Bøger til unge

Playliste: Kærlighed for fanden

Playliste: Kærlighed for fanden

Forfatter Katie Cotugno præsenterer den officielle playliste til ungdomsromanen Kærlighed for fanden:

“Fra Joni Mitchell til Leann Rimes til Te Vaka – jeg lyttede til det hele, da jeg skrev Kærlighed for fanden. Det er musik, som passer til bogen. Sange, jeg tror, Sawyer og Reena ville kunne li’. Sange, som egentlig bare helt basalt fyldte mig med store følelser.

Her er et udpluk af dem, som stadig roterer kraftigt:

  1. “Down in the Valley” af the Head and the Heart // Live musik spiller en rigtig stor rolle I Kærlighed for fanden og the Head and the Heart giver de bedste live shows, som jeg nogensinde har set – I særdeleshed, når de spiller dette nummer, som I mine øjne samtidig er en sand Sawyer-sang.
  1. “You’re Gonna Make Me Lonesome When You Go” af Bob Dylan, udført af Miley Cyrus // Dette er et Bob Dylan-nummer, men Miley Cyrus’ version af nummeret, må jeg sige, er min klare favorit. “You’re Gonna Make Me Lonesome” er en sang, som handler om, at du ved, du vil blive efterladt – og at du samtidig ved, du intet kan stille op for at forhindre det.
  1. “So Far Around the Bend” af the National // Altså, hvis “I know you’re a serious lady” ikke er en perfekt beskrivelse af Reena, så ved jeg ikke, hvad er.
  1. “I Dream of Chicago” by Parlours // Dette nummer er et rejsenummer. Og et smukt et af slagsen.
  1. “Reunion” af Indigo Girls // “Reunion” får mig altid til at tænke på Reenas forhold til sin familie. Både Montero’erne og LeGrande’erne. Den linje, som særligt udtrykker forholdet, er “I have no need for anger with intimate strangers/I have nothing to hide.”
  1. “Poison and Wine” af the Civil Wars // Det her nummer handler om en god/dårlig kærlighedsaffære, og det er smertefuldt.
  1. “Bring It on Home to Me” af Sam Cooke, udført af Tony Lucca // Dette nummer bliver faktisk nævnt i bogen. Det er en Sam Cooke-sang, men coverversionen af Tony Lucca er den mest sexede. Og det står ikke til diskussion.
  1. “All This and Heaven Too” af Florence and the Machine // I min optik er “All This and Heaven Too” Reenas temasang. Som jeg ser det, handler sangen om en klog pige, som forsøger at forstå, du ved – hvordan man skal elske.

Kort om Kærlighed for fanden

h9788711374023Før:  Reena Montero har været forelsket i Sawyer Legrande lige så længe hun kan huske. Men selv om Reena og Sawyer ser hinanden næsten hver dag, har han aldrig lagt mærke til hende, ikke før … De forelsker sig, vildt og besværligt, for bag det selvsikre smil opdager Reena mørkere sider af Sawyer. Og en dag er han væk, uden et ord, og Reena sidder tilbage. Sønderknust. Og gravid.

Efter:  Næsten tre år er gået, og Reena har fået en ny kæreste, og hun passer sin skole, sit arbejde og sin datter. Det er ikke det liv, hun havde drømt om, men det er okay. Så en dag, ud af det blå, dukker Sawyer op igen og skaber kaos i alt det, der var lige ved at falde til ro. Reena vil ikke have noget med ham at gøre, men der er tusind spørgsmål og en masse uafklarede følelser …

 

PS. Du kan læse den engelske originaltekst til Katie Cotugnos playliste her.