Amerikanske Lauren Groff beskriver i novellesamlingen Florida skyggesiden af den amerikanske solskinsstat. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke – i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker.
Vi har taget en snak med Lauren Groffs danske oversætter, forfatter Lotte Kirkeby, om oversættelse, om novellegenren, om Groffs brug af krop og natur – og om hvordan novellen, sin korte form til trods, bestemt ikke behøver være kødfattig!
Noveller beskrives ofte som en genre, hvor alle ord er betydningsbærende og intet er overladt til tilfældigheder. Gør det, at det er sværere at oversætte noveller end romaner?
Ligesom det er svært at skrive noveller, så er det også
svært at oversætte noveller. For selvom
nogle af personerne i en novellesamling måske er gennemgående, så befinder de
sig hele tiden i nye universer.
Når man oversætter en roman, så går man ind ad en dør, og så bliver man der. Der kan selvfølgelig være flere karakterer i persongalleriet og dermed flere steder, men det er alligevel nogenlunde samme univers. Hvorimod i Florida og mange andre novellesamlinger er det en ny setting, man skal ind i hver gang. I Florida er der fx både mandlige og kvindelige hovedpersoner samt jeg-fortællere; én novelle foregår i Brasilien, et par foregår i Frankrig, nogle foregår i forstads-Florida, og nogle foregår helt ude på landet. Og så er der endda nogle, der er sat i en anden tid. Så ja, det er klart en større udfordring, fordi man skal ind i flere universer.
Og så er det rigtigt, at der i noveller er en stramhed i
sproget på en anden måde. I en roman vil der altid være scener eller
beskrivelser, som man fornemmer ikke er så betydningsbærende.
LÆS OGSÅ: Skæbne og hævn af Lauren Groff. Hvilke hemmeligheder skjuler du for dine nærmeste?
Især den skandinaviske novelletradition kan godt være lidt ‘kødfattig’; mange af de noveller, der bliver skrevet i Danmark og Norden er meget korte og kondenserede og på en måde lidt kaloriefattige – vi kører lidt med foden på bremsen. Groff ligger mere i den amerikanske tradition med de lidt længere short stories – og så er hendes noveller mere fortællende end vi er vant til – altså, det er ikke Hemingway, hvor det er ‘toppen-af-isbjerget’-noveller; Groffs noveller er til at gå til, de er ikke kryptiske eller hemmeligholdende.
Så: novellerne i Florida er ikke ‘kødfattige’?
Nej, der er simpelthen så meget krop i de her noveller, at jeg bliver helt overvældet. Og det er rigtige kroppe: en kvinde med en krop, der beskrives som, at den har født – og hvor vi får en beskrivelse af lugten af fødslen. I samme novelle er der er en tyk dreng, der står på et løbebånd, og både han og kvinden ER der bare som eksistenser og med kroppe, der er et vilkår i tilværelsen – og som er fuldstændig integreret i fortællingen.
Sideløbende med kroppens tilstedeværelse fornemmer man også hos især kvinderne i samlingen en psykisk ustabilitet, som faktisk ikke bliver psykologiseret. I stedet bliver den lagt over i naturen, så den bliver enormt stemningsskabende.
Når man fx sidder ude i en skov og har fået hjernerystelse og der er lagt ‘gå-væk-puma’-pulver rundt om hytten – altså, mange af kvinderne i den her novellesamling skal helt ud på en kant – og hvorfor skal de egentlig det?
Der er i det hele taget enormt meget natur og enormt mange dyr i Florida – og det er på en måde meget altmodisch at skildre naturen som noget farligt, noget der trænger sig ind på os, som vi ikke rigtigt kan gøre noget ved.
Naturen og kroppen fylder meget i Florida– og de to ting hænger sammen?
For mig at se er samlingen især sammensat af på den ene side den geografiske natur i Florida (som bliver betydningsbærende) – og så er novellerne, jo flere gange jeg har læst dem, mere og mere kommet til at handle om moderskab. Og det er jo også natur..
LÆS OGSÅ: Novellerne i Florida river i solskinsstatens facade
De to elementer hænger sammen igennem al den krop, der er i samlingen – og meget moderkrop, for på nær en enkelt eller to af novellerne, så tematiserer de alle i min optik moderskab og familieskab og den ensomhed, der ligger i at være i en familie – og den sorg der ligger i ikke at kunne være det på den måde, man gerne ville.
I en af novellerne, Blomsterjægerne, siger moderen på et tidspunkt: “Hvad er det ved mig, som folk har brug for en pause fra?” Og sådan er grundstemningen i bogen: man vil gerne nærheden, men man kan den ikke.
