Hvis du også sad yderst på stolen i biografmørket til Christopher Nolans film “Oppenheimer“, skal du læse Steffen Jacobsens to anmelderroste spændingsromaner, Da blev jeg døden og Karthago. Begge spinder en imponerende og nervepirrende historie omkring tilblivelsen af verdens første atombombe.
”Det føles som at stå på ti-meter-vippen, før man går i gang – især når ens hovedpersoner er nogle af de største universalgenier, verden endnu har set, og omstændighederne vedrører frembringelsen af atombomben i Los Alamos 1945; en mere skelsættende begivenhed skal man trods alt lede længe efter,” som Steffen Jacobsen sagde i forbindelse med udgivelse af Da blev jeg døden.
Det er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe, som Jyllands-Posten kaldte af ”internationalt format”. I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.
For fristende at lade ligge
”I stoffet ligger en plotdrivende konflikt af enorme dimensioner og en væsentlig, overordnet kommentar til ”the human condition”. Disse kulturfavnende, musikalske polyhistorer og genier konstruerede jo verdens største masseødelæggelsesvåben og overdrog resultatet til det amerikanske forsvar – tre uger før Hiroshima og Nagasaki. Det er simpelt hen for fristende til at lade ligge,” forklarede Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Må man lægge replikker i munden på Niels Bohr?
I Steffen Jacobsens nye thriller Karthago, som foregår i krigens sidste dage i marts 1945, ligger direktøren for nazisternes kernevåbenprogram, Werner Heisenbergs tegninger til konstruktionen af en atombombe i et pengeskab under Shellhuset i København. Både allierede og russiske spioner indleder et intenst kapløb for at finde Heisenbergs materiale, før Royal Air Forces bomber Shellhuset i marts 1945.
Karthago udspiller sig fra 1945 og små tyve år frem, for parallelt med nedtællingen til bombetogtet i København følger man som læser to pensionerede amerikanske og russiske efterretningsofficerer, som mødes på en diner i 1976, hvor verden lever i skyggen fra kernevåben.
Følge historien til dørs
”Det gav mig mulighed for at følge historien helt til dørs, hvor de geopolitiske aktører sætter scenen helt frem til i dag, hvor vi igen oplever frygt fra atomtruslen. Vores nuværende situation blev allerede kridtet op ved Jalta-konferencen i 1945, hvor Stalin mødtes med Churchill, som var beruset, og Roosevelt, der var alvorligt syg,” siger Steffen Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen om Karthago: ”Jeg tænkte bare; hvor var det værste sted, jeg kunne gemme den hemmelige skat?”
Baggrunden var blandt andet, at i de sidste dage af Anden Verdenskrig iværksatte de allierede en tophemmelig operation bag fjendens linjer for at forhindre, at planer og videnskabsfolk fra det tyske atomprogram faldt i hænderne på de fremrykkende sovjetiske tropper. Tyske kernefysikere blev arresteret og evakueret ud af Tyskland – herunder Werner Heisenberg, direktøren for nazisternes kernevåbenprogram.
”De ville gerne anholdes, for de havde de sovjetiske tropper lige i røven. Og jeg havde masser af research, jeg kunne bruge fra dengang, jeg skrev Da blev jeg døden i 2017. Heisenberg var jo en nær ven af Niels Bohr, og derfor kunne jeg som forfatter tillade mig at flytte verdensbegivenhederne helt ind i et pengeskab under en bygning ved Vesterport i København,” siger Steffen Jacobsen.
Karthago
★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten
I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.
Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.
Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.
Da blev jeg døden
★★★★★★ “Steffen Jacobsens bedste roman til dato .. Et brag af en bog” – EKSTRA BLADET
Da blev jeg Døden er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe.
I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er både Oppenheimer, den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler.
For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.
Læs også: Må man lægge replikker i munden på Niels Bohr?
“En fascinerende fortælling, der får dig til at sluge både fakta og fiktion i et hastigt tempo. Steffen Jacobsen sætter barren højt for den gode historie.” – LITTERATURSIDEN. Læs hele anmeldelsen her.
Hvis du også sad yderst på stolen i biografmørket til Christopher Nolans film “Oppenheimer“, skal du læse Steffen Jacobsens to anmelderroste spændingsromaner, Da blev jeg døden og Karthago. Begge spinder en imponerende og nervepirrende historie omkring tilblivelsen af verdens første atombombe.
”Det føles som at stå på ti-meter-vippen, før man går i gang – især når ens hovedpersoner er nogle af de største universalgenier, verden endnu har set, og omstændighederne vedrører frembringelsen af atombomben i Los Alamos 1945; en mere skelsættende begivenhed skal man trods alt lede længe efter,” som Steffen Jacobsen sagde i forbindelse med udgivelse af Da blev jeg døden.
Det er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe, som Jyllands-Posten kaldte af ”internationalt format”. I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere med at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.
