Mad og drikke Madværkstedet

Tag ud og pluk østers: Lær hvordan du plukker og håndterer østers og få gode ideer til lækre retter.

sådan plukker du østers

Unknown-1Den grå, noget slimede substans, som er så svær at få ud af sin skal, deler ofte folk i to:

Dem, der henført kaster sig over bløddyrene i følgeskab af franske bobler og mere eller mindre højttravende anprisninger

– og dem, der finder det absolut latterligt, at sådan en snotklat, der jo bare smager af saltvand og lidt fisk, skulle være noget særligt.

Man kan lide dem, eller lade være, men ligesom det gælder med al anden mad, så kan østers tilberedes og nydes på et utal af måder.

Jeg er sikker på, at de fleste kan få en god oplevelse ud af at samle østers selv, og efterfølgende spise dem rå eller tilberedt.

Derfor skal du ikke plukke østers om sommeren

Østerssæsonen strækker sig fra efteråret over vinter og frem til foråret, hvor vandet igen bliver varmt.

En god tommelfingerregel er, at man skal holde sig fra at samle østers i måneder uden r; altså maj, juni, juli og august.

Østers lever af at filtrere vandet for alger, og om sommeren er der derfor risiko for at østersen indeholder giftige alger, der trives i det lune vand.

Du kan også plukke østers i Danmark

Langt de fleste østers, som bliver spist i Danmark, er stillehavsøsters (eller Bretagne-østers), som importeres fra f.eks. Frankrig.

Arten har siden 1980’erne kunnet findes i Vadehavet, som omfatter vestekyststrækningen fra den dansk-tyske grænse op til Ho Bugt nord for Esbjerg. Her kan du selv samle østers.

Disse tre ting skal du bruge når du plukker østers

Sådan plukker du østers
Skallerne titter frem af havbunden, hvor havet har trukket sig tilbage, og er lige til at plukke.

Udover at man naturligvis skal sætte sig grundigt ind i de lokale tidevandsforhold, så kræves der ingen forberedelse, hvis man vil samle østers selv.

Udstyret er et par gummistøver, en spand og en stiv børste til at rengøre østersskallerne med, inden man åbner dem.

Sådan åbner du østers

Det kan være en hård nød at åbne østers, men man skal ikke have prøvet mere end et par gange, før man får taget på dem.

Brug et viskestykke og/eller en solid arbejdshandske til at holde østersen fast på f.eks. et skærebræt.

Lirk så en lille urtekniv – hvis du ikke har en østerskniv – ind mellem skallerne og vrik med bladet, til skallerne løsnes fra hinanden.

Østerskødet frigøres forsigtigt fra skallen og så er østersen klar.

Alle kan være med til at plukke østers

Jeg har gennemført øvelsen med venner og familie på Fanø flere gange – og alle gange har været en succes for deltagerne. Også dem, der ikke er vilde med østers på den ene eller anden måde.

Alle kan være med, og det tager ikke lang tid.

Sidst vi plukkede østers, gik der knap et par timer fra vi kørte fra huset i Norby ud til stranden, til vi åbnede de første østers og kastede dem i svælget akkompagneret af – indrømmet – både bobler og anprisninger.

sådan tilberede du østers
Store østers egner sig til f.eks. gratinering, mens de mindre østers smager fremragende au naturel. Krabaten t.v. blev gratineret.

Gratinerede østers

 

 

 

 

 

 

 

Mange af de østers, vi fandt på turen, var så store, at de var bedst egnede til gratinering.

Vi lavede en sauce af hakket skallotteløg og lidt chili, som blev let brunet i rigeligt smør og derefter kogt ned med hvidvin og lidt væde fra østersne. Saucen blev hældt over de klargjorte østers, som fik en tur for fuld skrue under en glohed gril i ovnen i et par minutter.

Gode kogebøger til tilberedning af østers

 

Claus Meyer: Almanak

Claus Meyers almanakUdover opskrifter på østers indeholder Claus Meyers kogebog Almanak mere end 1000 opskrifter på aftensmad, småretter og desserter. Alt i alt 688 sider med opskrifter til hverdagens måltider.

Almanak er Claus Meyers drøm om det fuldendte madår og er den ultimative kogbog. Den store moppedreng tager udgangspunkt i årstiderne, naturen og sæsonernes skiftende råvarer.

Kogebogen er fordelt ud over årets 365 dage og fungerer således også som et opslagsværk, som giver masser af idder til hvordan vi uge for uge kan bruge sæsonens råvarer til at skabe skønne sunde hverdagsmåltider.

Se en læseprøve med 38 opskrifter fra Almanak

Du kan købe Claus Meyer Almanak her eller hos din lokale boghandler.

Jamie Purviance: Webers grillbibel

webers grillbibel

Østers behøver ikke kun at blive slugt råt. De er også særdeles velegnet til at blive grillet. I Webers grillbibel finder du udover en opskrift på trækulsgrillede østers, også en detaljeret trin-for-trin guide i billeder, til hvordan du håndterer østers. Se hvordan du åbner østers, løsner kødet og griller dem.

Webers grillbibel indeholder 160 opskrifter med dejlig mad til grillen. Derudover får du al den viden, der er nødvendig for at blive en god grillmaster. Lær grillteknikker og andre smarte tricks.

Læs hvordan du f.eks. griller spareribs på en smoker, hvordan du griller farsbrød og hvordan du håndtere en krabbe over grillen.

Du kan købe Jamie Purviance: Webers grillbibel her eller hos din lokale boghandler.

Clementine Paddleford: Den store amerikanske kogebog

den store amerikanske kogebog

Har du stor appetit på østers indeholder Clementine Paddlefords mestervæk, Den store amerikanske kogebog, hele 8 opskrifter på østers.

Prøv østers i bacon, østerstærte – eller hvad med syltede østers?

I de amerikanske sydstater er østers en ganske normal og uformel spise og det er ikke usædvanligt at få serveret østers med en gang tabascosauce og kiks.

Hvis du elsker at gå på opdagelse i egnsretter, er der rig mulighed for dette i Den store amerikanske kogebog. Bogen indeholder 500 klassiske opskrifter fra alle starter, elsket gennem mange generationer. Bogens opskrifter udtrykker fint den smeltedigel af nationaliteter, som Amerika indeholder, der hver især har bragt mad og skikke med sig.

I slutningen af 40’erne fik Clementine Paddleford den opgave at undersøge “How America Eats”, og begav sig ud på en rejse, der skulle blive på end en 1 million km. Hun rejste landet tyndt, gennem alle stater, og mødte de fineste kokke, bondemænd, fiskere, restauratører, husmødre mv. Hun samlede opskrifter fra dem alle til bogen “How America Eats”, der første gang udkom i 1960.

Clementine Paddleford: Den store amerikanske kogebog kan købes her eller i din lokale boghandler.

Kan du lide alt godt fra havet?

Tag ud og pluk østers: Lær hvordan du plukker og håndterer østers og få gode ideer til lækre retter.

Havets frugter er ikke kun fisk og skalddyr. Tang er en superfood, ligesom ingefær, og er rig på en lang række vigtige næringsstoffer, der er meget sundere end alverdens vitaminpiller og kosttilskud. Derudover er tang rig på proteiner. Læs mere om tang på menuen her.

 

Tjek tidevandstabeller her, inden du tager af sted for at plukke østers: http://www.dmi.dk/hav/maalinger/tidevandstabeller/

 

Østers

God fornøjelse!

 

 

følg madværkstedet på facebook