Bøger om Danmark Bøger om kongehuset

Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien

kongehuset

Kongehuset – På arbejde for Danmark af Karin Palshøj og Gitte Redder giver et enestående indblik i den kongelige families mange rejser og statsbesøg gennem mere end et halvt århundrede. Læs i bogen her.


Dronningen og kronprinsparrets rejser har bidraget til at sætte danske værdier som demokrati, frihed og bæredygtighed på verdenskortet. Samtidig får læsere af Kongehuset – På arbejde for Danmark af Karin Palshøj og Gitte Redder et halvt århundredes verdenshistorie flettet sammen med dronningens 50 år på den danske trone.

LÆS OGSÅ: Bøger på vej: Se vores liste med kommende bøger

Dronning Margrethe har mødt statsledere som Indira Gandhi, Nelson Mandela, Angela Merkel og Barack Obama, sovet i formand Maos seng i Beijing og fået skældud af Sovjetunionens præsident Podgornij. Hun har haft Fidel Castro som bordherre og været i audiens hos pave Benedikt 16. i Vatikanet.

LÆS OGSÅ: Jens Andersen har udvalgt 500 af Dronningens skarpeste og sjoveste citater

I Kongehuset – På arbejde for Danmark deler tre præsidenter fra henholdsvis Polen, Island og Frankrig, ni danske udenrigsministre, ambassadører, kulturpersoner og topchefer fra Danfoss, Grundfos, DI, Ørsted, Novo Nordisk og andre store danske virksomheder deres personlige betragtninger og anekdoter fra rejser med dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.


Læs bogens forord her

Som var det en gobelin, har dronning Margrethe omhyggeligt vævet sine egne farvestrålende personlige tråde ind i verdenshistorien gennem 50 år som Danmarks monark. Det var en verdensbegivenhed, da hun i 1975 besøgte Sovjetunionen. Hun var den første europæiske monark, der på den måde kastede glans over Kreml siden den skelsættende kommunistiske revolution og magtovertagelse i oktober 1917. Dronning Margrethe var også den første vestlige monark, der besøgte det kommunistiske Kina i 1979. Og hun fortsatte med at give verdenshistorien et royalt pust, da hun i 1992 var det første statsoverhoved i verden, som besøgte de tre baltiske lande, da de havde vristet sig fri af Sovjetunionens kommunistiske åg. Dronningens liv er vævet uløseligt tæt sammen med en verden og ikke mindst et Europa i forandring.

Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien
Dronningen og prins Henrik besøger en erhvervsmesse i Finland i 1968, hvor den danske virksomhed Danfoss udstiller. Foto: Danfoss

LÆS OGSÅ: Karin Palshøj om sit pragtværk om Danmarks regent: Alle har vi vores historie med og om Dronningen

Dronningen vokser op i efterkrigstiden, og Ungarnsopstanden i 1956 former hende; den kolde krig og oprustningen bekymrer hende, og Berlinmurens fald glæder hende. Frihed og demokrati kommer ikke af sig selv, har hun fastslået i sine nytårstaler, og det har været den røde tråd i hele Margrethe-æraen at arbejde for og hylde frihed og demokrati.

“Dronningens liv er vævet uløseligt tæt sammen med en verden og ikke mindst et Europa i forandring.”

– Fra bogens forord

Siden 14. januar 1972 har dronning Margrethe været danskernes monark og samlingspunkt. Det er dronningens fortjeneste, at det konstitutionelle monarki i Danmark blot er blevet stærkere i den brydningstid, som verden har været igennem. I dag bakker mere end otte ud af ti danskere op om kongehuset, og det moderne demokrati og det ældgamle monarki trives side om side.

Udover den bedrift at udbygge kongehusets popularitet blandt alle generationer i Danmark har dronningen som statsoverhoved repræsenteret sit land udenfor Danmarks grænser i et halvt århundrede. Og netop dronningens nysgerrighed på verden, hendes åbenlyse interesse for udenrigspolitik og andre lande, kulturer og folkeslag, samt kongehusets kolossale betydning for at sætte danske værdier, dansk erhvervsliv og dansk kultur på verdenskortet handler denne bog om.

Kongehuset besøg af Olof Palme
Regentparret har besøg af den svenske statsminister Olof Palme på Fredensborg Slot i 1983. Foto: Knud Rauff / Fredensborg Stadsarkiv

Globaliseringen har taget fart siden januar 1972. Det er sært at tænke på, at Margrethe blev dronning i et Danmark, der ikke var medlem af Det Europæiske Fællesskab, og at Berlinmuren og Jerntæppet kløvede Margrethes eget kontinent midtover. Dronning Margrethe har regeret i et halvt århundrede, hvor ikke bare Europa er forandret. Magtbalancen mellem USA, Kina og Rusland forrykker sig ustandseligt. Verdenshandlen er eksploderet. Kloden står overfor kolossale udfordringer med klimaforandringer og flygtningestrømme.

