Børnebøger Carlsen Louisa Lorang

Tag børnene med i køkkenet: Inspiration & opskrift på doughnutmuffins

Tag børnene med i køkkenet: Inspiration & opskrift på doughnutmuffins

Tag ungerne med i køkkenet! Her får du inspiration til tre bøger med opskrifter hele familien kan nyde i køkkenet.

Der er mange gode grunde til at tage børnene med i køkkenet. Det er en sjov og hyggelig måde at være sammen på, børnene lærer at lave mad og læse opskrifter, og at være med til madlavningen kan gøre dem mere modige på at smage nye ting (fx de mere grønne madvarer).

Her får du tre gode bøger som kan give dig inspiration til måder at tage børnene med i køkkenet – og så giver vi dig også Christel Pixis lækre opskrift på doughnutsmuffins, som du nemt kan lave med børnene.


Grøn mad til hele familien

grøn mad til hele familien, Tag børnene med i køkkenet


Grøn mad til hele familien får du inspiration til, hvordan du kan få hele familien til at spise mere grønt – og samtidig få børnene mere med i køkkenet.

Bogen viser, hvordan du nemt tilsætter flere grøntsager i helt enkle hverdagsretter, og indeholder 100 opskrifter i alt på både vegetariske og veganske måltider, til morgen, middag, aften samt opskrifter på små snacks og søde sager.

I bogen får du blandt andet opskrifter på vafler, lavet på sød kartoffel, grønne smoothies, chunky monkey bowl, creamy spinat pasta, græskarsuppe med popcorn og æbler, sweet potato nuggets, forårsruller, grønne pizzasnegle og meget mere.

LÆS OGSÅ: Grøn mad til hele familien: Sådan får du dine børn til at spise grønt

Du kan købe Grøn mad til hele familien online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Lav mad med Rasmus Klump

Lav mad med Rasmus Klump

Hvis der er noget, der kan få børn med i køkkenet, så må det være Rasmus Klump!

Tag med Rasmus Klump i køkkenet, og lær at lave biksemad, frikadeller, lagkage og naturligvis også Rasmus Klumps livret: pandekager! Alle retterne er kendt fra Rasmus Klumps univers, og opskrifterne er sammensat af kokken Louisa Lorang, så børnene kan være med i køkkenet.

Velbekomme!

Fra 4 år.

Du kan købe Lav mad med Rasmus Klump online, fx hos Saxo, eller hos din nærmeste boghandler.


Pixis kager

Tag børnene med i køkkenet, Christel Pixi, Pixis kager

Sødt, snasket og skal smages. Nogle gange er den sjoveste måde at få børnene med i køkkenet ved at lave mad til deres søde tand.

Her får du over 60 opskrifter på amerikanske klassikere som pandekager, vafler, cookies, muffins, cheesecakes, pies, scones, biscuits og doughnuts. Alle opskrifter er super nemme at gå til og kan sagtens laves af hele familien.

Prøv f.eks. de amerikanske pandekager med æble, blåbærscones, en helt klassisk New York-cheesecake eller den med salt karamel, muffins med citron og birkes, cookies med skumfiduser eller en klassisk tærte som Pecan Pie, den overdådige Mississippi Mud Pie med chokolade og skumfiduser eller Key Lime Pie bars med limecreme og marengs på toppen.

Christel Pixi er blogger og fast på Go’ Morgen Danmark, hvor hun viser, hvordan man bager overdådige kager, ofte med inspiration fra det amerikanske køkken.

Du kan købe Pixis kager online, bl.a. hos Saxo, eller i din nærmeste boghandel.


Opskrift: Doughnutmuffins fra Pixis kager

Tag børnene med i køkkenet: Inspiration & opskrift på doughnutmuffins

Doughnutmuffins er to af Christel Pixis favoritter i en og samme kage: doughnut og muffin. De her muffins minder om en gammeldags doughnut, men er lavet som en muffin, det vil sige, de er bagt i ovnen og ikke stegt i olie. Og fyldt med dejlig marmelade i midten.

Ingredienser (12 styk)

  • 220 g hvedemel
  • 150 g sukker
  • 1 tsk bagepulver
  • ½ tsk friskrevet muskatnød
  • (stødt kan også bruges)
  • ¼ tsk salt
  • 180 g græsk yoghurt
  • 2 spsk mælk
  • 2 æg
  • ½ tsk vaniljeekstrakt
  • 115 g smør, smeltet
  • 1 spsk smør, smeltet
  • 50 g sukker

Hjemmelavet marmelade

  • 225 g frosne økologiske blåbær
  • 1½ dl rørsukker
  • ½ dl vand
  • korn af 1 stang vanilje

Marmeladen laves ved at blande alle ingredienserne i en gryde, og lade det simre i 30 minutter. Hæld nu din blåbærmarmelade i et skoldet glas, og lad marmeladen køle helt af, inden du bruger den.

Fremgangsmåde

Forvarm din ovn til 180 grader. Smør en muffinform med smør, drys
den med hvedemel, og sæt den til side.

I en stor skål sigter du mel, sukker, bagepulver, muskatnød og salt
og sætter den til side. I en mellemstor skål pisker du græsk yoghurt,
mælk, æg, vaniljeekstrakt og smeltet smør. Når det er godt blandet,
hælder du det oven i dine tørre ingredienser og vender det forsigtigt
med en paletske, til det er jævnt.

I din muffinform kommer du nu 1-2 spsk dej i hver lille form og
glatter overfladen ud.

Nu tager du ½-1 tsk af din blåbærmarmelade
og lægger på toppen af 6 muffinforme med dej og gentager med din
havtornmarmelade på de resterende 6 styk. Fordel så resten af dejen
som et låg på dine 12 muffins, så din marmelade bliver dækket.

Bag dine muffins i ovnen i 20-25 minutter, til de er let gyldne på
toppen. Lad dem køle af i formen i 5 minutter, og tag dem ud på en
bagerist. Pensl dem, mens de er varme, med smør, og rul dem i
sukker. Server dem gerne, mens de er lune.

TIP
Doughnutmuffins kan du servere med hvilken som helst marmelade,
du ønsker. Prøv dem også med lemoncurd eller karamel.

LÆS OGSÅ: Opskrift: Christel Pixis lækre amerikanske chokoladepandekager