Fagbøger Jan Ivar Nykvist Mad og drikke

Sulten efter suppe? Prøv den nemme opskrift på blomkålssuppe med brunet blomkål og parmesan

Sulten, Jan Ivar Nykvist, lækre opskrifter, nemme opskrifter, nem opskrift

Ambitionen med Sulten har været at skabe en grundkogebog for nybegyndere og alle andre, der gerne vil lære at lave både nye og klassiske retter fra bunden.


Sulten adskiller sig fra andre kogebøger ved at vise dig i billeder, hvordan du tilbereder retterne, og hvor lang tid, du skal sætte af til det.

Udvalget af retter er blandt andet bestemt ud fra, hvad folk har søgt mest på af opskrifter på nettet. Den indeholder derfor et bredt udvalg af alt fra pavlova, mayonnaise og den bedste burger – til bæuf bourguignon og tiramisu, som alle er retter, vi har været interesseret i at få hjælp til at lave.

LÆS OGSÅ: Ny i køkkenet? Så er Sulten grundbogen, du har brug for

Så nu kan du prøve denne lækre, cremede blomkålssuppe med revet parmesan, trin for trin. Det er blot én af de 230 opskrifter på alle dagens måltider, du kan finde i Sulten. De 230 lækre opskrifter bliver ledsaget af 900 trin-for-trin billeder, der fører dig let og problemfrit igennem tilberedningen – som det bl.a. kendes fra måltidskasserne. Kogebogen er den ultimative flytte hjemmefra-kogebog, og den kan bruges både som opslagsværk og til inspiration.




Blomkålssuppe


Sulten efter suppe? Prøv den nemme opskrift på blomkålssuppe med brunet blomkål og parmesan

Ingredienser


  • 2 store blomkål
  • 3 spsk. olivenolie
  • 1 løg
  • 2 fed hvidløg
  • 1 spsk. smør
  • 7 dl grøntsagsbouillon
  • 2 spsk. revet parmesan
  • 2 spsk. citronsaft
  • 1/2 tsk. salt
  • 1/2 tsk. friskkværnet sort peber

Fremgangsmåde


1: Skær blomkålen i buketter. Læg dem på en bageplade, og vend dem med olivenolien. Steg dem midt i ovnen ved 200 grader i ca. 25 minutter, til de er gyldne og næsten møre.

2: Hak løg og hvidløg fint. Kom to tredjedele af blomkålsbuketterne i en gryde sammen med løg, hvidløg og smør. Steg i 5 minutter, mens du rører hele tiden. Hæld bouillonen i, og lad det koge i 15-20 minutter til blomkålen er helt mør.

3: Kør suppen glat med en stavblender eller i en foodprocessor. Hvis du synes, suppen er for tyk, kan du komme lidt mere bouillon eller vand i. Vend revet parmesan i, og smag til med citronsaft, salt og peber. Top suppen med resten af den stegte blomkål, inden du serverer.




Jan Ivar Nykvist: Sulten

Sulten efter suppe? Prøv den nemme opskrift på blomkålssuppe med brunet blomkål og parmesan

Sulten er den store grundkogebog, der er helt uundværlig for alle, der har brug for lidt hjælp i køkkenet.

Du finder 230 opskrifter på alle dagens måltider, og 900 trin-for-trin billeder, der fører dig let og problemfrit igennem tilberedningen – som det bl.a. kendes fra måltidskasserne. Bogen er den ultimative flytte hjemmefra-kogebog, og den kan bruges både som opslagsværk og til inspiration.

Bogen er inddelt i kategorier som morgenmad, pasta, kød, tilbehør og desserter, og indeholder opskrifter på de mest klassiske retter. Lige fra pasta bolognese og cæsarsalat til hollandaisesauce og chokolademousse.

Du kan købe Sulten online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.