Bøger om Danmark Bøger om kongehuset Helle Juhl

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning

skal man neje, dronning margrethe bog, helle juul

I bogen Skal man neje? fortæller 21 danskere om deres møde med Dronning Margrethe, der fejrer 50-års regentjubilæum i 2022. I bogen møder vi dronningen som kollega, arkæolog, hundeejer og meget mere.


Dronning Margrethe kan fejre sit 50-års regentjubilæum i 2022. Men dronningen er ikke “kun” regent. Hun er også en ægte hundeven, har en glødende interesse for kunst, kultur og historie og er ikke bleg for at trække i arbejdstøjet som kollega til helt almindelige danskere.

LÆS OGSÅ: ”Jeg fik nærmest et chok.” Læs om Ulf Pilgaards møde med dronningen i bogen Skal man neje?

I Skal man neje? gives ordet til nogle af de helt almindelige danskere (og to lidt mindre almindelige – Knud Romer og Ulf Pilgaard), som har haft Dronning Margrethe inde på livet.

Portræt af dronningen og danskerne

Tilsammen tegner historierne i Skal man neje? et kærligt portræt af hele Danmarks dronning og hendes rige gennem et halvt århundrede. Undervejs møder vi blandt andre en gast fra Kongeskibet, en bonde på Sejerø, en hustømrer på Fredensborg Slot, en kongelig hofleverandør af gravhunde og en helleristningsekspert fra Bornholm.

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning
Dronning Margrethe har lagt sig på maven for at tage Mogens Jensens helleristningsfund i
Allinge på Bornholm i øjesyn. De er tegnet op med hvidt for at anskueliggøre motiverne. Foto: Niels Holger Larsen

Et stort øjeblik for en ung livgarder

I Skal man neje? kan du læse, hvordan det var for Søren Thomassen at stå i livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning. Lørdag den 15. januar 1972 stod 21-årige Søren i fuldstændigt lige geled under balkonen på Christiansborg.

LÆS OGSÅ: Karin Palshøj om sit pragtværk om Danmarks regent: Alle har vi vores historie med og om Dronningen

Foran den unge livgarder ventede hen ved 75.000 mennesker spændt på, at den 31-årige kronprinsesse Margrethe skulle blive udråbt til dronning. Bag Sørens udtryksløse ansigt under den sorte bjørneskindshue myldrede tankerne hektisk rundt.

Jeg var målløs over, så mange der havde samlet sig på slotspladsen. Det var som at stå over for en levende mur. Man kunne høre en dæmpet summen af stemmer svæve i den isnende kulde, der lå over København, men da døren til balkonen gik op præcis klokken 15.00, blev der fuldstændig stille. Det var en andægtig tusindtallig tavshed, som var helt uvirkelig, og jeg vidste med mig selv, at i det øjeblik blev der skrevet danmarkshistorie.”

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning
21-årige Søren Thomassen i Den Kongelige Livgardes røde gallauniform. Foto: privat/Søren Thomassen

En ægte Prince Charming

82-årige Lis Christensen kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde. Hjemme i parcelhuset i Nyborg har hun blandt andet et brev fra dronningen, som takker Lis for at have skaffet hende en ny gravhund. Ordlyden er varm og taknemmelig og kommer ind på, hvordan det firbenede kongelige familiemedlem hurtigt er faldet til, er glad for sit nye legetøj og i det hele taget er en dejlig hund.

Jeg holder meget af det brev. Ikke kun fordi det er fra dronningen, men fordi det vidner om, at hun er et rigtigt hundemenneske. Det er et brev skrevet fra ét hundeelskende hjerte til et andet, ” fortæller Lis Christensen i bogen.

LÆS OGSÅ: Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien

Lis drev gennem flere årtier Kennel Adeltand i Lille Linde syd for Køge og ved flere lejligheder har hun hjulpet kongefamilien med deres hundehold og hundeavl. Adeltands Prince Charming er således stamfar til flere af kongefamiliens gravhunde.

“De (gravhunde) er sjove. De er kloge. De fylder ikke så meget, og der er ligesom en hel hund i en halv hunds størrelse.”

Dronning Margrethe, B.T., 2005

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning
Adeltands Prince Charming var på mere end én måde kongelig hofleverandør. På et tidspunkt blev han fotograferet med kongeblå kåbe til en reklame for Magasin. Foto: Lis Christensen

Ingen glemmer et møde med Dronning Margrethe

Forfatter Helle Juhl er journalist, cand. public. og har skrevet flere historiske bøger om kvinde- og familieliv for eksempel Jutlandia – Krig, kald og kærlighed, som beretter om de danske sygeplejersker, der ydede humanitær hjælp under Korea-krigen på hospitalsskibet Jutlandia.

LÆS OGSÅ: På høje tid at få dem frem i lyset. Helle Juhl fortæller om sygeplejerskerne på Jutlandia

I udgivelsen Barndom på landet fortalte en række danskere om deres opvækst på landet i efterkrigstidens Danmark.

Om Skal man neje? siger Helle Juhl:

“Med denne erindringsbuket, bundet af danskerne, føjes nye facetter til Dronning Margrethe 2. Ingen, der har mødt Dronning Margrethe, glemmer, hvordan det var, inklusive spændingen, usikkerheden og benovelsen.”

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning
Forfatter Helle Juhl har været rundt i hele kongeriget for at samle gode historier ind til “Skal man neje?”. Fotokreditering: Anders Flindt Prytz Christensen

Helle Juhl: Skal man neje?

Skal man neje? 21 fortællinger om danskernes dronning

Danskernes elskede dronning Margrethe kan i 2022 fejre 50-års regentjubilæum.

Skal man neje? kan du læse fortællinger fra de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af dronningen.

Læs om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde, om Søren Thomassen der stod livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.

Du kan købe Skal man neje? online, eller i din lokale boghandler.



Ser det som min fornemmeste opgave at sprede læseglæde og dele stærke læseoplevelser med andre læseheste. Det gør jeg som en del af presseteamet hos Lindhardt og Ringhof og i min fritid, hvor bogstakken på mit natbord er faretruende høj. Har en fortid som bogopsætter, journalist, kulturredaktør og kommunikations- og pressekonsulent og har altid valgt arbejdspladsen nøje efter, om jeg kunne dele min store kærlighed til bøger og kultur.