Så jeg blev suget ind i bogen, fordi historierne er så vilde: der er slanger og alligatorer og krat, og de kommer ind på én – men det var nærheden i relationerne, som virkelig slog benene væk under mig.
Og der er tænkt over sproget i novellerne?
Ja, Groff er en dygtig stilist.
Jeg er tidligere forlagsredaktør, jeg har arbejdet med oversat skønlitteratur i ti år. Og den skole, jeg har gået i er den, hvor man er til døden loyal overfor originalen. Det gælder særligt, når man har at gøre med sikre stilister. Jeg har også oversat bl.a. Margaret Atwood, som jo også er en sikker stilist, og jo mere sikker en forfatter er, jo mere synes jeg man skal være loyal – helt ned til punktum, komma, hele svineriet, fordi man simpelthen kan gå ud fra, at de har tænkt over, hvad de har lavet.
Er det så lettere eller sværere at oversætte de sikre stilister?
Det er måske på en eller anden mærkelig måde nemmere at oversætte dygtige forfattere. De viser jo vejen, og man bliver ikke usikker på, om noget nu virkelig kan passe. Med Groff kan man mærke, at teksterne er arbejdet igennem – hun har jo arbejdet med dem i elleve år!
Og så kan det selvfølgelig godt føles som en større udfordring som oversætter, fordi man vil have, at teksterne og sproget skal løftes tilsvarende på dansk, men det er alligevel mere tilfredsstillende at oversætte, fordi man synes man kommer ordentligt i land. Så: Det kan føles mere trygt at oversætte en stilistisk stærk forfatter, fordi man tænker, at der er styr på udgangspunktet.
Amerikanske Lauren Groff bor i Florida med sin mand og deres to børn. Hun er forfatter til fem anmelderroste bøger, der har ligget på New York Times’ bestsellerliste. På dansk er udkommet romanen Skæbne og hævn (2016), som var finalist til National Book Award. Igen i 2018 var Groff finalist til National Book Award med novellesamlingen Florida.
I Florida møder læseren i elleve fortættede noveller bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng – og som en genkommende karakter: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd.
Du kan finde Florida som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Foto af Lauren Groff: (c) Kristin Kozelsky. Foto af Lotte Kirkeby: (c) Lea Meilandt
Amerikanske Lauren Groff beskriver i novellesamlingen Florida skyggesiden af den amerikanske solskinsstat. Her hersker det farlige, det uperfekte og det mørke – i naturen og ikke mindst: i relationer mellem mennesker.
Vi har taget en snak med Lauren Groffs danske oversætter, forfatter Lotte Kirkeby, om oversættelse, om novellegenren, om Groffs brug af krop og natur – og om hvordan novellen, sin korte form til trods, bestemt ikke behøver være kødfattig!
Noveller beskrives ofte som en genre, hvor alle ord er betydningsbærende og intet er overladt til tilfældigheder. Gør det, at det er sværere at oversætte noveller end romaner?
Ligesom det er svært at skrive noveller, så er det også svært at oversætte noveller. For selvom nogle af personerne i en novellesamling måske er gennemgående, så befinder de sig hele tiden i nye universer.
Når man oversætter en roman, så går man ind ad en dør, og så bliver man der. Der kan selvfølgelig være flere karakterer i persongalleriet og dermed flere steder, men det er alligevel nogenlunde samme univers. Hvorimod i Florida og mange andre novellesamlinger er det en ny setting, man skal ind i hver gang. I Florida er der fx både mandlige og kvindelige hovedpersoner samt jeg-fortællere; én novelle foregår i Brasilien, et par foregår i Frankrig, nogle foregår i forstads-Florida, og nogle foregår helt ude på landet. Og så er der endda nogle, der er sat i en anden tid. Så ja, det er klart en større udfordring, fordi man skal ind i flere universer.
Og så er det rigtigt, at der i noveller er en stramhed i sproget på en anden måde. I en roman vil der altid være scener eller beskrivelser, som man fornemmer ikke er så betydningsbærende.
LÆS OGSÅ: Skæbne og hævn af Lauren Groff. Hvilke hemmeligheder skjuler du for dine nærmeste?
Især den skandinaviske novelletradition kan godt være lidt ‘kødfattig’; mange af de noveller, der bliver skrevet i Danmark og Norden er meget korte og kondenserede og på en måde lidt kaloriefattige – vi kører lidt med foden på bremsen. Groff ligger mere i den amerikanske tradition med de lidt længere short stories – og så er hendes noveller mere fortællende end vi er vant til – altså, det er ikke Hemingway, hvor det er ‘toppen-af-isbjerget’-noveller; Groffs noveller er til at gå til, de er ikke kryptiske eller hemmeligholdende.
Så: novellerne i Florida er ikke ‘kødfattige’?
Nej, der er simpelthen så meget krop i de her noveller, at jeg bliver helt overvældet. Og det er rigtige kroppe: en kvinde med en krop, der beskrives som, at den har født – og hvor vi får en beskrivelse af lugten af fødslen. I samme novelle er der er en tyk dreng, der står på et løbebånd, og både han og kvinden ER der bare som eksistenser og med kroppe, der er et vilkår i tilværelsen – og som er fuldstændig integreret i fortællingen.
Sideløbende med kroppens tilstedeværelse fornemmer man også hos især kvinderne i samlingen en psykisk ustabilitet, som faktisk ikke bliver psykologiseret. I stedet bliver den lagt over i naturen, så den bliver enormt stemningsskabende.
Der er i det hele taget enormt meget natur og enormt mange dyr i Florida – og det er på en måde meget altmodisch at skildre naturen som noget farligt, noget der trænger sig ind på os, som vi ikke rigtigt kan gøre noget ved.
Naturen og kroppen fylder meget i Florida– og de to ting hænger sammen?
For mig at se er samlingen især sammensat af på den ene side den geografiske natur i Florida (som bliver betydningsbærende) – og så er novellerne, jo flere gange jeg har læst dem, mere og mere kommet til at handle om moderskab. Og det er jo også natur..
LÆS OGSÅ: Novellerne i Florida river i solskinsstatens facade
De to elementer hænger sammen igennem al den krop, der er i samlingen – og meget moderkrop, for på nær en enkelt eller to af novellerne, så tematiserer de alle i min optik moderskab og familieskab og den ensomhed, der ligger i at være i en familie – og den sorg der ligger i ikke at kunne være det på den måde, man gerne ville.
Så jeg blev suget ind i bogen, fordi historierne er så vilde: der er slanger og alligatorer og krat, og de kommer ind på én – men det var nærheden i relationerne, som virkelig slog benene væk under mig.
Og der er tænkt over sproget i novellerne?
Ja, Groff er en dygtig stilist.
Jeg er tidligere forlagsredaktør, jeg har arbejdet med oversat skønlitteratur i ti år. Og den skole, jeg har gået i er den, hvor man er til døden loyal overfor originalen. Det gælder særligt, når man har at gøre med sikre stilister. Jeg har også oversat bl.a. Margaret Atwood, som jo også er en sikker stilist, og jo mere sikker en forfatter er, jo mere synes jeg man skal være loyal – helt ned til punktum, komma, hele svineriet, fordi man simpelthen kan gå ud fra, at de har tænkt over, hvad de har lavet.
Er det så lettere eller sværere at oversætte de sikre stilister?
Det er måske på en eller anden mærkelig måde nemmere at oversætte dygtige forfattere. De viser jo vejen, og man bliver ikke usikker på, om noget nu virkelig kan passe. Med Groff kan man mærke, at teksterne er arbejdet igennem – hun har jo arbejdet med dem i elleve år!
Og så kan det selvfølgelig godt føles som en større udfordring som oversætter, fordi man vil have, at teksterne og sproget skal løftes tilsvarende på dansk, men det er alligevel mere tilfredsstillende at oversætte, fordi man synes man kommer ordentligt i land. Så: Det kan føles mere trygt at oversætte en stilistisk stærk forfatter, fordi man tænker, at der er styr på udgangspunktet.
Amerikanske Lauren Groff bor i Florida med sin mand og deres to børn. Hun er forfatter til fem anmelderroste bøger, der har ligget på New York Times’ bestsellerliste. På dansk er udkommet romanen Skæbne og hævn (2016), som var finalist til National Book Award. Igen i 2018 var Groff finalist til National Book Award med novellesamlingen Florida.
I Florida møder læseren i elleve fortættede noveller bl.a. to pigebørn ladt alene på en øde ø, et barnløst par, en ensom dreng – og som en genkommende karakter: en stålsat, men desperat kvinde, fanget i ægte- og moderskabets kærligt snærende bånd.
Du kan finde Florida som lydbog eller på dit nærmeste bibliotek.
Foto af Lauren Groff: (c) Kristin Kozelsky. Foto af Lotte Kirkeby: (c) Lea Meilandt
Andre læste også: