store bogdag, store bededag

Vi nærmer os den sidste Store bededag, som vi kender den. Men bare rolig. Vi har en plan!


Tillad os at præsentere:

STORE BOGDAG

Her på forlaget vil vi fremover bruge dagen på at anbefale bøger i alle tænkelige genrer og herigennem inspirere til, at dagen bruges i selskab med gode historier for både store og små.

Vi håber, at I sammen med os vil starte en tradition, hvor dagen eller måske hele den følgende weekend dedikeres til fordybelse i de dejlige universer som bøgerne beriger os med.

For at skyde herlighederne i gang har vi samlet en række bud på de bedste bøger at give sig i kast med på Store bogdag.




Signe 11 år: Vores skjulte evner af Caroline O’Donoghue


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Jeg er stadig i gang med at læse Vores skjulte evner, men jeg tror, at jeg hurtigt bliver færdig med den, for jeg blev meget hurtigt grebet af den.
Det er en af de første ungdomsbøger jeg har læst, men også den bedste. Det er godt, at der også er en 2’er og lad os håbe, at der også kommer en 3’er snart.
















Mikkel og Vigga, 11 år: Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar af Søren Brostrøm


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar fangede os lige fra start. Den var virkelig sjov, og så var der masser af ”det har jeg faktisk tit undret mig over”-ting i den for os begge to.
















Victor og Stephan: Sulten af Jan Ivar Nykvist


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Victor og jeg valgte bogen Sulten, da den er meget nem at læse og kommer ind over alle de køkkentekniske egenskaber. Bogen har over 230 opskrifter, som kan bruges til morgenmad, frokost og aften. Der er også lidt til den søde tand.










Mette: Fantastiske Grace Adams af Fran Littlewood


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Fantastiske Grace Adams driver sig selv frem til trods for de underlæggende tematikker som frygt, skyld, angst og sorg også fylder. For Fran Littlewood skriver gribende og sjovt om at være kvinde midt i livet, om at være nogens mor og om at forsøge det umulige – at jonglere alt det, som det moderne liv kræver af os.
Læs den, grin, krum tæer, bliv rørt og derefter opløftet.












Gertrud: Karthago af Steffen Jacobsen


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Jeg vil gerne anbefale Steffen Jacobsens nye roman Karthago, som passer perfekt til Store bogdag. Stor fordi den er på 758 sider og derfor burde kunne holde hele dagen, men også stor som i storslået. Det er nemlig både en kærlighedshistorie og en spændingsroman, hvor historiske begivenheder fra besættelsens sidste måneder blandes med en dramatisk fortælling om efterretningstjenester, modstandsgrupper og helt almindelige mennesker, der pludselig er involveret i jagten på tegningerne til konstruktionen af en atombombe.






Søren: Hvad Hærvejen gav mig af Gitte Holtze


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Vi ses på den jyske hede til sommer!!! Hvad Hærvejen gav mig har simpelthen inspireret mig til, hvor min hustru og jeg skal holde sommerferie i år. Allerede da jeg hørte om bogen før jul gik jeg ud og investerede i et kort over Hærvejen og et par vandresko. Jeg vil enormt gerne vandre, men har højdeskræk, så Norske fjelde og bjergmassiver i Georgien er udelukket. Derfor blev jeg enormt glad, da jeg erfarede, at Gitte Holtze havde skrevet en bog om Hærvejen. Hun er min tidligere kollega fra Berlingske. Nu har jeg også læst bogen, og den er fuld af sjove anekdoter, inspirerende beskrivelser og praktiske råd.




Christoffer og Buster, 9 år: To på ti af Thomas Brunstrøm og Sophie Souid


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Vi har grinet meget i selskab med søskendeparret Hans og Grete, robotten Frank og ikke mindst bedstefar, den gamle, skønne galning, der vist har oplevet mere end de fleste.
Der er en god blanding af tekst og tegninger, som gør, at vi stryger gennem bøgerne. Især En blodig weekend var særligt spændende med vampyren Jytte, der bliver udsat for lidt af hvert i jagten på vores fire hovedpersoner.
Eller som Buster siger: ”Det er bare en nice bog!”










Amalie: Små stød af Ane Riel


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Jeg burde jo seriøst læse noveller meget oftere (specielt hvis de er skrevet af Ane Riel)
Sådan havde jeg det i hverfald, da jeg havde læst de 11 noveller i Ane Riels stemningsmættede, velskrevne og komplet uforudsigelige novellesamling, Små stød.

Jeg er virkelig stor fan af den intense og nærmest lidt mystiske og meget overlegne (på bedste vis) og intelligente måde Ane Riel skriver. På virkelig forunderlig og fuldstændig overbevisende vis giver hun hver eneste gang sine historier en drejning, jeg som læser overhovedet ikke havde forestillet mig, men som derefter virker som det eneste mulige forløb til historien. Ved flere af novellerne måtte jeg genlæse nogle af de sidste sider, idet jeg bare sad med en Wow og hvad-følelse.

Hver novelle virker som et koncentreret sammenkog, hvor man som læser lige akkurat får et kighul ind i en stor kompleks historie. Nogle nogle af novellerne spænder over længere tid, andre er et nærmest øjebliksbillede. Fællesnævneren for dem er, at de hver er centreret om de små stød og tilfældigheder, der på forskellig og meget uforudsigelig vis ender med at forme skæbnerne, de skubber til.
Et suverænt must-read. Perfekt til helligdagene (og egentlig også til sommerferie og hverdagsaftener – egentlig altid).




Vil du vide mere om de anmeldte bøger? Se her:


Caroline O’Donoghue: Vores skjulte evner


vores skjulte evner

Maeve er et udskud, som ingen venner har. Men en dag finder hun en pakke tarotkort i et skab på skolen, som hun har talent for at læse.

Alle på skolen vil have læst deres fremtid af Maeve. Hendes popularitet begynder at stige, lige indtil hun ser noget foruroligende i klassekammeraten Lilys kort – og dagen efter forsvinder Lily sporløst.

Politiet er bar bund, og Maeve må ty til kortene.

Det bliver begyndelsen på en farefuld og indviklet efterforskning, som bliver endnu mere kompliceret, da Maeve begynder at falde for Roe, som er Lilys søskende og har en flydende kønsidentitet.

Du kan købe Vores skjulte evner online, fx på Gucca.com, eller i din nærmeste boghandel.




Søren Brostrøm: Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Søren Brostrøm fortæller om, hvor fantastisk menneskekroppen er og om alle de seje ting vores immunforsvar kan.

Bogen gennemgår de mest fascinerende ting ved kroppen fra top til tå, startende med hjernen og så derudad med de fem sanser, lever, nyrer, hjerte, lunger, blære, hud, knogler og så videre.

Bogen er en del af Carlsens populære serie ER DU RIGTIG KLOG?, som er fuld af fantastiske fakta og vild viden. Fortalt af Danmarks allerbedste formidlere.

Fra ca. 9 år

Du kan købe Søren Brostrøm fortæller om knogler, organer og vores seje immunforsvar – en bog om kroppen for børn online eller i din nærmeste boghandel.




Jan Ivar Nykvist: Sulten

Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Sulten er den store grundkogebog, der er helt uundværlig for alle, der har brug for lidt hjælp i køkkenet.

Du finder 230 opskrifter på alle dagens måltider, og 900 trin-for-trin billeder, der fører dig let og problemfrit igennem tilberedningen – som det bl.a. kendes fra måltidskasserne. Bogen er den ultimative flytte hjemmefra-kogebog, og den kan bruges både som opslagsværk og til inspiration.

Bogen er inddelt i kategorier som morgenmad, pasta, kød, tilbehør og desserter, og indeholder opskrifter på de mest klassiske retter. Lige fra pasta bolognese og cæsarsalat til hollandaisesauce og chokolademousse.

Du kan købe Sulten online fx hos Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Fran Littlewood: Fantastiske Grace Adams

Store bogdag - din nye dag til fordybelse

Mød Grace Adams, 45 år og rasende. Hun er lige blevet fyret fra sit job, skilt fra sin mand gennem tyve år, men værst af alt har hun mistet kontakten til sin teenagedatter Lotte.

Men Grace Adams er fast besluttet på at kæmpe sig tilbage til sit liv. På en smeltende varm sommerdag, i en bilkø i kaotisk London-trafik mister hun besindelsen.

Hun vil vise sin datter, at uanset hvor hårde slag livet tildeler en, skal man kæmpe imod og at kærligheden og sammenholdet er det, der får os igennem selv de værste kriser.

Du kan købe Fantastiske Grace Adams online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel fra 15. marts.




Steffen Jacobsen: Karthago


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten

I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.

Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.

Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.

Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.




Gitte Holtze: Hvad Hærvejen gav mig


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

I forsøget på at få en timeout fra en alt for hektisk hverdag, sætter Gitte Holtze ud på en vandring ad den 500 km lange Hærvejen op gennem Jylland.

Det viser sig, at Hærvejen er meget mere, end den længste vandrerute i Danmark. Gitte fortæller om at gå langsomt gennem lommer af et Danmark, der lever stille og hengemt. Om tankevækkende møder med fremmede. Om glæden ved det enkle liv i en rygsæk. Om tyste nætter alene i en dansk natur meget større, end hun troede. Om en vandretur, der på forunderlig vis altid giver det, Gitte har brug for. Og om hvordan hun skridt for skridt på sin vej nordpå slipper hamsterræset og mærker sig selv mere og mere.

Gitte Holtze er erfaren udi lange vandringer og er især kendt for at have gået den over 4.000 kilometer lange Pacific Crest Trail fra Mexico til Canada. Dengang gjorde hun det for at vokse sig ud af et smadret selvværd, og hun vendte hjem med en ny tro på sig selv og en tro på, at vandring er vejen til et helt liv. Hvad Hærvejen gav mig er en bog om alt det, vandring giver, også selv om man ‘bare’ går i Danmark.

Du kan købe Hvad Hærvejen gav mig i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Thomas Brunstrøm og Sophie Souid: To på ti – En blodig weekend


to på ti (2), en blodig weekend, Thomas brunstrøm, sophie souid

Tvillingerne Hans og Grete skal lave en vigtig præsentation i skolen. Hvis præsentationen går godt, får de en belønning fra deres forældre – måske endda en hund!

De er bagud med opgaven, og deres mærkelige bedstefar ringer midt i det hele. Tvillingerne skal hjælpe ham med en vampyr, han har fået på halsen, og de må endnu engang finde på en vanvittig plan.

Til planen skal de bruge noget særligt vand fra kirken, mors falafler og en super soaker. Dog går planen slet ikke som planlagt…

Fra ca. 7 år.

Du kan købe To på ti (2) – En blodig weekend online eller i din nærmest boghandel.




Ane Riel: Små stød


Store bogdag - din nye dag til fordybelse

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skøn, skøn læsning” – Jyllands-Posten

Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.

Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringesin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …

Det er langt ude og meget tæt på.

Du kan købe Små stød af Ane Riel i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.




Få endnu mere inspiration til fantastiske læseoplevelser her.