos mig. Det har helt sikkert smittet af på motivvalget, farverne og stemningen i illustrationerne.”

LÆS OGSÅ: Nye børnebøger fra Carlsen du kan glæde dig til i 2022

Alberte Winding selv er begejstret for illustrationerne og sangens udvikling.

”Nu hvor bogen er illustreret af Charlotte Pardi, og hendes blide og dybe univers tegner sangen, synes jeg personligt, at den føles som mit barnebarn, der endelig kommer tilbage, så vi kan starte forfra med det hele,” slutter Alberte.


Lyse nætter

Alberte-sangen Lyse nætter som børnebog. En varm og melankolsk fortælling om kærlighed på tværs af generationer

Sangen ‘Lyse nætter’ af Alberte Winding er en af de mest elskede danske sange, og den er nu blevet fortolket i en varm og dejlig billedbog af Charlotte Pardi. Bogen egner sig både til højtlæsning og hygge.

Når man hører Alberte synge ‘Lyse nætter’, er det næsten umuligt ikke at fælde en tårer, og man bliver fyldt af sommerlykke og varme. Samtidig kan man mærke en melankolsk undertone i sangen.

Denne følelse har Charlotte Pardi sat billeder på, og det er blevet til en smuk billedbog om en bedstemor og hendes længsel efter barnebarnet.

Fra ca. 2 år.

Du kan købe Lyse nætter online, eller i din nærmeste boghandel fra d. 10 maj.