“Det er sært at tænke på, at Margrethe blev dronning i et Danmark, der ikke var medlem af Det Europæiske Fællesskab, og at Berlinmuren og Jerntæppet kløvede Margrethes eget kontinent midtover.”

– Fra bogens forord

Vi fletter 50 års verdenshistorie sammen med dronningens regeringstid og beskriver, hvordan hun og prins Henrik har videregivet deres globale udsyn til deres sønner, kronprins Frederik og prins Joachim. Også de er globetrottere og er gift med australske Mary og franske Marie. Slægt skal følge slægters gang. Sådan har det altid været, og ikke mindst i det danske kongehus. Kronprinsparret er klar til at tage stafetten, når dronningen må give den fra sig. I virkeligheden har kronprins Frederik og kronprinsesse Mary også arbejdet for Danmark rundtom på kloden i årevis. Både dronningen og kronprinsparret er meget bevidste om, at de med deres kongelige titler tiltrækker opmærksomhed og kan understøtte ikke bare dansk erhvervsliv og danske arbejdspladser, men også være med til at sætte fokus på løsninger på nogle af de store udfordringer, som kloden står overfor.

Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien
Dronning Margrethe og Kronprins Frederik på ekspedition i Grønland i 2005. Foto: Kongehuset

Et officielt statsbesøg er det ultimative symbol på, at to lande har et godt forhold og en politisk vilje til at udbygge relationerne. Et statsbesøg er at udføre et stykke vigtigt arbejde for lille Danmark i den store foranderlige verden. For at bygge broer, begynde dialoger og nye partnerskaber. De seneste fem årtier har dronningen været på mere end 50 statsbesøg og er et af de statsoverhoveder i verden, der har mødt flest præsidenter, premierministre, udenrigsministre og andre monarker i verden. Dronningen har altid repræsenteret den udenrigspolitik, som et flertal i Folketinget bakker op om, og hun har besøgt FN og været vært for gallamiddage for topfolk fra internationale organisationer i et væk. Og mere end det: Dronningen har besøgt virksomheder, teatre og kunstudstillinger og hilst på såvel topchefer som arbejdere og kunstnere overalt i verden.

LÆS OGSÅ: Kunsten, kærligheden, kongeriget. Test din viden om Dronning Margrethe

Fordi Danmark er et lille land med en åben økonomi, er det så meget desto mere vigtigt at have en kongefamilie som generøs formidler af deres land og virksomheder. Danmark er afhængigt af at kunne handle frit med andre lande og have politisk indflydelse i internationale organisationer.

“Fordi Danmark er et lille land med en åben økonomi, er det så meget desto mere vigtigt at have en kongefamilie som generøs formidler af deres land og virksomheder.”

– Fra bogens forord

Den kongelige familie har stor indflydelse på, hvordan udlandet opfatter Danmark. Kongehuset er ikke kun et H.C. Andersen-eventyr med historiske slotte, som turisterne valfarter til for at fotografere. Monarkiet er også et effektivt redskab til at åbne døre og sælge danske varer og teknologiske løsninger ude i verden og skabe opmærksomhed om alt fra danske vindmøller, arkitektur, litteratur, design, sundhed, fødevarer, velfærd og meget mere.

Tag med på en jordomrejse med det danske kongehus.


Kongehuset – På arbejde for Danmark

Kongehuset - på arbejde for danmark

Kongehuset – På arbejde for Danmark, giver læseren et unikt indblik i den danske kongefamilies mange rejser, statsbesøg og vigtige øjeblikke. Diverse præsidenter, ministre, kulturpersoner og topchefers deler deres personlige betragtninger og anekdoter fra rejser med dronning Margrethe, kronprins Frederik og kronprinsesse Mary.

I bogen er der blandt andet den unge tronfølger Margrethes tegninger fra sin store rejse til Asien i 1963 og programmer fra statsbesøg til blandt andet Sverige, Australien og Japan.

Du kan købe Kongehuset – På arbejde for Danmark online, eller i din nærmeste boghandel.

Bogen findes også i engelsk oversættelse med titlen Royal Denmark.



Læs også

Rejs med kongehuset på statsbesøg jorden rundt og oplev unikke øjeblikke i verdenshistorien

Danskernes elskede dronning Margrethe kan i 2022 fejre 50-års regentjubilæum.

Skal man neje? kan du læse fortællinger fra de mennesker, som har haft dronning Margrethe inde på livet. Til sammen tegner historierne et kærligt portræt af dronningen.

Læs om Lis Christensen, der kan kalde sig kongelig hofleverandør af gravhunde, om Søren Thomassen der stod livgarden den iskolde januardag, da Kronprinsesse Margrethe blev udnævnt til dronning og find ud af om det lykkedes Knud Romer endelig at få Ingahild Grathmers autograf.

Du kan købe Skal man neje? online, eller i din lokale boghandler.