Børnebøger Fagbøger

5 sjove udendørs aktiviteter til børn

5 sjove udendørs aktiviteter til børn

Sommeren står (snart) for døren, det betyder flere udendørs timer, mere udendørs leg og forhåbentligt mere sol. Derfor vil jeg her give mit bud på fem udendørs aktiviteter som alle børn, (og voksne) bør prøve her til sommer.

Solovn

Du skal bruge:

En solskinsdag, skotøjsæske, sort papir, lim, større papkasse, ekstra pap eller karton, bobleplast eller avispapir, tape, børnesaks, gennemsigtig plastic eller cellofan, søvlpapir og cookiedej.

Byg din egen ovn, lær noget om solenergi, og bag nogle cookies. Det her er helt sikkert det bedste natur og teknik-forsøg nogensinde. Du skal bruge en skotøjsæske til den inderste del af ovnen, hvor du bager, så du skal først beklæde hele indersiden med pålimet sort papir. Mørke farver optager mere varme fra solen, så sort er den farve, der bliver allervarmest.

Så tager du en større kasse, som skal være ovnens yderside, og isolerer den, så varmen ikke kan slippe. Du kan bruge bobleplast eller sammenkrøllet avispapir til isolering. Det lægger du ned i kassen og sørger for, der er plads nok tilbage i midten til skotøjsæsken. Skær nu de øverste flapper på den store kasse til, så de kan lukkes ned og tapes fast og udgøre ovnens øverste del, så man kun kan se skotøjsæskens sorte inderside.solovnfærdig_edited

Brug tre stykker pap bøjet sammen på den lange led, og sæt dem sammen med tape, så de danner tre sider af ovnens låg. Sørg for, at de passer godt, så låget lukker tæt til. Klip nu et stykke gennemsigtig plastic eller cellofan til, så det har samme størrelse som oversiden af den store kasse, og sæt det fast med tape langs den bagerste kant. Læg dit låg ovenpå med den længste side langs kassens forreste del, og brug tape til at sætte de to siders ender fast på den bagerste del af kassen. Åbn så låget, og brug tape til at sætte de sidste tre sider af cellofanen fast på låget. Glat det ud, og træk det tæt til, inden du sætter det fast.

For at indfange så mkage2_editedeget lys (og varme) som muligt, skærer du et stort stykke karton eller pap ud og dækker det med sølvpapir. Du taper det fast til kassens ene side. Brug en pind til at støtte med. Hvis du ønsker at forstærke lyset endnu mere, kan du sætte endnu blank side op på ovnens modsatte side.

Og nu kan du begynde at bruge ovnen. Prøv dig frem, til du finder det bedste sted til din ovn, og lad den så varme op i en halv time. Tag to-tre stykker rå cookiedej, rul dem flade, læg dem midt i ovnen, og luk hurtigt låget. Lad dem blive i ovnen, til de er gennembagte (det kan godt tage to-tre timer afhængig af solen, og hvor lufttæt det er lykkedes dig at lave din ovn).

Slå katten af vandballonen

Du skal bruge:

Reb, balloner, snor og bat

Du har selvfølgelig prøvet at slå katten af tønden. Hvis man er heldig, er den fyldt med slik og andre søde sager. Det her er lidt det samme, bare uden slik. Hov – nu fik jeg det ikke til at lyde særlig spændende, vel? Men så hør her: Man bliver drivvåd, og der er også en masse balloner. Det var bedre.ballon_edited2

Først skal du binde et reb eller en tyk snor op mellem to stolper eller grene eller vægge – bare det er noget stærkt og solidt. Rebet skal hænge over din hovedhøjde, så du må hellere få en voksen til at hjælpe dig. Og så skal du fylde nogle balloner med vand. Du skal hive ud i ballonens åbning, sætte den op om en vandhane og så fylde den langsomt med vand. Slå knude på ballonen, og læg den et blødt sted, hvor den ikke går i stykker (fx på et tæppe eller på græsset).

Når du har fyldt alle de balloner, du skal bruge, binder du et stykke snor i hver af dem og hænger dem så forsigtigt op i rebet (måske skal du også få en voksen til at hjælpe dig med det). Til sidst skal du finde et bat. Et rundbold- eller baseballbat af plastic er velegnet, men du kan også bruge et langt paprør eller et kosteskaft, som er skåret midtover, eller endda en plasticstrandskovl. I skal nu skiftes til at slå hul på jeres vandballoner. I kan enten beslutte et vist antal gange, I hver især slår, eller alle kan bare blive ved med at slå, til alle har slået en ballon i stykker.

Plat eller krone tur

Du skal bruge:

En mønt og en voksen at følges med

Mønter kan gøre en familiespadseretur meget sjovere. Ikke kun fordi de kan bruges til at købe en is, når turen er slut (selvom det selvfølgelig er en rigtig god ide), men fordi du kan lade dem bestemme ruten.

gåtur_editedTag din mønt frem, og slå plat eller krone, hver gang I kommer til et sted, hvor vejen deler sig. Hvis I slår plat, går I til højre, hvis I slår krone, går I til venstre. I kan aftale, at I bliver ved med at gå, indtil I er tilbage, hvor I startede, eller I kan aftale, hvor lang tid turen skal vare, før I begynder at gå tilbage.

For at gøre det endnu sjovere kan I kombinere det med en A til Å-bogstavleg, hvor I prøver at få øje på noget, der begynder med A, derefter B og C osv. Eller I kan dele jer op i to grupper og se, hvem der når tilbage først. Hvis I gør det, så skriv jeres rute ned på et stykke papir, og sammenlign, når I er kommet hjem. Det er en sjov måde at udforske nye områder, ruter eller stier, hvor man normalt ikke ville gå. Men husk at gemme et par mønter, hvis I nu skulle komme forbi en isbod.

Lav en drage

Du skal bruge:

En plasticpose, tape, snor, saks, 2 blomsterpinde (en af 45 cm og en af 60 cm).

Find midten på tværstangen og placer den cirka 20 cm nede på rygstangen. Bind de to pdrage1inde sammen og tape samlingen til, så de holder den rette vinkel. Bind og tape et stykke snor fast i den ene ende af tværstangen, stram til og kør den et par gange rundt om toppen på rygstangen. Bind snoren fast i toppen, tape til og køre snoren ned til den anden ende af tværstangen. Stram til, inden du binder snoren fast og igen afslutter med et stykke tape. Nu har du dragens ramme.

Læg rammen fladt ned med krydset opad. Dæk rammen til med plasticmateriale, fx en affaldspose, der er klippet til. Lav to små huller i plasticen langs rygpinden (se tegning) og forstærk begge huller med tape. Stik et stykke snor på cirka tyve centimeter gennem hullet i toppen og bind den fast til rygpinden. Stik den anden ende af snoren gennem det andet hul og bind også drage2den fast til rygpinden. Det er dit ‘bidsel’.

Bind resten af snoren på din rulle fast til bidslet. Dette er din drageline. Det sted, hvor du fastgør linen på bidslet, hjælper dig til at kontrollere den vinkel, dragen flyver i. Du bliver måske nødt til at prøve dig lidt frem, men begynd øverst oppe på bidslet. Bind et stykke snor (cirka en meter) fast i bunden af rygstangen som hale. Skær et stykke plastic i strimler og bind dem på halen med jævne mellemrum.

Fotografere helt tæt på

Du skal bruge:

Forstørrelsesglas, elastikker og en kameratelefon (husk at spørge om lov hvis det ikke er din egen telefon)

Hvis du gerne vil se nærme på, hvad skarnbasserne og de andre minimonstre laver, så er det en god idé at have et forstørrelsesglas. og forstørrelsesglasset kan bruges til andet end at kiggkamera_editede igennem. prøv engang at holde det foran et kamera! Så kan du komme endnu tættere på, og måske kan du være heldig at få et billede af et spændende instekt.

Forskellige forstørrelsesglas forstørrer billedet forskelligt. Med nogle af dem kan du komme så tæt på, at kriblekrabledyrerne ligner rigtige monstre! Og det er de jo sådan set også – bare i ministørrelse. Og de fleste er søde og ikke spor skræmmende. Eller hvad synes du?

Aktiviteterne er taget fra disse bøger fra Carlsen og kan lånes på dit bibliotek:

På opdagelse i naturen, af Mick Mannin og Brita Granströmbøger

101 ting børn kan lave udenfor, af Dawn Isaac

Mini-monstre i naturen, af John og Hanna Hallmén.

Læs mere om bøgerne her;