Fiktion Ane Riel Danske romaner Prisbelønnede romaner Skønlitteratur

Prisvindende og skæve romaner. Her er rækkefølgen på Ane Riels bøger

Ane Riel

Ane Riel er en prisvindende forfatter, som maler det groteske frem i det, der umiddelbart ser normalt ud. Nu er hun tilbage med en novellesamling der rummer en palet af stemninger. Få et overblik over den danske forfatters usædvanlige og gribende romaner og noveller her.


Ane Riel skriver romaner om det skæve, grumme og groteske

Ane Riel udgav sin debutroman i 2013 og har siden vundet en række priser for sine romaner, heriblandt Glasnøglen i 2016 for Nordens bedste spændingsroman.

Riel er gentagende gange blevet fremhævet som en ny og spændende forfatter, der har en forfriskende skæv og original tilgang til sproget og fortællingen. Hendes romaner beskæftiger sig med splittede sind og mørke og groteske handlinger.

LÆS OGSÅ: Ane Riel skriver, så du bliver varm om hjertet, mens det løber dig koldt ned ad ryggen

Her kan du se rækkefølgen på Ane Riels romaner og novellesamlinger og læse mere om hendes skæve og fængslende bøger.

Du kan finde mange flere læseeventyr her på siden. Se vores liste med de bedste bøger 2023.


1. Slagteren i Liseleje

Slagteren i Liseleje af Ane Riel

Det var næppe næstekærlighed, som drev den elskelige Judith til at forkæle Liselejes forsumpede skæbner med cognac og natlige middage.

Til gengæld var det muligvis en slags kærlighed, der drev Jørgen til at søge sin mors anerkendelse. Koste hvad det ville. Men hvor langt falder æblet fra stammen?

Slagteren i Liseleje er en grum, overrumplende og vittig fortælling. En rejse gennem kontrastfyldte sind i en verden af sandhed og bedrag, sødme og syre, perversion og vanvid, skønhed og gru.

Og så er det på sin vis en fortælling om svin og æbler. På godt og ondt.

Slagteren i Liseleje er Ane Riels debut som romanforfatter. Romanen vandt prisen for Bedste danske krimi/spændingsdebut 2014. Bogen bliver nu genudgivet i en flot paperback-udgave med ny forside.

Du kan købe Slagteren i Liseleje online, fx hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


2. Harpiks

Prisvindende og skæve romaner. Her er rækkefølgen på Ane Riels bøger

Pigen Liv vokser op på en lille ø sammen med en mor, som er for stor til at kunne forlade soveværelset, og en far, der fylder hjemmet op med skrammel og melder sin levende datter død.

At han også kvæler sin egen mor, synes ret naturligt for Liv, som i begyndelsen ikke sætter spørgsmålstegn ved den forkrøblede verden, hun præsenteres for. Hun tvivler da heller ikke på, at hun selv er elsket af den far, som holder hende skjult i en gammel container.

Harpiks er en smuk fortælling om kærlighed, loyalitet og omsorg. Men det er også en gysende beretning om angst for at miste, om fastholdelse, splittelse og paranoia – og om utilsigtet ondskab.

Harpiks er Ane Riels anden roman fra 2015. Bogen er genudgivet i en paperbackudgave med ny forside.

Du kan købe Harpiks online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.




3. Bæst

Bæst af Ane Riel

Leon er et gådefuldt barn med alt for megen muskelkraft og en haltende intelligens. Og så vil han virkelig gerne kæle. Det er på ingen måder let at være hans mor. Det er heller ikke helt let at være Mirko, den meget unge nabosøn, som forelsker sig brændende i Danica – en kvinde, han ikke burde begære, fordi hun er voksen, fordi hun er Leons mor og ikke mindst, fordi hun er gift med en uovervindelig kæmpe af en mand.

Bæst er en stor og episk roman, der beretter om et usædvanligt venskab.

Du kan købe Bæst online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


4. Urværk

Prisvindende og skæve romaner. Her er rækkefølgen på Ane Riels bøger

Tiden er ved at rinde ud for Alma. Nu forbereder hun sig på at gå i stå sammen med det bornholmerur, som har fulgt hende igennem årtiers sorger og glæder.

Et uventet møde med en lille dreng puster nyt liv i den gamle kone, og samtidig ruskes der op i mindet om ægtemanden Otto og det, der skete med ham. Kun Alma kender sandheden, og den kan hun ikke altid huske.

Urværk er en kærlig skildring af et menneske, som forsøger at finde en fredfyldt afslutning på et langt liv. Det er svært, når nu Otto blev som han blev og Alma gjorde som hun gjorde. Og det bliver ikke lettere af, at både livet, døden og tiden spiller Alma et puds. 

En gribende og usædvanlig fortælling om livet.

Du kan købe Urværk online, fx. hos Bog&idé, eller i din nærmeste boghandel.


5. Små stød

Prisvindende og skæve romaner. Her er rækkefølgen på Ane Riels bøger

⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ “Skøn, skøn læsning” – Jyllands-Posten

Livet er fuldt af stød, der forskrækker og forandrer os. Stød, som puffer os i nye retninger eller slår noget i stykker. Og en dag er det døden selv, der rammer med en lige højre.

Ingen går fri i de elleve noveller i Små stød. En bekymret assurandør ser sig nødsaget til at ombringesin hattestjælende hustru. Et kvindeligt litteraturselskab får besvær med at holde jordforbindelsen efter at have læst en stærkt opløftende selvhjælpsbog, og et barn ser sine forældres Michael Kvium-malerier blive levende. En mor dør …

Det er langt ude og meget tæt på.

Du kan købe Små stød af Ane Riel i din lokale boghandel eller online fx hos Bog&idé.







Se en video hvor Ane Riel fortæller om Urværk:

Urværk er en gribende og usædvanlig fortælling om livet. Se en video herunder hvor Ane Riel fortæller om hvordan hun fik ideen til at skrive romanen: