”Godt nok en stor gave” og ”en stor lettelse” lyder det fra de to glade forfattere hos Lindhardt og Ringhof.
Rakel Haslund-Gjerrild og Thomas Korsgaard modtager det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond for deres allerede imponerende forfatterskaber. Begge er taknemmelige for at få arbejdsro til fordybe sig i deres fremtidige værker.
”Godt nok en stor gave” og ”en stor lettelse” lyder det fra de to glade forfattere hos Lindhardt og Ringhof.
Statens Kunstfond om Thomas Korsgaard: Åbenlyst talent
”En tue er en forhøjning dannet af opdynget jord – det er noget, der stikker op, som du både kan snuble over eller komme op og se ud fra. Som sådan er navnet på hovedpersonen i trilogien næsten en poetik for Korsgaards foreløbige forfatterskab. Til at skabe nye højdepunkter og indsigtsgivende forhindringer tildeles Thomas Korsgaard et 3-årigt arbejdslegat,” skriver Kunstfondens udvalg i motiveringen til Korsgaard:
”For blot fem år siden debuterede Thomas Korsgaard med Hvis der skulle komme et menneske forbi, det første bind i trilogien om drengen Tue fra Nørre Ørum. Med dette værk og med En dag vil vi grine af det (2018) og Man skulle nok have været der (2021) har Korsgaard skabt en medrivende fortælling om en klasserejse på tværs af Danmark og en dannelsesroman på tidssvarende og usentimentale præmisser.
Korsgaard har et åbenlyst talent for at skabe fine, nuancerede og originale karakterer, der får lov til at komme til udtryk igennem dialogstykker. Med få sætninger formår han at vise nye sider af karaktererne og trække læseren længere ind i romanens voldsomme historie.”
Fokus på at skrive
”Jeg får nu tre år, hvor jeg kan fokusere på det væsentligste i arbejdet som forfatter; at læse og skrive,” siger Korsgaard:
”Jeg er i gang med at eksperimentere med nogle tekster, som jeg ikke aner, hvad ender at blive med, eller om de overhovedet ender med at blive noget som helst, og det giver Statens Kunstfond mulighed for, at jeg kan fortsætte med uden pengeangst. Det er en stor lettelse.”
”At skrive er for mig nok lidt som en slags forelskelse eller neddykning, en bevægelse væk fra hverdag, det praktiske, mails – og ind i en bobelagtigfølelse,“ siger Rakel Haslund-Gjerrild om legatet:
“Netop som når man gå rundt med en glødende hemmelighed. I dét rum forbinder ord og tanker sig på måder, jeg ikke selv kunne forudse – og at nu få tid til at blive der i lange drømmestræk, og ikke kun i de forjagede skrivegisp, som man ellers må nøjes med, når man skal skaffe sig til vejen og dagen – dét er godt nok en stor gave.”
Indgangen til et hemmeligt land
”Når du spørger mig, hvordan det føles, ja så er det første jeg kommer til at tænke på ordet ‘Hemmelighedstilstanden’ (som er titlen på en essaysamling af Inger Christensen). At jeg pludselig har fået givet tre års ‘hemmelighedstilstand’.
Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg kommer i tanke om det ord, men jeg tror, at det føles som om, nogen netop har givet mig afgang til en hemmelig hule i et egetræ eller et garderobeskab, som idet man ruller rebstigen op eller lukker skabsdøren, viser sig at indgangsportalen til et hemmeligt land, hvor der er noget jeg skal finde … og nu er der ingen hverdagskrog, der river mig ud af eventyret,” fortæller Rakel Haslund Gjerrild.
Jeg er begyndt at arbejde på en anden ret omfattende historisk roman, der kræver dybe dyk i arkiver og bred læsning for at bygge romanmosaikken op,” siger Rakel Haslund-Gjerrild.
Dansk litteratur er blevet rigere
Om udvalgets motivering for legatet skriver Kunstfonden:
”Insula. Isola. Intet menneske er en ø. Og så alligevel. Fra debuten Øer over Alle himlens fugle til Adam i Paradis tumler Rakel Haslund-Gjerrild med den eksistentielle ensomhed og de små øer af lindring, hvor det er muligt at række ud og for en stund overskride dette grundvilkår: kærligheden, sproget og kroppens møde med verden og naturen omkring os.
Hvad enten hun skriver om øboernes isolation på Bornholm, Island og Grønland som i K, om en ensom kvinde i en postapokalyptisk verden som i Alle himlens fugle eller om maleren Kristian Zahrtmanns liv (Adam i Paradis), lyser hendes prosa af levende interesse for menneskets sårbare udsathed.
Med sit stilsikre sprog forfører hun læseren og bringer os tæt på sine personer, så vi selv for et øjeblik forglemmer os og er den unge, ensomme kvinde, der vandrer, eller den gamle maler, der lever i spændingsfeltet mellem livet og det store værk, men ikke kan få begge dele og vælger værket.
Med disse tre bøger er dansk litteratur blevet rigere på insisterende, sanselig og nænsom menneskelighed, og Rakel Haslund-Gjerrild tildeles det 3-årige arbejdslegat for at få arbejdsro til at træde nye stier og udvide universet med nye udsigter og indsigter, der for en kort stund kan sende læserne på ø-hop mellem tilværelsens muligheder og umuligheder.”
Flere dygtige forfattere modtager legater
Flere af Lindhardt og Ringhofs og Carlsens forfattere har også modtaget arbejdslegater: Anne-Cathrine Riebnitzsky, Amalie Langballe, Anne Marie Vedsø Olesen, Malte Tellerup, Ane Riel, Maren Uthaug, Merete Pryds Helle, Glenn Ringtved, Ida-Marie Rendtorff, Kamilla Wichmann, Kasper Hoff, Kristian Eskild Jensen, Lars Gabel, Lars Henrik Aagaard, Lilian Brøgger, Marianne Iben Hansen, Merete Pryds Helle, Peter Bay Alexandersen, Rasmus Bregnhøi, Sarah Engell, Signe Kjær, Siri Nordborg, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen og Tina Sakura.
Legatudvalget for litteratur består af forfatter Dennis Gade Kofod, forfatter Gerd Laugesen, illustrator Lars Horneman, professor Lasse Horne Kjældgaard og oversætter Agnete Dorph Stjernfeldt.
”Godt nok en stor gave” og ”en stor lettelse” lyder det fra de to glade forfattere hos Lindhardt og Ringhof.
Rakel Haslund-Gjerrild og Thomas Korsgaard modtager det 3-årige arbejdslegat fra Statens Kunstfond for deres allerede imponerende forfatterskaber. Begge er taknemmelige for at få arbejdsro til fordybe sig i deres fremtidige værker.
”Godt nok en stor gave” og ”en stor lettelse” lyder det fra de to glade forfattere hos Lindhardt og Ringhof.
Statens Kunstfond om Thomas Korsgaard: Åbenlyst talent
”En tue er en forhøjning dannet af opdynget jord – det er noget, der stikker op, som du både kan snuble over eller komme op og se ud fra. Som sådan er navnet på hovedpersonen i trilogien næsten en poetik for Korsgaards foreløbige forfatterskab. Til at skabe nye højdepunkter og indsigtsgivende forhindringer tildeles Thomas Korsgaard et 3-årigt arbejdslegat,” skriver Kunstfondens udvalg i motiveringen til Korsgaard:
”For blot fem år siden debuterede Thomas Korsgaard med Hvis der skulle komme et menneske forbi, det første bind i trilogien om drengen Tue fra Nørre Ørum. Med dette værk og med En dag vil vi grine af det (2018) og Man skulle nok have været der (2021) har Korsgaard skabt en medrivende fortælling om en klasserejse på tværs af Danmark og en dannelsesroman på tidssvarende og usentimentale præmisser.
Korsgaard har et åbenlyst talent for at skabe fine, nuancerede og originale karakterer, der får lov til at komme til udtryk igennem dialogstykker. Med få sætninger formår han at vise nye sider af karaktererne og trække læseren længere ind i romanens voldsomme historie.”
Fokus på at skrive
”Jeg får nu tre år, hvor jeg kan fokusere på det væsentligste i arbejdet som forfatter; at læse og skrive,” siger Korsgaard:
”Jeg er i gang med at eksperimentere med nogle tekster, som jeg ikke aner, hvad ender at blive med, eller om de overhovedet ender med at blive noget som helst, og det giver Statens Kunstfond mulighed for, at jeg kan fortsætte med uden pengeangst. Det er en stor lettelse.”
”At skrive er for mig nok lidt som en slags forelskelse eller neddykning, en bevægelse væk fra hverdag, det praktiske, mails – og ind i en bobelagtigfølelse,“ siger Rakel Haslund-Gjerrild om legatet:
“Netop som når man gå rundt med en glødende hemmelighed. I dét rum forbinder ord og tanker sig på måder, jeg ikke selv kunne forudse – og at nu få tid til at blive der i lange drømmestræk, og ikke kun i de forjagede skrivegisp, som man ellers må nøjes med, når man skal skaffe sig til vejen og dagen – dét er godt nok en stor gave.”
Indgangen til et hemmeligt land
”Når du spørger mig, hvordan det føles, ja så er det første jeg kommer til at tænke på ordet ‘Hemmelighedstilstanden’ (som er titlen på en essaysamling af Inger Christensen). At jeg pludselig har fået givet tre års ‘hemmelighedstilstand’.
Jeg er ikke helt sikker på, hvorfor jeg kommer i tanke om det ord, men jeg tror, at det føles som om, nogen netop har givet mig afgang til en hemmelig hule i et egetræ eller et garderobeskab, som idet man ruller rebstigen op eller lukker skabsdøren, viser sig at indgangsportalen til et hemmeligt land, hvor der er noget jeg skal finde … og nu er der ingen hverdagskrog, der river mig ud af eventyret,” fortæller Rakel Haslund Gjerrild.
Jeg er begyndt at arbejde på en anden ret omfattende historisk roman, der kræver dybe dyk i arkiver og bred læsning for at bygge romanmosaikken op,” siger Rakel Haslund-Gjerrild.
Dansk litteratur er blevet rigere
Om udvalgets motivering for legatet skriver Kunstfonden:
”Insula. Isola. Intet menneske er en ø. Og så alligevel. Fra debuten Øer over Alle himlens fugle til Adam i Paradis tumler Rakel Haslund-Gjerrild med den eksistentielle ensomhed og de små øer af lindring, hvor det er muligt at række ud og for en stund overskride dette grundvilkår: kærligheden, sproget og kroppens møde med verden og naturen omkring os.
Hvad enten hun skriver om øboernes isolation på Bornholm, Island og Grønland som i K, om en ensom kvinde i en postapokalyptisk verden som i Alle himlens fugle eller om maleren Kristian Zahrtmanns liv (Adam i Paradis), lyser hendes prosa af levende interesse for menneskets sårbare udsathed.
Med sit stilsikre sprog forfører hun læseren og bringer os tæt på sine personer, så vi selv for et øjeblik forglemmer os og er den unge, ensomme kvinde, der vandrer, eller den gamle maler, der lever i spændingsfeltet mellem livet og det store værk, men ikke kan få begge dele og vælger værket.
Med disse tre bøger er dansk litteratur blevet rigere på insisterende, sanselig og nænsom menneskelighed, og Rakel Haslund-Gjerrild tildeles det 3-årige arbejdslegat for at få arbejdsro til at træde nye stier og udvide universet med nye udsigter og indsigter, der for en kort stund kan sende læserne på ø-hop mellem tilværelsens muligheder og umuligheder.”
Flere dygtige forfattere modtager legater
Flere af Lindhardt og Ringhofs og Carlsens forfattere har også modtaget arbejdslegater: Anne-Cathrine Riebnitzsky, Amalie Langballe, Anne Marie Vedsø Olesen, Malte Tellerup, Ane Riel, Maren Uthaug, Merete Pryds Helle, Glenn Ringtved, Ida-Marie Rendtorff, Kamilla Wichmann, Kasper Hoff, Kristian Eskild Jensen, Lars Gabel, Lars Henrik Aagaard, Lilian Brøgger, Marianne Iben Hansen, Merete Pryds Helle, Peter Bay Alexandersen, Rasmus Bregnhøi, Sarah Engell, Signe Kjær, Siri Nordborg, Thomas Brunstrøm, Thorbjørn Christoffersen og Tina Sakura.
Legatudvalget for litteratur består af forfatter Dennis Gade Kofod, forfatter Gerd Laugesen, illustrator Lars Horneman, professor Lasse Horne Kjældgaard og oversætter Agnete Dorph Stjernfeldt.
Andre læste også: