Fagbøger Holger Rørby Madsen Katrine Rørby Madsen Mad og drikke

Madens verden: Traditionelle påskefavoritter med et nyt twist – prøv bulgursalat, knuste kartofler og ovnstegt lammeculotte

påske, påskefrokost

Madens Verden har sammensat den lækreste påskefrokost, så I kan nyde familiens selskab og den hyggelige stemning omkring påskebordet.


Påsken er en tid, hvor familier samles for at nyde hinandens selskab og skabe gode minder sammen. Det er en tid fyldt med glæde og hygge, og en påskefrokost kan være en perfekt anledning til at samles omkring et lækkert måltid og nyde hinandens selskab. Med Madens Verden er menuen også klaret, så hele påsken kan stå i hyggens tegn.

Den velsmagende påskemenu, Madens Verden har orkestreret, består i frisk bulgursalat, knuste kartofler og selvfølgelig påskestjernen, lammeculotte.

LÆS OGSÅ: Ægteparret Holger og Katrine fra Madens Verden hjælper danskerne med aftensmaden

Den smagfulde og nemme bulgursalat er et dejligt friskt indslag til frokosten, og det perfekte tilbehør. Den er nem at tilberede og indeholder masser af vitaminer og proteiner, så den er sund og velsmagende på samme tid og en favorit hjemme hos ægteparret Katrine og Holger Rørby Madsen, der står bag kogebogen Madens verden.

Hvis du vil have noget lækkert og nemt til hovedretten, så er knuste kartofler en perfekt løsning. De er nemme at tilberede og smager fantastisk med deres sprøde ydre og bløde indre.

Lammeculotte er virkelig dejlig påskemad. Lammestegen marineres med hvidløg og rosmarin, og du får stegetider, så kødet bliver helt perfekt.

LÆS OGSÅ: Madens verden er en all-around kogebog med 100 opskrifter til hele familien. Få opskriften på lynstegt kylling med spidskål og soya her

Prøv Madens Verdens herlige retter herunder og lad dem danne rammen for en hyggelige påske.




Bulgursalat med tomater


Madens verden: Traditionelle påskefavoritter med et nyt twist - prøv bulgursalat, knuste kartofler og ovnstegt lammeculotte

Ingredienser


  • 2 dl bulgur
  • 3 dl vand
  • 1⁄2 tsk. salt
  • 2 forårsløg i tynde skiver
  • 3 spsk. citronsaft
  • 3 spsk. Olivenolie
  • 30 g pinjekerner
  • 6-8 tomater, gerne San Marzano
  • En halv agurk
  • 1 romainesalat
  • 1 håndfuld persille



Fremgangsmåde


1: Kom bulgur, vand og salt i en kasserolle, og lad det koge op. Rør rundt, og skru ned for varmen.

2: Lad bulguren småsimre i ca. 13 minutter. Se den nøjagtige kogetid på pakningen.

3: Skær imens bunden af forårsløg, skyl dem og skær dem i tynde skiver.

4: Tilsæt forårsløg, citronsaft og olivenolie til bulguren efter otte minutter.

5: Rør rundt, og lad den simre færdig. Tilsæt om nødvendigt en smule mere vand, hvis den er ved at koge tør.

6: Lad derefter bulguren køle lidt af.

7: Rist pinjekernerne på en varm, tør pande, og sæt dem til side.

8: Skyl tomaterne, og skær dem i mindre stykker.

9: Skyl agurken, og skær den i små tern.

10: Skyl salaten grundigt, og slyng den tør. Skær stokken fra, og pluk bladene i grove stykker.

11: Vend forsigtigt salat, agurk og tomater i bulguren

12: Skyl persillen, hak den fint, og vend den i salaten. Drys til sidst med ristede pinjekerner, og server.




Knuste kartofler med hvidløgssmør og persille


Madens verden: Traditionelle påskefavoritter med et nyt twist - prøv bulgursalat, knuste kartofler og ovnstegt lammeculotte

Ingredienser


  • 1 kg små kartofler
  • 1 spsk. salt
  • 1 potte persille
  • 150 g smør
  • 4 fed hvidløg
  • 1 citron
  • Salt og friskkværnet peber



Fremgangsmåde


1: Vask de små kartofler, og kom dem i en gryde.

2: Hæld vand ved, så det netop dækker kartoflerne, og tilsæt salt.

3: Kog kartoflerne møre under låg. Det tager omkring 15 minutter.

4: Hæld vandet fra kartoflerne, og lad dem dampe af.

5: Forvarm ovnen til 200 °C varmluft.

6: Skyl persillen, og hak den fint.

7: Ælt blødt smør sammen med persille, presset hvidløgsfed og saften fra citronen.

8: Kom kartoflerne i et ildfast fad, og mas dem ganske let ud med bagsiden af en ske.

9: Fordel hvidløgssmørret over dem.

10: Krydr eventuelt med lidt ekstra salt og friskkværnet peber.

11: Bag kartoflerne i ca. 30 minutter.

12: Drys de knuste kartofler med lidt friskhakket persille, og server.




Lammeculotte i ovn


Madens verden: Traditionelle påskefavoritter med et nyt twist - prøv bulgursalat, knuste kartofler og ovnstegt lammeculotte

Ingredienser


Du skal beregne ca. 150-200 gram lammeculotte pr. person, så til fire personer skal bruge 600-800 gram. Lammeculotterne kan variere en del i størrelse, og er de meget små, skal du beregne en hel culotte til hver.

  • 600 gram lammeculotte
  • 4 spiseskefulde olivenolie
  • 2 spiseskefulde frisk rosmarin
  • 4 fed hvidløg
  • 1 citron, ikke overfladebehandlet
  • Salt og friskkværnet peber



Fremgangsmåde


1: Rids krølfedtet på lammeculotten i små ruder, men undlad at skære ned i selve kødet.

2: Hak frisk rosmarin og hvidløg fint.

3: Rør marinaden sammen af olivenolie, rosmarin, hvidløg, lidt revet citronskal og en spiseskefuld citronsaft.

4: Mariner lammeculotten i marinaden i mindst 30 minutter, men gerne 8-12 timer.

5: Hvis du langtidsmarinerer lammeculotten, så læg den i en frysepose sammen med marinaden, som du gnubber godt ind i lammekødet.

6: Læg den så på køl og tag den ud en halv time inden stegning. Hvis du marinerer kødet en halv time, kan du bare lade posen ligge på køkkenbordet.

7: Tænd din ovn på 180 grader varmluft.

8: Læg den marinerede lammeculotte i et ildfast fadt, og krydr med salt og friskkværnet peber.

9: Steg lammeculotten i ovnen i cirka 20 minutter – eller indtil den ønskede kernetemperatur opnås.

10: Stegetiden afhænger blandt andet af størrelsen på lammeculotten. Nogle er så små, at du skal bruge 1 pr. person.




Madens verden: Traditionelle påskefavoritter med et nyt twist - prøv bulgursalat, knuste kartofler og ovnstegt lammeculotte

Her får du 100 opskrifter på aftensmad fra et af Danmarks største madsites, Madens Verden.

Du finder både deres signaturretter, lette og lyse retter med fisk eller fjerkræ, grønne retter og opskrifter hvor det hele kan tilberedes i en gryde eller i et fad, hjemmelavet fastfood og tilbehør.

Du kan købe Madens verden her




Jeg er hende, der sammenfatter inspirationslister her på Bog.dk. Brug for en anbefaling af en god bog? Tag et kig på et af de +100 boglister, som jeg har skruet sammen her på sitet!