For fristende at lade ligge
”I stoffet ligger en plotdrivende konflikt af enorme dimensioner og en væsentlig, overordnet kommentar til ”the human condition”. Disse kulturfavnende, musikalske polyhistorer og genier konstruerede jo verdens største masseødelæggelsesvåben og overdrog resultatet til det amerikanske forsvar – tre uger før Hiroshima og Nagasaki. Det er simpelt hen for fristende til at lade ligge,” forklarede Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Må man lægge replikker i munden på Niels Bohr?
I Steffen Jacobsens nye thriller Karthago, som foregår i krigens sidste dage i marts 1945, ligger direktøren for nazisternes kernevåbenprogram, Werner Heisenbergs tegninger til konstruktionen af en atombombe i et pengeskab under Shellhuset i København. Både allierede og russiske spioner indleder et intenst kapløb for at finde Heisenbergs materiale, før Royal Air Forces bomber Shellhuset i marts 1945.
Karthago udspiller sig fra 1945 og små tyve år frem, for parallelt med nedtællingen til bombetogtet i København følger man som læser to pensionerede amerikanske og russiske efterretningsofficerer, som mødes på en diner i 1976, hvor verden lever i skyggen fra kernevåben.
Følge historien til dørs
”Det gav mig mulighed for at følge historien helt til dørs, hvor de geopolitiske aktører sætter scenen helt frem til i dag, hvor vi igen oplever frygt fra atomtruslen. Vores nuværende situation blev allerede kridtet op ved Jalta-konferencen i 1945, hvor Stalin mødtes med Churchill, som var beruset, og Roosevelt, der var alvorligt syg,” siger Steffen Jacobsen.
LÆS OGSÅ: Steffen Jacobsen om Karthago: ”Jeg tænkte bare; hvor var det værste sted, jeg kunne gemme den hemmelige skat?”
Baggrunden var blandt andet, at i de sidste dage af Anden Verdenskrig iværksatte de allierede en tophemmelig operation bag fjendens linjer for at forhindre, at planer og videnskabsfolk fra det tyske atomprogram faldt i hænderne på de fremrykkende sovjetiske tropper. Tyske kernefysikere blev arresteret og evakueret ud af Tyskland – herunder Werner Heisenberg, direktøren for nazisternes kernevåbenprogram.
”De ville gerne anholdes, for de havde de sovjetiske tropper lige i røven. Og jeg havde masser af research, jeg kunne bruge fra dengang, jeg skrev Da blev jeg døden i 2017. Heisenberg var jo en nær ven af Niels Bohr, og derfor kunne jeg som forfatter tillade mig at flytte verdensbegivenhederne helt ind i et pengeskab under en bygning ved Vesterport i København,” siger Steffen Jacobsen.
Karthago
★★★★★ “En effektiv spændingshistorie, som selv Ken Follett ville have været stolt af” – Jyllands-Posten
I et glemt pengeskab i kælderen under Gestapos hovedkvarter i Shellhuset ligger uvurderlige tegninger til alle komponenter af en atombombe.
Frihedskæmperen Asta og faldskærmsagenten John er tvunget til at samarbejde, selv om de ikke stoler på hinanden. Hver især vil de gøre alt for at sikre pengeskabets indhold, der ikke alene kan bestemme krigens udfald, men også få kolossal betydning for magtbalancen i verden efter krigens afslutning.
Med Karthago har Steffen Jacobsen skrevet en imponerende historisk spændingsroman, der strækker sig fra 1945 til 1976 og som ligger i naturlig forlængelse af den anmelderroste bestseller Da blev jeg døden fra 2017 om Niels Bohr og atombombens tilblivelse.
Du kan købe Karthago online hos fx Bog & idé eller i din nærmeste boghandel.
Da blev jeg døden
★★★★★★ “Steffen Jacobsens bedste roman til dato .. Et brag af en bog” – EKSTRA BLADET
Da blev jeg Døden er en hæsblæsende historisk spændingsroman om kapløbet om at skabe verdens første atombombe.
I New Mexicos ørkenlandskab kæmper en række af verdens førende atomforskere at konstruere et våben, der kan vinde 2. verdenskrig for De Allierede. Blandt disse kloge hoveder er både Oppenheimer, den berømte fysiker Niels Bohr og den unge danske ingeniør, David Adler.
For David Adler bliver kapløbet om at udvikle atombomben et personligt drama om magt, hemmeligheder og kærlighed. Ligesom Niels Bohr må Adler træffe et valg i et moralsk dilemma med uoverskuelige konsekvenser.
Læs også: Må man lægge replikker i munden på Niels Bohr?
“En fascinerende fortælling, der får dig til at sluge både fakta og fiktion i et hastigt tempo. Steffen Jacobsen sætter barren højt for den gode historie.” – LITTERATURSIDEN. Læs hele anmeldelsen her.
Du kan købe Da blev jeg døden online her eller hos din lokale boghandler.
Andre læste også: