Børnebøger

Fem kreative aktiviteter til børn

Fem kreative aktiviteter til børn

Mangler I inspiration til at sysle indendørs sammen med børnene? Så giver vi her 5 sjove bud på kreative ting, der kan laves, både med og uden voksenhjælp.

God leg!

Sy din egen bamsebamse4_edited

Bamsen Bertram trænger til en kærlig hånd. Han føler sig lidt hullet, og glæder sig til at blive syet sammen. Han har lige været forkølet, og det ville derfor være dejligt, hvis du også gider strikke et halstørklæde til ham. Bertram mødte engang en dame, der hed Betty. Hun lignede ham, bare i lyserød. Hende kunne du måske også sy?

Materialer: 30 cm lyseblå filt, et lille stykke hvidt og mørkebltå filt, blåt og hvidt broderigarn, bamsefyld, hvidt, gult og brunt garn.

Værktøj: saks, hultang, synål og strikkepinde.

Klip bamsen ud efter mønsteret. Læg de to bamsekroppe oven på hinanden, og lav huller i dem langs kanten med hbamse1_editedultangen. Broder øjne og snude på bamsen. Lad barnet sy bamsen sammen i hullerne med garn. Inden den lukkes helt, puttes bamsefyld i. Sy derefter bamsen helt sammen.

Halstørklædet strikkes. Slå ca. 6 masker op på strikkepinde, der passer til garnets tykkelse. Strik baner skiftevis i gul og brun, til arbejdet måler 30 cm. Luk af. Klip 10 stk. garn på 10 cm. Sæt dem i tørklædets ender som frynser. Klip frynserne til i længden.

Fem kreative aktiviteter til børn

 

Stamtræstam2_edited_edited

Du kan lave dit helt eget stamtræ! Tegn et træ eller brug rigtige grene fra haven. Kom derefter billeder af din familie op på træet. Her kan du printe de fine rammer herfra,  og komme billederne i. Husk at skrive navn på og hvem det er i forhold til dig.

Materialer: Træ (i papir eller grene), maling/tuscher, blyant og billeder

Værktøj: Saks, tape og lim

Plakat

Kommer snart til en biograf nær dig: en actionfilm med dig og dine venner i rollerne. Find på en titel til din film og sæt et billede af dig selv på en af heltenes ansigter. Sæt billeder af dine venner på de andre medvirkende.

plakat2_edited

Materialer: Plakater, billeder og tuscher

Værktøj: Saks, blyant, tape og lim

Skrotrobot

Mini Max er ret lillerobot3_edited og endnu ikke så gammel. Men han drømmer om en dag at blive lige så stor og stærk som sin bedstefar, kæmperobotten Verner. For at det skal lykkes, spiser Mini Max hver dag, inden han går i skole, rugbrød med flødeskum og skruer til morgenmad.

Materialer: Akrylmaling, tusch, 2 æsker (krop og hoved), 4 korkpropper, låg (øjne, knap, hænder og fødder), 1 stregkode, ledning eller ståltråd (antenne) og 1 æggebakke.

Værktøj: Limpistol, limpinde, pensel og saks

  • Først limer du hoved-æsken sammen med krops-æsken. Så limer du de fire korkpropper til arme og ben på.
  • Fødderne og hænderne laver du af låg. Lim dem fast på korkpropperne, så Max kan stå stabilt.
  • Nu maler du Max.
  • jne, mave og antenner
  • Til Mini Max’ øjne limer du flere låg sammen. Lim derefter øjnene fast på Max’ ansigt.
  • Også til maven limer du flere låg sammen og limer dem på Max’ krop.
  • Nu skal du vikle et tyndt stykke ledning eller ståltråd rundt om en tusch. Sørg for, at spiralen bliver lige så lang som Max’ hoved. Der skal være et ekstra stykke i begge ender, så du kan sætte spiralen fast. Når robot1_editeddu har viklet færdig, trækker du tuschen ud og limer det ekstra stykke ledning i hver ende fast i venstre og højre side af Max’ hoved.
  • Klip stregkoden ud med en saks, og lim den på Max’ ansigt som mund.
  • Skær to bægre af æggebakken.
  • Klip dernæst de små, runde stykker i midten ud, og mal dem sorte. Lim dem på de hvide øjenlåg. Og så er Mini Max færdig!

Lagkagehat

Flødeskum! Rigtig meget flødeskum (og kage) er nogle gange det bedste i hele verden! Derfor kan der da næsten ikke være noget bedre end en lagkagehat. Lav den til en fødselsdag, eller bare fordi du har lyst.

Materialer: En skotøjsæske (ca. 32×22 cm), 4 sugerør, flamingodutter, 1 toiletrulle, elastik, akrylmaling og gaffertape.hat1_edited

Værktøj: Limpistol, limpinde, saks, hobbykniv, skæreunderlag, syl, målebånd, pensel, passer/tallerken og blyant.

  • Først laver du hatteskyggen. Skær kanterne af skotøjsæskens låg, så du får et stort stykke pap. Tegn en stor cirkel med en passer. Skær papcirklen ud. Tegn en mindre cirkel inde i den store. Ringen mellem de to cirkler skal være cirka 3 cm bred. Skær den mindste cirkel ud, og gem den. Du skal bruge den senere til toppen af hatten.
  • Nu laver du selve hatten: Skær langs et af skotøjsæskens hjørner, og skær æskens bund af. Du har nu æskens fire forbundne sider og får en lang strimmel, når du folder siderne ud. Mål indersiden af hatteskyggen, og læg 2 cm til. Skær papstrimlen af i den længde. Lav folder i papstrimlen med en centimeters mellemrum.
  • Skær et cirka 1 cm langt snit i hver fold, og fold kanten udad.
  • Lim på oversiden af de første fem folder. Sæt papstrimlen ned i hatteskyggen, og lim de bøjede kanter fast under hatteskyggen. Fortsæt på samme måde, til du er kommet hele vejen rundt. Til sidst limer du begge ender af papstrimlen sammen.
  • Lim den mindre papcirkel (fra hatteskyggens inderside) fast i toppen af hatten.
  • Mal hatten, og lad den tørre. Husk også at male undersiden af hatteskyggenrobot2_edited
  • Lim flamingodutterne ved siden af hinanden på kanten af kagehatten – som flødeskum.
  • Klip små flammer ud af toiletrullen, og mal dem.
  • Klip sugerørene over på midten. Klip et lille indhak på cirka 5 mm i den ene ende af hvert sugerør. Lim på hvert indhak, og sæt en stearinlysflamme i hvert af dem.
  • Bor huller i toppen af hatten. Gør forsigtigt hullerne lidt større med en blyant, indtil sugerørene passer i hullerne. Lim i hullerne, og sæt et sugerør i hver.
  • Lim elastikken fast på indersiden af hatten. Sæt noget gaffertape på i hver side, så elastikken ikke løsner sig. Tag hatten på, og så er det bare med at komme af sted til fødselsdagsfest!

Aktiviteterne kommer fra disse tre bøger fra Carlsen:

Bamser – lav dine egne tøjdyr af Sabine Lemire. Køb den her.

Bamser__Lav_dine_egne_toejdyr_grande_edited Papirmagi (udsolgt)

papirmagi

Skrotrobotter og andet sjov med skrald af Annika Øyrabø. Køb den her.

skrot